Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Regions-MEDudvalget
den 4. december 2017 kl. 12:00
i Regionshuset Viborg. Konference 1


Sagnr.: 1-01-77-12-16

1. Mødedeltagere

Beslutning

Lederside

Jacob Stengaard Madsen (regionsdirektør), Ole Thomsen (koncerndirektør), Poul Michaelsen (hospitalsdirektør, Hospitalsenheden Vest), Jytte Gad Lauridsen (vicedirektør, Regional Udvikling), Inge Pia Christensen (sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital), Gert Pilgaard (direktør, Psykiatri- og Social), Jonas Dahl (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Helle Dybkjær (ledende ergoterapeut, Hammel Neurocenter), Ditte Hughes, (afdelingschef, Koncern HR), Jørn Mørup (afdelingschef, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).

 

Medarbejderside

Anja Laursen (kredsformand, DSR), Mette Thomsen (regionsformand, Dbio), Nethe Lunden (faglig sekretær 3F), Henrik Ørskov (sygeplejerske, Risskov), Elin Randrup (FTR/SOSU, FOA), Helle Engelsen (sygeplejerske, Regionshospitalet Viborg), Lise Lotte Christensen (Regionshospitalet Silkeborg), Pirkko Dinnesen (sygeplejerske, Regionshospitalet Randers), Kirsten Ægidius (fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital), Hanne Sloth (ergoterapeut, Hospitalsenheden Vest), Tanja Lyth (jordemoder, Aarhus Universitetshospital), Lene Buhl Carstensen (lægesekretær, Regionshospitalet Viborg), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, Aarhus Universitetshospital), Mikkel Seneca (afdelingslæge, Regionshospitalet Viborg), Therese Simonsen Straarup (reservelæge, Regionshospitalet Viborg), Peter Hansen (fuldmægtig, Regionshuset Viborg), Rose-Marie Mollerup (psykolog, Risskov) Kirsten Hansen (sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital), Gunhild Libach Burup (økonoma, Aarhus Universitetshospital), Jens Boe Krag (plejer, retspsykiatrien, Risskov), Ole Echers (konsulent, Regional Udvikling).

 

Afbud

Christian Boel (koncerndirektør), Michael Braüner Schmidt (lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt), Jette Ohlsen (sektorformand, FOA, Aarhus), Rene Lodal Christensen (socialpædagog, Granbakken), Maria Gaden Bjerre (jordemoder, Regionshospitalet Randers).   

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

2. Godkendelse af dagsorden (kl. 12.30 - 5 min)

Resume

Dagsordenen godkendes.

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Sagsfremstilling

Dagsorden godkendes.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

3. Godkendelse af referat fra mødet den 11. september 2017 (kl. 12.35 - 5 min)

Resume

Referat fra mødet 11. september 2017 er vedlagt som bilag.

Det indstilles,

at referat fra mødet 11. september 2017 godkendes.

Sagsfremstilling

Referatet fra mødet 11. september 2017 er vedlagt som bilag.

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-224-17

4. God ledelse og styring i Region Midtjylland (12.40 - 30 min)

Resume

Der var på sidste RMU-møde en temadrøftelse om revision af Ledelses- og Styringsgrundlaget. Der er efterfølgende arbejdet videre i koncernledelseskredsen med at udforme vedlagte udkast til "God ledelse og styring i Region Midtjylland", som skal erstatte det nuværende Ledelses- og Styringsgrundlag. På mødet vil der være en præsentation af og dialog om udkastet. Der er udarbejdet en plan for hørings- og beslutningsprocessen, som har godkendelse i regionsrådet 27. juni 2018 som pejlemærke.

Det indstilles,

at RMU drøfter udkast til "God ledelse og styring i Region Midtjylland".

Sagsfremstilling

Baggrund

Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag blev udarbejdet som et konstituerende dokument for ledelse, styring og samarbejde i Region Midtjylland ved dannelsen af regionen i 2007. Ledelses- og Styringsgrundlaget har siden været evalueret og revideret ved en bred inddragelse i 2012.

 

Koncernledelsen har igangsat et arbejde med at udarbejde et kortere og mere tidssvarende forslag til et revideret ledelsesgrundlag med følgende fokus:

  • Modernisere sproget i mission og vision og inkludere de nye målbilleder og værdibaseret styring
  • Grundig revision af ledelses- og styringsmodellen, således at de seks indikatorer beskrives som grundlæggende forudsætninger, og selve modellen udgår i sin helhed
  • Sproglig gennemgang af strategisporene
  • Justering af forklaringerne på de tre værdier

 

Som en del af arbejdet var der en temadrøftelse på RMU-mødet den 11. september 2017. Der er efterfølgende arbejdet videre i koncernledelseskredsen med at udforme vedlagte forslag til "God ledelse og styring i Region Midtjylland".  

 

Høring

Der er udarbejdet en plan for høring i relation til "God ledelse og styring i Region Midtjylland" samt for beslutningsprocessen, som har godkendelse i regionsrådet den 27. juni 2018 som pejlemærke. Drøftelsen på dette møde i RMU er startskuddet på høringen. Planen for hørings- og beslutningsprocessen er vedhæftet til orientering.

 

God ledelse og styring i Region Midtjylland

"God ledelse og styring i Region Midtjylland" er vedlagt. Grafisk opsætning af dokumentet vil blive lavet efter høringen og inden godkendelse i regionsrådet.

 

RMU bedes drøfte "God ledelse og styring i Region Midtjylland" med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

 

  • Har "God ledelse og styring i Region Midtjylland" en tone, ordlyd og en række budskaber, som RMU's medlemmer kan stå inde for i forbindelse med høringen i egen organisation?
  • Hvis ikke, hvad skal justeres/tilføjes?

Beslutning

Ditte Hughes præsenterede kort udkast til "God ledelse og styring i Region Midtjylland" og plan for hørings- og beslutningsprocessen. Hun henledte opmærksomheden på, at nogle HMU får lidt travlt i forhold til høringsfristen, da de har HMU-møder kort forinden.    

 

Der fulgte herefter 10 min. drøftelse i grupper af udkastet med afsæt i de i sagsfremstillingen nævnte spørgsmål.

