De enkelte ledelsesrepræsentanter for hospitalerne orienterede indledningsvist om status og de igangværende aktiviteter i forhold til overbelægning og genindlæggelser.
På Hospitalsenheden Vest har man haft en stigning i henvisninger i 2017 på 6-7 pct. Mange henvisninger ordnes uden indlæggelse, og presset er ikke vokset kraftigt på sen-gekapaciteten i 2017. Der er sengeafsnit, hvor der er overbelægning bl.a. på grund af influenzasæsonen. Hospitalsenheden Vest afholder og videreudvikler kapacitetskonferen-cer og gør brug af lånesenge. Der er et udviklingsfelt i forhold til diagnostik, hvor nogle bliver indlagt på grund af de fysiske rammer, men kunne være klaret uden indlæggelse. Det vil DNV Gødstrup afhjælpe. Nogle dagkirurgiske patienter kunne også klares uden indlæggelse. Der arbejdes med forebyggelige indlæggelser bl.a. gennem fælles regional læring.
På Hospitalsenhed Midt har man også oplevet pres med mange patienter og mange som indlægges. De arbejder ligesom Hospitalsenheden Vest med lånesenge og kapaci-tetskonferencer og udskrivelser før kl. 12.00. Hospitalsenhed Midt er meget optaget af at se på, hvilke patienter der har brug for at blive indlagt. De prioriterer tilgængelighed af sygeplejersker og speciallæger for hurtig afklaring af det videre forløb. De patienter, som udskrives, får en epikrise med hjem, hvilket giver god mening for den praktiserende læ-ge. En del patienter kommer omkring en seng på grund af de fysiske rammer og ville kunne klares i dagkirurgi. På tegnebrættet arbejdes der med diagnosticering og behand-ling i eget hjem.
På Regionshospitalet Randers har der været en ret kraftig stigning i akutte indlæg-gelser og et lille fald i ambulante patienter i 2017. De sidste tre uger har der været rigtig mange patienter, hvilket formentlig skyldes influenza. De har kapacitetskonferencer morgen og eftermiddag, gør brug af lånesenge og 4-sengsstuerne bruges fuldt ud. Regi-onshospitalet Randers prioriterer samarbejdet med kommunerne højt. De arbejder bl.a. med højrisikopatienter, og her er det væsentligt at få fat i bopælskommunerne. Der blev henvist til et konkret eksempel med en patient, som ofte blev indlagt. Patienten kom fra et botilbud, og da der begyndte at komme en sygeplejerske fra kommunen på botilbud-det, blev patienten ikke længere indlagt.
Sidste år var meget udfordrende for Hospitalsenheden Horsens. De har udfordringer med døgnvariation, årsvariation og lånesenge og har forskellige indsatser i forhold til de tre områder bl.a. rettidig reaktion på belægningsniveau i alle afsnit og på husniveau, ekstra medicinske senge og reduktion af lånesenge. De arbejder også med en række personalepolitiske tiltag, herunder bl.a. fleksibel vagttilrettelæggelse, solidaritetsprincip på tværs af afdelinger og afsnit, plustidsaftaler og minimering af ferieplanlægning, ud-dannelse og konferencer under vinterberedskabet. Hospitalsenheden Horsens er i år et helt andet sted end sidste år.
Psykiatrien har to problemstillinger. Der er overbelægning på sengeafdelingerne, og i Risskov bevirker de fysiske rammer, at belægningen flyttes ned i modtagelsen. Psyki-atrien arbejder med fire spor: 1) kommunesporet – de får mange patienter ind og har svært ved at komme af med dem, 2) sikkert patientflow, 3) øge fleksibiliteten i Risskov i form af buffersenge, så belastningen flyttes fra aften og nat til dag og 4) der laves 32 nye sengepladser.
Hospitalsledelsen for Aarhus Universitetshospital var ikke repræsenteret på mødet. Ole Thomsen orienterede kort om status. Aarhus Universitetshospital meldte sig ind i sikkert patientflow i 2017, og det har været en stor gevinst i form af kapacitetskonferencer, tav-lemøder mv. Målet i 2018 er, at alle relevante afdelinger holder kapacitetsmøder. De har også et mål om at udskrive patienter inden kl. 12.00. Kommunen har ansat bor-gerkonsulenter, som sikrer at patienter ikke ligger unødigt på hospitalet. Der arbejdes også med en mængde følg-hjem aktiviteter. Der er vedlagt en skriftlig orientering som bilag fra Aarhus Universitetshospital om status.
Christian Boel bemærkede, at der er stort fokus på forebyggelse af indlæggelse i sund-hedsaftalerne. Dagen forinden havde der været møde i sundhedsstyregruppen, hvor der blev talt om, hvordan man arbejder konkret i Vest. Der er også stor interesse for de bor-gere, som ofte er ved vagtlæge, men ikke kendes af den praktiserende læge og kommu-nerne.
Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:
• Rigtig mange fine og gode initiativer. Det er fantastisk godt, at vi har særligt fokus på at gøre noget i forhold til højrisikopatienter.
• De mange initiativer rækker ikke alene. Forskning om buffersenge viser, at det forringer patientsikkerheden. Vi hører stadig meget om overbelægning og om usikkerhed i forhold til, hvordan man skal håndtere patienter fra andre afdelinger. Måske kunne prioritering af mere tid/ressourcer til første møde med patienten have positiv effekt.
• Vi bør arbejde for ligestilling af psykiatri og somatik i sundhedsaftalerne.
• Kommuner i Region Midtjylland ønsker, at den nære psykiatri kommer på som første tema. Vi kan håbe på, at man indenfor socialpsykiatrien kan gøre det samme som akut-somatikken i kommunerne - forebygge indlæggelser og sikre god udslusning.
• Influenzasæson giver en forklaring på overbelægningsudfordringer i korte perioder i løbet af året, men det meste af det pres der opleves skyldes ikke influenza-epidemier.
• Der er stor fluktuation hen over året, og ændringerne i belægningssituationen sker meget dynamisk og til tider uforudsigeligt. Kurven ser ikke nødvendigvis ens ud år fra år. I årets første måneder er der rigtig mange indlæggelser, og personalet er også mere syge.
• Der har været udfordringer med overbelægning gennem mange år, og der er nogle afledte konsekvenser for personalet. Vi kan ikke løse problemet med at si-ge, at det er ”lige nu og her”. Vi må også se det over en årrække.
• Vi bør også fokusere på om der mangler sengepladser, og hvordan vi løbende rammer den kapacitet, som der er behov for?
• Der efterlyses strukturelle tiltag, hvilket er forståeligt. Samtidigt skal vi huske, at vi er underlagt både nogle økonomiske og bygningsmæssige rammer. Vi er nødt til at arbejde smartere fx med risikopatienter. Lige nu er der for mange eksperimenter og for lidt viden. Der gøres meget godt, men vi ved ikke nok om, hvad der virker.
• Vi må have medarbejdernes arbejdsmiljø med ind i dialogen om overbelægning. Dialogforum vedrørende overbelægning bør overvejes genetableret. Medarbejdersiden vil gerne appellere til at gøre noget sammen.
• Risikoen ved at flytte drøftelserne over i en dialoggruppe er, at der er lokale for-skelle, og det er lokalt der arbejdes med at forebygge og håndtere udfordringerne, og derudover er der allerede eksisterende tværregionale fora, som har fokus på emnet. Ledelsen ønsker derfor, at dialogerne tages lokalt – eventuelt med opsamling i RMU igen på et senere tidspunkt.
• Medarbejderrepræsentanterne vil gerne drøfte udfordringerne ud fra et personaleperspektiv, og mener at en genindkaldelse af dialogforum ville give rigtig god mening.
• Ledelsen anerkender dialogforums arbejde og de resultater der kom ud af det – fx omkring definitioner og beredskab i forhold til forskellige belægningsniveauer med skelnen mellem hvad der på den enkelte afdeling vurderes som rød, gul og grøn belægningssituation. Meget af det, som dialogforum foreslog, er blevet til noget. Vi har allerede tre fora, der har dialog på tværs bl.a. omkring læringsfællesskaber vedr. sikkert flow, som også taler om belastning og arbejdsmiljø.
• Vi drøfter opgaver, belastning og patientsikkerhed, men vi kan ikke undgå også at drøfte arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse. Det er den lange dagsorden, som er bekymrende og der bør være fokus på rekrutteringsproblemer og den demografiske udvikling. Vi må forholde os til det med et 10 års perspektiv.
• Det bør overvejes på at have et punkt på hvert andet RMU-møde om, hvad vi gør med et langt perspektiv i forhold til at sikre bæredygtigheden på langt sigt
• Vi har fokus på arbejdsstyrkeplanlægningsstrategi med både kort, mellemlangt og langt sigt. Det vanskeligste er at forudsige, hvilke medarbejdere vi har behov for og hvem vi kan få, og hvordan kan vi se de helt store billeder? På et tidspunkt bør vi tale lidt bredere om, hvor mange senge der er behov for. Vi plejer at sige, at arbejdsmiljø løser vi så tæt på det lokale som muligt.
Konklusion
Jacob Stengaard konkluderede, at der er godt fat lokalt omkring overbelægning. Viden-deling er væsentligt, og det er det et regionalt perspektiv bl.a. handler om. I forhold til arbejdsmiljø vi har nogle ”dag-til dag problemer” som vi skal tage hånd om, og vi skal også have fokus på, hvordan vi kan rekruttere og fastholde på længere sigt.
