Jonna Pedersen, kontorchef, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, præsenterede kort hovedbudskaberne i Arbejdsmiljøredegørelse 2018.
De slides, som blev brugt i forbindelse med præsentationen, er vedlagt som bilag.
Formålet med drøftelsen var at få highlightet de områder, som er vigtige at have fokus på i 2020. I den forbindelse blev RMU's opmærksomhedspunkter for 2019 kort gennemgået. Lederforum for HR har anbefalet, at de tre overordnede fokusområder fastholdes i 2020, og at vi afventer den nye nationale handlingsplan for arbejdsmiljøet.
Region Midtjylland har nedbragt antallet af ulykker hos nyansatte i den første ansættelsesuge. Der er dog en evident tendens til øgede ulykker i det første års ansættelse, hvilket viser, at det er vigtigt at bruge de data vi har og - bruge dem rigtigt ved valg af fokus.
Der fulgte herefter en gennemgang af påbud fra Arbejdstilsynet 2007–2018.
Perspektiver med særligt potentiale i den forebyggende arbejdsmiljøindsats er psykisk arbejdsmiljø, muskel-skeletbesvær, sikkerhedskultur og sikker adfærd, håndtering af kemikalier, sikkerhedsrådgivning, natarbejde og indkøb.
I arbejdsmiljøredegørelsen er der forsøgt adresseret nogle nye tendenser på arbejdspladserne, herunder digitaliseringens betydning for arbejdsmiljøet og bæredygtigt arbejdsmiljø.
Karen Ingerslev, kontorchef, Koncern HR, Udvikling, inviterede efter præsentationen af hovedbudskaberne i Arbejdsmiljøredegørelsen til dialog i tremandsgrupper om:
- Hvad er vigtigst for at vi kan have et godt arbejdsmiljø og opleve arbejdsglæde?
- Hvilke tendenser henholdsvis udfordrer og fremmer et godt arbejdsmiljø?
- Er der noget vi skal være særligt opmærksomme på?
Dette blev efterfulgt af fælles drøftelse i plenum om:
Hvad betyder det for den retning og de mål, vi sætter for arbejdsmiljøindsatsen i 2020?
Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:
Arbejdsglæde, trivsel og involvering
• Gode arbejdsvilkår skaber gode ledere. Hvordan onboarder vi ledere? Vi kan dele erfaringerne med hinanden.
• Fundamentet mellem leder og medarbejdere er tillid, og ressourcerne er vigtige.
• Forandringer med involvering skaber ejerskab.
• Arbejdsglæde/trivsel fremmes af mulighed for planlægning af egne vagter. Høj grad af inddragelse skaber arbejdsglæde.
• Kobling mellem patientsikkerhed og arbejdsglæde og sikkerhed. Forskning viser, at arbejdsmiljøet også betyder noget for patientsikkerheden og patienttilfredsheden.
• Samarbejde er vigtig og synliggørelse af det, der er godt. Vi kunne godt fejre nedgangen i sygefraværet i stedet for at fokusere på at jage de sidste 0,2 pct. Det, der flytter allermest, er arbejdsglæde og passioner.
• Vi skal tale om det, vi når.
• Hvordan fremmer vi relationsopbygning og inddragelse – fx i TRIO'er?
• Relationer, prioritering og faglige normer skal i fokus.
• Vi skal styrke udnyttelsen af de mange kompetencer, der er til stede for at løfte arbejdsglæden.
• Arbejdsglæde er vigtig. Det er også vigtigt, at vi ved, at vores arbejdsplads tager hånd om os, hvis der skulle ske noget (sygemelding).
• Vi skal have fokus på det, der giver mest mening. Inddragelse er vigtig.
• Vi skal se på, hvor udfordringerne i forhold til det psykiske arbejdsmiljø kommer fra.
Vilkår, ressourcer og prioritering
• Det er forskelligt, hvad vi er optaget af – i Hospitalsenheden Vest er vi er mest optaget af at flytte til Gødstrup.
• Basale ting skal være på plads – det er forskelligt, hvor langt vi er.
• Vi kender ofte de udfordringer, der bør tages fat på. Det er svært at finde tid til at omsætte de gode intentioner.
• Hvordan sætter vi rammer og vilkår for at arbejde med det, vi sætter fokus på? Og hvordan finder vi rum og tid til at arbejde og vælge, så det er realistisk?