 

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

  • Et godt udkast – tydeligt, skarpt og moderniseret i sprog og form.
  • Det anerkendes, at de tre værdier er blevet bibeholdt.
  • Der står "vi" mange steder. Det bør være tydeligere, hvad "vi" dækker over. Det bør også være tydeligere, hvem vi skriver til – målgruppen.
  • En værdibaserede tilgang til ledelse er godt. Vi vil gerne være med i en dialog om, hvordan det sker. Vi ser tegn i retning af øget regelstyring i praksis.
  • Medarbejderinddragelse står fint i indledningen, men efterfølgende fortoner det sig lidt. Involvering af medarbejderne bør skrives tydeligere ind. 
  • Kan det foldes mere ud, hvordan vi samarbejder? Der bør være tydelighed omkring vigtigheden af samspillet mellem ledere og medarbejdere.
  • Medarbejderperspektivet bør indgå tydeligere - ikke blot fokus på omverdenen/patienterne.
  • Der bør også stå "medarbejdere" i sidste afsnit i udkastet, hvor der nu kun står " …. borgere, brugere og patienter … ".
  • Hvorfor er det med god ledelse og medarbejdertilfredshed skrevet sammen? De 6 indikatorer i det tidligere grundlag handler også om at have tilfredse medarbejdere.
  • Formuleringen i det hidtidige Ledelses- og Styringsgrundlag om pligten til at "tage fat i eventuelle problemer så tidligt, at de ikke vokser og bliver unødvendige store" er vigtig og bør indgå i det nye grundlag. 
  • Det bør indgå, at det er legitimt og velkomment at sige sin mening sammen med evt. andre pointer fra MED- og Arbejdsmiljøaftalen.
  • Vi bør have den opmærksomhed med, at man som medarbejder altid kan gå videre til næste ledelsesniveau eller tillidsrepræsentant/ arbejdsmiljørepræsentant, hvis man ikke kan komme til orde i første omgang.
  • I forhold til arbejdsmiljø, hvilke handlinger skal der ligge bag?
  • Der mangler et patientsikkerhedsfokus. 
  • Vi bør have en positiv vinkel på, at vi skal have mest muligt ud af de begrænsede økonomiske ressourcer, også af hensyn til fx mulighederne for rekruttering.
  • Når ledelseskommissionens anbefalinger foreligger, kan det indtænkes i den videre proces.


Jakob Stengaard Madsen takkede for dialogen og bemærkningerne. Vi har fået beskrevet samspillet med omgivelser præcist, men vi bør se på, om vi skal udfolde medarbejderinddragelse og samarbejde lidt mere. Det kan tydeliggøres fx i forbindelse med værdierne, og det bør også være tydligt, at det er velkomment, at man som ansat siger fra, hvis man oplever noget, som ikke er i orden. Det er oplagt, at ledelseskommissionens anbefalinger indtænkes i det videre arbejde, og der er tid til det ifølge procesplanen.  

 

Konklusion

RMU drøftede udkast til "God ledelse og styring i Region Midtjylland". Det blev aftalt at følge op på nogle konkrete bemærkninger, inden præsentationen af forslaget for regionsrådet i februar 2018. Det forventes at udkastet herefter sendes i høring i HMU'ene i perioden 1. marts – 27. april 2018, og høringssvarene vil blive forelagt for RMU på mødet 30. april 2018.

(o)       

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

5. Nyt regionsråd (13.10 - 20 min)

Resume

Der orienteres om det nye regionsråd, og der lægges op til at drøfte ønsker til det fremtidige samarbejde.

Det indstilles,

at orienteringen om det nye regionsråd tages til efterretning og

 

at ønsker til det fremtidige samarbejde drøftes.

Sagsfremstilling

Der vil på mødet blive givet en orientering om det nye regionsråd. Der vil også blive orienteret om, hvordan det politiske landskab ser ud på landsplan i de øvrige regioner.

 

På sidste RMU-møde 11. september blev det planlagte møde med forretningsudvalget 10. oktober 2017 udskudt til det nye regionsråd er tiltrådt - bl.a. med henblik på at kunne drøfte ønsker til det fremadrettede samarbejde med det nye regionsråd. Mødet forventes afviklet 13. marts 2018.

 

Der lægges op til kort at drøfte ønsker fra RMU til det fremtidige samarbejde med det nye regionsråd.

 

Link til hjemmesiden med oplysninger om valget og det nye regionsråd http: http://www.rm.dk/

Beslutning

Jacob Stengaard Madsen præsenterede det nye regionsråd.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med præsentationen, er vedlagt referatet som bilag.

 

Der blev fra medarbejderside bemærket, at det kan overvejes, om det give mening at drøfte personalepolitik og ledelsesgrundlag på det første møde med forretningsudvalget.

Konklusion

RMU tog orienteringen om det nye regionsråd til efterretning. Der arbejdes videre med planlægningen af mødet med forretningsudvalget 13. marts, som vil blive sat på RMU-dagsordenen igen 1. februar 2018.

(o) 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-77-35-17

6. Arbejdsmiljøkonferencer 2017 og 2018 (13.30 - 5 min)

Resume

Arbejdsmiljøkonference 2017 blev afholdt den 2. november 2017. Konferencen havde 845 tilmeldte og de primære målgrupper var RMU, HMU samt arbejdsmiljøgrupperne. Evaluering af konferencen præsenteres på mødet.

Det indstilles,

at RMU tager evaluering af Arbejdsmiljøkonference 2017 til efterretning, og
at RMU tager stilling til overordnet tema og indhold for Arbejdsmiljøkonference 2018, herunder om RMU ønsker at stille to RMU-medlemmer til rådighed til den videre planlægning.

Sagsfremstilling

Arbejdsmiljøkonference 2017

Region Midtjylland afholdt den 2. november 2017 Arbejdsmiljøkonference med titlen: Arbejdsmiljø og kvalitet - Den bedste kvalitet – hver gang på den rigtige måde til gavn for borger medarbejder, trivsel og sikkerhed. Konferencen blev afviklet med en blanding af fælles oplæg i plenum og workshops samt stande. Der var 845 tilmeldte til konferencen, og konferencens primære målgrupper var RMU, HMU og arbejdsmiljøgrupper. Evaluering af konferencen præsenteres på mødet.

 

Arbejdsmiljøkonference 2018

HR-/Personalechefkredsen har på deres møde den 22. november 2017 drøftet mulige temaer og indhold for Arbejdsmiljøkonference 2018.

 

Tema

Det er foreslået, at titlen på Arbejdsmiljøkonferencen 2018 er: "Er du sikker!".

 

Det blev på møde for HR-/Personalechefkredsen fremhævet, at det er væsentligt at der tages afsæt i kerneopgaven og det daglige arbejde.

 

Form

HR-/Personalechefkredsen foreslog, at konferencen afsluttes med at de enkelte HMU-områder samles for at videndele og skabe overgang fra konference til hverdag.

 

RMU bedes drøfte de foreslåede idéer og komme med evt. yderligere forslag samt tage stilling til, om RMU i lighed med sidste år ønsker at bidrage til den første fase af planlægning af Arbejdsmiljøkonference 2018 ved at stille to RMU-medlemmer til rådighed for det indledende planlægningsarbejde.

Beslutning

Ditte Hughes præsenterede kort evalueringen af Arbejdsmiljøkonferencen 2016. Der er overvejende tilfredshed med form og indhold.

 

Det foreslås, at overskriften på Arbejdsmiljøkonference 2018 bliver "Er du sikker!", som med vilje er tvetydig og kan dække over fx egen sikkerhed, udstyr, patienter mv. Overskriften kan evt. udbygges med en række underpinde. I forhold til formen foreslås det, at konferencen afsluttes med, at de enkelte HMU-områder samles for at videndele og skabe overgang fra konference til hverdag.   

