Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i Regions-MEDudvalget
den 25. august 2023 kl. 08:00
i Golf Salonen, Hans Tausens Alle 3, 8800 Viborg

 


Sagnr.: 1-01-77-10-22

1. Mødedeltagere

Sagsfremstilling

Ledersiden

Jonas Dahl (konst. regionsdirektør), Anders Kjærulff (koncerndirektør), Poul Michaelsen (koncerndirektør), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Thomas Balle Kristensen (konst. hospitalsdirektør, AUH), Rikke Degn, (sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup), Mette Bærentsen (sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Randers), Ann-Britt Wetche (socialdirektør, Socialområdet), Jimmy Riberholdt (funktionsleder, Socialområdet), Helle Skytte Andersern (chefsygeplejerske, HE Midt), Ditte Hughes (vicedirektør, Koncern HR), Jørn Mørup (vicedirektør, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).


Medarbejdersiden

Anja Laursen (kredsformand, DSR Kreds Midtjylland), Karin Vestergaard (regionsformand, Dbio Midtjylland), Ulla Gram (formand, FOA Silkeborg), Rene Lodal Christensen (Granbakken, SL), Jette Nielsen (regionsformand, Kost og Ernæring), Christina Thisted-Høeg (radiograf, RAR, Hospitalsenhed Midt), Laila Garsdal Petersen (sygeplejerske, DSR, Hospitalsenheden Vest), Jens Boe Krag, (plejer, FOA, Psykiatri), Niels Jørgen Nielsen (sygeplejerske, DSR, Regionshospitalet Horsens), Lene Thorbjørnsen (bioanalytiker, Dbio, Hospitalsenhed Midt), Henrik Ørskov (sygeplejerske, DSR, Psykiatri), Mette Højbjerg Skjødt (lægesekretær, HK, Regionshospitalet Viborg), Peter Hansen (fuldmægtig, DJØF, Regionshuset Viborg), Tanja Lyth (jordemoder, Jordemoderforeningen, AUH), Kirsten Hansen (sygeplejerske, DSR, AUH), Morten Krogh Christiansen (reservelæge, YL, Regionshospitalet Horsens), Lone Skov (faglig sagsbehandler, 3F, Viborg), Michael Møller Dalsgaard (SOSU, FOA, RH Randers), Helle Larson (Regional Udvikling, deltager som suppleant for Holger Lyngklip), Pernille Eriksen (fysioterapeut, Danske Fysioterapeuter, AUH).


HMU-formandskaber

Marianne Østerlund Madsen (næstformand, HMU AUH), Kirsten Strauss (2. næstformand, HMU AUH), Liselotte Svane Pedersen (næstformand, HMU Horsens), Kasper Kolind (suppleant for Lisbeth Gilberg, HMU Fællesfunktioner), Henning Voss (formand, HMU Gødstrup), Malene Sørensen (næstformand, HMU Gødstrup), Anna Mortensen (næstformand, HMU Randers), Peder Würtz (næstformand, HMU psykiatri).


AMIR'er

Alice Dahl Mortensen (Gødstrup), Bo Simonsen (Præhospitalet), Frederikke Lydiksen (Horsens), Karen Rasmussen (Randers), Marianne Therkildsen (HE Midt), Mette Zacho Faurshold (AUH).


Afbud

Kim Kofod Hansen (udviklingsdirektør, Regional Udvikling), Nethe Lunden (faglig sekretær, 3F Aarhus Rymarken), Palle Juelsgaard (lægefaglig direktør, Præhospitalet), Alexander d`Amore (reservelæge, YL, AUH), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, HK, Aarhus Universitetshospital), Tina Ebler (hospitalsdirektør, Psykiatrien).


Øvrige deltagere

Mette Jensen, økonomidirektør, Koncernøkonomi, Henriette Sørensen, specialkonsulent, Koncernøkonomi og Helle Vadmand Jensen, kontorchef, Koncernøkonomi deltager i dele af temadrøftelsen om transformation.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

2. Rammesætning og efterreflektioner efter gårdagens program (kl. 8.00-8.15 - 15 min)

Sagsfremstilling

Rammesætning af dagens program samt opsamling og efterreflektion efter gårdagens program ved konstitueret regionsdirektør Jonas Dahl.

Beslutning

Konstitueret regionsdirektør Jonas Dahl bød velkommen til seminarets anden dag og præsenterede kort dagens program.


