Dagsordner-referater

Dagsorden godkendes.

Det blev besluttet at rykke punkt 11 om specialeplanen og 12 om akutkonceptet op efter punkt 3, idet Christian Møller-Nielsen og Vibeke Krøll var nødt til at gå tidligere fra mødet.

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Referat fra mødet 14. september 2015 er vedlagt som bilag.

Referatet blev godkendt.

• Referat RMU 140915

I 2014 er der gennemført en Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) på alle arbejdspladser i Region Midtjylland. Der er på baggrund heraf foretaget en evaluering af TULE konceptet.  Af hensyn til en hurtigere opfølgning på udvikling af trivslen lokalt, er det i løbet af evalueringsprocessen fundet hensigtsmæssigt at adskille TU (Trivselsundersøgelsen) og LE (Ledelsesevalueringen).

Der har været nedsat en styregruppe til at stå for evalueringen samt udarbejde en anbefaling til et fremtidigt koncept for Trivselsundersøgelser og Ledelsesevaluering. Repræsentanter fra RMU har været inddraget i udarbejdelse af anbefalinger til et fremtidigt trivselskoncept. Anbefalingerne til Trivselsundersøgelser har været drøftet på Strategisk HR-Forum den 22. oktober 2015. Strategisk HR-Forum ønsker at drøfte Trivselsundersøgelser og Ledelsesevaluering samlet på deres møde den 16. december 2015.

Der vil på mødet blive lagt op til at drøfte en række af anbefalingerne omkring den fremtidige Trivselsundersøgelse. Der lægges samtidigt op til, at næste Trivselsundersøgelsesrunde gennemføres i 2017.

RMU vil på det første møde i 2016 få forelagt et samlet koncept for Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland. 

I 2013 blev Region Midtjyllands koncept for Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) evalueret. Evalueringen førte til en række forenklinger af konceptet. Der blev truffet en beslutning om, at TULE skulle gennemføres hvert andet år, og at næste runde skulle gennemføres i 2014. I 2014 er der således gennemført en TULE-undersøgelse på alle arbejdspladser i Region Midtjylland

Strategisk HR-Forum besluttede på mødet den 10. december 2014 at bede TULE sekretariatet om at udarbejde et oplæg til fremtidige trivselsmålinger på baggrund af en evaluering af TULE runden 2014. Til dette formål blev nedsat en styregruppe med bred repræsentation fra HR-Personalechefkredsen samt TULE-sekretariatet.

Styregruppen består af to HR-chefer fra HR-Personalechefkredsen, en HR konsulent samt repræsentanter fra TULE sekretariatet, der består af medarbejdere fra Koncern HR, Udvikling, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Formålet med evalueringen var at undersøge, om TULE-konceptet understøtter udvikling af trivsel og ledelse, samt om TULE konceptet er værdiskabende. Der har været fokus på at belyse, om der kan tænkes nyt i forhold til gennemførelsen af TULE, så man kan understøtte det bedst mulige TULE forløb lokalt.

I forlængelse af evalueringen og som input til styregruppens arbejde med anbefalinger til en fremtidig Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland har repræsentanter fra RMU været inddraget.

Det er i løbet af evalueringsprocessen fundet hensigtsmæssigt at adskille TU (Trivselsunder-søgelsen) og LE (Ledelsesevalueringen), primært for at understøtte en hurtigere opfølgning på udvikling af trivslen lokalt.

Styregruppen har forelagt de foreløbige anbefalinger til en fremtidig Trivselsundersøgelse på møde i Strategisk HR-Forum den 22. oktober 2015. Da anbefalingerne vedrørende fremtidig ledelsesevaluering endnu ikke er færdige, ønsker Strategisk HR-Forum at drøfte anbefalingerne til fremtidig koncept for Trivselsundersøgelser og Ledelsesevaluering i sammenhæng på deres møde den 16. december 2015.

På denne baggrund og for at give RMU mulighed for at se og drøfte konceptet for Trivselsundersøgelser lægges op til, at næste Trivselsundersøgelsesrunde gennemføres i 2017.

Herudover ønskes en drøftelse af en række af anbefalingerne omkring den fremtidige Trivselsundersøgelse, som er af mere principiel karakter:

Adskillelse af Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering

En adskillelse af Trivselsundersøgelsen og Ledelsesevalueringen skal understøtte en hurtigere handlingsorienteret opfølgning i forhold til udvikling af trivslen. Evalueringen af Trivselsundersøgelsen har vist, at hurtig opfølgning efter besvarelse af skemaerne er afgørende for tilfredsheden med, at der laves Trivselsundersøgelser.

Kadence hvert tredje år – så der er tid til opfølgning og derved udvikling af trivsel på baggrund af APV og Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelsen anbefales gennemføres hvert tredje år af hensynet til forpligtelsen i OK08, benchmarking mellem regionerne og for at sikre koncerntværgående aggregerede data, samtidighed i gennemførelse og af hensyn til den koncerntværgående opfølgning. Gennem en treårig kadence frigives mere tid til opfølgning på undersøgelsens resultater. Dette vil afhjælpe udfordringen med at nå at følge op på Trivselsundersøgelsen og APV, som mange afdelinger oplever med den nuværende kadence på to år. En understøttelse af en treårig kadence skal ske ved en årlig systematisk opfølgning på APV og Trivselsundersøgelse som et fast element i den lovpligtige arbejdsmiljødrøftelse.  Der skal samtidig lægges større vægt på den lokale handlingsorienterede opfølgning efter behov i de mellemliggende perioder, og der skal udvikles en række redskaber til at understøtte dette formål.

Forpligtelse til opfølgning på alle niveauer

Trivselsundersøgelsen i Region Midtjylland skal katalysere en obligatorisk opfølgende dialog og understøtte handling. LMU og ledelsessystemet forpligtes til at følge op og forbedre trivslen de steder, som er trivselsmæssigt udfordret. Dette vil afhjælpe oplevelsen af, at der ikke i tilstrækkelig grad handles på dårlig trivsel.

Udvikling af redskaber til løbende opfølgning og evaluering af trivsel

Der udvikles en række mindre og let tilgængelige (”spot på trivsel”) redskaber til tidstro lokal defineret opfølgning på Trivselsundersøgelser. Temaer og spørgsmål genereres i et samarbejde mellem medarbejdere og leder(e). ”Spot på trivsel”-redskaberne skal tilgodese behovet for at arbejde med at udvikle/forbedre trivslen oftere end med den koncerntværgående Trivselsundersøgelse hvert tredje år.

