Pernille Blach Hansen orienterede indledningsvist om den aktuelle situation omkring CO-VID-19 med afsæt i en række slides med dataoverblik over de seneste BI-tal (Business Intelligence).
Hun gjorde opmærksom på, at det ikke er de samme tal som Sundhedsstyrelsens, da de har en anden definition end den, der anvendes i forhold til BI-tallene.
De slides, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt som bilag.
Poul Michaelsen orienterede herefter om status vedrørende senfølger af COVID-19. Sen-følger fylder meget, og der blev i august afholdt et møde mellem repræsentanter for di-rektionen, hospitalsledelsen i Vest og DSR. Det blev bl.a. drøftet, hvilke tanker vi gør os om senskader, og hvordan vi uddrager læring af det, som vi har været igennem.
I forhold til senfølger, så arbejder regionen med at få iværksat en undersøgelse af, hvad det er for problemer vi ser ind i. Vi er i gang med at tilrettelægge undersøgelsen, så det er for tidligt at sige noget om, hvad den viser. Undersøgelsen har både et perspektiv i forhold til kolleger og befolkningen. Det er et meget diffust billede, der tegner sig, og ganske mange får tilsyneladende senfølger. AUH står for undersøgelsen, og Hospitalsen-heden Vest bidrager.
I lyset af, at vi ikke kender omfanget og arten af senfølger, er det ikke muligt at iværk-sætte en screening.
I forhold til aspektet omkring læring tog Poul Michaelsen afsæt i et lokale perspektiv på Hospitalsenheden Vest med en række konkrete eksempler.
Da vi fra en start så ind i covid-opgaven var vores fokus rettet mod situationen i Nordita-lien. Fokus var på intensiv- og akutafdelingen med forventning om, at vi ville få behov for stor volumen og kapacitet. Patienterne kom derfor til at ligge for tæt sammen og kunne smitte personalet og måske også hinanden. Tæthed og areal har således en stor betyd-ning.
Vi har også fået vigtige erfaringer omkring betydningen af værnemidler og hygiejne. Der var i begyndelsen ikke de værnemidler, som vi kunne ønske os, og når vi fik værnemid-ler, var vi ikke altid i stand til at bruge dem korrekt. Derfor har vi arbejdet med kompe-tencer i brug af værnemidler og kompetencer i hygiejne, hvilket er gentaget efter som-merferien.
Det sidste eksempel er et billede på kompleksiteten i forhold til COVID-19. Vi opdagede undervejs problemstillingen omkring falsk negativ test, altså patienter som testes negati-ve, men som senere viser sig at have COVID-19. Tilgangen måtte ændres og er nu
me-get mere restriktiv. Hvis en patient har symptomer, som kunne være COVID-19, så op-retholdes isoleringen, selvom patienten er testet negativ.
Den viden, som Hospitalsenheden Vest har lært "på den hårde måde", har de efter bedste evne forsøgt at dele med de øvrige hospitaler.
I et regionalt perspektiv er nogle af metoderne også ændret. Fx er der gearet helt ander-ledes op på indkøbsdelen, som arbejder på et verdensmarked, som må siges nærmest at være brudt sammen. Vi arbejder også med, hvordan vi samarbejder på tværs af hospita-lerne. Klinisk Logistik er brugt på en ny måde, hvor vi hurtigt og smidigt kan se på tværs med hensyn til ledig kapacitet. Der er også udviklet nye måder at samarbejde med almen praksis og kommuner. Der er meget at være stolt af i den sammenhæng.
Hospitalsenheden Vest havde besøg af Arbejdstilsynet før sommerferien i covid-afsnittet i akutafdelingen og på lungemedicinske afdeling, som har haft mange covid-patienter og syge kolleger. De har ikke fået reaktioner fra Arbejdstilsynet, fordi de har fulgt de ret-ningslinjer, som de skulle på daværende tidspunkt, og handlet med den viden, som var tilgængelig.