Han understregede, at det havde været nogle gode drøftelser dagen forinden på trods af de svære emner på dagsordenen. Der var god energi også i speeddatingen og positive tilkendegivelser om denne mulighed for inspiration og erfaringsudveksling, og turen til "De fem Halder" havde også være fin.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

3. Oplæg om hovedbudskaber i bogen "Snart er vi alle patienter" og efterfølgende dialog om behovet for transformation (kl. 8.15-10.05 - 110 min)

Resume

Der lægges under denne temadrøftelse op til at dykke ned i nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. John Brodersen, praktiserende læge og professor, og Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, lektor og antropolog, vil indledningsvist præsentere hovedbudskaber fra bogen "Snart er vi alle patienter" med efterfølgende dialog i plenum.


Herefter vil Mette Jensen, økonomidirektør, Koncernøkonomi, beskrive behovet for at arbejde med transformation og præsentere de fem "wicked problems", som koncernledelsen har valgt at arbejde med i relation til transformation med efterfølgende dialog i plenum.

Det indstilles,

at det indledende oplæg tages til efterretning med mulighed for spørgsmål og dialog i plenum og


at status vedrørende det igangværende arbejde med transformation drøftes i plenum med mulighed for spørgsmål og kommentarer.

Sagsfremstilling

Snart er vi alle patienter - overdiagnostik i vores offentlige sundhedsvæsen

John Brodersen, praktiserende læge og professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet og Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, lektor og antropolog, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC, vil indledningsvist præsentere hovedbudskaber fra bogen "Snart er vi alle patienter", som de har skrevet sammen (45 min). Der lægges efterfølgende op til dialog i plenum (30 min).


Link til omtale af bogen "Snart er vi alle patienter", SundhedsKultur 4. september 2022: Praktiserende læge bag ny bog om overdiagnostik (sundhedskultur.dk)


Transformation i Region Midtjylland

Region Midtjylland leverer mange vigtige kerneydelser indenfor sundhed og behandling samt andre services og tilbud til borgerne, men det sker under stigende pres fra flere sider, bl.a. fra borgernes behov og forventninger, et stigende antal ældre, færre i befolkningen i den erhvervsaktive alder og en stagnerende økonomisk udvikling. Vi står i en tid med mange komplekse og gennemgribende forandringer.


De problemer regionen skal løse, er desuden af en anden karakter end tidligere, da de er mere komplekse og indeholder paradokser og modsatrettede interesser. Den slags problemer kalder vi for "wicked problems". For at løse dem, skal vi gå til opgaverne på en helt anden måde end hidtil.


Der er brug for, at vi forholder os til de gennemgribende forandringer omkring os med betydning for regionens ydelser og tilbud, og at vi samtidig selv bidrager til nye, brugbare løsninger og positive forandringer. Det er, helt kort, hvad "Transformation i Region Midtjylland" handler om.

Mette Jensen, økonomidirektør, Koncernøkonomi, vil præsentere de fem "wicked problems", som koncernledelsen har valgt at arbejde med i relation til transformation (15 min) med mulighed for spørgsmål og kommentarer i plenum (20 min).

Under det efterfølgende punkt med workshops vil der være mulighed for at drøfte de enkelte "wicked problems" og det videre arbejde med dem.

Vedlagt samlet beskrivelse af de fem "wicked problems".


Link til koncern-intra om transformation i Region Midtjylland, hvor bl.a. perspektiver på transformation, de fem "wicked problems" og rammepapir om transformation præsenteres: Transformation i Region Midtjylland - Koncern-intranet

Beslutning

Snart er vi alle patienter - overdiagnostik i vores offentlige sundhedsvæsen


John Brodersen og Alexandra Brandt Ryborg Jønsson præsentere indledningsvist hovedbudskaber fra bogen "Snart er vi alle patienter" med efterfølgende dialog i plenum.


De havde glædet sig til at præsentere bogen, men allermest til at drøfte den med deltagerne.


De slides, som blev anvendt i forbindelse med oplægget, er vedlagt som bilag.


Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:


• Er der et punkt, hvor udgifterne til sundhedsvæsenet knækker, og man ikke får mere ud af at bruge flere penge? Det knækker før i et land med en stor offentlig sektor. Det skal forstås som et billede på, at hvis man hælder flere penge i sund-hedsvæsenet, får man ikke noget bedre, hvis det i forvejen fungerer godt. Bedre folkesundhed skabes gennem primærsektoren, som er blevet mindre de sidste 20 år. Sundhedssektoren er udbygget fx gennem akutpakker, og nu vil man også ha-ve psykiatrien til at tage sig af mistrivsel.


