Finn Breinholt Larsen præsenterede resultaterne af befolkningsundersøgelse "Hvordan har du det? – 2017". De store sundhedsudfordringer er en stigende sygdomsbyrde, her-under a) flere med aldersrelaterede sygdomme og b) flere med dårlig trivsel, stress og psykiske ledelser samt c) stigende social ulighed i sundhed. Sygdomsbyrden kan reduce-res gennem forebyggelse og behandling. Forebyggelse er både billigere og mere skån-somt for den enkelte frem for behandling. Det er derfor vigtigt, at vi følger udviklingen i forebyggelige risikofaktorer – KRAM (kost, rygning, alkohol, motion – og overvægt). Der er et meget stort behov for forebyggelse blandt borgere med kroniske sygdomme, og vi har en udfordring i at få behandling og forebyggelse til at spille bedre sammen.
Andelen med mistrivslen og psykiske lidelser er øget markant hos unge og noget hos personer i den erhvervsaktive alder. Vi ved meget mindre om forebyggelse af mistrivsel og psykisk sygdom end forebyggelse af somatiske sygdomme. En af de store udfordrin-ger er fremme af mental sundhed. Det er vigtigt, at vi udvikler og afprøver metoder til fremme af trivsel og forebyggelse af psykiske lidelser – også her er forebyggelse af foretrække frem for behandling.
Forskelle i sundhedsvaner er en vigtig årsag til ulighed i sundhed, og derfor er sund-hedsvæsenet en god arena til at arbejde med social ulighed i sundhed. Almen praksis og kommunerne spiller en vigtig rolle i den patientrettede forebyggelse.
Udover KRAM-faktorerne har sociale relationer og aktiviteter også en rolle i forhold til fysisk og mental sundhed. "Hvordan har du det" undersøgelsen kan også anvendes til at få indtryk af hvor aktive befolkningen er i frivilligt arbejde og foreningslivet, jf. plancher-ne.
Vibeke Koushede holdt herefter et kort oplæg om "ABC mental sundhed". Vi har set en massiv stigning i stress og depression, hvilket er et problem for den enkelte, samfundet og sundhedsvæsenet. ABC for mental sundhed er en forskningsbaseret forståelses- og arbejdsramme for mental sundhedsfremme, hvis formål er at fremme mental sundhed.
Hovedbudskabet er, at det har stor betydning for menneskers mentale og fysiske sund-hed at være engageret i at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre.
Mental sundhed skal forstås som "en tilstand af trivsel, hvor individet kan udvikle sig og udfolde sine evner, kan håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bi-drage til fælleskabet". Det er et positivt begreb, og det handler også om en god følelse af at kunne bidrage til noget, som rækker ud over os selv og kunne fungere godt med andre og sig selv.
Det er meget væsentligt, at alle – kommuner, praktiserende læger, regioner, frivillige mv. - gør noget for den mentale og fysiske sundhed udover at arbejde med KRAM-faktorerne. Det handler om at skabe en fælles bevidsthed og styrke den tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. ABC-rammen kan bruges sundhedsfremmende, forebyg-gende og som led i behandling og rehabilitering.
De slides, som blev anvendt i forbindelse med de to oplæg, er vedlagt som bilag.
Spørgsmål og bemærkninger fra mødedeltagerne:
• Hvor meget betyder krav og tests for risikoen for mistrivsel - fx de mange tests i børnehave, skole mv.? Ingen tvivl om, at det er en medvirkende årsag for nogen. Vi har nogle andre forventninger til unges uddannelsespræstationer end tidligere, og det presser dem. Det er ikke alene det, men det er medvirkende.
• Internettet nævnes ikke, men det kan vel også gøre nogen ensomme? Det er der ikke forsket så meget i. Det kan både gøre nogle mere ensomme, andre mindre. Det er et lidt underbelyst område.
• Vi må se på det med børn og stressede forældre, fordi de to ting hænger uløseligt sammen. Vi bør også anskue det strukturelt.
