(Mette Flemming, personalejurist, Koncern HR, deltog under drøftelsen af punktet).
Pernille Blach Hansen redegjorde for status vedrørende mulighederne for pseudonymise-ring af medarbejdernes oplysninger. Det er en sag, som har fyldt en del i pressen, og det har også medført breve til RMU-formandskabet. Det har ligeledes fyldt en del i Danske Regioner, og vi har haft besøg af Arbejdstilsynet på Retspsyk i Aarhus, som har givet et påbud.
Der er truffet en politisk beslutning i Danske Regioner, og der er lagt op til, at det ikke er hele afdelinger, som man anonymiserer, men at der tages afsæt i den enkelte patient. Der skal laves en it-løsning, som kan håndtere det på tværs af regionerne. Det er teknisk svært og dyrt – i bedste fald 30 mio. kr. It-løsningen forventes at være klar til brug i lø-bet af 2024. Derudover skal der også laves retningslinjer mv.
Vi ønsker en sikker arbejdsplads, hvor medarbejderen kan gå trygt og sikkert på arbej-de, og de sociale medier har ikke gjort det nemmere. Dilemmaet er hensynet til de an-satte versus ønsket om at være et imødekommende, transparent og åbent sundhedsvæ-sen. Et tredje hensyn er, at man som kollega ved, hvem der sidst har haft fat i patien-ten, så man hurtigt kan få fat i pågældende, hvis der er behov for det.
Den tekniske løsning forventes at komme i 2024. Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre indtil da. Vi har talt om 1) navneskilte. Der er behov for at kommunikere tydeligt om, at der er mulighed for - efter en konkret vurdering - ikke at have fulde navn på navneskiltet. Der vil blive sendt kommunikation ud herom. 2) ledelsesmæssigt ønsker vi at være meget præcise i forhold til at følge op, når der er trusler, og tage dialogen med politiet og få det anmeldt. Der kan også være behov for at sende nogle mere tydelige signaler i ledelsessy-stemet om, hvordan man håndterer det. Direktionen har for nogle måneder været i dialog med politiet om hurtig opfølgning, uanset om medarbejdere eller ledere anmelder.
Vi forsøger også at se på det påbud, som vi fik af Arbejdstilsynet på Retspsyk. Er der noget hos os selv, som vi kan gøre, så vi efterleve påbuddet. Det er ikke afklaret endnu
Enkelte steder har der udviklet sig en praksis med, at medarbejderne selv sletter deres navne i BSK med henblik på ikke at stå i journalen, og det går ikke. Føler man sig truet individuelt, skal man tale med sin leder om det. Sletning af navn i BSK slår igennem i alle mulige it-systemet, hvor vi så ikke længere kan se information om personen.
Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:
• Bekymret for om Danske Regioners løsning er tilstrækkelig. Tror mere på løsnin-gen om, at der kun står fornavn på navneskilte. Hvor meget skal der til, for at man kan få slettet til efternavn? Det bør vi have en meget liberal tilgang til.
• Vi drøftede det omkring navneskilte før sommerferien. Det er ærgerligt, at ret-ningslinjerne er skærpet. For min egen faggruppe (d-bio), så løser Danske Regio-ners løsning ikke problemstillingen. Eksempel på, at en patient har taget foto af navneskilt på grund af utilfredshed med ventetid til blodprøvetagning.
• Det, der ligger i BSK, hvis man ikke ønsker at have fulde navn, er, at det er en ledelsesbeslutning, og at der foreligger særlige omstændigheder. Er ikke stødt på, at der skulle være regionale retningslinjer, som udfolder det mere.
• Der er mulighed for at være anonymiseret i form af fornavn og eventuelt initialer. Det kan ikke være rigtigt, at man som ansat skal lukke af for sociale medier for at kunne være i fred i sin fritid. Problemstillingen omhandler ikke kun psykiatriske patienter.
• I forhold til Danske Regioners beslutning, så er det vildt set ud fra et arbejdsmiljø-synspunkt, at man skal udsættes for vold og trusler, før at man kan blive anony-miseret. Der bør sendes et signal i hele organisationen om, at der ikke skal ret meget til, før en borger/patient bliver blokeret for at kunne se, hvem der har be-handlet ham.
• Danske Regioners beslutning virker meget reaktivt. Er der mulighed for at påvirke den? Det blev besluttet i Danske Regioner for 2 måneder siden, hvor alle argu-menter var på bordet. Det er derfor nok ikke nemt at få beslutningen ændret.
• Der er nogle balancer i det her. Vi skal passe godt på hinanden og samtidig skal vi se det i en helhed. Der er behov for dialog på arbejdspladserne om, hvad er det for en bekymring, der er grund til at have. På Hospitalsenhed Midt har vi arbejdet med, at en del af en professionel fremtoning er at kunne se, hvem behandleren er i form af sit navn.
• Vi er nødt til at have samme tilgang til, hvad der skal til for at få sit efternavn slettet.
• Det skal beskrives på en sådan måde, at når der er nogle indikationer, så skal man ikke vente på, at der bliver truet. Men det er ikke nemt at identificere, hvem det er, vi tror, der kommer til at true efterfølgende. Vi har haft sager med perso-nale, som er blevet opsøgt af patienter på p-pladsen, når de er gået ud, og det er umuligt at skærme os mod alt.
• Borgerne og patienternes
indstilling til, hvad man kan tillade sig at gøre overfor offentligt ansatte har ændret sig gennem de sidste par år. Spørgsmålet er, om vi er på forkant eller bagkant. Som ny i en akutafdeling kan jeg se på, at nogle af mine kolleger kun viser fornavn velvidende, at de har været udsat for et eller an-det. Og så kan jeg gå og vente på, at det også sker for mig, så jeg kan søge om at få slettet mit efternavn.
• Hvornår kan patienten komme i denne kategori. Pseudonymisering er ikke den eneste løsning, vi har også backup funktioner. Og vi kan også lave mange andre foranstaltninger, som skal drøftes i sammenhæng med pseudonymisering, navne-skilte, politianmeldelse og alt hvad vi ellers gør. Vi bør se bredt på det.
• Appellere til, at man bliver mere åben overfor en individuel tilgang i forhold til nav-neskilte. Den enkelte ved godt, om man føler sig tryg eller ej.
• Det er fornuftigt, at lederen fortsat skal med ind over, så man kan få en dialog om, hvad det handler om - fx om der har været noget i fortiden el.lign. Helt med på den brede proaktive tilgang. Vi skal nærmest ingenting acceptere. Det er også et problem for medarbejdere, som fx tager telefonen.
• Paletten er bred. Vi har en politik, og den skal vi følge. Det nytter at melde disse personer til politiet og få dem dømt. Vi skal være offensive.
• Pernille Blach Hansen takkede for mange gode refleksioner. Hun fornemmer, at RMU bevæger sig i retning af et ønske om en bredere drøftelse hele vejen rundt om vold, trusler og chikane – fx om backup funktioner, hvornår lederen tager over, hvad man gør som medarbejder, se på vores politik - skal noget justeres, kommunikeres eller begge dele. Vi skal også drøfte, om vi skal have en mere ens tilgang til det om sletning af efternavne.
Konklusion
Der blev aftalt videre drøftelser på næste møde i januar 2023, hvor RMU også vil se på den nuværende politik om vold og krænkende handlinger mv. og de forebyggende og op-følgende tiltag (link til politik: https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/personalepolitik/vold-mobning-og-chikane/)