• Langt hen ad vejen enig, men billedet der tegnes, er ret ensidigt. Det er en van-skelig problematik med overdiagnostisering. Undersøgelser peger i forskellige ret-ninger, og det er svært for den enkelte læge at overskue.


• På populationsniveau er undersøgelserne entydige, men der kan være forskel, når man sidder på mikroniveau overfor den enkelte patient afhængig af deres situati-on (KRAM-faktorer).


• Konkret eksempel med overbehandling i forhold til skopier, når man undersøger i forbindelse med blod i afføringen. Det er sjældent, at man finder cancer. Hvem er det, som skal sige, det nok ikke betyder noget? Den praktiserende læge, en læge på hospitalet eller er det patienten, som skal tænkte, at det nok er ok? Politikerne ønsker ikke at prioritere, da de skal genvælges.


• Pointen er, at patienten ikke selv kan sige fra. Vi må fx se på, hvor mange nye kræftpladser, der skal udbydes. Det handler om, hvad vi som samfund skal tilbyde.


• Kræftpakkerne og screeninger blev indført i 00'erne ud fra en tankegang om, at de ville virke forebyggende. Der var ingen evidens. Nu er vi begyndt at forske i det. Vi har gjort befolkningen til "polyp-patienter "(40 pct. over 50-årige har po-lypper). Vi skal forlange et bedre evidensgrundlag.


• Hvem skal tager stilling til det? Lægerne vil gerne have noget opbakning. Alle aktø-rerne skal gøres bevidste om det, og derfor har vi skrevet denne lærebog.


• I forhold til at sige nej tak, så har vi et fælles ansvar for at kunne tale åbent. Konkret eksempel på udskamning, fordi man fravalgte coronavaccination. Medierne kørte en dødsretorik og skabte dermed en frygtkultur. Vi skal se mennesket som det hele menneske i stedet for en diagnose.


• I forhold til forbruget i sundhedsvæsenet, så kan man ikke sammenligne tal fra 2011 med i dag – meget har ændret sig. Måske har Viborg Kommune valgt at lave opgaven selv (tilbud om helbredsundersøgelse af 67-årige), fordi det er billigere end at gå til praktiserende læge. De viste tal er ikke fra Danmark. De er fra USA, Australien og England, og de skal fortolkes. Der er evidens for, at generelle tilbud om helbredsundersøgelser for ældre ikke gavner. Vi skal hjælpe de praktiserende læger til at sige nej.


• Arbejder på en biokemisk afdeling og ser, hvad der er sket. Der er kommet akutmodtagelser, hvor alt skal gå stærkt. Ofte bestiller de blodanalysepakkerne, før de har set patienterne. Vi undrer os over det. Fx når en patient har slået knæ-et, og der er bestilt en blodanalysepakke.


• Det er nemt at sige, at man skal sige nej, men oplever at folk er bange - fx i for-hold til PFAS. Hvordan får vi formidlet det generelle niveau omkring statistik og sammenhænge? Vi skal have resten af samfundet med. Vi skal anerkende fryg-ten, men også forklare hvordan det hænger sammen.


• Hvad må vi forvente med hensyn til fremtiden og patienter og pårørendes adfærd og mulighederne for selv at indhente viden, få undersøgt sine gener og bruge ny teknologi? Ved selvdiagnostisering vi vil finde en masse, og vi vil ende med, at nul pct. af os "er raske", og det må forventes at medføre større pres på sundheds-væsenet.


• Det ses også i jordemoderfaget. Mange flere sættes i gang med fødsel i forhold til tidligere, og hvis vi som faggruppe siger noget om det, så bliver det tiet ihjel.


• Stort set alle klinikere kan genkende billedet. Vi er ligefrem blevet truet af Dansk Obstetrisk Selskab og Sundhedsstyrelsen. Der skal tales mere åbent om det. Måske kan man lave en idébank. Hvis vi ikke får overdiagnostiseringen stoppet, så vil der komme mere og mere. Vi kan ikke lade være med at gøre noget.


• Jonas Dahl takkede afslutningsvist for oplægget og nogle meget spændende drøftelser.


Transformation i Region Midtjylland


Økonomidirektør Mette Jensen præsenterede herefter de fem "wicked problems", som koncernledelsen har valgt at arbejde med i relation til transformation.