Forslaget om en HMU-opsamling blev problematiseret i forhold til den varierende deltagerkreds, det i forvejen pressede program samt det principielle i forhold til, at det tæller som uddannelse, og at det i givet fald vil skulle lægges inden for det almindelige program. Dagen bør ikke være længere - mange går i forvejen før tiden.

Formen fungerer godt nu, men det er fint at se på, om vi kan gøre noget endnu bedre. Emnet er godt, men tryghedsdelen bør også indtænkes. Sikkerhed er en ting, tryghed noget andet.

Oplæggene er meget sygehusbaserede. Der må også gerne være fokus på noget "lidt mere væk fra sengene".

Konklusion
Orienteringen om evalueringen af Arbejdsmiljøkonference 2017 blev taget til efterretning. Bemærkningerne fra deltagerne vil indgå i den videre planlægning af Arbejdsmiljøkonference 2018. Kirsten Hansen og Ole Echers deltager i den videre planlægning af konferencen fra medarbejderside.

(o) 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

7. Høring om forslag til udmøntning af omprioriteringsbidrag for 2018 (13.35 - 10 min)

Resume

Der indgår et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af administrationen på sundhedsområdet i Økonomiaftalen for 2018. Direktionen lægger op til, at udmøntningen dels skal ske ved at inddrage kutymefridage for AC-gruppen m.fl. og dels ved en rammebesparelse. RMU modtog høringen pr. mail 3. oktober samt et opdateret bilag 30. oktober 2017.

Det indstilles,

at RMU drøfter forslaget om udmøntningen af omprioriteringsbidraget.

Sagsfremstilling

I Økonomiaftalen for 2018 indgår et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af administrationen på sundhedsområdet, svarende til 12,8 mio. kr. for Region Midtjylland. Ved budgetforliget blev det besluttet, at regionsrådet skal forelægges et forslag til udmøntning.

 

Direktionen lægger op til, at udmøntningen dels skal ske ved at inddrage kutymefridage for AC-gruppen m.fl. og dels ved en rammebesparelse. Forslaget blev sendt i høring i MED-systemet 3. oktober med et opdateret bilag 30. oktober 2017 (vedlagt). Udmøntningen er beskrevet nærmere i de vedlagte notater.

 

Indkomne høringssvar fra HMU'erne vil løbende blive gjort tilgængelige i First Agenda. Høringssvaret fra HMU for fællesfunktioner, stabe og Regional Udvikling forventes først at være tilgængelig i First Agenda den 4. december.

 

Det forventes, at regionsrådet kan godkende den endelige udmøntning af omprioriteringsbidraget på deres møde den 31. januar 2018.

 

Eventuelt høringssvar fra RMU skal fremsendes senest onsdag den 6. december 2017 til Koncernøkonomis afdelingspostkasse: Koncernoekonomi@stab.rm.dk

Beslutning

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om baggrunden for direktionens forslag om, at udmøntningen af omprioriteringsbidraget dels skal ske ved at inddrage kutymefridage for AC-gruppen m.fl. og dels ved en rammebesparelse.  

 

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

 

  • Region Midtjylland leverer en større del af den administrative besparelse end det er aftalt i økonomiaftalen. Inddragelse af kutymefridagne gør ekstra ondt og skaber ikke arbejdsglæde.
  • Kutymefridagene har vi haft i mands minde. Det opleves som inddragelse af tre ferie-/fridage.
     
  • Det er et pudsigt forslag, at vi skal forholde os til andre medarbejdergruppers arbejdsvilkår. Det er et overenskomstspørgsmål, som andre kolleger ikke bør tage stilling til. Det bør være en forhandling med den relevante faglige organisation, som repræsenterer disse medarbejdere.
  • Det kan påvirke arbejdsmiljøet og den fremtidige rekruttering og fastholdelse. Som regional arbejdsplads laver vi en skævvridning.

 

Konklusion

RMU drøftede forslaget om udmøntningen af omprioriteringsbidraget. Medarbejdersiden i RMU har efter mødet fremsendt et høringssvar (vedlagt som bilag).

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

8. Orientering om forventet regnskab 2017 (13.45 - 10 min)

Resume

Der orienteres kort om forventningerne til regnskab 2017.

Det indstilles,

at orienteringen om forventningerne til regnskab 2017 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der gives en kort orientering om forventningerne til regnskab 2017 på baggrund af den seneste økonomirapportering.

Beslutning

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om forventningerne til regnskab 2017.


De slides, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt referatet som bilag.

Der er samlet set balance, men det somatiske område skiller sig ud med et merforbrug på 83 mio. kr. bl.a. på grund af flere patienter, udretningsretten og aktivitetsstigning. Merforbruget på de 83 mio. kr. kan henføres til to hospitaler, Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers. Alle hospitaler er dog under pres, og det må forventes at blive værre fremover.  

Regionshospitalet Randers forventer et underskud på omkring 28-29 mio. kr. bl.a. på grund af mindre afregning i forhold til patologien og vækst i akutte indlæggelser. Der er iværksat en spareplan med handleplaner, som drøftes i HMU i december.


Aarhus Universitetshospital forventer et underskud på omkring 55 mio. kr. bl.a. på grund af flere implantater, flere højtspecialiserede funktioner og forsinkede indflytninger i de nye lokaler.  


Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

·         Der blev fra medarbejderside spurgt til, hvorvidt der igen er behov for særlig fokus på at undgå overbelægning, når der er højere akutindtag? Dialogforum vedr. overbelægning kunne evt. bringes i spil igen. 

·         På Regionshospitalet Randers har man kørt med fleksibel normering i deres medicinske afdeling og har dermed kunnet håndtere det. Man skal også kunne justere ned i de perioder, hvor der ikke er så mange patienter.

. Alle har stort fokus på belægningssituationen. Vi følger det på data sammen med Præhospitalet og arbejder med læring i forskellige sammenhænge.

 

·         Der er meget opmærksomhed på belægningssituationen. Vi orienterer gerne RMU om det og drøfter gerne, hvordan RMU kan være en hjælper i forhold til, at vi har den nødvendige fleksibilitet.

·         Fleksibilitetsemnet er ikke et RMU-anliggende, men overenskomstspørgsmål.

·         Anja Laursen, Jette Ohlsen og Mikkel Seneca var på et tidspunkt inviteret med til et akutstyregruppe-møde, hvor der blev henvist til en patientaudit, som viste, at mange af patienterne ikke var kendt af kommunerne. Er der noget, vi kan gøre anderledes fx omkring tid til at gøre det rigtigt første gang, inkl. øget fokus på personaleoplevet kvalitet? Medarbejderrepræsentanterne tror på, at der er noget at hente. 

