Pernille Blach Hansen henviste til det vedlagte bilag for en nærmere status for arbejdet med 360 graders planen.
Der er udmøntet penge til en coronavinterpakke. Udover det har forretningsudvalget be-sluttet at udmønte engangsmidler til hospitalerne på 10 mio. kr. til understøttelse af ud-dannelse og kompetenceudvikling og 5 mio. kr. til styrkelse af arbejdsmiljø i balance med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Pengene fordeles efter den sædvanlige forde-lingsnøgle, og hospitalerne skal selv beslutte, hvad de ønsker at anvende pengene til. Der kommer således nogle midler til understøttelse af 360 graders planen.
Jørn Mørup orienterede om, at den første del af fastholdelsesbonussen på 4.000 kr. er lagt ind i lønsystemet og på vej ud med udgangen af januar. Han henviste til oversigten på hjemmesiden, hvor man kan se, hvordan midlerne fordeles mellem enheder og fag-grupper.
Link: https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/overenskomster/vinterpakke/
Opsummering af bemærkninger og spørgsmål til 360 graders plan og corona-vinterpakke:
• Et par studerende har som eksperiment læst 360 graders planen og Strategi for arbejdstidsplanlægning. De er forbavsede over, at der er ikke ret meget arbejds-glæde i sprogbrugen. Vi bør overveje, hvordan vi skriver som region. Det kan be-tyde noget i en rekrutteringssammenhæng.
• Der eksisterer fortsat uklarhed omkring feriegodtgørelse, og om man lovgiv-ningsmæssigt kan give et beløb uden at yde feriegodtgørelse, hvis man som fag-gruppe ikke får ferie med løn? Er det blevet klarlagt? Det er afklaret med Danske Regioner. De centrale parter kan aftale tillæg, der ikke er feriepengegivende, men de regionale parter har ikke den samme mulighed. Det bliver ferieberettigede til-læg. Det regnes ind i det samlede forbrug af bufferpuljen. Beløbene bliver de samme med feriepenge oveni.
• Det er svært at afgøre, hvad der hører til henholdsvis forhandlingsbordet og MED-systemet i forhold til coronavinterpakken. Det er glædeligt, at der er tilført midler, men der opleves en del frustration omkring måden, som fordelingen er foregået på, og hvem der bliver omfattet og ikke omfattet. Tilslutningsaftalen og de indle-dende møder med de faglige organisationer er en ting, men når man efterfølgen-de vælger at lave en anden udmøntning af den lokale buffer, så ville det have væ-ret ønskværdigt med møder med de faglige organisationer, så de havde kunnet give deres besyv med.
• Bliver der yderligere drøftelser med de faglige organisationer? Forhandlingerne og udmøntning af coronavinterpakken er afsluttet. Der bliver ikke yderligere forhand-linger. Pengene til fastholdelses delen er fordelt.
• Der blev lagt op til, at åbenlyse uhensigtsmæssigheder kunne drøftes på de lokale arbejdspladser. I første udmelding er nogle blevet omfattet, hvor man kan disku-tere, om de burde have været omfattet. Det kunne have været adresseres lokalt, men det bliver svært nu, hvor det viser sig, at bufferpuljen er lukket.
• Det var fra en start var en meget vanskelig øvelse at dele 216 mio. kr. på en må-de, som alle synes er rigtig og retfærdig. Uanset hvordan snittet lægges, så vil nogle blive glade, andre kede af det. Når man laver en prioritering, og der ikke er nok til alle, så vil der altid være nogen, som ser på andre, der får, og tænker at de også burde have fået. Det havde vi set ind i uanset valg af model.
• Jørn Mørup henviste til at de første opgørelser vedrørende fastholdelsestilllæg ude-lukkende havde fokus
på afsnitsniveau, hvor det samlede afsnit skulle være til-strækkeligt vagttungt (40 timer i vagttjeneste i oktober måned) for at komme med. Flere har efterfølgende sagt, at der burde have været en lokal mulighed for dialog, for så kunne man have set, at der var nogen medarbejdergruppen med på listen, som alene var med, fordi andre var meget vagttunge. Det var imidlertid ik-ke den præmis, som vi lagde ind fra en start. Det var netop, at hvis afsnittet var tilstrækkeligt vagttungt, så fik medarbejderne i afsnittet tillæg. Nogen spurgte og-så, om man kunne se på det faggruppevis. Fx henviste YL til, at de ofte er "i pulje med" overlægerne, som ikke går så meget i vagt. Det har vi set på for alle fag-grupper. Dem, der er kommet med, er dem som var tilstrækkelig vagttunge (40 timer i vagttjeneste i oktober måned). Der blev forbrugt over 8 mio. kr. af den aftalte bufferpulje på 10 mio. kr. til at dække dette. De sidste to mio. kr. er brugt på feriepenge, og derfor gav det ikke mening med en lokal dialog om bufferpul-jen.
• Anerkender fuldstændigt, at det er bøvlet, og at der ikke er til alle, men når man først sender signalet om, at man kan henvende sig lokalt om bufferpuljen, så gi-ver det støj og uro, når man ikke kan. Især når man fik oplevelsen af, at det handlede om at komme først.
