Analyse af behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland 2022-2032 (COWI-analysen)
Analysen omfatter en historisk analyse og fremskrivning af udbuddet og efterspørgsel af 15 velfærdsuddannelser, herunder sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre, hospitalsserviceassistenter, lægesekretærer og radiografer.
Analysen peger bl.a. på, at der inden for de kommende ti år er sandsynlighed for, at der kommer til at mangle hospitalsserviceassistenter, sygeplejersker, radiografer og bioanalytikere. Omvendt tyder det på, at der i fremtiden kan være et overskud af ergoterapeuter, fysioterapeuter og professionsbachelorer i ernæring og sundhed.
Fremskrivningerne er baseret på forskellige scenarier for, hvordan efterspørgslen forventes at udvikle sig under nogle bestemte antagelser. Derfor giver fremskrivningerne alene et muligt udfaldsrum og ikke et endeligt facit. Beregninger forholder sig bl.a. til den historiske udvikling af efterspørgslen på faggruppen og den forventede udvikling i den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sundhedsvæsenet. Analysen giver også bud på, hvilken betydning deltid og tilbagetrækningsalder har for, om der er medarbejdere nok til at løfte fremtidens velfærdsopgaver. Resultaterne er opdelt i det forventede behov for Øst- og Vestjylland.
Fremskrivningerne i rapporten tager ikke højde for ubesatte stillinger, og at mangel på en faggruppe kan medføre, at arbejdsgiverne efterspørger andre, beslægtede faggrupper, eller at der sker ændringer i arbejds- og opgavedeling mellem forskellige faggrupper. Tallene i den historiske del af analysen er oftest baseret på tal fra slutningen af 2019, og de tager derfor ikke højde for konsekvenser af COVID-19 og sygeplejerskestrejken.
Analysen giver et fundament for drøftelser og beslutninger i Region Midtjylland
Analysen giver et opdateret vidensgrundlag om behovet for velfærdsuddannede i Region Midtjylland i de kommende ti år og mulighederne for at kunne rekruttere det nødvendige antal medarbejdere inden for velfærdsområdet i fremtiden.
Analysens resultater vil bl.a. blive præsenteret og diskuteret i udvalg for personale samt i forbindelse med en temadag for regionsrådet i løbet af efteråret.
Analysen er udarbejdet af konsulentvirksomheden, COWI A/S, der også i 2018 udarbejdede en lignende rapport for KKR Midtjylland og Region Midtjylland.
Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2021-2045
Lægeprognosen 2021-2045 fremskriver antallet af læger og speciallæger, der er til rådighed for det danske sundhedsvæsen fremover. Rapporten indeholder desuden viden om udviklingen på det lægelige arbejdsmarked de seneste år.
Forventninger til antallet af læger og speciallæger i fremtiden
Prognosen peger på, at der i perioden frem mod 2045 sker en væsentlig stigning i antallet af læger og speciallæger, der er til rådighed for det danske sundhedsvæsen. Der forventes en stigning i antallet af speciallæger i stort set alle de 39 lægelige specialer.
Med den ventede stigning i antallet af læger og speciallæger vil der i fremtiden være flere læger pr. indbyggere end i dag, da væksten af læger stiger hurtigere end den forventede befolkningstilvækst.
Udviklingen i antal læger og speciallæger de seneste år
Der er i perioden 2013-2019 sket en stigningen i antallet af hospitalsansatte læger og speciallæger i Region Midtjylland på henholdsvis 18% og 14%. Væksten i antallet af speciallæger i almen praksis og praktiserende speciallæger er steget med henholdsvis 4% og 10%.
Om Lægeprognosen
Sundhedsstyrelsen udgiver cirka hvert tredje år en opdateret prognose for antallet af læger og speciallæger i fremtiden. Den seneste udgave er fra juni 2022 og omfatter perioden fra 2021 til 2045. Prognosen er en udbudsprognose, der viser det forventede antal læger og speciallæger, der er til rådighed for det danske sundhedsvæsen. Fremskrivningerne i prognosen er baseret på den historiske udvikling, hvor grundscenariet er, at den nuværende produktion af kandidater i medicin fra universiteterne fastholdes.