 

·         Ole Thomsen foreslog, at RMU på næste møde orienteres uddybende om, hvilke initiativer der er i gang de forskellige steder. RMU kan efterfølgende byde ind med bud på, hvad vi bør overveje fremadrettet, og hvad vi måske kunne gøre mere af. Der er mange aktiviteter i gang – også i akutstyregruppen.

 

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning. Det blev aftalt, at RMU på næste møde 1. februar 2018 får en uddybende orientering om, hvad der gøres for at håndtere den stigende aktivitet og undgå overbelægning og genindlæggelser.

(o)   

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

9. Status for økonomiske udfordringer i forbindelse med nybyggerier og forsinkede tidspunkter for indflytning (13.55 -10 min + 15 min pause)

Resume

Der vil på mødet blive givet en orientering om status for økonomiske udfordringer i forbindelse med nybyggerier og forsinkede tidspunkter for indflytning.

Det indstilles,

at orienteringen om status tages til efterretning.

Sagsfremstilling

RMU er tidligere blevet orienteret om nogle af udfordringerne i forbindelse med færdiggørelse af hospitalsbyggerier, og herunder konsekvenser omkring udskydelse af tidspunkter for indflytning.

 

Der vil på mødet blive givet en orientering om status.

Beslutning

Poul Michaelsen og Inge Pia Christensen orienterede om status for økonomiske udfordringer i forbindelse med nybyggerier og forsinkede tidspunkter for indflytning.

 

DNV Gødstrup bygger somatisk hospital for 3,5 mia. kr. og psykiatrisk hospital for 400 mio. kr., men de afledte udgifter er ikke dækket. Gør vi det hele op, ender vi med ca. 570 mio. kr. Vi får et bidrag fra regionen, men skal selv bære de 416 mio. kr., hvoraf ca. halvdelen er flytterelateret. Ud af de 416 mio. kr. har vi pt. opsparet 350 mio. kr. Det går godt på byggepladsen, men for langsomt. Vi presser på for at sikre fremdrift og håber og tror på, at vi kan flytte ind som planlagt.

 

Det er godt, at DNV Gødstrup lærer af DNU's erfaringer. De 220 mio. kr. skal betales tilbage over 5 år i stedet for 3 år, som tidligere aftalt. Det er meget dyrt ikke at kunne flytte ud som planlagt. Hver måned, hvor vi ikke kan flytte, koster ca. 3½ mio. kr. Det er mange penge og store personaleressourcer, der bruges på det. Der er arbejdet meget hårdt med at sikre ultrarene operationsstuer, og vi forventer, at vi i løbet af en uge kan melde ud, hvornår vi kan flytte ind. Vi har 42 konkrete flytninger samt 10 interne omflytninger. Der er stort fokus på kommunikation i forbindelse med flytningerne.


Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

 

  • Er der ansat nogen til at forhandle om bod eller anden økonomisk kompensation for de fejl, entreprenører eller rådgivere har begået? Vi har lige haft en voldgiftssag i forhold til rådgivning, men det er ganske få gange, at vi har fået medhold. Vi skal tåle meget som en stor offentlig arbejdsgiver.   
  • Det er beskæmmende, hvor stort et ansvar vi står med, selvom vi betaler rigtig mange penge til rådgiverne.

 

  • Det er svært at forklare vores kolleger, som er nogen af de lavestlønnede, at der skal ske besparelser, fordi nogle højtlønnede rådgivere ikke har gjort deres arbejde godt nok. Måske kan nogen hjælpe os med den kommunikation.

 

  • Vi skal hjælpe med kommunikationen. Det er vigtigt at forstå, hvor komplekse disse kæmpestore byggerier er. Muligheden for at der kan opstå fejl ved byggeprojekter er stor og kan ikke fuldstændigt forebygges. Det er 10 år siden, vi gik i gang, så tingene har flyttet sig fx omkring behovet for antallet af fødestuer. Resultatet vil blive fantastisk, og det skal vi huske at glæde os over.

 

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning. 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

10. Orientering fra møde i følgegruppen vedr. Mangfoldighed, Det Sociale Kapitel og Livsfasepolitik (14.20 - 10 min)

Resume

Følgegruppen vedr. Mangfoldighed, Det Sociale Kapitel og Livsfasepolitik har drøftet RMU's input i forbindelse med drøftelsen af brugen af seniorordninger på døgnseminaret i juni. På den baggrund er der bl.a. tilføjet nye eksempler på indgåelse af seniorordninger på hjemmesiden. Følgegruppen har også drøftet, hvordan der kan arbejdes med at fremme mangfoldigheden indenfor faggrupper med ubalance i kønsfordelingen og lav andel af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Der er lagt op til i første omgang at fokusere på sygeplejerske- og lægesekretærområdet og forsøge at påvirke de unges studie- og karrierevalg bl.a. i samarbejde med faglige organisationer og relevante uddannelsesinstitutioner.

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af drøftelsen om anvendelsen af seniorordninger på RMU-mødet 9. juni 2017 har følgegruppen vedr. Mangfoldighed, Det Sociale Kapitel og Livsfasepolitik drøftet de input og bemærkninger, der fremkom på RMU-mødet.

 

Der er på den baggrund sat fokus på kommunikationen på hjemmesiden, og der er bl.a. tilføjet en række nye eksempler på indgåelse af seniorordninger til inspiration og hjemmesiden er revideret sprogligt.

 

Pr. 1. oktober 2017 var der i alt 298 seniorordninger, som fik tilskud fra den regionale seniorpulje. I den seneste opgørelsesperiode (2017) er der indgået 89 nye seniorordninger, mens der blev indgået 82 seniorordninger i forrige opgørelsesperiode (2016). De aktuelle seniorordningers fordeling på HMU-områder og faggrupper kan ses i det vedlagte bilag.  

 

Efter dialogen i RMU er der eksempler på, at HMU har bedt deres LMU-formandskaber om at dagsordenssætte en drøftelse omkring seniorordninger. Indgåelse af seniorordninger forventes i øvrigt at blive et tema ved de kommende overenskomstforhandlinger.

 

Link til hjemmesiden med nye eksempler på indgåelse af senioraftaler: http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/personalepolitik/livsfasepolitik/

 

Følgegruppen drøftede også, hvordan der kan arbejdes for at skabe mere mangfoldighed indenfor faggrupper med størst ubalance i kønsfordelingen og lavest andel af medarbejdere med anden etnisk baggrund. Der var bred interesse for at forsøge at ændre dette ved i første omgang at fokusere på sygeplejersker og evt. lægesekretærområdet gennem målrettede kampagner og fokuseret kommunikation for at forsøge at påvirke de unges studie- og karrierevalg.

 

Der er lagt op til, at Koncern HR og Koncern Kommunikation er tovholdere for at få udarbejdet oplæg til to forskellige kampagner i samarbejde med henholdsvis DSR om sygeplejersker og HK om lægesekretærer og med inddragelse af relevante uddannelsesinstitutioner m.fl.