• Jørn Mørup sagde, at Koncern HR har set på alle dem, som har henvendt sig om-kring bufferpuljen. Ingen er blevet afvist, hvis de har været oppe på over 40 vagttimer. Det handler ikke om, at nogen er kommet først. Har nogen af-snit/faggrupper en opfattelse af, at de opfyldte de objektive kriterier om over 40 vagttimer og ikke er kommet i betragtning, så hører Koncern HR gerne om det.
• Der har været forvirring om, hvornår de 200 kr. til overarbejde kan udbetales.
• Der har været en dialog med DRS om overarbejde. Det er aftalt, at vi i januar skal tage en snak med den enkelte sygeplejerske om, hvorvidt man ønsker sit overarbejde straksudbetalt med bonus eller afspadsering uden bonus. Ideen med vinterpakken var, at den skulle levere ekstra hænder og ekstra timer. Efter 31. januar skal der være en forhandling om det fremadrettede.
• Pernille Blach Hansen sagde opsamlende, at hvis processen er oplevet uklar, så er det ærgerligt, det har ikke været hensigten. Står man med nogle grupper, hvor man ikke kan forstå, hvorfor de ikke er omfattet, bør man henvende sig til Jørn Mørup, så man kan få en konkret forklaring.
Det er en vigtig pointe at tage med videre, at vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi skriver – også på det materiale, som ikke er direkte henvendt til medarbejderne.
Ditte Hughes præsenterede herefter kort forslaget til kommissorium til følge- og dialog-gruppen vedr. "sammen om opgaven". Gruppens arbejdet skal støtte op om 360 graders planen. Omdrejningspunktet er at se på kerneopgaven og opgavens karakter. Der er fo-kus på at sikre fagligt gode og sammenhængende patientforløb, og at der er de relevante faglige ressourcer omkring patienterne. Der er også opmærksomhed på at bringe flere faggrupper i spil. Der er lagt op til, at gruppen skal se på "Principper vedrørende opgave-flytning" og "Strategi vedrørende arbejdsstyrkeplanlægning", da det er dem, vi historisk set står på. Vi ved, at vi står i en situation med flere ældre patienter og færre unge men-nesker til at løse opgaverne. Vi forestiller os, at gruppen skal arbejde i 2022 og 2023.
Opsummering af bemærkninger og spørgsmål vedrørende kommissoriet:
• Vi har forskellige perspektiver på medarbejderside omkring kerneopgaven. Det er en god ide at drøfte opgaveflytning mv. på det overordnede niveau. Det, der skil-ler på medarbejderside, handler om definition af "kerneopgaverne", hvor det er vigtigt med lokale dialoger. Hvis det handler om den konkrete opgave, så anbefa-les det, at man lokalt sætter sig sammen og finder ud af, hvad det er relevant.
Kommissoriet bør udspecificeres mere.
• Ditte Hughes bemærkede, at det netop står under dot 2, at "gruppen skal arbejde med overordnede principper, tilgange og betragtninger. Den skal ikke erstatte de lokale dialoger". Opgaven skal løses så tæt på som muligt. Vi skal se på de prin-cipper og tekster, vi har og få dem opdateret, så de passer til den virkelighed, vi har i dag fremfor virkeligheden for 10-12 år siden. Det er intentionen.
• Hvis det fx handler om sygepleje, så er det oplagt, at man lokalt – ledere, FTR, kliniske specialister, sygeplejespecialister – drøfter, hvad det er for opgaver, som det fagligt set er vigtigt varetages af sygeplejersker, og hvilke opgaver de kan af-lastes på.
• Vi læser kommissoriet på forskellige måder, men tænker ikke vi er uenige. Er det i formuleringen af kommissoriet, der opstår noget uklarhed og/eller er utryghed om, hvad der ligger i følge- og dialoggruppens arbejde?
• I forbindelse med Spareplan 15-19, der var der en "kon-trol/problemløsningsgruppe", som trådte til i forbindelse med lokale problemstillin-ger – tilsvarende kunne måske også være denne følge- og dialoggruppes opgave.
• Ditte Hughes bemærkede, at hun håber, at gruppen kan nedsættes, og den kan drøfte og se på kommissoriet som det første. Det gør vi ofte på den måde. Inten-tionen er en følge- og dialoggruppe, ikke en "bestemmegruppe."
• Pernille Blach Hansen konkluderede, at der udpeges medarbejder- og ledelsesre-præsentanter til følge- og dialoggruppen, og at gruppen som det første ser på kommissoriet og gør det klart, hvad gruppen skal lave. Gruppen vender tilbage til RMU, inden arbejdet går i gang – enten på et RMU-møde eller skriftligt.
Konklusion
Orientering om status vedrørende arbejdet med 360 graders planen og coronavinterpak-ken blev taget til efterretning. Der udpeges repræsentanter til følge- og dialoggruppen vedrørende "sammen om opgaven", som ser på kommissoriet og vender tilbage til RMU, inden gruppens arbejde går i gang.