• Graviditet og fødsel er et godt sted at begynde med forebyggelse, men det er nedprioriteret. Sundhedsplejerskerne kunne også være gode til det forebyggende arbejde. De er der længe før børnene og familierne bliver syge.
• Vi bør se på balancen i "det gode liv". Ligesom vi taler om forløb på hospitalerne, så bør vi også tale om forløb i det her. Noget af det, der lykkes godt, er, når vi har et fælles sprog som "ABC mental sundhed". Så spiller sektorerne bedre sam-men på tværs.
• Det er ikke alene sundhedsvæsenets ansvar. Indsatsen skal ske i hverdagen, og alle er ansvarlige. Vi er gode til at italesætte noget, som handler om individer. Det er sværere, når det handler om overordnede strukturer.
• KRAM bør udvides til KRAMS, hvor S står for sociale relationer. Vi bør interesse os mere for, hvordan sociale relationer og frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan bidrage til at forebygge og rehabilitere.
• Kommunerne har mange unge uden job og uddannelse. Psykiatrien må "fixe" de unges problemer, men det kan vi ikke alene. Måske skal vi også i dialog med rek-torer og skoleledere mv. Det kunne være spændende at drøfte, hvordan vi får skabt en fælles dagsorden. Der er mange anbefalinger og bud på, hvad vi skal gøre, men hvordan gør vi det sammen?
• Hvordan med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Hvordan kan vi løfte fællesska-berne på arbejdspladsen? Vi har et godt måleredskab i "hvordan har du det?". Det kunne være en idé at benytte det på arbejdspladserne hen over en periode.
• Den kultur, der bliver skabt, skabes af alle: Det skal der skabes en bevidsthed om. Professionalisering af ledelse skal der også til.
• Det kunne være interessant at se på de patienter, vi har indlagt i psykiatrien, og hvordan vi kan understøtte dem som mennesker.
• Vi ved godt det her, og vi vil også gerne gøre noget ved det, men hvordan skal vi prioritere det ind i alle de øvrige opgaver. Det politiske fokus er andre steder. Hvad kan vi som RMU gøre både i forhold til forebyggelse og mental sundhed?
• Det store forebyggende informationsarbejde i amternes tid forsvandt, fordi øko-nomien ikke var til det. Det er nu blevet kommunernes opgave. Det er vigtigt, at der også er nogle centrale initiativer i forhold til forebyggelse.
• Det er ikke altid, så meget der skal til. Det kan vi se i forhold til "ABC mental sundhed", som er meget enkelt. Husk lige naboen!
• I forhold til de ansatte, så skal vi styrke det at være sammen om det faglige.
• Hvordan får vi fat i dem, som vi ikke kender? Vi finder alliancer i erhvervslivet fx uddanner REMA ansatte i at kunne spotte demente. Kunne vi få erhvervslivet til at spotte sårbare børn mv.
• Vi kan lade os inspirere af fx KOL lungekor og andre frivillige fællesska-ber/aktiviteter for forskellige målgrupper.
• Hvorfor har +65 næsten lige så højt stressniveau, som dem der er i arbejde? I den arbejdsaktive alder er arbejde den vigtigste kilde til stress. Udenfor arbejds-markedet er det sygdom, og det fylder naturligt blandt ældre pensionister.
• Budskabet må være: Gør noget selv og engager dig i meningsfulde aktiviteter sammen med andre. Vi har alle mulighed for "det lille møde". Hver dag har vi en chance for at gøre noget der fremmer egen og andres trivsel og sundhed.
• Jacob Stengaard Madsen kvitterede afslutningsvist for to meget gode og spæn-dende oplæg med fokus på, at vi jo alle faktisk godt kan gøre noget for at frem-me både mental og fysisk sundhed. Kommunerne har meget data fra DEFACTUM, og vi kan også sætte fokus på mulighederne i Sundhedsaftalen. Der var også spændende ideer til at bringe "ABC mental sundhed" ind på arbejdspladserne.