Jakob Olesen orienterede om, at direktionen for nylig har besluttet at vi tilretter vores information omkring (efter)anmeldelse af arbejdsskader. Medarbejdere i Region Midtjyl-land med en positiv COVID-19-antistoftest og mistanke om, at de er blevet smittet på arbejde, anbefales at anmelde det som en arbejdsskade. Vi
er i gang med at justere kommunikationen herom.
Der er evalueret på tværs med HR-/Personalecheferne om, hvordan vi har kunnet bidra-ge til at håndtere situationen. En læring har været, hvor hurtigt vi får involveret vores arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Der har været rigtig mange gode historier, hvor det er sket helt fra starten, men vi har også haft eksempler på, at vi først har fået dem involveret i andet step, fordi det hele har været så overvældende og er gå-et så stærkt. Det skal vi huske, hvis der kommer lokale smitteudbrud eller en større epi-demi.
I forhold til fraværssamtaler med medarbejdere med senfølger har det været problemati-seret, hvorvidt vi gør noget, som er uhensigtsmæssigt. Det er vigtigt at understrege, at sygefraværssamtaler sigter mod at drage omsorg og forsøger at tage hensyn til og fast-holde sygemeldte. Det er samtaler, der ofte handler om, hvordan vi kan finde løsninger der tager hensyn til den enkelte og bidrager til en god tilbagevenden til arbejde - uanset om det handler om fx COVID-19 senfølger, kræft eller andre sygdomsforløb. Det kan være løsninger som fx at få tilpasset sine opgaver, gå ned i tid midlertidigt/permanent, komme gradvis tilbage mv. Det er vores overordnede tilgang, hvilket også er drøftet i HR-/personalechefkredsen.
Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:
• Der blev fra medarbejderside indledningsvist orienteret om, hvad der var drøftet på formødet. Der er stor anerkendelse af, at man fra ledelsesside hurtigt tog pro-blemstillingen omkring anmeldelse af COVID-19 som arbejdsskade alvorligt og handlede. Det forventes, at disse tiltag kommer til at gælde for alle enheder og ik-ke blot Hospitalsenheden Vest.
• På formødet drøftede man hjemsendt administrativt personale og deres arbejds-vilkår og rammer, hvilket også bør have fokus. Der er en fælles udfordring om-kring forkølede børn, som kan blive værre hen over vinteren. I øjeblikket skal det drøftes med nærmeste leder, men der er grænser for ferie, omsorgsdage, barns 1. sygedag og eget sygefravær. Kan der gøres noget, så man ikke selv skal betale for dette fravær? Særlige risikogrupper – både personalet selv og deres pårørende - kan også give nogle udfordringer.
• På formødet drøftede man også, at det fortsat er regionens eget arbejdsmiljøsy-stem, som man registrerer arbejdsskade med COVID-19 i, og så er man så vidt det vides fortsat lige så dårlig stillet som tidligere. Der er ingen sikkerhed for, hvornår senfølgerne rammer en medarbejder med positiv antistoftest. Vi er nødt til at blive præcise på, hvordan vi fanger medarbejderne ind med antistoffer og får det registreret på en måde, så vi er sikre på, at de bliver fanget. I forhold til sygefraværssamtaler ser vi desværre, at nogen skrider hurtigt til afskedigelse. Til-lidsforholdet ansat og ledelse imellem er essentielt, og at man som medarbejder kan stole på, at ens leder håndterer, at man har fået påført sig en senfølge på grund af COVID-19, som gør at man har sygefravær. Der er i øvrigt forskelligar-tede tilgange til Sundhedsstyrelsens og regionens retningslinjer om at måtte mø-des, hvilket giver nogle skævvridninger.
• Med den nye tilgang, er den tidligere problemstilling omkring anmeldelse af ar-bejdsskade løst. Medarbejdere, der har været syge tidligt i epidemien, men som ikke havde adgang til COVID-19-test, vil kunne efteranmelde deres sygdom, så-fremt de mistænker, at de er smittet i forbindelse med arbejdet. Det samme gæl-der medarbejdere, der ikke har haft symptomer, men som har en positiv antistof-test. Dette skal ske inden et år. Forsikringsenheden kan kun behandle ulykker, og de har derfor pligt til at videresende sager, der formodes at være erhvervssyg-domme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Der vil blive kommunikeret om det, så det kan give klarhed.
