Det blev aftalt at behandle de to kommunikationspolitikker ”Politik for billed- og lydmedier” og ”Patienten i pressen” under et.
Kommunikationschef Birgitte Thingholm orienterede indledningsvist kort om de to politikker.
Bemærkninger fra mødedeltagerne:
Politik- og billedmedier
Det blev fra ledelsesside tilkendegivet, at det er et rigtig godt papir og meget nyttigt i forhold til pressen. Det er godt at få en politik at læne sig op ad. Det foreslås, at der ændres på formuleringen på side 8, hvor der står, at ”besøgstider begrænser tilgængeligheden til hospitalet til personer, der har en tilknytning til patienterne”. Vi er på vej til at afskaffe besøgstider. Sætningen foreslås derfor slettet.
Det blev også fra medarbejderside tilkendegivet, at det et godt papir, men nok nærmere en vejledning end en politik. Indledningsvist bør man gøre opmærksom på, at det er en politik, som medarbejderne har ønsket.
Der blev fra ledelsesside foreslået at bløde formuleringen op på side 3 øverst, hvor der står, at der ved fotografering på hospitaler mv. ALTID skal indhentes tilladelse hos ledelsen. Hvad med f.eks. en situation, hvor der ønskes billede af jordemoderen og det nyfødte barn?
Der blev fra ledelsesside spurgt til, om vi virkelig mener, at pressen ikke må tage billeder på p-pladser og ved hovedindgange? Hvad gør man med borgere med mobiltelefoner? Er vi tydelige nok på sondringen ml borgere og pressen?
Der blev fra ledelsesside gjort opmærksom på, at man i psykiatrien har journalister, som henvender sig direkte, uopfordret til patienter på afdelinger. Hvordan håndterer vi det?
Det blev fra ledelsesside bemærket, at vi også skal huske på åbenheden – hospitalerne er borgernes hverdag. Der vil være kritiske situationer, som kan være vanskelige at håndtere, men udgangspunktet bør være åbenhed.
Det blev fra medarbejderside understreget, at det vigtigste – i forhold til begge politikker – er, at de bliver implementeret helt ud til yderste led. Personalet bliver oftere konfronteret med de omtalte problemstillinger.
Patienten i pressen
Der blev fra ledelsesside henvist til formuleringen på side 2 øverst, hvor der står, at betingelserne er ufravigelige og dækker alle dele af sundhedsområdet i regionen. Det er en meget stærk formulering, som kan stå i modsætning til journalisternes paragraf om væsentlighedskriterium. Man kunne evt. lave en fodnote herom.
Det blev endvidere fra ledelsesside bemærket, at hospitalsledelsen er skrevet helt ud af politikken, jf. side 3 afsnit B.2, hvor der står, at det er ledelsen på den pågældende afdeling, der i dialog med medarbejderne og den lokale ledelse beslutter, om man vil indgå et længerevarende samarbejde med et medie. Hospitalsledelsen bør involveres.
Det blev fra medarbejderside bemærket, at der med henvisning til afsnit B.2 må være forskel på ledere og medarbejdere. Der står i politikken, at alle ansatte – ledere som medarbejdere – har retten til at bestemme, om de ønsker at medvirke i elektroniske eller trykte medier. Der må være situationer, hvor en topledelse ikke kan undlade at udtale sig til pressen. Det kunne med fordel nuanceres.
Birgitte Thingholm delte nogle små info-kort ud på mødet og forklarede, at det er tanken, at noget lignende kunne laves som formidlingsværktøj vedrørende politikken for billed- og lydmedier, som på en enkel måde vil kunne formidle hovedbudskaberne.
Med hensyn til begrebet offentligt tilgængeligt, så er det ikke det samme som frit tilgængeligt i pressejuridisk forstand. Journalisterne kan tage fat i patienten frem til hoveddøren. Koncernkommunikation har med juridisk bistand vurderet, at vi har mulighed for at sige, at der altid skal indhentes tilladelse hos den, der fotograferes og hos ledelsen på regionens matrikler. Der er ikke fotoforbud, det skal bare være ifølge aftale. Man gør i øvrigt det samme på Ålborg Universitetshospital. Det er noget, som Koncernkommunikation er indstillet på at stå på mål for og drøfte med journalistforbundet. Det skal naturligvis være sådan, at man kan tage et billede af en jordemoder og et nyfødt barn uden at indhente tilladelse hos ledelsen. Det har man lokalt mulighed for at forholde sig til på en hensigtsmæssig måde.
Der blev fra medarbejderside afslutningsvist spurgt til, om en journalist ikke længere kan gå ind på en afdeling og tale med de psykiatriske patienter uden først af aftale det med ledelsen, hvis denne politik bliver vedtaget? Birgitte Thingholm svarede, at denne situation ikke er dækket af politikken. Nærværende politik handler alene om billed- og lydoptagelser. Der blev endvidere fra medarbejderside spurgt til, om arbejdsgruppen skal arbejde med implementeringen af politikken? Birgitte Thingholm svarede, at Koncernkommunikation vil lave nogle forslag, og at arbejdsgruppen vil blive inddraget – evt. via mail.
Konklusion
Det blev besluttet, at de to politikker tilrettes på baggrund af bemærkningerne på RMU-mødet, inden de sendes i høring i HMU’erne. (Politik for billed- og lydmedier sendes i høring i samtlige HMU’er, mens politik for patienten i pressen sendes i høring i HMU’erne på sundhedsområdet). Der vil derudover være en dialog med journalistforbundet.
Politikkerne drøftes igen på RMU-mødet 23. april 2014 på baggrund af høringssvarene fra HMU’erne.