Fortsat frivillighed ift. samtidighed mellem APV og Trivselsundersøgelsen

Der er i regionen forskellige erfaringer i forhold til samtidighed mellem APV og Trivselsundersøgelsen. Det anbefales, at der fortsat er valgfrihed på de enkelte HMU områder. Det anbefales endvidere, at kadencen for APV ændres til hvert tredje år med en forpligtigelse til at følge op hvert år.

Fasthold anonymitet

Anonymitet kan være hindrende for den gode opfølgning, da det kan være svært i dialogen mellem leder og medarbejder at komme tilstrækkeligt til bunds i problemstillingen.

Men styregruppen anbefaler fortsat et trivselsundersøgelseskoncept med anonymitet, af hensyn til svarprocenten.

Trivselsundersøgelsen i Region Midtjylland forenkles i form af færre spørgsmål

Det nuværende koncept for Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering består af 8 nationale spørgsmål, 15 trivselsspørgsmål og 14 ledelsesspørgsmål. Der anbefales en forenkling i form af færre spørgsmål, således at den nye Trivselsundersøgelse vil bestå af de 8 nationale spørgsmål, 7 trivselsspørgsmål og 3 ledelsesspørgsmål.

Status på det fortsatte arbejde med anbefalingerne af et nyt Trivselsundersøgelses- og Ledelsesevalueringskoncept:

TULE sekretariatet arbejder videre med afsæt i tilkendegivelserne fra Strategisk HR-Forum den 22. oktober 2015. Herunder at forenkle spørgerammen og den praktiske afvikling af såvel Trivselsundersøgelse som Ledelsesevaluering.

RMU vil på det første møde i 2016 få forelagt et samlet koncept for Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland.

Ditte Hughes orienterede kort om evalueringsprocessen vedrørende TULE-konceptet og ridsede en række anbefalinger af mere principiel karakter op omkring den fremtidige trivselsundersøgelse. De slides, som blev brugt i forbindelse med orienteringen, er vedhæftet referatet.

Opsamling på drøftelserne i grupper og plenum:  

• Der blev efterspurgt hurtighed i opfølgningen på trivselsundersøgelser i den lokale proces.

• Der var udpræget bekymring blandt medarbejderrepræsentanterne for en treårig kadence, og der blev efterlyst afgørende argumentation herfor. Der sker hele tiden forandringer, så det vurderes, at der ofte vil gå for lang tid, hvis undersøgelserne kun skal ske hvert tredje år.

• Uanset kadence, bør der foreligge en procesplan, inden undersøgelsen gennemføres. Procesplanen for den lokale undersøgelses gennemførelse og opfølgningen herpå er vigtig og bør aftales på forhånd.

• Det er en god idé med opfølgende redskaber som ”spot-undersøgelser”. Redskaberne skal give mening.

• Mange medarbejderrepræsentanter udtrykte skepsis i forhold til forslaget om at adskille trivselsundersøgelser og ledelsesevalueringer. Hvis de skal adskilles, hvor skal evalueringen og opfølgningen så foregå? Der blev henvist til, at arbejdsmiljøforskningsresultater viser tydelig sammenhæng mellem trivsel og ledelse.

• Hvis målet er at mindske tidsforbrug og administration, så virker det ulogisk at lægge op til særskilte trivselsundersøgelser, ledelsesevalueringer og APV.

• Uanset model skal det give mening og gøre en forskel.

• Det er vigtigt med grundig opfølgning. Er der en minimumsgrænse for, hvilke resultater, der medfører krav om involvering af ekstern konsulent?

• Der var enighed om at fastholde anonymiteten.

• Der blev argumenteret for at gennemføre TULE i 2016 bl.a. på grund af de store forandringer i forbindelse med besparelserne.    

• Det er vigtigt at huske at gennemføre APV ved alle større organisationsforandringer fx ledelsesskift, organisatoriske forandringer, besparelser mv. Der blev udtrykt bekymring for, at det ikke altid sker.

Konklusion

Der er udpræget enighed om at fastholde anonymiteten, og der er opbakning til, at der skal være mulighed for opfølgende spot-undersøgelser.

Emnet drøftes igen på næste RMU møde den 29. januar 2016. Her skal der tages stilling til om trivselsundersøgelser og ledelsesevalueringer skal adskilles, om kadencen skal være to eller treårig og om næste undersøgelse skal gennemføres i 2016 eller 2017. Forslag til det samlede koncept for trivselsundersøgelser og ledelsesevalueringer skal foreligge på mødet, og herunder de spørgsmål der tænkes at indgå. De udpegede medarbejderrepræsentanter (Kirsten Ægidius, Jens Boe Krag, Kirsten Hansen og Henrik Ørskov) vil blive involveret i det videre arbejde frem mod næste møde og få mulighed for at forholde sig til forslagene til spørgsmål. 

(o)      

• Slides TULE RMU 7 dec 2015

Udkast til strategi for samarbejdet med frivillige er drøftet på møde i RMU den 14. september 2015, og der er efterfølgende gennemført en høringsproces.

Der er indkommet en række høringssvar, som overordnet set bifalder forslaget, men som også indeholder bemærkninger, som vurderes at give anledning til at kvalificere udkastet.

Strategi for udbygning af frivillighedsindsatsen skal behandles i regionsrådet primo 2016.   

Ifølge en hensigtserklæring i budget 2015, skal der udarbejdes en strategi for udbygning af frivillighedsindsatsen, der bygger på Region Midtjyllands principper og gode råd for samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer.

Udkast til strategi for udbygning af frivillighedsindsatsen er tidligere drøftet på møde i RMU den 14. september 2015 og der er efterfølgende gennemført en høringsproces blandt HMU'er, frivillige organisationer samt bruger- og pårørenderåd i Region Midtjylland.

Høringsfristen var den 20. november 2015. Der er indkommet en række høringssvar, som overordnet set bifalder forslaget, men som også indeholder bemærkninger, som vurderes at give anledning til at justere udkastet.

På baggrund af de indkomne høringssvar er der udarbejdet vedlagte reviderede udkast til strategi, hvor ændringerne fremgår.