 

Koncern HR er ved at udforme et "mangfoldighedsbarometer" i BI-portalen (jf. mangfoldighedspolitikken), som kort vil blive præsenteret for RMU.

 

Vedlagt referat af møde i følgegruppen 28. august 2017 samt opgørelser over seniorordninger.  

Beslutning

Jakob Olesen orienterede kort om mødet i følgegruppen. Der er lavet en oversigt over de aktuelle seniorordningers fordeling på HMU-områder og faggrupper, og der er sat fokus på kommunikationen på hjemmesiden, som bl.a. er udbygget med nye eksempler. Der er også lavet et mangfoldighedsbarometer, som vil blive præsenteret for RMU på et senere tidspunkt.    

 

Følgegruppen har drøftet, hvordan man kan arbejde med at fremme mangfoldigheden indenfor faggrupper med stor ubalance i kønsfordelingen og lav andel af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk og foreslår, at der i første omgang arbejdes videre med forslaget om to kampagner målrettet henholdsvis sygeplejerske- og lægesekretærområdet.


Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

·         Der har været ønsker om at få nogle af eksemplerne og regnemodellerne vedr. seniorordninger opdateret - fx med hensyn til mulighederne for at lave aftaler om enkeltdage. Vi har opdateret med nye eksempler, og man kan se hvad det koster i praksis.  

 

  • Det opleves, at flere får afslag på en seniorordning på AUH. Midlerne er taget fra nylønsmidler, så der bør være en udmøntningsgaranti. Det er ærgerligt, at midlerne ikke bliver brugt, og vi kunne fx sætte procentsatsen for regional medfinansiering op.
  • Fra ledelsesside blev der henvist til, at seniorordningerne, jf. aftalen, skal sigte imod at fastholde. Koncernledelsen har ikke ønsket at hæve procenten for regional medfinansiering til mere end de nuværende 60 procent. Vi skal glæde os over, at der bliver indgået mange forskellige typer af aftaler. De penge, der bliver brugt, afspejler, hvilke typer og hvor mange aftaler der lokalt opnås enighed om og er mulighed for at indgå. Der er ikke en central fastsat pligt til at udmønte midler på dette område, og således heller ikke til at udmønte et bestemt samlet beløb. 

 

  • AUH's HMU har bedt LMU'ene tage drøftelsen om seniorordninger. Vi kan glædes over AUH's andel. Det er interessant at vide noget mere om, hvad ordningerne koster? De opgjorte beløb påvirkes bl.a. af, hvornår aftalerne er indgået på året, og at der indgås forskellige typer aftaler rundt omkring på de enkelte arbejdspladser.     
  • Det er rigtig godt, at AUH drøfter seniorordninger lokalt i HMU og LMU'ene. Det bliver formentligt belyst, hvem der kan få aftaler og hvem der ikke kan. Nu hvor tallene foreligger, kan man bedre drøfte det lokalt.

 

  • Hvis der alene er fokus på fastholdelse af nøglepersoner og særlige ansvarsområder, så er der mange, som aldrig vil kunne komme i betragtning. Måske skulle der lempes lidt på vilkårene i stedet for at hæve beløbet. Der blev henvist til, at målgruppen er alle medarbejdere, og der er tale om et generelt fastholdelsesredskab, som i praksis anvendes i forhold til mange forskellige medarbejdergrupper .

 

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Koncern HR og Koncern Kommunikation er tovholdere for det videre arbejde med de indsatser, der sigter mod at øge mangfoldigheden mht. køn og etnicitet inden for sygeplejerske- og lægesekretærområdet. De relevante faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner inddrages.

(o)

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-375-16

11. Orientering om MEDuddannelsen i Region Midtjylland (14.30 - 10 min)

Resume

MEDuddannelse i Region Midtjylland består af en grunduddannelse, forskellige suppleringsmoduler og skræddersyede tilbud målrettet det enkelte MEDudvalg. Undervisningen varetages af medarbejdere ansat i Region Midtjylland. MEDunderviserne indgår i et MEDnetværk, hvis sigte er koordinering og faglig udvikling af MEDundervisningen. Der arbejdes i øjeblikket på et E-læringsmodul i grunduddannelsen.

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning og

 

at øget kendskab til muligheder for MEDuddannelse sikres via de respektive HMU.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har sin egen interne MEDuddannelse. Uddannelsen består af en grunduddannelse og forskellige suppleringsmoduler samt skræddersyede tilbud for MEDudvalg i regionen. Alle MEDunderviserne er PUF (Parternes Uddannelsesfællesskab) uddannede.

 

MEDgrunduddannelse

Alle nye medlemmer i MEDudvalg skal indenfor det første år deltage i en grunduddannelse på henholdsvis en dag rettet mod deltagere, som har erfaring med MEDudvalg og dets funktioner eller to dage rettet mod nyvalgte medlemmer af MEDudvalg uden tidligere erfaring.

MEDgrunduddannelsen udbydes via Plan2Learn, hvor holdene består af medlemmer fra forskellige MEDudvalg. MEDgrunduddannelsen kan også rekvireres for et samlet MEDudvalg.

 

Nedenstående oversigt viser antal MEDgrunduddannelser i 2016 og 2017

 

 

2016

2017

 

Antal hold

Antal

deltagere

Antal hold

Antal

deltagere

Rekvirerede MEDgrunduddannelser

(en eller to dage)

 

17

 

320

 

15

 

228

Udbudte MEDgrunduddannelser

(en eller to dage)

 

3

 

27

 

4

 

74

 

 

 

 

I 2016 blev to af de udbudte MEDgrunduddannelser aflyst, fordi der kun var henholdsvis fem og seks tilmeldt.

I 2017 blev en af de udbudte MEDgrunduddannelser aflyst, fordi der kun var fem tilmeldt.

Deltagere på aflyste hold får tilbud om at komme på den førstkommende udbudte MEDgrunduddannelse.

 

MEDgrunduddannelsen er finansieret via de personalepolitiske puljer.

 

MEDsuppleringsmoduler

Det er muligt at rekvirere suppleringsmoduler inden for udvalgte emner.

 

Eksempler på suppleringsmoduler (af en times varighed):

 

  • Hvordan holder vi gode møder i LMU?
  • Hvordan forstår og læser man budgetter?
  • Kender I reglerne om tavshedspligt og inhabilitet?
  • Sygefraværspolitik/sygefraværsstatistik – Hvad kan LMU?
  • MEDindflydelse og MEDbestemmelse i LMU i forhold til ledelsesretten
  • Engagement i baglandet
  • Hvordan arbejder LMU strategisk med arbejdsmiljø?
  • Hvordan arbejder LMU systematisk med arbejdsmiljøopgaverne?

 

Der vil være mulighed for et samlet MEDudvalg at vælge fra oversigten over suppleringsmoduler for på den måde at sammensætte et program målrettet de behov udvalget har.

 

Suppleringsmodulerne kan rekvireres ved henvendelse til Koncern HR, Udvikling.

