Økonomidirektør Mette Jensen orienterede med afsæt i en række slides om, at økonomi-aftalen for næste års budget giver et løft i økonomien til driften af sundhedsområdet med 1,185 mia. kr. på landsplan. Det er tilkendegivet, at 1 mia. er til det demografiske træk, 50 mio. kr. er til cypersikkerhed og 125 mio. kr. er til øvrig sundhed inkl. svangreområdet.
Det svarer til 256,1 mio. kr. til Region Midtjylland. Vi skal regne med at aflevere noget til medfinansiering af IT (pt. beregnet til 11,3 mio.kr.). Effektiviseringskravet gør, at Region Midtjylland skal aflevere halvdelen af effektiviseringsgevinsten, som skal omfordeles blandt de øvrige regioner (i 2022 15,6 mio. kr.). Det kommer vi til at gøre i en årrække. Det efterlader et økonomisk råderum på 229,2 mio. kr.
Der er fortsat et teknologibidrag på 400 mio. kr. Regionerne skal selv afregne med ef-fektiviseringer og indkøbsbesparelser mv. og samle pengene op og lade dem indgå i egen ny prioritering. Vi bliver ikke afkrævet at samle pengene sammen, og det har vi hidtil ikke gjort i Region Midtjylland. Vi skal aflevere en skriftlig redegørelse til staten om, hvordan vi arbejder med det og får omprioriteret fra administration til patienternære opgaver.
Der er ikke indarbejdet krav om besparelser i forbindelse med reduktion i konsulentudgif-ter i 2022, hvilket var tilfældet i 2021, men det kommer ind igen i de kommende år. I 2023 skal regionerne samlet set spare 50 mio. kr., og når vi når 2025 har regionerne reduceret deres konsulentudgifter med 200 mio. kr. samlet set. Vi havde noget besvær med at udmønte reduktionen sidste år. Den slags besparelser har en tendens til at ligne "grønthøster", og vi skal se på, hvordan vi gør det, når vi ser frem mod 2023.
Cybersikkerhed fyldte en del i forhandlinger. Nogle af pengene, vi har fået, er derfor hegnet inde i forhold at ruste på cypersikkerhed. Det er op til den enkelte region, hvordan man vil bruge pengene. Vi skal have fundet ud af, hvordan det udmøntes hos os.
Af andre emner har vi i plancherne medtaget fokus på senfølger af COVID-19 og svang-reomsorg. Det er vigtigt at huske, at der også er mange andre områder, som er klemte i vores sundhedsvæsen. Det er væsentligt at få prioriteret realvækst til hospitalerne, da der er større efterspørgsel efter sundhedsydelser, og måden at løse det på er gennem realvækst.
På anlæg 2022 har vi fået en samlet ramme til øvrigt anlæg på 3,35 mia. kr. (svarende til 724 mio. kr. for Region Midtjylland). Det er under det beløb, som vi fik i 2021 og under det niveau, som vi har inde i vores overslagsår. Det gør ondt, og hvis det er det fremtidi-ge niveau, skal vi finde rigtig mange penge. Vi får anlæg som 1-årige bevillinger, men et anlægsprojekt kører typisk over flere år - selv indkøb af medicoteknisk udstyr kører over tre år. Der bliver derfor nemt "stop and go", hvis niveauet kører alt for meget op og ned. Vi har en opgave i at se på, hvordan vi kan få et jævnt træk. Det ser virkelig stramt ud, og der er ikke plads til nye beslutninger. Der er også sat lidt adresse på de midler, vi har fået. 2,5 mia. kr. er til øvrigt anlæg (byggeri og større vedligehold), 0,1 mia. kr. til cyber-sikkerhed og 0,75 mia. kr. til IT og medicoteknik samlet set for regionerne. Det skal reg-nes om til Region Midt tal.
På kvalitetsfondsprojekterne har vi fået en ramme på 4 mia. kr., hvoraf Region Midtjyl-lands andel kun er 40 mio. kr. Det skyldes, at vi allerede er så langt og ikke har ret me-get tilbage af projekterne.
Med hensyn til COVID-19, så kompenseres regionerne for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering heraf i 2021, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Det er samme kompensationsmodel som i 2020. Det samme vil gælde for 2022, såfremt det viser sig relevant. Det er nok særligt i forhold til udskudt aktivitet.
Regional Udvikling løftes med 15 mio. kr. til medfinansiering af socialfondsmidler, hvilket svarer til 3 mio. kr. for Region Midtjylland.
Socialområdet er finansieret af kommunerne. Der skal nedsættes et ekspertudvalg på socialområdet, og det er aftalt, at Danske regioner vil blive inddraget i arbejdet. Der er også igangsat et arbejde omkring evaluering af det specialiserede socialområde, og Dan-ske Regioner er også en del af det. Begge dele rækker ind i KL's aftale.
Det var økonomiaftalen kort. Nu beregnes der på, hvad det betyder for Region Midtjyl-lands økonomi. Bloktilskuddet er et udestående. Det forlyder, at vi hører noget i næste uge.
De slides, som blev anvendt ved præsentationen, er vedlagt som bilag.
Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:
• Tak for gennemgangen og slides. Er der mulighed for, at vi kontinuerligt kan få orientering omkring bloktilskuddet mv.? Medarbejdersiden skal lave et høringssvar, og det er rart at kende tallene undervejs. Næste oplæg skal udarbejdes til regionsrådets temadag 17. juni, og når de har fået det præsenteret, kan det fint sendes til RMU (vedlagt referatet).
• For Regional Udviklings vedkommende er det allervigtigste aftalen med staten om, at de dækker for den manglende brug af kollektiv trafik som følge af COVID-19. Alle passagerer forsvandt fra busser og tog. Staten kompenserer også i indeværende år, og i efteråret skal der være en dialog om, hvad man gør i 2022, idet en del af problemet er, at folk har fundet andre løsninger, når de er kommet væk fra den kollektive trafik.
• Der er ikke kommet økonomi til det specialiserede socialområde i KL's aftale. Det plejer at betyde, at der skal findes besparelser ind i vores regionale specialområ-de. Skal man finde besparelser på det område, så har det en sidevirkning på psykiatrien, da det bliver sværere at få de rette og tilstrækkelige tilbud til patienterne, når de komme ud af behandlingen i regionalt regi og bliver en del af det kommunale system. Vi bør have stor opmærksomhed på spændingsfeltet mellem psykiatri og det sociale område.
• Det er en klar udfordring, som vi skal se på. Det er godt at notere sig, at Danske Regioner er kommet med i ekspertudvalget
Konklusion
Orienteringen om status for økonomien, økonomiaftale og budget 2022 blev taget til efterretning.