Der er i det reviderede udkast taget højde for mange af de fremsatte kommentarer og konkrete ændringsforslag fra høringssvarene.

Nogle bemærkninger i høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer, fordi pointen tydeligt fremgår af de aftalte principper, som strategien hviler på.

Et par enkelte høringssvar lægger op til nogle mere grundlæggende overvejelser om strategiens indhold og fokus, uden at det har medført, at der er taget højde for dem alle i det reviderede udkast. Dette blandt andet på grund af hensynet til lydhørheden og balancen i forhold til andre interessenters input og opbakning til strategien.

Spørgsmålet om, hvorvidt offentlige arbejdsgivere må tegne kollektive ansvars- og ulykkesforsikringer for frivillige, er rejst via Statsforvaltningen og forventes at blive behandlet af Social- og indenrigsministeriet primo 2016.  Langt størstedelen af de frivillige i Region Midtjylland er i dag tilknyttet en frivillig organisation, som har tegnet forsikringer.

Udkast til strategi for udbygning af frivillighedsindsatsen skal behandles i regionsrådet primo 2016.

Det er tanken, at den endelige strategi, de aftalte principper og en opdateret beskrivelse af de juridiske/forsikringsmæssige forhold samles i ét dokument/en samlet elektronisk pjece.

Der blev fra medarbejderside udtrykt ros til de rettelser og tilføjelser, der er lavet på baggrund af høringssvarene.

Der blev fra medarbejderside spurgt til, om der eventuelt også burde stå noget om trosneutralitet i strategien. Der var opbakning til, at det er tilstrækkeligt at fastholde formuleringen om, at det forventes at man optræder apolitisk og upartisk.

Der blev fra medarbejderside problematiseret nogle budskaber i høringssvaret fra Psykiatri- og Social, herunder overvejelser om at frivillige kunne hjælpe med at følge op på udeblivelser i ambulatorier samt hjælpe med opstart af genbrugsbutikker, som beboere kunne arbejde i. Gert Pilgaard forklarede, at psykiatrien har et stort problem med udeblivelser. Mange løsninger er forsøgt, men man har måttet erkende, at det ikke er nok med påmindelser mv. HMU har i den forbindelse forsøgt at tænke ud af boksen omkring samarbejde med tidligere patienter fx gennem Sind. Det er ikke sikkert, at der er potentiale i det. I Hornslet er der et behandlingssted for psykisk syge, og der er lavet en genbrugsbutik i byen, hvor de psykisk syge får mulighed for beskæftigelse. 

Konklusion

Der var opbakning til det reviderede udkast til strategi. Udkastet forventes at blive behandlet i regionsrådet 24. februar 2016.

• Høringssvar frivillighedsstrategi
• frivillighedsstrategi udkast

Der orienteres om den foreløbige status vedrørende implementeringen af spareplan 2015-2019 med fokus på de personalemæssige konsekvenser, herunder antallet af varslede medarbejdere til afskedigelse eller omplacering med væsentlig stillingsændring pr. 30. november 2015.

De fleste varslingsprocesser vedr. omplaceringer/afskedigelser i forbindelse med Spar1519 var iværksat med udgangen af september, jf. tidligere udsendte opgørelse pr. 30. september 2015. Der har kun været få yderligere varslinger til fratrædelse og omplacering i løbet af oktober. I Psykiatri og Social er processerne igangsat primo november 2015.

Der eftersendes en opdateret opgørelse pr. 1. december 2015.

Der vil blive udformet en samlet opdateret status inkl. nedlagte stillinger i begyndelsen af 2016, når hovedparten af opsigelsesvarslerne er udløbet.

Der henvises i øvrigt som tidligere til, at Koncern HR stiller et beredskab til rådighed som supplement til det lokale HR-beredskab i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere og ledere. Med dette beredskab kan både ledere og medarbejdere individuelt få støtte til her og nu at drøfte de dilemmaer og udfordringer, der måtte være i forhold til den konkrete opsigelse, og til at drøfte omstilling til fremtiden. Desuden rummer beredskabet en række tilbud til støtte for grupper af ledere og medarbejdere, afsnit og afdelinger i at håndtere omstillingsprocesserne både før, under og efter opsigelserne. Støtteforanstaltningerne i beredskabet er beskrevet på hjemmesiden: http://link.rm.dk/1EaooUF

Jørn Mørup orienterede kort om den opdaterede opgørelse pr. 1. december 2015 vedr. varslede omplaceringer og afskedigelser i forbindelse med Spar1519. Oversigten omfatter fortsat ikke Psykiatri og Social, da der pt. pågår partshøringer. Der blev henvist til den tidligere fremsendte oversigt over nedlagte stillinger, som også vil indgå i den endelige opgørelse over spareplanens personalemæssige konsekvenser, der vil blive udformet efter 1. kvartal 2016.    

Bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Regionens store geografi taget i betragtning kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er reelt at skrive, at ”endnu flere vil kunne nå at få tilbudt og acceptere en ny stilling før udløbet af deres varslingsperiode”.  

• Tallene i oversigten kan ikke umiddelbart genkendes for alle faggruppers vedkommende.

• Der er ønske om, at der med hensyn til fordelingen på faggrupper også laves en opgørelse i procent for at få indtryk af, hvor forholdsmæssig stor en andel af personalegrupperne de varslede udgør. Det er svært at forstå, at tallene over nedlagte stillinger fordelt på faggrupper ikke kan skaffes.

• Der ønskes en oversigt over fordelingen faggrupper imellem på de vakante stillinger, der er nedlagt.

• Det bør overvejes at supplere opgørelserne med antallet af fuldtidsbeskæftigede og udviklingen i antal ansatte over de seneste år.

• Der spares på vikarbureauer samtidig med, at mange timelønnede anvendes som vikarer. Der er et ønske om opgørelser over brugen af timelønnede.
  

Jørn Mørup henviste til, at antal fuldtidsbeskæftigede og antal ansatte fordelt på faggrupper fremgår af de årlige personaleredegørelser. Han oplyste endvidere, at tallene vedrørende antal nedlagte stillinger ikke er fordelt på faggrupper, idet det ikke er alle enheder, som har meldt tallene ind fordelt på faggrupper.

Konklusion

Oversigten skal betragtes som en mellemregning. Efter første kvartal kommer der en mere udførlig opgørelse.