Vores sundhedsvæsen er udfordret og overophedet, og der er behov for at vi gør noget.
Løsningen er ikke blot flere penge bl.a. grundet den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge. Vi skal finde andre greb. Tranformationen skal gøre, at sundheds-væsenet hænger sammen på langt sigt. Vi skal gå nye veje, og der skal laves indsatser lokalt, regionalt og nationalt.


Mette Jensen gennemgik herefter de fem "wicked problems". Når de er gennemarbejdet, så vil vi straks gå i gang med nogle andre. Koncernledelsen fik en bundet opgave, som de har forsøgt at løse. Vi har en ambition som er større end Region Midtjylland, men hele sundhedsvæsenet.


I dag er vi i gang med en ny start sammen med RMU, HMU-formandskaber og AMIR'er og vil gerne drøfte de valgte "wicked problems" med jer i forbindelse med de senere work-shops.


De slides, som blev anvendt i forbindelse med oplægget, er vedlagt som bilag.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

4. Pause (kl. 10.05-10.20 – 15 min)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

5. Workshops om transformation og de beskrevne "wicked problems" (kl. 10.20- 11.35 -75 min)

Resume

Deltagelse i workshops med temaer, der relaterer sig til behovet og mulighederne for transformation og de beskrevne "wicked problems".

Det indstilles,

at der afvikles workshops med opsamling af hovedbuskaber i plenum.

Sagsfremstilling

Der afvikles workshops med afsæt i temaer, der relaterer sig til behovet og mulighederne for transformation og de beskrevne "wicked problems".


Der lægges op til, at alle får mulighed for at deltage i én workshops og hver workshop varer i ca. 45 min. og indledes med et kort oplæg (maks. 10-15 min).


Efterfølgende opsamling af hovedbudskaberne fra hver workshop i plenum (30 min).


Workshops/emner:


1. Hvordan øger vi borgerens egenmestring?

Med en øget befolkning og flere over 65+ år vil der komme flere borgere med blandt andet kroniske sygdomme, som de med den rette oplæring og støtte i langt højere grad kan mestre selv. Der vil ikke være medarbejdere, kapacitet eller ressourcer nok i sundhedsvæsnet til, at alle skal behandles eller følges tæt af hospitalet. Det er nødvendigt, at flest mulige borgere og pårørende bliver kompetente i forebyggelse, i at kende egen sygdom og behandling.

Håbet er, at når borgerne mestrer egen sygdom, får vi et samfund med tid til flere og mere ressourcekrævende borgere.


2. Hvad skal der til for, at vi kun giver behandling med evidens for effekt?

Den evidensbaserede medicin bygger på både den kliniske kunnen og den bedste kliniske viden, der er til rådighed ved hjælp af den systematiske forskning i sygdomsbehandling. Igennem f.eks. "Vælg klogt" ved vi, at der gives en del behandling, hvor der enten ikke er evidens for, at behandlingen har effekt, eller hvor det endnu ikke er undersøgt, om behandlingen har evidens mod en given sygdom. Fortsætter vi med behandlinger, som vi ikke kender effekten af, fordi vi plejer at give dem, fordi retningslinjerne tilsiger det, eller fordi vi som sundhedspersonale gerne vil gøre noget for borgerne? Det er i bedste fald spild af ressourcer i sundhedsvæsenet.

Håbet er, at når vi tilbyder evidensbaseret behandling, skaber vi et sundhedsvæsen uden unødig behandling og komplikationer for patienterne.


3. Hvordan får vi mere sundhed per medarbejder?

Det har gennem de seneste år været svært at tiltrække og tilknytte personale. Der er geografiske forskelle over regionen og på tværs af landet. Samtidig med færre i den erhvervsaktive alder ses også, at søgningen til de sundhedsfaglige uddannelser er faldende.

Vi skal have mere sundhed per medarbejder i fremtiden. Vi skal løse opgaven med flere ældre med mindre personale. Forventningen om færre medarbejdere kræver, at opgaverne skal løses på anden vis eller skifter karakter.

Håbet er, at når vi løser opgaverne på anden vis, fokuseres medarbejderressourcernes indsats til gavn for borgere og skaber arbejdsglæde hos medarbejderne.


