Pernille Blach Hansen orienterede om status for økonomien i 2023 og 2024 med afsæt i en række slides, som var blevet præsenteret for regionsrådet om formiddagen samme dag.
Hun forklarede indledningsvist, at der er tre økonomiprocesser, som kører samtidigt.
1) 2023 skal i balance (drøftes i forretningsudvalget den 21. juni)
2) Budget 2024 (drøftes i regionsrådet den 21. juni)
3) Som en delmængde af punkt 2 er der de administrative besparelser (drøftes i forret-ningsudvalget den 21. juni)
Der er et stort ønske om, at få politikerne ind i "prioriteringsrummet" på et tidligere tids-punkt. De er derfor blevet bedt om på onsdag at pege på nogle områder, som de ønsker besparelserne skal gå i retning af. Det er en tidligere inddragelse af politikerne, end vi plejer i forbindelse med besparelser, og det er ikke en nem politisk øvelse at blive bedt om, men vi står i nogle yderst vanskelige prioriteringer.
De slides, som blev brugt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt som bilag.
Opsamling på spørgsmål og bemærkninger i forbindelse med gennemgang af slides:
Proces i forhold til regionsrådsmødet 21. juni:
• Kan godt se rationalet i at involvere politikerne tidligere, men det giver også nogle risici, hvis de peger på problematiske områder set fra medarbejderside. Politikerne vil blive præsenteret for en række data, som kan sætte en dialog i gang.
• Kalder det eventuelt på et ekstraordinært RMU-møde, så udvalget kan blive orien-teret om politikernes ideer? Vi har ikke prøvet det her tidligere. Vi skal efter onsdag have forholdt os til, om der er noget, som RMU skal orienteres om, og om der er procestrin, som RMU skal involveres i.
• Skal der beskrives eksempler/cases, der fokuserer på, om ydelserne leveres i of-fentligt eller privat regi? Fx hvad en offentlig sygestue koster i forhold til en privat.
Økonomien i 2023
• Hvad sker der med de -124,3 mio. kr. i forventet afvigelse efter plan for budget-overholdelse? Direktionen er i dialog med Koncernøkonomi om, hvad vi gør. Det, som virkelig presser, er ny tilskudsmedicin og almen praksis i forhold til, hvad vi har budgetteret med samt afvikling af ventelister på privathospitaler.
• Det bliver endnu værre end billedet, der tegnes her. Region Midtjylland ligger lavt i forhold til lønniveau, og det bør politikerne have en opmærksomhed på og priorite-re midler til i forhold til fastholdelse og rekruttering. De er nødt til at have en hold-ning til, om de vil afsætte midler hertil eller ej.
• Er vi ikke også pålagt en aktivitetsstigning på 3 pct., som kommer oven i det her? Nej, det er vi ikke. Vi skal overholde budgettet og bremse lidt op samtidig med, at vi skal afvikle ventelister.
Nødvendige prioriteringer
• Hvordan er vi nået frem til de 13,7 mio. kr. i forhold til oprettelse af den akutte natordning? Som en del af den nye lægevagtsaftale mellem PLO-Midtjylland og Region Midtjylland, får lægerne fra den 1. juli 2023 en starttakst på 2.100 kr. pr. på-begyndt sygebesøgsvagt. Med udgangspunkt i antal sygebesøg i de seneste år, anslås det, at der skal afsættes 11,2 mio. kr. til starttakst på sygebesøg.
Det er ligeledes aftalt, at Region Midtjylland skal stå for ekstra assistance i lægevagten på akuthospitalerne. Assistancen træder i kraft d. 1. september 2023 og lønomkostninger til ekstra assistance i lægevagten er estimeret til 2,5 mio. kr.
Der er således et samlet budgetbehov på 13,7 mio. kr. årligt til den nye lægevagtsaftale fra 2024 og frem.
• Sidste år fik vi omkring 100 mio. kr. i demografimidler, som blev lagt ud til hospi-talerne til prioritering. Hvis de ikke kommer i år, får hospitalerne store problemer.