Prognosen udarbejdes af Sundhedsstyrelsen under rådgivning af Prognose- og Dimensioneringsudvalget, der bl.a. består af repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, Danske Regioner og Lægeforeningen.
Om den lægelige videreuddannelse og dimensionering af uddannelsesforløb
Den lægelige videreuddannelse består af tre dele. Efter den medicinske kandidatuddannelse gennemfører lægen den kliniske basisuddannelse af ét års varighed. Herefter består speciallægeuddannelsen af ét års introduktionsuddannelse og 4-5 års hoveduddannelse inden for ét af de 39 lægelige specialer. Den lægelige videreuddannelse er organiseret i tre videreuddannelsesregioner; Øst, Syd og Nord. Øst dækker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Nord omfatter Region Midtjylland og Region Nordjylland, mens Syd alene omfatter Region Syddanmark.
Sundhedsstyrelsen fastsætter under rådgivning af Prognose- og Dimensioneringsudvalget antallet af uddannelsesforløb fordelt på specialer og videreuddannelsesregioner. Dimensioneringsplanen er typisk fastsat for en 5-årig periode og omfatter både introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Den nuværende dimensioneringsplan gælder for 2022 og 2023. Forløbene dimensioneres ud fra det forventede behov i sundhedsvæsenet fremover og Lægeprognosen.
Perspektiver på analysens resultater og fremtidens kompetencebehov
De to analyser af behovet og udbuddet af forskellige faggrupper viser, at der er sandsynlighed for et overskud eller en væsentlig vækst for nogle faggrupper, mens der for andre faggrupper sandsynligvis vil være mangel.
Det kan give anledning til en nytænkning af den måde, opgaverne løses på og af hvem. I Region Midtjylland arbejdes der bl.a. med dette under overskriften "Sammen om opgaven", og
der er nedsat en følge- og dialoggruppe under RMU, hvor udviklingen drøftes.
Fremtidens kompetencebehov afhænger af, hvordan sundhedsvæsenet kommer til at udvikle sig fremover, herunder den igangværende digitale transformation af sundhedsvæsenet. Analyseresultater indikerer også, at behovet og udbuddet af de velfærdsuddannede afhænger af en række faktorer. Eksempelvis peger resultaterne på, at andelen af medarbejdere, der arbejder fuldtid har en stor betydning for udbuddet, og der er derfor et væsentligt potentiale i at flere medarbejdere øger deres arbejdstid (under hensynstagen til den enkeltes behov i forskellige livsfaser, jf. Region Midtjylland livsfasepolitik). Udbuddet af velfærdsuddannede afhænger desuden af, at uddannelserne fortsat er attraktive, og at der fortsat arbejdes for at minimere frafaldet og sikre gode overgange fra studie- til arbejdsliv. Også mangfoldigheden, og særligt kønsfordelingen, inden for uddannelser/fag må forventes at få stor betydning for udbuddet. For de færdiguddannede er god introduktion til arbejdspladsen og løbende muligheder for opgave- og kompetenceudvikling medvirkende til at understøtte, at der i fremtiden er medarbejdere nok til at løfte fremtidens velfærdsopgaver. Tilsvarende gælder for de erfarne medarbejdere, og i den sammenhæng er det også afgørende, at seniorerne har mulighed for og lyst til at blive på arbejdsmarkedet.
Initiativer der sigter mod at fremme rekruttering og tilknytning
I Region Midtjylland arbejdes der lokalt og regionalt med mange indsatser rettet mod rekruttering og medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen. En række af dem er drøftet i RMU i løbet af det seneste år, blandt andet i forbindelse med dialogerne om regionsrådets 360-gradersplan mv., og der er nedsat to følge- og dialoggrupper under RMU. Det forventes, at en række af indsatsområderne vil blive dagsordenssat i RMU igen i løbet af det kommende år. På de førstkommende møder vil det blandt andet ske i form af en status vedrørende arbejdet i RMU's følge- og dialoggrupper, regionsrådets Udvalg for personale samt vakancesituationen pr. november 2022.