4. Hvordan skaber vi en kultur præget af mening, fællesskab og fleksibilitet?

Vi skal i fællesskab fremme en kultur, der er meningsfuld for medarbejdere i fremtiden, med forståelse for at mening er foranderlig. Medarbejdere efterspørger blandt andet mere fleksibilitet og mulighed for selv at påvirke arbejdstider. Vi er som offentlig arbejdsplads kendetegnet ved kvalitet, faglighed og mange forskellige patienter og borgere, hvilket gør, at der er behov for fleksibilitet. Vi har "åbent" 24/7/365 og skal til hver en tid møde

patienter og borgere med de rette kompetencer.

Håbet er, at når vores kultur er præget af faglighed, kvalitet, mening, fællesskab og fleksibilitet, så øger vi medarbejdernes arbejdsglæde, motivation, mindsker sygefraværet og er kendt for at være den allerbedste og mest attraktive arbejdsplads med plads til alle.


5. Hvordan skaber vi en bæredygtig region og et bæredygtigt sundhedsvæsen?

Vi skal være en bæredygtig region med et bæredygtigt sundhedsvæsen – hvor vi har lav klima- og miljøbelastning, robust økonomi, reduceret forbrug, bæredygtige arbejdsformer og arbejdspladser. Det kræver radikal omstilling, nytænkning og andre måder at arbejde på.

Håbet er, at når vi er bæredygtige, er Region Midtjylland et fantastisk sted at bo, da vi påvirker klima og miljø mindst muligt, har gode arbejdspladser for medarbejderne og sikrer mest mulig sundhed for alle for pengene.

Beslutning

Der blev afviklet workshops med afsæt i temaer, der relaterer sig til behovet og mulighe-derne for transformation og de fem "wicked problems". Konstitueret kontorchef Kasper Bjørn samlede op på dialogen og stillede samtidig spørgsmål til de enkelte workshops.


Opsamling af hovebudskabet i plenum:


Workshop 1. Hvordan øger vi borgerens egenmestring?


• Det handler meget om differentieret hjælp

• Det er vigtigt, at borgeren oplever kontinuitet

• Vigtige nøgleord er kontinuitet, tæt på borgeren og koordinering

• Der er brug for det brede samarbejde mellem praktiserende læge, region, kom-mune og socialområdet

• Borgeren har behov for elektronisk understøtning

• Der er behov for støtte til de pårørende, så de bedst muligt kan hjælpe borgeren

• Der er behov for hjælp til grundlæggende viden om egen sygdom


Det lyder fint, hvordan kommer vi så videre – fx i forhold til elektronisk understøtning, har vi de relevante systemer? Måske får man tre pjecer med hjem fra den praktiserende læge. Der skal noget mere understøttende til. Personalet skal måske have bredere viden om fx patientforeninger, og hvor borgerne selv kan søge hjælp.


Workshop 2. Hvad skal der til for, at vi kun giver behandling med evidens for effekt?


Håb:

• Forventningsafstemning for medarbejdere:

– Balance mellem ressourcer og opgaver

- Trivsel – fx mere luft/faglige drøftelser

- Mening med opgaven


Udfordringer:

• Manglende opbakning til at skære noget væk (politikere, borgere)

• Egne interesseområder og specialeområder

• Evidens er rigtig mange ting. Det kan være kvalitativt og kvantitativt og pege i den ene og anden retning

• Defensiv medicin

• Pålagte nye opgaver uden evidens fra fx administrativ og politisk side. Vi skal blive bedre til at udfordre det

• Faglige indikatorer – vi skal være mere pragmatiske i forhold til opfyldelse heraf


Giv eksempel på, hvad var godt i jeres dialog? Vi har faktisk evidens nogle gange, men vi får det ikke altid ændret, fordi vi har travlt. Der skal ressourcer og overskud til.


Workshop 3. Hvordan får vi mere sundhed per medarbejder?


• Vi skal anerkender præmissen, at vi ikke kan løse det alene. Netop derfor er det "wicked"

• Der er brug for mere fleksible arbejdspladser

• Vi skal klæde primærsektoren på til at løse opgaver, så vi kan koncentrere os om de meget syge

• Vi skal skabe kontinuitet på patientens præmisser

• Vi skal have teknologi, der gør det nemmere at være patient og medarbejder

• Vi skal blive bedre til at differentiere patienter efter behov og evner


Hvordan måler man mere sundhed? Den glade medarbejder producerer mere. Trives vi, så leverer vi bedre.