• Prioritering og fokus er afgørende. Hvordan kommer vi til en fokuseret plan?
• Skal vi have en kultur, der sætter rammen for "det vi beskæftiger os med"?
• Hvilke normer sætter vi for opgaveløsningen? Hvordan bliver vi mere forudseende? Hvor kommer normer for det, der er godt nok, fra?
• Bekymrende at sætte en norm op for, hvilken faglighed vi skal have. Vi skal tage fat i, hvad det er der gør, at medarbejderen kan trives i det. Vores omsorgsfag er et vilkår, som vi skal tage alvorligt.
• Hvor skabes normer og værdier for kvalitet, og hvordan passer de med de tilstedeværende ressourcer?
• Er vi nødt til at fokusere noget mere og vælge nogle få punkter ud? Måske skal vi bare skabe succes på et enkelt punkt. For mange pejlepunkter er svære at rykke på.
• Skal vi fokusere på virkeligheden og vælge ét punkt som fokus for noget, som vi vil forbedre?
Fakta og data
• Væsentligt med faktabaseret dialog, som kan anvendes til at skabe bedre balance mellem opgaver og kvalitet.
• Hvordan balancer vi handling på baggrund af følelser og fornemmelser med data/fakta?
• Hvad er det vi taler om? Fakta kan hjælpe os på vej til nogle andre fortællinger. Fakta er ikke kun tal og data. Fakta kan hjælpe med at flytte fokus.
• Data bør have afsæt i nutiden.
• Faktabaseret tilgang mellem opgaver og ressourcer.
Udvikling og forandringer
• Vi skal tage tydeligere afsæt i nutiden - måske tager vi for meget afsæt i det gamle.
• Vi er på vej til noget nyt: Hvordan understøtter vi det med fakta/historier/tal, så vi får fokus på handlemuligheder?
• Vi er i konstant forandring og skal tænke innovativt og smartere, hvilket presser arbejdsmiljøet. Vi har forskellige vilkår. Vi skal huske konsekvensvurdering, når vi indfører nyt.
• Nytænkning kræver tillid. Hvor finder vi den buffer af tid, der giver plads til nytænkning?
Indsatser
• Rekruttering og onboarding er vigtigt – både for den enkelte medarbejder, kollegerne og ledelsen.
• Hvordan tager vi os klogt af nyansatte, så de ikke kommer til skade eller rejser?
• Er vi som organisation gode nok til at støtte op om den enkelte, der bliver "ramt" fx af sygdom, og vedkommende kolleger.
• Vi skal måske fremadrettet se på, hvordan balance i privat-/arbejdsliv også styrkes. Der er forskellige behov i livsfaserne. Kan vi hjælpe den enkelte til det? Det kan på sigt også hjælpe på sygefraværet.
Øvrige bemærkninger
• Tænk arbejdsmiljøet naturligt ind: hvad betyder det, hvilke konsekvenser har det, vi arbejder med osv. Arbejdsmiljøet skal med i alt det, vi beskæftiger os med.
• Arbejdsmiljøet har behov for ledelse, der fremmer og afstemmer fokus og kvalitet.
• TULE og APV viser ikke det, der er på vej – fx. problemer med overarbejde. Historierne skal også frem lokalt. Vi overser meget, hvis fokus er på APV og TULE alene.
• Hvordan gør vi det lettere for MED- og arbejdsmiljøorganisationen at arbejde?
• Vi skal holde en pause – HMUérne skal have ro til at arbejde.
Konklusion
Pernille Blach Hansen konkluderede, at der kom mange ting frem under arbejdsmiljødrøftelsen, som flyttede sig til en lidt bredere drøftelse om sundhed og trivsel.
Det afspejler meget godt det, som fylder meget rundt omkring i afdelingerne i øjeblikket. Der er i sagsfremstillingen lagt op til, at de tre nuværende fokusområder fortsætter i 2020. Langt det meste af det, som blev sagt under dagens drøftelse var fokuseret omkring det første indsatsområde om sundhed og trivsel, og herunder underliggende emner som arbejdsglæde, mening, inddragelse, nærvær og tilstedevær. Det bør derfor overvejes om sundhed og trivsel skal være det primære fokusområde i det kommende år. Der vil blive kommunikeret nærmere om dette til HMU'erne efter sommerferien.