(o)      

• Oversigt omplacering/afskedigelse - status 301115

Der orienteres kort om forventningerne til regnskab 2015.

Der gives en kort orientering om forventningerne til regnskab 2015 på baggrund af den seneste økonomirapportering.

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om forventningerne til regnskab 2015, hvor vi forventer et plus på cirka 80 mio. kr. Det er meget flot styret set i relation til den nuværende budgetlov.

De slides, som blev brugt i forbindelse med orienteringen, er vedhæftet referatet. 

Det blev fra medarbejderside henvist til udsigten til at overskud og stillet spørgsmål til, om der på nogle områder er sparet for hurtigt og afskediget for mange?

Jacob Stengård Madsen henviste til, at det er svært at styre i den nuværende situation, og et overskud i størrelsesorden 80 mio. kr. er ikke stort set i forhold til et budget på 23 mia. kr.  

Konklusion

Orienteringen om forventningerne til regnskab 2015 blev taget til efterretning.

• Slides forventet regnskab 2015 RMU 071215

På RMU's møde 14. september 2015 drøftedes registreringsudstyr i regionens biler. Et notat udarbejdet med afsæt i de spørgsmål, der blev stillet på mødet, vedlægges.

RMU drøftede registreringsudstyr i regionens biler på deres møde 14. september 2015. Der er udarbejdet et notat med afsæt i de spørgsmål, som blev stillet på mødet (vedlagt).

(Nina Skarum, personalejurist, Koncern HR, deltog under punktet).

Jacob Stengård Madsen henviste til det vedlagte notat med svar på en række spørgsmål om registreringsudstyr, som blev stillet på RMU-mødet 14. september 2015. Han understregede, at der med registreringsmulighederne ikke er tale om indførelse af et ”kontrolregime”.

Bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• I notatet står der, at det vil være mulig at spore regionens mobile enheder (Smartphones og tablets) med Mobile device managementsystemet, og at systemet er under installation. Hvad menes der med, at det er ”under installation”?

• Burde der ikke være en drøftelse inden installationen af registreringssystemet?
  
• Nogle medarbejdere har arbejdsgiverfinansieret telefon og Ipad. Er der planer om at man kan følge hvor disse befinder sig og gælder det også medarbejdernes fritid/privatliv?
  
• Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvad registreringsudstyret kan bruges til, inden det installeres.

• Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad vi vil med registreringsudstyret. Har arbejdspladsen fx behov for at vide, hvor en medarbejder geografisk set befinder sig?

• I Psykiatri- og Social har man været i kritiske situationer, hvor man gerne ville have kunnet se hvor medarbejdere befandt sig/anvendt et registreringssystem i forbindelse med medarbejdere, som har været savnet, mens de har været på arbejde.
  

Nina Skarum konstaterede, at der er usikkerhed omkring, hvad der ligger i at Mobile device managementsystemet er under installation, og hvad systemet kan og skal anvendes til. Der vil blive fulgt op på dette i forhold til It.    

Jacob Stengård Madsen henviste til, at der i notatet står, at der skal være et sagligt hensyn for at gøre brug af registreringsudstyr som kontrolforanstaltning. Er der bekymring og usikkerhed omkring mulighederne bør RMU have en drøftelse heraf igen på næste møde.

Konklusion

Der gives på næste RMU-møde 29. januar 2016 en opdateret status vedrørende mulighederne for brug af registreringsudstyr, og hvad det tænkes anvendt til.

(o) 

• Notat vedrørende registreringsudstyr
• Aftale om kontrolforanstaltninger

De første afdelinger flytter snart ind i nye hospitalsbygninger i Skejby, og dermed ændrer DNU-projektet sig fra at være et planlægnings- og byggeprojekt til også at være et flytte- og implementeringsprojekt. Derfor påtænkes det, at projektafdelingen for DNU med virkning fra den 1. august 2016 bliver en del af Aarhus Universitetshospital, og at afdelingen forankres som en stab på hospitalet. Regionsrådet er orienteret om den påtænkte ændring, og forslaget drøftes i de relevante MEDudvalg, inden direktionen træffer endelig beslutning om forslagets implementering.

Direktionen drøftede 10. november 2015 et forslag til organisatorisk forankring af Projektafdelingen for DNU på Aarhus Universitetshospital. Inden der træffes endelige beslutning om forslagets implementering vil den påtænkte ændring blive drøftet i de relevante MEDudvalg.

De første afdelinger flytter snart ind i nye hospitalsbygninger i Skejby, og dermed ændrer DNU-projektet sig fra at være et planlægnings- og byggeprojekt til også at være et flytte- og implementeringsprojekt. Projektet kommer dermed ind i en fase, som får afgørende indflydelse på hospitalets drift. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at ændre på Projektafdelingens organisatoriske tilknytning.

Ansvaret for planlægning og gennemførelse af byggeriet i Skejby har hidtil været placeret i en selvstændig projektafdeling med reference direkte til direktionen i Region Midtjylland.

Derfor foreslås det, at projektafdelingen for DNU med virkning fra den 1. august 2016 bliver en del af Aarhus Universitetshospital, og at afdelingen forankres som en stab på hospitalet. Projektdirektøren foreslås at indgå i centerledelseskredsen og referere til hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital. Projektdirektøren er fortsat økonomisk ansvarlig, og der vil forsat være en styregruppe med Ole Thomsen som formand.

Det foreslås endvidere, at Projektafdelingens ansvar med hensyn til etableringen af Nyt Psykiatrisk Center i Skejby fortsat varetages med direkte reference til koncerndirektøren med særligt ansvar for Psykiatri og Social og i tæt samarbejde med Psykiatri- og Socialledelsen.

Inden der træffes endelig beslutning om forslagets implementering vil den påtænkte ændring blive drøftet i HMU på Aarhus Universitetshospital og HMU for fællesfunktioner, stabe og Regional Udvikling, som Projektafdelingen hidtil har hørt under. Projektafdelingens LMU er orienteret om forslaget og vil forsat blive inddraget under den videre proces.