• Stor bekymring for vores personale. Det bliver hårdt at være personale og ledelse i. Som faglig organisation må vi presse på for økonomisk prioritering, hvor vi kan.
• Administrativ backup har også betydning for driften, og det bør politikerne gøres opmærksom på.
• I forhold til det administrative personale, skal vi så holde op med opgaveflytning? Vi ved, at ledelserne er enormt pressede på alle niveauer. I en netop udgivet rapport skal afdelingsledelserne have mere administrativ hjælp. Det hænger ikke sammen.
• Vi skal give den gas samtidig med, at vi skal bremse op. Vi er alle med i bilen, og det er meget ubehageligt – man blive køresyg og får lyst til at komme ud.
Administrativ besparelse
• Der skal etableres et system, så de gode ideer i forhold til administrative bespa-relser kan meldes ind.
• Der bliver mange nye opgaver i Sundhedsplanlægning, men det kan godt føles som om, at det lige nøjagtig er dem, som politikerne selv finder opgaver til, som friholdes for besparelser. Måske burde man tydeliggøre, hvad en analyse egentlig koster?
• Vi er nødt til at vise, hvad de administrative besparelser betyder. En lidt ærgerlig måde, som det stille op på i sagsfremstillingen til forretningsudvalget. At holde et område ude, betyder ekstra besparelser for de øvrige områder. Der blev opfordret til at behandle hele det administrative område ens.
• På ledelsesside har man været meget optaget af, hvem der har meget at lave. Det skal ikke blive sådan, at der bliver så travlt, at medarbejderne ikke har lyst til at blive. Vi skal også kunne være i, at det ikke altid kan være ligeligt fordelt.
• Det opleves uretfærdigt. Man kunne i stedet sige, at der er et område, som der skal være midler til, spørgsmålet er så, hvordan vi kommer derhen.
• Det er dyrt at være fattig, fordi man ikke har råd til at træffe de rigtige beslutnin-ger. Det er positivt, at direktionen lægger op til at prioritere nogle penge til trans-formation.
• Det er positivt, at der lægges op til et strategisk element. Vigtigt, at vi passer godt på de dele, som understøtter vores primære drift. Vi skal turde være strategiske og prioritere.
Psykiatri
• Der er noget, som vi skal have fundet ud af i forhold til bemanding af "de særlige pladser".
• "De særlige pladser" er et rigtig godt eksempel på en politisk beslutning, hvor man ønsker at detailstyre.
Regional Udvikling
• Hvad tænker man i forhold til Regional Udvikling og besparelser? Ansættelsesstop? Vi har vist en "sovende" arbejdsgruppe i forhold omplacering i forbindelse med be-sparelser. Vi vil helst ikke have ansættelsesstop, men hellere opfordre ledelserne til ansvarlige og kloge opslag.
• Kan der peges på besparelser på andet end personalereduktion, så er det også en mulighed. Vi afventer således, hvad den egentlige besparelse bliver, efter der er fundet besparelser på anden vis.
• Vi har en drejebog og retningslinjer for omplacering. Bør vi genbesøge den i RMU og se, om vi har samme syn og tilgang for at få en fælles kurs? Det lyder som en god idé, den sættes på dagsordenen til mødet i august eventuelt sammen med HMU-formandskaberne.
• Omplaceringerne kan blive vanskeligere, hvis enhederne og afdelingerne ikke af-skediger synkront.
Socialområdet
• Socialområdet er takstfinansieret, det vil sige at kommunerne betaler os for vores ydelser. Men kommunerne er lige så ramt af besparelser som regionerne, så soci-alområdet bliver indirekte ramt. Der vil som minimum blive arbejdet med bespa-relserne i HMU.
Konklusion
RMU tog orienteringen om status for økonomien i 2023 og 2024 til efterretning, herunder orienteringen om de administrative besparelser med en række spørgsmål og bemærknin-ger
Efter de politiske møder 21. juni vil der blive taget stilling til, om der er noget, som RMU skal orienteres om og, om der er overvejelser om den videre proces.