 

Skræddersyede tilbud (typisk hele eller halve dage)

MEDudvalg kan få særligt tilrettelagte tilbud med udgangspunkt i udvalgets arbejde, problemstillinger eller udfordringer

 

Eksempler:

 

  • Hvordan går vi fra tostrenget til enstrenget struktur?
  • Inviter en konsulent til at overvære et til to MEDmøder og få feedback og feedforward, som kan hjælpe med at få mere effektive og kreative møder i MEDudvalget
  • Temadage med udgangspunkt i de interne behov
  • Det gode møde
  • Nu flytter vi sammen. Hvad betyder det?
  • MED som udgangspunkt for innovation, effektivitet og arbejdsglæde

 

De skræddersyede tilbud kan rekvireres ved henvendelse til Koncern HR, Udvikling.

 

MEDnetværket

For at sikre faglig udvikling og koordinering af MEDuddannelsen i Region Midtjylland er der etableret et MEDnetværk, der mødes ca. 4 gange årligt. MEDnetværket består af 8 personer heraf fire undervisere. Der indgår både ledere og medarbejdere i netværket. De fire undervisere kommer fra Aarhus Universitetshospital, Regional Udvikling og Koncern HR.

 

De fire MEDundervisere varetager al MEDgrunduddannelse i Region Midtjylland. Alle underviserne er uddannet via Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF).

 

De skræddersyede tilbud samt suppleringsmoduler i regi af MED varetages af MEDunderviserne samt konsulenter fra Koncern HR, Udvikling.

 

Udvikling af MEDundervisningen

MEDnetværket arbejder løbende med udvikling af undervisningen og materialet og har i 2017 haft særlig fokus på, hvordan MED kan understøtte og bidrage ind i arbejdet med det nye målbillede og generelt ind i de store forandringer, der løbende pågår i hele organisationen.

Der udbydes i den forbindelse to særlige suppleringsmoduler i Plan2learn af en dags varighed under overskriften: "MED's rolle ved forandringsprocesser" og "Det velfungerende MEDudvalg".

 

MEDgrunduddannelsen består af indføring i Region Midtjyllands MED- og Arbejdsmiljøaftale og en del af undervisningen er bundet op på forholdsvist tungt stof. MEDnetværket arbejder løbende med udvikling af undervisningskonceptet og har sammen med Center for E-læring udarbejdet et E-læringsprogram på 15 minutter, som forberedelse til selve undervisningen. Målet er at give deltagerne et fælles udgangspunkt forud for MEDuddannelsen, så tiden på selve uddannelsen i højere grad kan bruges på dialog og diskussion. E-læringsmodulet forventes at være klar til brug på MEDuddannelsen i første kvartal 2018.

 

Kendskab til MEDuddannelse

Koncern HR arbejder med at udbrede kendskab til muligheder for MEDuddannelse i MEDorgansiationen og bruger bl.a. hjemmeside, Koncern HR, Udviklings nyhedsbrev og i særlige tilfælde Midt Nyt, men oplever det kan være svært at nå ud til en bredere kreds og udbrede kendskabet til de muligheder, der er for MEDuddannelse. Koncern HR vil fremadrettet udbrede kendskabet via de forskellige HMU.

 

Der kan læses mere om MED og MEDuddannelsen på hjemmesiden: http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/medhjemmeside/

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-77-540-14

12. Orientering om resultater af TULE og APV, august 2016 til juli 2017 (14.40 - 5 min)

Resume

Alle arbejdspladser i Region Midtjylland har i perioden fra august 2016 til juli 2017 gennemført Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) samt Arbejdspladsvurdering (APV). Der er lavet en samlet rapport, som viser resultaterne af TULE på tværs af hele regionen. Ligeledes er der lavet et samlet overblik over APV-kortlægningen.

Det indstilles,

at RMU tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

RMU besluttede på mødet 29. januar 2016, at alle arbejdspladser i Region Midtjylland skal gennemføre TULE hvert andet år, og at TULE og APV skal gennemføres samtidigt.

 

TULE er gennemført i hele regionen i perioden fra august 2016 til juli 2017. I samme periode er der lavet APV-kortlægning.

 

Resultater af TULE

Der er udsendt i alt 27.270 spørgeskemaer i perioden. Svarprocenten er 71%, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, hvor svarprocenten var 74%.

 

Der er lavet i alt 1.365 afsnitsrapporter. Desuden er der udarbejdet 176 afdelings- og hospitalsrapporter.

 

I rapporten "Hele regionen 2016-2017", som er vedlagt, gives et overblik over de samlede resultater af undersøgelsen.

 

Der ses kun ganske små forskelle på data, når man ser på tværs af hele regionen. På afsnitsniveau er der større reelle forskelle. Dette har en god sammenhæng med formålet med TULE: At indsamle data, som kan bruges til udvikling af trivsel og ledelse lokalt. Det, der betyder noget for, om en medarbejder trives i sit arbejde, er samspillet med nærmeste kolleger og nærmeste leder. Det er også det, der er i fokus, når der gennemføres opfølgende dialoger med udgangspunkt i TULE-rapporten.

 

Resultaterne af denne runde TULE er ikke direkte sammenlignelige med TULE fra 2014. Det skyldes, at der for en gruppe af spørgsmålene er ændret på svarskalaen, således at man på alle spørgsmål svarer på en skala fra 1-7. I TULE 2014 havde nogle spørgsmål en skala fra 1-5 og andre en skala fra 1-7. Desuden er der for de otte nationale spørgsmål lavet en ændring i form af, at man i 2014 bad svarpersonerne om at tænke på deres overordnede afdeling/klinik/institution/stab ved besvarelsen af spørgsmålene. I denne runde er svarpersonerne ikke blevet bedt om at tænke på et andet organisatorisk niveau end ved de øvrige spørgsmål.

 

Herunder fremhæves nogle af resultaterne af undersøgelsen:

 

  • Spørgsmålet "Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?" har en score på 79 på en skala fra 1-100.

 

  • Spørgsmålet "Er du alt i alt tilfreds med den ledelse, du modtaget fra din(e) leder(e)?" har en score på 76 på en skala fra 1-100.

 

De spørgsmål, som medarbejderne har evalueret mest positive i undersøgelsen er:

 

  • "Oplever du, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde?" Har en score på 84 på en skala fra 1-100.

 

  • "Jeg ved, hvad der forventes af mig i mit arbejde". Har en score på 81 på en skala fra 1-100.

 

De spørgsmål, som medarbejderne har evalueret mindst positive i undersøgelsen er:

 

  • "Bliver konflikter løst på en retfærdig måde?". Har en score på 69 på en skala fra 1-100.

 

  • "Jeg er tilfreds med min daglige arbejdsmængde". Har en score på 70 på en skala fra 1-100.

 

  • "Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet?" Har en score på 70 på en skal fra 1-100.