RMU og formandskaberne for de omtalte HMU'er vil blive orienteret om direktionens endelige beslutning, som forventes at blive truffet sidst på året.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Regionens interne vikarbureau "Vikar Region Midt" (VRM) har netop indgået kontrakt med tre eksterne firmaer om levering af vikarydelser. Samtidig er den faste medarbejderstab i VRM blevet tilpasset på grund af et fald i efterspørgsel i vikarydelser på det somatiske område. Disse to forhold har ingen umiddelbar sammenhæng, og der er således ikke sket ændringer i den måde, VRM leverer ydelser på. Baggrunden for det netop gennemførte udbud er, at de ydelser, der købes hos private vikarbureauer, samlet set har et omfang der medfører, at de skal konkurrenceudsættes. Det er 3. gang opgaven har været i udbud.

Regionens interne vikarbureau ”Vikar Region Midt” (VRM) har med virkning fra 1. november 2015 indgået kontrakt med tre eksterne firmaer om leverance af vikarydelser. Et af de tre vindende firmaer (Powercare) har i pressen orienteret om den kommende kontrakt, så man kunne få det indtryk, at de skulle levere alle fremtidige vikarydelser både i somatikken, i behandlingspsykiatrien og på det sociale område. De to øvrige private vikarbureauer, som regionen har indgået kontrakt med er Activ Care og Sygeplejerskernes Vikarbureau. De har også været med i de to foregående kontrakter, så det er kun Power Care, der er ny samarbejdspartner. Samtidig med kontraktindgåelsen har der været iværksat tilpasninger i den faste medarbejderstab i VRM, hvor der er varslet afsked eller omplacering af ca. 10 fastansatte. De to ting har imidlertid ingen umiddelbar sammenhæng.   

VRM gør opmærksom på, at der ikke er sket ændringer i den måde, VRM leverer ydelser på. Det betyder, at vikarydelser forsat skal bestilles hos VRM. VRM visiterer derefter vikarerne til opgaven. Først sikrer man sig, at de fastansatte i VRM får opgaver, dernæst forsøger man at dække opgaven med tilmeldevikarer og først hvis ikke det lykkedes, bruges de eksterne vikarbureauer.

Baggrunden for det netop gennemførte udbud er, at de ydelser, der købes hos private vikarbureauer, samlet set har et omfang der medfører, at de med jævne mellemrum skal konkurrenceudsættes. Det er således 3. gang opgaven har været i udbud for en 3-årig periode.  

VRM oplyser, at de gennemførte tilpasninger i den faste medarbejder stab i VRM hænger sammen med et fald i efterspørgsel i vikarydelser på det somatiske område, hvor der har været en nedgang i efterspørgselen på det somatiske område på ca. 40 %. Samtidig er bestillingerne på vikarer fra VRM blevet for kortere perioder og mere akutte. Derfor er det ikke muligt at sikre beskæftigelse til de fastansatte medarbejdere i samme omfang.

Der har i samme periode været en stigning i efterspørgsel på vikarer til psykiatri- og socialområdet, men der er ikke altid umiddelbart sammenfald mellem kompetencerne der efterspørges, og de kompetencer de fastansatte besidder. Derfor har denne stigning ikke kunnet afværge tilpasninger af den faste styrke.

Der er tilmeldt godt 200 SOSU assistenter og knap 200 sygeplejersker som tilmeldevikarer i VRM.

Der blev fremsat en række bemærkninger fra medarbejderside, som er opsummeret nedenfor:

• Punktet er sat på efter ønske fra medarbejderside, idet udbud skal omkring RMU. Det vurderes ikke at være i orden, at vi har et internt vikarbureau, som må afskedige medarbejdere, alt imens afdelingerne i somatikken bruger eksterne timelønnede vikarer.

• Der er udbredt brug af timelønnede fx indenfor serviceassistentområdet. Der er et stort ønske om en opgørelse over, hvor mange arbejdstimer der leveres af timelønnede.

• Alle hospitalerne blev før etableringen af det fælles vagtbureau spurgt, om de ville bruge ”Vikar Region Midt”. Emnet er relevant at tage op i RMU, da det er et fælles ansvar. Der må tages en beslutning om, hvorvidt vi ønsker og er i stand til at holde et internt vikarbureau i live eller ej.   

• Der er krav indenfor Psykiatri- og Social om, at vikarer skal have et konflikthåndteringskursus. Det har de private vikarbureauer svært ved at leve op til, de kan ofte ikke levere specifikke kompetencer.

• Der blev opfordret til - af hensyn til kvaliteten - at få informeret internt om de tre eksterne firmaer, som vandt udbuddet om levering af vikarydelser, og samtidigt kan det tydeliggøres, at vi har et internt vikarbureau.

Lisbeth Holsteen Jessen tilkendegav, at hun ikke kan genkende mønstret med flere timelønnede, men der er en dialog på hospitalet om ikke at bruge vikarer af hensyn til spareplanen.

Thomas Pazyj, som har været med til at starte regionens interne vikarbureau op, gjorde opmærksom på, at der ikke foreligger en aftale om, at man skal benytte vikarbureauet. Det er frivilligt, og det er derfor lokalt, man må tage drøftelsen om brugen af vikarer. Udbuddet vedrørende tilkøbet af eksterne vikarer, når opgaverne ikke kan løses af interne vikarer, vurderes ikke formelt at være et RMU-anliggende, da der er tale om en indkøbsaftale og krav om konkurrenceudsættelse.

Jacob Stengård Madsen konstaterede, at vi må se på, om der på en hensigtsmæssig måde kan kommunikeres yderligere om vores interne vikarbureau og de supplerende indkøbsaftaler med private bureauer. Den principielle bekymring, som rejses i forhold til grundlaget for behovet for ”Vikar Region Midt”, må man forholde sig til ledelsesmæssigt.

(o)

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning med de nævnte bemærkninger. 

Arbejdsmiljøkonference 2015 blev afholdt 8. oktober. Konferencen havde 670 deltagere og de primære målgrupper var RMU samt arbejdsmiljøgrupperne. Arbejdsmiljørepræsentanterne udgjorde ca. 47 % af deltagerne. Der blev udfyldt 363 evalueringskort, som gav konferencen en flot evaluering, idet de fleste besvarelser i forhold til konferencens form, indhold samt lokaler og forplejning lå i de to bedste svarkategorier.

Region Midtjylland afholdt 8. oktober Arbejdsmiljøkonference 2015 med titlen: Arbejdsmiljø og kerneopgave – Sammenhæng mellem kvalitet, produktivitet og arbejdsmiljø. Konferencen blev afviklet med en blanding af fælles oplæg i plenum og 8 involverende workshops, hvor gode eksempler fra arbejdspladser i Region Midtjylland blev præsenteret og lagde op til debat og videndeling. Konferencens primære målgrupper var RMU og arbejdsmiljøgrupperne.