Hvad var det bedste, der blev sagt? Vi havde en god samtale om fleksible arbejdspladser, men også vigtigheden af, at den er bæredygtig. Spørgsmålet er, hvordan vi spiller pri-mærsektoren bedre. Det er en fælles opgave, og vi skal have et bredere samarbejde. Spørgsmålet er også, hvordan vi kan nedbringe sygefraværet i region Midtjylland, som er relativt højt.


Workshop 4. Hvordan skaber vi en kultur præget af mening, fællesskab og fleksibilitet?


• Vi talte om at tale meget om ledelse, som kan være med til at skabe kultur

• Vi har i øjeblikket et arbejdsmarked med 5 generationer. Et godt billede på vores nuværende arbejdsmarked er tv-udsendelsen "Kolonihaven" på TV2. Vi skal være med på, at der kommer nogle unge med nye ønsker og kompetencer

• Vi skal have mere fleksible arbejdspladser. Fleksibilitet skal give mening for fæl-lesskabet. Det kan være svært at være fleksibel i forhold til fx et ønske om først at kunne møde kl. 8.00. Vi må forsøge at møde hinanden i arbejdsfælleskabet

• Det er rigtig meget kulturarbejde og kulturdrøftelser på arbejdspladserne

• Skabe rum og tid til ledelse, og de skal også turde tage beslutninger


Hvad vil I sige til MED-repræsentanterne? MED-arbejde er kulturarbejde -
hvad er det, vi mener med det her? MED-repræsentanter skal også være ambassadører blandt kolleger, og når vi skal rekruttere nye medarbejdere.

Workshop 5. Hvordan skaber vi en bæredygtig region og et bæredygtigt sund-hedsvæsen?


• Vi talte meget om klima/grønne afsæt i forhold til bæredygtighed

• Behov for mere genanvendelse af stål, som kan autoklaves, i stedet for plastic og engangsvarer

• Håb om, at unge mennesker fortsat har en grøn profil og ønsker at være bære-dygtige og vedvarende opfordrer til fortsat bæredygtighed

• Håb om fortsat mere viden, som formidles og implementeres om bæredygtighed

• Håb om nogen, der går foran og viser vejen (ledelse)

• Håb om producenter fortsat opfordres til at lave genanvendeligt plast

• Håb om at komme væk fra overflødig behandling

• Udfordringer i forhold til transport – flytter vi bare de miljømæssige besparelser fra et område til et andet?

• Forbruget skal ned – tiden og vigtigheden af bæredygtighed

• Producenter skal opfordres til at ændre materialer

• Hvad er så vigtigst, hvis det er dyrere – klima eller økonomi?


Hvorfor er prioritering ikke et godt ord i forhold til bæredygtighed? Der er masser af gejst i det her, så behøver man ikke tale prioritering.


Jonas Dahl takkede afslutningsvist for en interessant og givende dialog i de fem workshops. Vi er i gang med at transformere, og det skal også ud i HMU'erne. Ledelsen har ikke alle svarene. Direktionen kan tage de fem "wicked problems" med tilbage og måske gøre dem mere operationelle. Efterfølgende kan der sendes noget materiale til HMU'erne, og RMU kan evt. følge op på drøftelsen senere.


Det blev fra medarbejderside bemærket, at RMU og HMU'erne gerne vil involveres, og HMU'erne vil gerne drøfte det lokalt på arbejdspladserne. Der er et potentiale i at have en fælles forståelse af, hvad det er for nogle problematikker.


Det blev endvidere bemærket, at der er samme potentiale i forhold til drøftelsen om arbejdsmiljø og budget. Hvordan sikrer vi sammenhængen mellem RMU, HMU og LMU?


Endelig blev der fra medarbejderside udtrykt bekymring for, at transformation og bespa-relser kommer til at køre på samme tid. I så fald vil transformation blive oplevet som blot et nyt begreb for besparelser.


Jonas Dahl erklærede sig enig, og der skal være og er opmærksomhed på det. Transformation er på det lange sigte. Vi kommer til at flytte os både lokalt og i fællesskab i forhold til transformation.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

6. Præsentation af to surveys om potentialer ved at flere seniorer fortsætter med at arbejde og flere på deltid ønsker at arbejde fuldtid/flere timer (kl. 11.35-12.05 -30 min)

Resume

Præsentation i plenum af hovedbudskaberne fra to surveys om potentialerne forbundet med at flere seniorer fortsætter med at arbejde og flere medarbejdere på deltid ønsker at arbejde fuldtid eller flere timer med mulighed for dialog og input.  