 

  • "Er du tilfreds med arbejdsmiljøet?". Har en score på 70 på en skala fra 1-100.

 

I rapporten "Samlede resultater for Region Midtjylland, fordelt på driftsenheder, alder, køn og stillingskategorier", som er vedlagt, ses ikke de store udsving i besvarelserne ud fra køn og alder. Det ses dog i lighed med TULE i 2014, at gruppen på 60 år eller mere samlet set er mere tilfredse end de øvrige.

 

De otte nationale spørgsmål

Otte af spørgsmålene i TULE er nationale spørgsmål, som bliver stillet i trivselsundersøgelser i alle danske regioner. Resultaterne af disse otte spørgsmål offentliggøres for alle regioner via Danske Regioners hjemmeside http://regioner.dk/aftaler-og-oekonomi/arbejdsmiljoe/arbejdsglaede-og-trivsel. Den seneste opgørelse på hjemmesiden er fra januar 2017, og i dokumentet "Sammenligning af resultater af de nationale spørgsmål", som er vedlagt, ses seneste besvarelse af de otte spørgsmål for alle regioner. Resultatet skal dog tages med et vist forbehold, idet der ikke måles på helt sammenlignelige enheder, og der er stor forskel på, hvornår regionerne har gennemført deres seneste undersøgelse, hvilket også fremgår af bilaget.

 

Det fremgår, at Region Midtjylland ligger markant højere end de øvrige regioner på spørgsmål 2 og 3 ("Oplever du, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde?" og "Har du tillid til de udmeldinger, som kommer fra ledelsen?). På de samme to spørgsmål ses også en stigning fra forrige TULE i Region Midtjylland i 2014 til den seneste undersøgelse i 2016-2017 – en stigning på henholdsvis 6 og 7 point på de to spørgsmål. Det er ikke muligt at forklare, hvorfor stigningen er så markant, men det kan skyldes, at der i den nye TULE spørges til et andet ledelsesniveau end i 2014, jf. ovenfor om sammenligneligheden af de to undersøgelser.

 

Opfølgning på TULE

RMU besluttede på mødet 29. januar 2016, at den opfølgende dialog skal gennemføres senest 3 måneder efter deadline for besvarelse af undersøgelsen. Det er op til det enkelte HMU at beslutte rammerne for, hvornår der SKAL anvendes konsulentbistand til TULE-dialogen. Udgangspunktet er, at den enkelte leder i de fleste tilfælde selv kan stå for TULE-dialogen.

Koncern HR, Udvikling kan bidrage med konsulentstøtte til at gennemføre dialogen.

 

Ved gennemførelse af TULE-dialogen bliver der sat fokus på både det, der fungerer godt, og på det, som der er behov for at arbejde med for at sikre en bedre trivsel i afsnittet/afdelingen.

 

Resultater af APV
Der er metodefrihed i forhold til kortlægningen, men alle arbejdsmiljøgrupper skal anvende Arbejdsmiljøsystemet (AMS) til handlingsplan og sagsbehandling af APV-sager. I forbindelse med kortlægningen beskriver de ansatte de væsentligste problemstillinger, de oplever i deres arbejde inden for hovedkategorierne: Fysiske forhold, ergonomi, kemi, hygiejne, psykosociale forhold, ulykkerisici samt sygefravær.

 

APV-kortlægningen i 2016/2017 viser knap 1/5 færre sager i AMS end i sidste APV-runde. En mulig forklaring kan være, at flere har benyttet den dialogbaserede APV. Denne metode giver færre indberettede APV-sager, da problemstillinger løses via dialog og derved ikke bliver oprettet i AMS. Faldet i antal oprettede sager kan således ikke nødvendigvis tages som udtryk for et forbedret arbejdsmiljø.

 

Fordelingen af sager på kategorier er stort set uændret i forhold til fordelingen efter sidste APV-runde. Ca. 8 ud af 10 sager omhandler enten psykosociale, fysiske eller ergonomiske forhold.

 

Godt 1/3 af sagerne vedrører forhold inden for det fysiske område. Her er det problemstillinger vedrørende pladsforhold, støj/akustik og varme/kulde, der fylder mest. Inden for psykosociale forhold (knap 1/3) er der registreret flest problemstillinger inden for balance mellem krav og ressourcer. Vedrørende ergonomiske forhold (knap 1/5) er det problemstillinger i forhold til arbejdspladsens indretning samt hjælpemidler/udstyr, der fylder mest.

 

APV ved indflytning og ibrugtagning
Der skal gennemføres APV inden for de 3 første måneder efter indflytning og ibrugtagning af nye/ændrede rammer eller væsentlig ændring af arbejdsprocesser. For at understøtte dette arbejde er der udviklet forskellige enkle metoder, der kan anvendes af arbejdsmiljøgrupperne. APV-systemet anvendes til den videre sagsbehandling.

 
Koncern-understøttende tilbud til APV-processen
I forhold til at understøtte en god og enkel APV-proces tilbydes driftsområderne introduktionsmøder for arbejdsmiljøgrupperne. For at gøre det enkelt for arbejdsmiljøgrupperne er der desuden tilbud om APV-arbejdsdage, hvor arbejdsmiljøgrupperne arbejder med deres egne handlingsplaner. På arbejdsdagene er der også fokus på løbende APV og de metoder, der kan anvendes hertil.

 

Fælles APV- og TULE-dialog
Flere enheder har med gode resultater gennemført TULE- og APV-drøftelser samtidig. Her kan arbejdsmiljøgruppen også inddrage de positive forhold, der er registreret i APV.

 

Næste TULE og APV
Næste TULE og APV gennemføres i hele Region Midtjylland i perioden august 2018 til juli 2019.

Beslutning

Jacob Stengaard Madsen gav udtryk for, at vi kan glæde os over, at tallene grundlæggende ser fine ud for Region Midtjylland – også set i forhold til de øvrige regioner. Resultaterne og opfølgningen herpå giver det mest mening at drøfte lokalt, og det sker i henhold til de processer, der er aftalt omkring opfølgende dialoger, efter at man lokalt har gennemført TULE/APV  

 

Det blev bemærket, at der er en lille gruppe af "mørketal", hvor de adspurgte ikke vil angive køn, alder og stilling, som scorer lavest på alle aspekter. Det bør vi være opmærksomme på fremadrettet.


HMU på Hospitalsenheden Vest drøfter "mørketallene" og har flere gange understreget, at MEDsystemet bør træde ind og sørge for dialog herom.   

 

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Der er efterfølgende konstateret fejl i nogle af tallene vedr. Region Midtjylland. Tilfredsheden er reelt større i Region Midtjylland end først opgjort, og det er nu tilrettet i bilaget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-156-17

13. Orientering om økonomisk støtte fra medicinalindustrien til speciallægers deltagelse i konferencer, rejser og efteruddannelse (14.45 - 5 min)

Resume

Den 26. september 2017 udmeldte direktionen en principbeslutning om, at speciallæger ikke må deltage i aktiviteter med økonomiske støtte fra medicinalindustrien. RMU orienteres om principbeslutningen og processen for udarbejdelse af retningslinje om beslutningens betydning i praksis.