Konferencen havde 670 deltagere, heraf udgjorde arbejdsmiljørepræsentanterne omkring halvdelen. Der blev udfyldt 363 evalueringskort. Inden for de adspurgte områder lå rigtig mange besvarelser i de to bedste svarkategorier – form (88 %), indhold (71 %), lokaler (86 %) og forplejning (93 %).

Det samlede resultat af evalueringen fremgår af vedlagte bilag.

På baggrund af opfordring fra RMU var der på konferencedagen opstillet 16 stande omhandlende en bred vifte af arbejdsmiljøemner med relation til konferencens tema. Standende var generelt godt besøgt.

Orienteringen blev taget til efterretning.

• Bilag - Evaluering af Arbejdsmiljøkonference 2015

Sundhedsstyrelsen igangsatte en revision af den eksisterende specialeplan i 2014. Første del var en revidering af vejledningerne for de enkelte specialer, og anden del drejer sig om at søge om at måtte varetag de forskellige specialfunktioner. Regionsrådet skal i december 2015 beslutte, hvilke funktioner der skal søges til hvilke hospitaler i regionen. Der vil på mødet kort blive orienteret om revision af specialeplanen.   

Baggrund og tidsplan

Sundhedsstyrelsen igangsatte i januar 2014 en revision af den eksisterende specialeplan.

Første del af revisionen var en revidering af vejledningerne for de enkelte 36 specialer. Vejledningerne specificerer, hvilke funktioner der er specialiserede, og hvad en afdeling/et hospital skal kunne for at måtte varetage funktionen. Dette arbejde, der har meget faglig karakter, blev afsluttet i maj 2015. Der deltog en lægefaglig repræsentant for Region Midtjylland i hver af de 36 grupper. Arbejdet blev også fulgt i Klinikforum, hvor de lægefaglige direktører sidder, og Region Midtjylland havde mulighed for at give bemærkninger. Sundhedsstyrelsens oplæg til arbejdet var, at det kun er en revision, og dette fremgår i det store hele også af resultatet. Der er altså rigtig meget, der er som hidtil, og mange ændringer er præciseringer.

I juni 2015 begyndte anden del af revisionen af specialeplanen, der handler om, at regionerne og privathospitalerne skal søge om at måtte varetage de forskellige ca. 1000 specialfunktioner. Tilgangen til dette arbejde med at beslutte, hvilke funktioner der skal søges til hvilke matrikler, har været, at der kun skal ske ændringer, hvis et hospital i dag ikke har kunnet varetage en funktion på tilstrækkeligt højt niveau, eller hvis der i de senere år er sket en stor faglig udvikling, der betinger, at der ud fra faglige hensyn bør ske ændringer. Udgangspunktet for arbejdet har altså været at bibeholde det eksisterende, men mindre noget særligt talte imod det.

Denne tilgang betyder, at den kommende specialevejledning – forudsat Sundhedsstyrelsen imødekommer Region Midtjyllands ansøgninger - ikke vil medføre store ændringer ude på afdelingerne.

Enkelte afdelinger kan opleve, at der er en funktion eller to, de ikke længere må varetage. Typisk fordi de pågældende funktioner er ændret fra at være hovedfunktionsniveau til at være regionsfunktionsniveau eller fra at være regionsfunktionsniveau til at være højt specialiseret. Det giver i sådanne situationer ikke altid mening, at regionen søger funktionen til den eller de matrikler, der før varetog dem. Der er også i ganske få tilfælde en afdeling, der mister en funktion, fordi hospitalet selv har erkendt, at man ikke kan leve op til de krav, der stilles for at varetage funktionen.

Der vil også være nogle afdelinger, der får tilført en eller flere nye funktioner. Enkelte funktioner er således skiftet fra at være regionsfunktion til at være hovedfunktion, og regionen har også i en række tilfælde valgt at søge en funktion til en afdeling, der ikke havde den tidligere.

Samlet set er det vurderingen, at der er tale om små ændringer. Ændringer, der kan få betydning for indholdet af enkeltpersoners arbejdsopgaver, men ikke for størrelsen eller det generelle billede af en afdeling. Det skal dog ikke underkendes, at det at miste en funktion, kan opleves som en stor ændring. Nogle af disse lidt større ændringer følger ikke nødvendigvis direkte af specialeplanlægning, men er resultatet af andre beslutninger, herunder tidligere udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen. Endelig skal man være opmærksom på, at hvis Sundhedsstyrelsen siger nej til mange eller særligt kritiske ansøgninger fra Region Midtjylland vil det kunne mærkes på afdelingerne.

I Region Midtjylland håndteres arbejdet med specialeplanen i regi af Klinikforum, hvor alle de lægelige direktører deltager. Specialerådene, det sygeplejefaglige specialeråd og det terapeutfaglige specialeråd er blevet hørt ad to omgange i processen, og derudover er enkelte specialeråd blev spurgt om deres rådgivning til bestemte spørgsmål.

Regionsrådet skal 16. december 2015 på oplæg fra administrationen beslutte, hvilke funktioner der skal søges til hvilke hospitaler i Region Midtjylland. Den samlede ansøgning skal sendes 15. januar 2016. Herefter har Sundhedsstyrelsen afsat fem måneder til at vurdere ansøgningerne og seks måneder til indsigelser og vurdering af indsigelserne, inden de udmelder en ny specialeplan i december 2016.

Uddybende om baggrund og formål

Den nuværende specialeplan er fra 2010. Specialeplanen skal vurderes regelmæssigt med henblik på, at planen følger med udviklingen, og at eventuelle uhensigtsmæssigheder i den nuværende plan bliver vurderet.

Specialeplanlægningen og fordelingen af specialfunktioner er vigtig for regionen og for de enkelte hospitaler. Det skal dog understreges, at også hovedfunktionsniveauet har stor faglig værdi og udgør langt den største del af hospitalernes aktivitet.

Det er Region Midtjyllands ambition forud for ansøgningsprocessen, at det med den fremtidige fordeling af specialfunktioner i regionen fortsat vil være muligt at tilbyde patienterne den rigtige kvalitet i behandlingen og gode sammenhængende forløb.

