(Mette Høiriis og Peter Bak, konsulenter ved Det Sociale Kapitel, Koncern HR, deltog under punktet).
Mette Høiriis redegjorde indledningsvist kort om status vedrørende Det Sociale Kapitel.
Konsulenterne oplever, at der lokalt sker en stor indsats for at være en rummelig og socialt ansvarlig arbejdsplads, og at der etableres mange gode løsninger. Der er dog ingen tvivl om, at der også nogle steder opleves udfordringer i hverdagen med at forene krav om øget produktivitet, effektivitet, specialisering mv. med ønsker om at være en rummelig arbejdsplads.
Region Midtjyllands arbejdspladser er fortsat generelt rummelige og tager socialt ansvar. De sidste tal fra december 2013 viser, at vi har 549 i fleksjob, 99 i løntilskud, 7 i servicejob, 35 i skånejob og 25 i løntilskud til fortidspensionister, 632 registrerede §56-aftaler og 741 forløb med delvis raskmelding af minimum 7 dages varighed. Derudover er der mange andre tiltag, som ikke kan opfanges i statistikkerne. Samlet set gøres der rigtig meget i regionen. Mette Høiriis understregede, at tallene over ansatte i de forskellige ordninger løbende påvirkes af de løbende ændringer i den gældende lovgivning, inkl. lovændringer der ligger år tilbage. Det skal man være opmærksom på, når man sammenholder tallene fra år til år.
I slutningen af januar sendte DRO et brev til regionsrådsformand Bent Hansen vedrørende oprettelse af fleksjob til allerede og tidligere ansatte; de såkaldte fastholdelses-fleksjob. Igennem alle årene har Region Midtjyllands arbejdspladser haft tradition for et målrettet forebyggende arbejde og for at forsøge at fastholde medarbejdere, der får en midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne. Dette arbejde dokumenteres, og siden starten af 2013 er der lavet et ”hjælpeskema”, som arbejdspladserne kan anvende som dokumentation for midlertidig eller permanent ansættelse på særlige vilkår. Og som tager højde for de lovgivningsmæssige krav om dokumentation i tilfælde af, at medarbejderen på et senere tidspunkt kan blive berettiget til et fleksjob. Mette Høiriis orienterede kort om lovgivningen om fastholdelses-fleksjob, som kan bevilges helt ned til 2 timer ugentligt.
Mette Høiriis understregede afslutningsvist, at der er vigtigt også at have fokus på det værdiskabende og positive i at være en rummelig arbejdsplads i en travl hverdag.
Status vedrørende Det Sociale Kapitel blev herefter drøftet i plenum med afsæt i det udsendte notat og henvendelsen fra DRO.
Opsamling af drøftelse i plenum:
Der blev fra medarbejderside stillet spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang vi fortsat kan leve op til livsfasepolitikken. På sidste RMU-møde drøftede vi nyttejob og frivillige. Nogle af de opgaver, som i dag kan involvere disse gruppe kunne tidligere have været løst af en person i fleksjob. Er vi nødt til at tænke anderledes i forhold til vores livsfasepolitik?
Det blev fra medarbejderside understreget, at medarbejdersiden ønsker at være rummelig og bevare og beskytte indsatsen i henhold til Det Sociale Kapitel. Men der er også kolleger, som ikke magter mere rummelighed på grund af det store arbejdspres. Mange småopgaver og nicher er forsvundet, og derfor ønsker nogle ikke, at de få tilbageblevne åndehuller opsluges af ansatte i forskellige ordninger.
Det blev fra medarbejderside bemærket, at budskabet fra nogle i baglandet er, at de ikke finder Region Midtjylland så rummelig som tidligere. Er det nu vi skal forholde os til om beskrivelsen af Det Sociale Kapitel hænger sammen med den nuværende hverdag?
Der var fra medarbejderside tilkendegivet, at det kunne være en idé at afsætte centrale driftsmidler til en central pulje, da det kan være vanskeligt for en lille afdeling at stå alene med udgiften til ansættelse i de forskellige ordninger.
Det blev fra ledelsesside understreget, at vi må efterleve de intentioner vi har. Vi bør være stolte af, at vi fortsat yder en stor indsats på dette område, hvilket tallene i notatet illustrerer og dokumenterer.