Det indstilles,

at præsentation af surveys tages til efterretning med mulighed for spørgsmål og dialog.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland står i betydelige udfordringer med et stort pres fra flere sider på sundheds- og socialområdet samt Regional Udvikling. Presset er borgernes forventninger og et stigende antal ældre, færre medarbejdere i den erhvervsaktive alder og en stagnerende økonomisk udvikling. Der er behov for transformation, og en af måderne er at arbejde med overgangen mellem arbejdsliv og pensionistliv og forsøge at få flere deltidsansatte til at arbejde nogle flere timer ugentligt eller blive fuldtidsansat.


RMU og det politiske udvalg vedrørende personale har bestilt analyser om potentialerne forbundet med at flere seniorer fortsætter med at arbejde og flere medarbejdere på deltid ønsker at arbejde fuldtid eller flere timer. Disse analyser er bestilt bl.a. i lyset af scenarierne for det fremtidige udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft til Region Midtjyllands arbejdspladser, medarbejdernes ønske om bl.a. mere fleksibilitet og mulighed for selv at påvirke arbejdstider og ønsket om at sikre gode og attraktive arbejdspladser.


Koncern HR har i samarbejde med lokale HR-funktioner gennemført spørgeskemaundersøgelser og dataanalyser om potentialer for, at medarbejdere i aldersgruppen 60-66 år fortsat bevarer tilknytningen til Region Midtjyllands arbejdspladser, og at flere medarbejdere på deltid ønsker at arbejde fuldtid eller flere timer. Analyserne viser, at der synes at være betydelige potentialer for at øge Region Midtjyllands nuværende udbud af arbejdskraft gennem fortsat tilknytning af seniorer og gennem fortsat fokus på at forsøge at få flere til at arbejde fuld tid eller flere timer.


I forbindelse med de tidligere dialoger, der har været om, hvad analyseresultaterne kan bruges til, er der bl.a. blevet peget på, at de kan:


  • understøtte lokale dialoger i HMU/LMU om, hvad der skal til, for at seniorer har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet og deltidsansatte gå op tid/på fuld tid


  • være en hjælp/inspiration til lederne i forbindelse med udviklingssamtaler/seniorsamtaler


  • kobles sammen med information om de aktuelle økonomiske fordele ved at arbejde længere/flere timer (fx er modregningsreglerne vedrørende egen efterløn og folkepension samt ægtefællers pension for nylig ændret)


  • udbredes via MED-systemet og midtnyt.


HR-/Personalecheferne har også drøftet resultaterne. Her blev det bl.a. anbefalet, at der i forbindelse med udviklingssamtaler anlægges et livsfaseperspektiv og – uanset alder – stilles de samme typer spørgsmål omkring, hvad der skal til for at den individuelle medarbejder ønsker at blive på arbejdspladsen, eventuelt arbejde flere timer eller lignende.


De samlede resultater er vedlagt og vil kort blive præsenteret på mødet.


Resultaterne er indlæst i to BI-rapporter, hvor der er mulighed for at lave forskellige filtreringer. Eksempelvis for et enkelt hospital, aldersgrupper eller overenskomstgruppe.


Resultaterne fra surveyundersøgelsen blandt seniorer kan ses her: http://bi-portal.onerm.dk/#/site/RM/views/IndsigterfrasurveyundersgelsenblandtsenioreriRM/Forside?:iid=4


Resultaterne fra surveyundersøgelsen blandt medarbejdere på deltid kan ses her: http://bi-portal.onerm.dk/#/site/RM/views/Indsigterfrasurveyvedr_fuldtid-deltid/Forside?:iid=1

Beslutning

Jakob Olesen holdt et kort oplæg med nedslag i nogle af hovedbudskaberne fra de to surveys om potentialerne forbundet med at flere seniorer fortsætter med at arbejde og flere medarbejdere på deltid ønsker at arbejde fuldtid eller flere timer med efterfølgende dialog i plenum. Det blev fremhævet, at undersøgelserne afdækker nogle store potentialer for at undgå mangel på personale i fremtiden. En del medarbejdere på deltid er ikke afvisende overfor at arbejde flere timer, og mange seniorer vil gerne fortsætte med at arbejde, hvis individuelle ønsker og forudsætninger kan imødekommes, og derfor er det vigtigt med dialog med den enkelte om, hvad der er afgørende for vedkommende og hvilke ønsker og muligheder der kan være. Det handler ikke om at gå efter at presse nogen, som ikke ønsker at arbejde mere/længere, men om at prøve at finde løsninger for de mange, som gerne vil. Der blev også henvist til, at undersøgelser og forskning viser, at mange seniorer gerne til have mulighed for at fortsætte med at arbejde, måske på deltid, og have en gradvis overgang fra arbejdsliv til pension, og for mange er det formentlig også godt for både deres fysiske og mentale helbred.