Der arbejdes i forlængelse heraf ud fra følgende grundlæggende principper for ansøgningsprocessen:

• På et overordnet plan er det Region Midtjyllands målsætning, at specialeplanen generelt bidrager til den videre udvikling og fremtidssikring af hospitalsvæsenet i regionen. Herunder er det et klart mål, at specialeplanen også fremadrettet understøtter Region Midtjyllands plangrundlag og bæredygtigheden af akuthospitalerne samt Diagnostisk Center og Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. Det anerkendes dog, at specialeplanen på nogle punkter kan vise sig at blive styrende for regionens planer.   
• Aarhus Universitetshospital er den primære ramme om regionens højt specialiserede kliniske virksomhed, og at det derfor er et fokusområde, at det sikres, at Aarhus Universitetshospital dækker samtlige specialer på et højt specialiseret niveau, og at så mange specialiserede funktioner, som det er fagligt relevant, tildeles Aarhus Universitetshospital.
   
• Det er et klart mål, at der også fremadrettet og med den kommende specialeplan er mulighed for at tilrettelægge gode og hensigtsmæssige patientforløb. Der kan således være patientkategorier, for hvem der er et særligt behov for, at hensynet til gode patientforløb og nærhed prioriteres. Region Midtjylland vil i sådanne situationer arbejde for, at regionshospitalernes får mulighed for at varetage specialfunktioner - og at der etableres det nødvendige faglige samarbejde mellem hospitalerne.

Der vil indledningsvist være et kort oplæg om revision af specialeplanen ved kontorchef Charlotte Toftgård Nielsen.

Charlotte Toftgård Nielsen, kontorchef i Sundhedsplanlægning, orienterede kort om revisionen af specialeplanen.

Der er langt hen ad vejen lagt op til at bevare status quo, og der er således ikke lagt op til at flytte funktioner bortset fra tre tilfælde, som følger af spareplanen. På ortopædkirurgisk og mammakirurgisk område skal der måske ske ændringer senere.

Oplæg om revision af specialeplan er på vej gennem det politiske system, hvorefter der i tredje fase følger dialog med Sundhedsstyrelsen. De berørte afdelinger vil blive involveret i de videre processer.

Konklusion  

Orienteringen blev taget til efterretning.

Akuthospitalerne har i en årrække arbejdet med at skabe bedre akutte patientforløb. Fra 2013 er indsatsen sket i regi af et fælles Akutprogram. Akutprogrammet beskriver vision, mål og strategiske indsatser på området

Region Midtjylland har siden 2007 arbejdet med omstilling af sundhedsvæsnet med henblik på samling af indgangene for de akutte patienter og omlægning af de interne arbejdsgange på akuthospitalerne. Begge dele med henblik på at skabe bedre forløb for akutte patienter.

Fra 2013 er regionens arbejde med implementering af akutkonceptet forankret i et Akutprogram. I 2013 og 2014 var Strategisk Sundhedsledelsesforum styregruppe for Akutprogrammet. Fra 1. januar 2015 er der etableret en selvstændig styregruppe for Akutprogrammet. Den regionale Akutstyregruppe (i daglig tale Akutstyregruppen) har koncerndirektør Ole Thomsen som formand. Øvrige medlemmer er regionsdirektør Christian Boel, lægefaglig direktør Hospitalsenhed Midt Christian Møller-Nielsen, sygeplejefaglig direktør Psykiatri og Social Claus Lassen Graversen, sygeplejefaglig direktør Hospitalsenheden Horsens Inge Pia Christensen, lægefaglig direktør Hospitalsenheden Vest Jens Fris Bak, lægefaglig direktør Regionshospitalet Randers Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør for Præhospitalet Per Sabroe Nielsen og sygeplejefaglig direktør Aarhus Universitetshospital Vibeke Krøll. Kommissorium vedlagt som bilag. Akutstyregruppen har arbejdet med en række indsatsområder, der beskrives nærmere nedenfor.

I løbet af de seneste år er der etableret hospitalsvisitationer på alle de fem akuthospitaler - nogle har været i gang længe, andre er først startet fra 1. juni 2014. Hospitalsvisitationerne fungerer som de praktiserende lægers indgang til hospitalet i forbindelse med al indlæggelse af akutte patienter i Region Midtjylland. Hospitalsvisitationerne har også en aktiv rolle i forbindelse med booking af subakutte tider som alternativ til indlæggelse.

I løbet af 2013 og 2014 har hospitalerne arbejdet med omlægning af vagtplaner mv. med henblik på at sikre, at de akutte patienter altid kan mødes af en relevant speciallæge. Fra 1. maj 2014 har der således i alle akutafdelinger værende døgndækkende tilstedeværelse af speciallæge i akutvagt. Vagten har kun i nogen grad kunnet dækkes af akutafdelingernes egne speciallæger. Der har derfor i varierende grad været behov for at involvere speciallæger fra andre af akuthospitalernes afdelinger for at dække akutvagten. Fra 1. november 2014 har akuthospitalerne udover døgndækkende tilstedeværelse af speciallæger i akutafdelingerne også sikret døgndækkende tilstedeværelse af speciallæger i intern medicin. Akutstyregruppen har på sit seneste møde besluttet deadlines for døgndækkende tilstedeværelse af henholdsvis speciallæger i kirurgi og speciallæger i ortopædkirurgi. Akutstyregruppen har også besluttet en deadline for, hvornår man på alle de fem akuthospitaler skal have en minimumsdækning svarende til 12 fuldtidsstillinger for speciallæger i alle de fem akutafdelinger. De konkrete deadlines fremgår af milepælsplan, der sammen med øvrige milepæle på sundhedsområdet behandles af Strategisk Sundhedsledelsesforum i december 2015.

Fra 2015 har akutstyregruppen i overensstemmelse med Sundhedsaftalen fokus på det tværsektorielle samarbejde omkring de akutte patienter. Dette afspejles også i Akutstyregruppens milepælsplan, som behandles i Strategisk Sundhedsledelsesforum som ovenfor beskrevet. De tværsektorielle milepæle er også vedtaget i Sundhedsstyregruppen.