Det blev endvidere fra ledelsesside bemærket, at tonen nogle steder er blevet lidt skarpere de seneste år, men at vi må holde fast i vores sociale forpligtelser. Der er forskel på mennesker, og nogle har større behov for rummelighed end andre. I øjeblikket kører man med APV og TULE og kan se, at medarbejderne faktisk er stolte over, at vi gør en indsats på dette område. Vi skal holde fanen højt.
Det blev fra medarbejderside tilkendegivet, at det godt kan være, at tonen er blevet skarpere, men det er fordi medarbejderne oplever at være pressede. Medarbejdersiden er enig i, at man gerne vil leve op til intentionerne i Det Sociale Kapitel, men vi er nødt til at forholde os til det pres, som medarbejderne oplever – også opad i forhold til politikerne.
Anne Jastrup bemærkede, at social ansvarlighed aldrig har været så højt på dagsordenen, som i dag – og det er en væsentlig del af vores omdømme, som betyder noget for, at vi kan rekruttere og fastholde dygtigere medarbejdere. CABI arbejder med temaer omkring hvordan man kan fastholde en god og rummelig arbejdsplads i en meget presset tid. Det kunne være interessant at indgå i et samarbejde med CABI, og herunder få nogle af de gode historier frem. Hvis der er ”noget rust, som trænger til at blive banket af” formuleringerne i Det Sociale Kapitel, så kunne det foregå i følgegruppen vedrørende Det Sociale Kapitel og mangfoldighedsindsatsen.
Det blev fra ledelsesside opfordret til ikke at gøre drøftelsen for sort/hvid. I forhold til at evaluere rummeligheden og indsatsen, så bør det foregår lokalt. Det er godt at have en overordnet politik på området, men vi må stole på og holde fast i, at det er noget man kan håndtere lokalt.
Det blev fra medarbejderside bemærket, at det også er vigtigt fortsat at se på tværs. Det blev fra både medarbejder- og ledelsesside bemærket, at der sker en koordinering afdelingerne imellem allerede nu, og at HR-afdelingerne hjælper i denne proces.
Det blev fra medarbejderside tilkendegivet, at det man forsøger at sige fra medarbejderside er, at man gerne tager sin del af det sociale ansvar, men der er for mange ”bobler” i politikken. Politikerne må også tage et ansvar, så vi kan være en social ansvarlig arbejdsplads.
Mette Høiriis fastslog, at konsulenterne i Det Sociale Kapitel mest involveres i de svære sager, og at de godt ved, at det kan være vanskeligt at finde løsninger. Men samlet set gør Region Midtjylland som arbejdsplads det fortsat rigtig godt. Det er endvidere væsentligt at se hele billedet. Der har været talt en del om fleksjob, men fleksjob er kun en lille del af Det Sociale Kapitel. Det handler også om at få folk tilbage efter endt sygdom, og det gør vi rigtig godt, selvom det ikke lykkes hver gang. Jobcentrene har i 2013 været usikre på fortolkningen af den nye fleksjobreform, så de har været noget tilbageholdende. Desuden blev der op til indførelsen af den ny lovgivning lavet mange fleksjob under den gamle ordning. Dette kan være noget af forklaringen på, at tallet vedr. fleksjob er faldet lidt. Mette Høiriis opfordrede afslutningsvist til at tænke over, at det nu er muligt at oprette fleksjob på få timer, hvilket fx kan tænkes ind i spidsbelastninger. Måske skal vi tænke på nye måder i forhold til, hvor jobbene kan gøre nytte.
Konklusion
Regions-MEDudvalget bakker fortsat op om det sociale kapitel og Region Midtjylland skal fortsat være en social ansvarlig arbejdsplads. Vi må lytte til og anerkende de udtrykte bekymringer om pres og have forståelse for, at ikke alle afdelinger altid kan være lige rummelige. Følgegruppen vedr. Det Sociale Kapitel og mangfoldighedsindsatsen indkaldes og drøfter formuleringerne i Det Sociale Kapitel - og herunder både problemstillinger og de værdiskabende og positive aspekter - samt et eventuelt samarbejde med CABI.
(o)