Philip Johnsen, chefkonsulent, Koncernøkonomi, orienterede om status vedrørende øko-nomi og det indgåede budgetforlig for 2018. Budgetforliget blev sendt til RMU 4. sep-tember 2017.
De slides, som blev anvendt i forbindelse med oplægget, er vedlagt referatet som bilag.
Den seneste økonomirapportering for 2017 viser, at der er balance. Der er inkluderet en konsolidering på 100 mio. kr. (nedbringelse af anvendelse af leasing i 2017). De somati-ske hospitaler kommer ud med et merforbrug på 90 mio. kr., hvoraf Aarhus Universi-tetshospital og Regionshospitalet Randers står for hovedparten heraf.
Inge Pia Christensen bemærkede, at udskydelsen af deres udflytning, og det at de fortsat bor på tre matrikler, står for halvdelen af de 70 mio. kr., som de har i merforbrug i 2017. Resten skyldes ny dyr behandling og implantater. De er dybt optaget af, at få de 70 mio. kr. bragt ned, men det er meget vanskeligt at indfri.
Jonas Dahl forklarede, at udfordringen på 15 mio. kr på Regionshospitalet Randers bl.a. skyldes, at de oplever en stigning i henvisningen af patienter på 8-9 pct.
Der arbejdes på at afskaffe produktivitetskravet på 2 pct. Målbilledet fastholdes, og der arbejdes videre med at koble kvalitet, aktivitet og økonomi i styringen af sundhedsvæs-net. Aarhus Universitetshospital får en hjælp på 38,5 mio. kr. i 2017. Der er lavet en lang række politiske prioriteringer, og der er udmøntet en pulje til politisk prioritering ved budgetforliget på 22 mio. kr. Der er i lighed med tidligere også lavet en række hen-sigtserklæringer i budgetforliget bl.a. vedr. vikardækning.
Philip Johnsen gennemgik kort de politiske prioriteringer på i alt 22 mio. kr. Der er afsat 10. mio. kr. til psykiatrien, 2 mio. kr. til smerteområdet, 5 mio. kr. yderlige til spyd-spidsområder til Aarhus Universitetshospital, 2 mio. kr. til forskning og udvikling, 2 mio. kr. til målopfyldelse af kræftpakker samt et par andre mindre poster.
I forhold til økonomien over de næste par år har vi en udfordring i 2019 på godt 200 mio. kr. Den bliver dog mindre i årene fremover. Det er især hospitalsmedicin, nye be-handlinger, afledte udgifter i forbindelse med nye hospitalsbyggerier samt respiratorpati-enter i eget hjem, der vil have stigende udgifter de kommende år.
Budget 2018 blev afslutningsvist kort gennemgået for Socialområdet og Regional Udvik-ling.
Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:
• Er merforbruget på 70 mio. kr. i 2017 en del af de 220 mio. kr., som skal spares på Aarhus Universitetshospital? Det er de ikke.
• Kan vi forestille os at bruge de 100 mio. kr. på at ansætte personale i stedet for at nedbringe leasinggæld? Bør vi foreslå det overfor politikerne? Det bliver der overordnet set ikke lagt op til. Man kunne have lyst til det, men det vil blot belaste økonomien og personalet yderligere fremover.
• Vi har aldrig oplevet, at personalet er blevet prioriteret øverst. Hvordan kan vi som MED få indflydelse på et evt. mindreforbrug? Der er mange usikkerhedsmo-menter, og vi har behov for et styringsgrundlag med et så stort budget. Finanslo-ven vil også kunne flytte nogle ting. Vores økonomistyring er lagt i ret faste rammer. Der er i budgetforliget skelet til Aarhus Universitetshospitals situation.
• De 43 mio. kr. til respiratorpatienter i eget hjem – dækker de også fx trafikulyk-ker? Nogle af disse udgifter kender vi helt fra fødslen af – fx hvor stor en del, som vil blive respiratorpatienter i eget hjem. Det er et område i stigning, og der er stor interesse for, hvordan udviklingen kan påvirkes. Der er igangsat et forsk-ningsprojekt herom.
• Der nedsættes en gruppe på tværs af regionerne, som skal se på medicinsk tek-nologivurdering i forbindelse med respiratorbehandling i eget hjem. Region Midtjylland skal sidde for bordenden. Når vi kommer lidt længere hen, kan vi ori-entere om, hvordan vi arbejder med området.
(o)
• Praksissektoren ser ud til at komme ud med et overskud. Det vil nok først have effekt fra 2018. Vi følger udviklingen.
• Vi mangler afklaring omkring konsolideringsstrategien. Måske skulle vi tage det op på et efterfølgende møde? Christian Boel tilkendegav, at vi fint kan lave en orientering herom på et senere møde.
(o)
• I budgetforliget kvitterer politikerne for processen mellem forretningsudvalget og RMU og opbakningen fra RMU til et opgør med produktivitetskravet på 2 pct.
• Medarbejdersiden kvitterer for, at politikerne har lyttet til dem, og at de er blevet inddraget. Måske kunne vi for en gang skyld stå sammen - også med de øvrige regioner - og danne en fælles front i forhold til produktivitetskravet.
• Måske skylder vi HMU'erne at kvittere for de konkrete udfordringer, som de har nævnt i deres høringssvar? RMU kunne godt fremadrettet sætte tid af til at reflek-tere mere over høringssvarene.
• Der ligger en god viden, men vi skal være bevidste om, at vi om kort tid har en udfordring på godt 200 mio. kr. Det, vi sætter i søen her, skal gå i takt med de udfordringer, som vi ved kommer. Vi skal også være bevidste om, at HMU-høringssvarene til budgetforslag 2018 ikke er en oplistning af alle HMU'ernes ud-fordringer.
• Der kunne været et perspektiv i, at få perspektiveret på tværs af HMU'erne. Det vil kunne understøtte sammenhængskraften, at vi har læst og forholdt os til det. Den efterfølgende dialog mellem RMU og forretningsudvalget kan rustes, hvis RMU forholder sig til HMU-høringssvarene.
• Den store udfordring er, at vi reelt ikke kender budget 2018, før Finansloven er forhandlet på plads – reelt set med udgangen af december.
Konklusion
Orienteringen om status vedr. økonomi og budget 2018 blev taget til efterretning.
Fremover skal der afsættes tid til en opsamlende dialog om hovedbudskaberne i HMU-høringssvarene til regionsrådet vedrørende budgettet. Dette vil blive indarbejdet i forsla-get til budgetprocessen fremadrettet.
(o)
På baggrund af de stigende udgifter til medicin mv. vil RMU indenfor det næste års tid blive orienteret om, hvordan der arbejdes med medicinsk teknologiudvikling.
(o)