Borgmester, rådmand o.l.
Tjenestefrihed med henblik på varetagelse af hverv som regionsrådsformand, borgmester, rådmand o.l. ydes uden løn.
Medlem af byråd, regionsråd og kommunalbestyrelser
Til medlemmer af byråd, regionsråd og kommunalbestyrelser ydes tjenestefrihed efter de retningslinjer, der er angivet i bekendtgørelsen.
Vederlaget til kommunalbestyrelsesmedlemmer anses for at dække alle de hverv, kommunalbestyrelsesmedlemmet i denne egenskab udpeges til. Disse hverv betragtes som lønnede, og der vil dermed kun kunne ydes tjenestefrihed med lønafkortning, Der gælder dog særlige regler om lønafkortning, hvis en tjenestemand varetager hverv som formand for et udvalg, der er nedsat af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd – dog ikke for valgtilforordnede (se nedenfor)
Bestyrelsesmedlem i en kommunal sammenslutning
Til medarbejdere, der udfører ombud eller varetager hverv som bestyrelsesmedlem i en kommunal sammenslutning eller hverv, hvortil den pågældende i egenskab af bestyrelsesmedlem er udpeget af en kommunal sammenslutning, ydes tjenestefrihed efter de retningslinjer, der er angivet i bekendtgørelsen.
Valgtilforordnet
Som en undtagelse fra hovedreglen om hverv til medlemmer af byråd, regionsråd og kommunalbestyrelser (se ovenfor) gælder, at der for hvervet som valgtilforordnet ydes diæter, men ikke godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Dette hverv anses derfor for at være ulønnet i relation til tjenestefrihedsreglerne.
Medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet
Til hverv som medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet kan der ydes tjenestefrihed uden løn.
Udføres der delvis tjeneste i stillingen i regionen, oppebærer medarbejderen en forholdsmæssig andel af sin normale løn fra regionen.
Domsmand og nævning
I henhold til regionens praksis betragtes hvervet som domsmand og nævning som ulønnet, selvom der ydes honorar.
Forældrerepræsentant i en skolebestyrelse
Hverv som forældrerepræsentant i en skolebestyrelse er borgerligt ombud. Den enkelte kommune beslutter om der ydes vederlag for hvervet.