• I forhold til undersøgelsen om senfølger, så mangler vi viden. Ulykkeligvis er der mange med senfølger i Vest, og derfor er det et godt sted at lave en undersøgel-se. Den viden, som vi opnår skal spredes ud til hele regionen. Perspektivet har al-drig været, at denne viden skulle blive i Vest.
• Omkring syge børn, der skal testes, så er det rejst landspolitisk. Vi har rent be-handlingsmæssigt ikke råd til, at for mange er syge, og vi har en fælles interesse i at holde afdelingerne kørende, få testtiden bragt ned og få testet de rigtige børn.
• I forhold til arbejdsmiljø og akutafdelinger har man i Vest forsøgt at justere i op-gavemængden i forhold til organisatoriske snitfalder til andre afdelinger, og man har i øvrigt forsøgt at rekruttere alt, hvad der er muligt.
• Tallene for COVID-19 indlagte er lave, og det er fint. Der kommer dog fortsat mange gennem fx akutafdelingerne, og afdelingerne havde også travlt inden CO-VID-19. Personalet er ved at være godt slidt, og samtidig skal der afvikles ekstra aktivitet og opretholdes almindelig drift. Det bør vi være opmærksomme på.
• Der er eksempler på, at nogle tillidsvalgte i regionen ikke kan få lov til at deltage i kurser og stormøder arrangeret af de faglige organisationer, mens andre godt kan. Vi har fået en retningslinje fra regionen om, at man helst skal blive hjemme. Handler det om COVID-19 eller handler det om drift?
• Hverdagen er nu så normal, som den kan blive. Det er svært at forstå, hvorfor til-lidsrepræsentanter ikke kan dygtiggøre sig nu. Det er der behov for. Vi er vold-somt slidte og har behov for nogle lyspunkter.
• Direktionen har haft nogle drøftelser i forhold til de retningslinjer, der gælder på tværs af regionen, og har konkluderet, at der er behov for lidt mere lokalt råde-rum på nogle ting fx deltagelse i kurser, uddannelse, hvad man må samles til mv. Vi lægger nogle overordnede rammer og går ud fra, at man lokalt udmønter, så det giver mening. Der vil kunne være eksempler på lokal variation. Alternativet er meget firkantede regler, som giver nogle andre uhensigtsmæssigheder. Er der ek-sempler på noget som er helt skævt, så bring dem ind, så vi kan se på, om der er noget, som er blevet for uens.
• Ens regler bliver helt umulige at implementere, da det handler om lokale forhold. Fx tør vi ikke sende alle intensivlæger på det samme kursus, da vi risikerer, at alle bliver smittet. Vi må tænke i alternativer fx e-læring.
• Uddannelseslæger har fået skubbet en række obligatoriske kurser, og dem skal de nok nå at indhente. Afdelingslægerne har 10 efteruddannelsesdage, som de har fået at vide, at de ikke får. Er der mulighed for, at de dage kan rykkes til næste år? Problematikken er rejst i forhold til Koncern HR.
• Kvaliteten i værnemidler er ikke altid god. Det er især maskerne, som eksempelvis kan give eksem i ansigtet og bag ørene. Måske skal vi til at se mere på kvaliteten på værnemidler og være mere kritiske over tid.
• Vi må dykke dybere ned i problemerne omkring brug af ansigtsmasker. Opstår det, fordi flere bruger masker nu, fordi de bruges længere tid eller fordi kvaliteten ikke er god? Der er forskellige kvaliteter i det, som vi får. Verdensmarkedet ser meget broget ud. Det er vigtigt at få testet værnemidlerne, og vi har en stram testprocedure. Vi tænker meget i sikkerhed. Der vil blive vendt tilbage med hensyn til, om der testes for, om værnemidler giver eksem.
(o)
Konklusion
Orienteringen om status blev taget til efterretning. Der arbejdes videre med COVID-19- problemstillingerne, og der vil løbende blive fulgt op på covid-situationen på RMU-møderne.