Det indstilles,

at RMU tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af anbefaling fra Klinikforum traf direktionen 26. september 2017 en principbeslutning om, at ansatte speciallæger i Region Midtjylland ikke må deltage i konferencer, rejser og efteruddannelse betalt af medicinalindustrien.

 

Med den beslutning ønsker Region Midtjylland som arbejdsgiver at påtage sig ansvaret for speciallægers kompetenceudvikling og efteruddannelse. Hidtil har medicinalindustrien bidraget til finansiering på området, men med principbeslutningen tydeliggør Region Midtjylland, at efteruddannelse er et arbejdsgiveransvar.

 

Region Midtjylland ønsker at have habile speciallæger, der kan deltage i lægefagligt udviklingsarbejde bl.a. i nationale fagudvalg under Medicinrådet. Det vil således fremover være hospitalerne i Region Midtjylland, der finansierer speciallægers deltagelse i konferencer, rejser og efteruddannelse.

 

Principbeslutningen træder i kraft ved årsskiftet. Udmøntningen af principbeslutningen sker via en regional retningslinje, som pt. er under udarbejdelse af Koncern HR Sundhedsuddannelser i tæt sparring med de lægefaglige direktører.

 

Procesplan for godkendelse af retningslinje

  • Den 23. november 2017. De faglige miljøer inddrages ved det årlige dialogmøde mellem formændene for De Tværfaglige Specialeråd og Klinikforum.
  • Den 24. november 2017. Klinikforum drøfter retningslinjen.
  • Den 4. december 2017. RMU får forelagt udkast til retningslinjen til orientering.
  • Den 16. december 2017. Retningslinjen fremlægges for interessenter ved Region Midtjyllands møde med Lægemiddelindustriforeningen.
  • December. Endelig godkendelse af retningslinjen via proces for ledelsesgodkendelse af regionale retningslinjer under Lederforum for HR. Ifølge hermed gennemføres høring af hospitalsledelserne.
  • Den 19. december 2017. Direktionen godkender retningslinjen.
  • Januar 2018. Principbeslutningen implementeres. Koncern HR Sundhedsuddannelser kan kontaktes ved spørgsmål til retningslinjen, eller ved konkrete tvivlsspørgsmål om habilitet.

 

Udkast til retningslinje gøres tilgængelig i First Agenda efter mødet i klinikforum den 24. november.

Beslutning

Ole Thomsen orienterede om principbeslutningen om, at speciallæger ikke må deltage i aktiviteter med økonomiske støtte fra medicinalindustrien og processen for udarbejdelse af retningslinje om beslutningens betydning i praksis.

Regionsrådet vil gerne forholde sig til retningslinjen, og tidsplanen holder derfor ikke. Vi kommer lidt længere ind i 2018, inden retningslinjerne foreligger. 

 

Der har været kritiske ryster i forbindelse med principbeslutningen, og der er fremsendt bekymringsbreve fra Lægeforeningen Midtjylland, underskrevet af speciallægerne i Region Midtjylland, og Lægemiddelindustriforeningen.

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

 

  • Det er positivt, at politikerne får lov af forholde sig til retningslinjerne. Principbeslutningen var noget forhastet.
  • Region Hovedstaden tænker at håndtere det på en anden måde. Det kan blive problematisk, hvis der bliver forskellige retningslinjer i de forskellige regioner. 

 

  • Der blev opfordret til at se på retningslinjerne i Region Syddanmark.   

 

  • Der blev opfordret til at lade retningslinjerne omfatte andre faggrupper også. Det er meningen, at retningslinjerne bliver for alle.

 

  • Der støttes fra medarbejderside op om, at der skal findes nogle gode løsninger på dette område.

 

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

14. Kommunikation fra mødet og planlægning af kommende møder (14.50 - 10 min)

Resume

Mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne mv. De foreløbige punkter til kommende RMU-møder er oplistet i sagsfremstillingen.

Det indstilles,

at mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer til HMU'erne mv, og

 

at de foreløbige punkter til kommende RMU-møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet RMU ønsker at videreformidle til HMU'erne, Midtnyt mv.   

 

Der er foreløbigt følgende emner udover de faste punkter på de kommende RMU-møder:

 

  • Orientering om analyse af ressourceoptimering af serviceassistentområdet (februarmødet)
  • Præsentation og drøftelse af sygefraværsstatistik og andre udvalgte personalestatistikker (februar/april-mødet)
  • Anvendelsen af brugergrupper på indkøbsområdet - udvikling og erfaring (april-mødet)
  • Europæisk Frivillighovedstad 2018 – orientering om hvorfor og hvordan Region Midtjylland samarbejder med Aarhus Kommune om en række initiativer i regi af Frivillighovedstad 2018, der sætter fokus på fejring og udvikling af frivillighed og samskabelse

Beslutning

Det blev aftalt, at der skal kommunikeres om følgende fra dagens møde:

 

Orientering til HMU'ene:

·         Udkast til nyt ledelsesgrundlag blev positivt modtaget. Det blev aftalt at følge op på nogle konkrete bemærkninger. Udkastet sendes i høring i HMU'ene i perioden 1. marts – 27. april 2018, jf. tidsplanen.

·         Der blev orienteret om det nye regionsråd og konstitueringsaftalen. Der kan henvise til info på hjemmesiden: http://www.rm.dk/. RMU mødes med det nye forretningsudvalg 13. marts 2018.

·         RMU drøftede forslaget om udmøntningen af omprioriteringsbidraget og de indkomne høringssvar fra HMU'ene. RMU's medarbejderside har efterfølgende fremsendt et høringssvar om kutymefridage.

·         RMU blev orienteret om de økonomiske udfordringer på hospitalerne, bl.a. som følge af stigende aktivitet. Det blev aftalt, at RMU på næste møde 1. februar 2018 får en uddybende orientering om, hvad der gøres for at håndtere den stigende aktivitet og undgå overbelægning og genindlæggelser.

·         RMU fik en orientering om, hvordan indgåelsen af seniorordninger fordeler sig på enheder og faggrupper. Link til hjemmeside med Aftalen om seniorordninger og opdaterede eksempler: http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/personalepolitik/livsfasepolitik/senioraftaler-og--ordninger/

·        
Tidsplanen omkring udformning og godkendelse af retningslinjen om speciallægers deltagelse i konferencer mv. forlænges, idet regionsrådet ønsker at behandle emnet.

 

Konklusion

Der kommunikeres til HMU'ene om de aftalte hovedbudskaber fra dagens møde.

 

Orienteringen om foreløbige punkter til kommende RMU-møder blev taget til efterretning.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

15. Gensidig orientering (15.00 - 5 min)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

16. Eventuelt (15.05 - 5 min)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Tilbage til toppen