De slides, som blev anvendt i forbindelse med oplægget, er vedlagt som bilag.


Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:


• Hvis I er med på kommunikation om de to surveys i Midtnyt, så vil Koncern HR sørge for det.


• Vi skal være varsomme med at orientere om de økonomiske vilkår for seniorer og modregning, før vi har en afklaring omkring pension. Der er igangværende drøftelser om det.


• Vi har også en senioraftale. Brugen af den er blevet forringet de sidste 10 år. Lysten til at indgå aftaler er faldet nogle steder. Der er enheder, hvor man ikke indgår aftaler om særligt lønkompensation.


• Statistikkerne viser, at der indgås et stigende antal aftaler om seniorordninger og dertil kommer alle de uformelle aftaler om fx tilpasning af opgaver mv. Det afgørende er dialogerne med de enkelte medarbejdere, hvor der tydeligt bør udtrykkes ønske om, at de fortsætter med at arbejde og drøftes ønsker og muligheder. Undersøgelsen viser at det er meget individuelt, hvad der lægges vægt på. Mange nævner muligheden for deltid, og nogle fremhæver ønsker om lønkompensation, mens andre nævner andre ting vedrørende fx fleksibilitet omkring arbejdstid.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-10-22

7. Afrunding, inkl. aftaler om kommunikation fra seminaret og evaluering (kl. 12.05-12.15 - 10 min)

Resume

De væsentligste budskaber fra døgnseminaret drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne. Seminaret evalueres.

Det indstilles,

at de væsentligste budskaber fra døgnseminaret drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne og


at seminaret evalueres.

Sagsfremstilling

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet, der ønskes videreformidlet til HMU'erne, midtnyt mv., og seminarets indhold og afvikling evalueres.

Beslutning

Der kommunikeres om følgende fra seminaret:


• RMU fik en orientering om og drøftede status vedrørende økonomien i 2023, de politisk besluttede temaer i det sparekatalog, som regionsrådet har bestilt samt procesplanen for det videre arbejde med sparekataloget.


• RMU mødes med forretningsudvalget 10. oktober 2023 for bl.a. at drøfte budget og besparelser. Der forventes også afholdt ekstraordinært RMU i november i forbindelse med høringsprocessen vedrørende sparekataloget.


• RMU drøftede drejebog og retningslinjer vedrørende omplaceringer og besparel-ser. Der var ikke opbakning fra medarbejderside til at ændre de hidtidige retnings-linjer.


• RMU drøftede status vedrørende arbejdet med den “7-punkts plan”, som regionsrådet har vedtaget. Der er et forslag til dagsordenspunkt på vej til HMU'erne, hvor der lægges op til at drøfte særligt punkt 4 i planen vedrørende "Forstærket ledelseskommunikation om håndtering af udfordringer af betydning for patientsikkerhed iværksættes" med fokus på fx. MED-systemets rolle og kulturens betydning.


Under den del af seminaret, hvor både RMU, HMU-formandskaber og arbejdsmiljørepræsentanter deltog var der dialog om:


1. Arbejdsmiljøredegørelsen og fokusområder vedrørende arbejdsmiljø i 2024. Der var opbakning til at fortsætte med de nuværende fokusområder.


2. Et oplæg om overdiagnosticering og overbehandling med afsæt i bogen “Snart er vi alle patienter” (oplæg vedlagt som bilag til punkt 3)


3. Det arbejde koncernledelsen har igangsat omkring transformation (oplæg vedlagt som bilag til punkt 3)


4. Resultaterne fra to surveys målrettet henholdsvis medarbejdere på deltid og seni-orer, som belyser, hvad der skal til for at indfri de potentialer, der er for dels at flere vil arbejde fuld tid/flere timer og dels fortsætte med at arbejde, selvom de kunne gå på pension/efterløn (oplæg vedlagt som bilag til punkt 6).


Konklusion

Der kommunikeres til HMU'erne om hovedbudskaber fra dagens møde.



Tilbage til toppen