I 2014 har også været nedsat en regional arbejdsgruppe, der har set på, hvordan man bedst muligt kan modtage patienter med akutte psykiatriske problemstillinger i akutafdelingerne på linje med patienter med akutte somatiske problemstillinger. Formålet er at bidrage til, at de psykiatriske patienter samlet set får en bedre helbredstilstand. Modtagelse af patienter med psykiatriske problemstillinger på linje med øvrige akutte patienter skal bidrage til, at patienterne får vurderet både somatik og psykiatri, når de indlægges akut. Fra 1. oktober 2015 modtages patienter med akutte psykiatriske problemstillinger i akutafdelingen i Randers på linje med øvrige akutte patienter. Med henblik på at sikre fælles læring på tværs i regionen er der reserveret forskningsmidler til området. I den forbindelse er etableret et følgeforskningsprojekt, der kan følger processen i Randers.

Derudover er der arbejdet med udvikling af fælles input til procesdelen af de regionale triagekort, herunder fælles blodprøvepakker, koblet op på konkrete symptomområder. Disse forventes implementeret i e-dok inden jul.

Henover foråret har akutstyregruppen arbejdet med mission, vision og mål for de akutte patientforløb. Mission, vision og mål er vedlagt, og vil blive præsenteret på mødet. Vision og mål er også udgangspunkt for den fælles ramme for Akutprogrammet. Rammen er vedlagt som bilag. Der henvises i øvrigt til hjemmesiden Akuthospitalet: www.ah.rm.dk. 

Christian Møller-Nielsen orienterede kort om status for implementeringen af akutkonceptet for Region Midtjylland og præsenterede mission, vision og mål for de akutte patientforløb.

De slides, som blev brugt i forbindelse med orienteringen, er vedhæftet referatet. 

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

• Er der lavet milepæle for andre faggrupper udover speciallæger, fx omkring kompetenceudvikling mv.? Der er også mål for lægesekretærer og sygeplejersker Regionens akutuddannelse er nu dækkende på landsplan. Der er lavet en kompetenceprofil, som bygger på teori T. Der blev desuden henvist til, at der er nedsat en HR-akutgruppe. Alt relevant materiale kan ses på hjemmesiden Akuthospitalet: www.ah.rm.dk.  

• Er der en deadline for indfrielsen af mission, vision og mål? Det er de aftalte milepæle, som definerer målsætningerne. Akutafdelingerne forsøger at komme i fælles fodslag.

• Hvordan tænker man arbejdsmiljø ind i forhold til fx vold? Der har været meget opmærksom på arbejdsmiljøet i forhold til de psykiatriske patienter, som nu også skal ind gennem akutafdelingerne. Bl.a. er der kommet flere psykiatriske sygeplejersker, og det er også en fordel, at der altid er mange på arbejde.

• Det er et paradoks, at alle ønsker mere specialiserede behandlingstilbud, mens vi går imod en mere bred tilgang, hvor vi mødes i akutafdelingen af en person, som kan tage sig af det hele. Det er nogle fine milepæle, men der er et strukturelt problem omkring antallet af speciallæger og de øvrige garantier, som vi skal opfylde. Der har været problemer med rekruttering af speciallæger til akutafdelingerne.

• Gevinsten er, at man tidligt bliver set af en akutlæge samtidig med, at der er mange andre kompetencer på hospitalet, som akutlægen kan trække på. Der er rekrutteringsudfordringer i forhold til nogle specialer, og der er overvejelser om et akutmedicinsk speciale.  

• Hvornår vil RMU blive involveret i forhold til, at vi er på vej væk fra Den Danske Kvalitetsmodel? Andre regioner har allerede taget initiativ til drøftelser i MED-regi. RMU vil blive inddraget, så snart det giver mening. Lige nu er det ikke muligt at vurdere, hvor det lander. Vi ved pt. ikke, hvad der sker på nationalt plan.

Konklusion

Orienteringen om implementeringen af akutkonceptet blev taget til efterretning. Emnet vil blive taget op igen på et senere møde.

(o)

• Kommissorium Akutstyregruppe
• Mission og Vision for de akutte patientforløb RM
• Akutprogram Region Midtjylland. 17. september 2015
• Slides Akutprogram RMU 071215

Mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne mv. De foreløbige punkter til kommende RMU-møder er oplistet i sagsfremstillingen.

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet RMU ønsker videreformidler til HMU'erne, Midtnyt mv.

Der er foreløbigt følgende emner udover de faste punkter på de kommende RMU-møder:

29. januar:

• Drøfte udkast til Region Midtjyllands politik for grunduddannelse
• Evaluering af retningslinjer om sporbarhed og emneidentifikation
• Drøftelse af koncept for Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering
• Orientering om status vedr. anbefalinger om overbelægning
• Orientering om anvendelse af de personalepolitiske puljer i 2015 og prioritering af puljerne i 2016

28. april:

•  Forberedelse af møde med forretningsudvalget 17. maj
•  Planlægning af RMU´s døgnseminar i juni

9.-10. juni:  

• Årlig arbejdsmiljødrøftelse
• Årlig drøftelse af Det Sociale Kapitel

 
15. september:

• Orientering om partikelterapi

• Forberedelse af møde med forretningsudvalget 11. oktober

1. december:

 Det blev aftalt, at der skal kommunikeres om følgende fra dagens møde:

• Koncept for trivselsundersøgelser og lederevalueringer drøftes igen i RMU 29. januar 2016.
• Der var opbakning til det reviderede udkast til strategi for samarbejdet med frivillige, som forventes at blive behandlet i regionsrådet 24. februar 2016.
• Der vil blive udformet en samlet opgørelse over spareplanens personalemæssige konsekvenser efter 1. kvartal 2016.
• Brugen af registreringsudstyr vil blive drøftet igen på RMU-mødet 29. januar 2016.
  

Processen omkring revision af specialeplanen kører videre. De berørte afdelinger vil blive involveret.

Orienteringen om foreløbige punkter til kommende RMU-møder blev taget til efterretning.

Ingen bemærkninger.

Det blev fra medarbejderside foreslået at organisere møderne mellem forretningsudvalget og RMU på en anden måde – både med hensyn til form og rammer. Der er fortsat ønske om en dialog med politikerne. Der blev orienteret om, at formandskabet i RMU er begyndt at gøre sig nogle tanker om dette, og det vil blive vendt både på et kommende formandskabsmøde og på et RMU-møde forud for næste møde mellem RMU og forretningsudvalget.