Politikken for billed- og lydmedier er udarbejdet med primært fokus på medarbejderne og lederne. Dens vigtigste formål er at hjælpe regionens ansatte med at afklare, hvad de kan gøre og må gøre i en række situationer, hvor der optages billeder og lyd, når de samarbejder eller er i kontakt med brugere, patienter, borgere, pårørende m.fl. Politikken omfatter således ikke patientens forhold. 

Det er grundlæggende for politikken, at Region Midtjylland ønsker at være åben og proaktiv, gå i dialog samt understøtte god praksis i regionen. Politikken er tænkt som et aktivt hjælperedskab, der skal understøtte det gode arbejde i regionen og sikre praksis i tråd med værdierne dialog, dygtighed og dristighed. 

Derfor er politikken formuleret, så den tager udgangspunkt i de daglig udfordringer og spørgsmål. der melder sig for regionens ansatte. Politikken skal hente sin værdi som hjælperedskab og vejledning i netop disse situationer.

Konkrete beslutninger træffest lokalt og mere konkrete handlingsanvisninger udarbejdes derfor også lokalt.

Politikken gælder alle ansatte samt personer, der arbejder som frivillige for regionen.

Politikken er udarbejdet efter ønske fra medarbejdere i Region Midtjylland, og er godkendt af regionsrådet 25. juni 2014. 

Kontakt