Dagsordner-referater

Dagsorden godkendes.

Dagsorden godkendes.

Dagsordenen blev godkendt.

Der lægges op til, at RMU på mødet drøfter udkastet til sparekatalog samt høringssvarene fra HMU'erne, og at medarbejdersiden på den baggrund eventuelt afgiver et høringssvar.

Der vil på mødet blive givet en kort præsentation af hovedlinjerne i sparekataloget og høringssvarene, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Fristen for et eventuelt supplerende høringssvar er 13. maj 2015. (Medarbejdersiden i RMU har 7. maj 2015 fremsendt et høringssvar vedr. spareplan 2015-2019).  

Alt materiale vedr. spareplanen kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside: www.spar1519.rm.dk

Der er udarbejdet et udkast til sparekatalog 2015-2019, som er sendt i høring i HMU'erne i perioden 27. april til 8. maj 2015.

Der lægges op til, at RMU på mødet drøfter udkastet til sparekatalog samt høringssvarene fra HMU'erne, og at medarbejdersiden på den baggrund eventuelt afgiver et supplerende høringssvar.

Der vil på mødet blive givet en kort præsentation af hovedlinjerne i sparekataloget og høringssvarene, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Fristen for et eventuelt høringssvar er allerede 13. maj, da det skal fremsendes til regionsrådets budgetseminar 20. maj 2015 sammen med høringssvarene fra HMU'erne.

(Medarbejdersiden i RMU har 7. maj 2015 fremsendt et høringssvar vedr. spareplan 2015-2019).

Alt materiale vedr. spareplanen kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside: www.spar1519.rm.dk, hvor der findes en oversigt over og link til samtlige spareforslag.

De indkomne høringssvar vil blive lagt på Region Midtjyllands hjemmesiden under ovenstående link, og HMU-høringssvarene vil blive fremsendt til RMU 8. maj 2015.

(Per Grønbech, økonomidirektør, deltog under punktet).

Ole Thomsen opsummerede kort hovedbudskaberne i de indkomne høringssvar. Der peges i en del høringssvar på den korte tidsfrist og det meget omfattende høringsmateriale. Der er anerkendelse af de problemer og økonomiske udfordringer, som regionen står overfor. Fra kommunernes side er der fokus på, om regionen er tilstrækkelig opmærksom på overgangene mellem sektorer. Der er bekymring for, om vi kan efterkomme intentionerne i bl.a. Sundhedsplanens spor På patientens præmisser, og hvor meget vi går på kompromis med kvaliteten. Hospitalerne og HMU’erne fokuserer i deres høringssvar på bekymringer omkring personaleforhold, uddannelses- og udviklingsmuligheder samt det pres, som hospitalerne er udsat for i forvejen. Der er bekymring for arbejdsmiljøet. Der er en anerkendelse af, at der er gjort meget for at finde besparelser udenfor klinikken. Nogle er betænkelige ved, om man går for hårdt til værks under spor 6.

Christian Boel opsummerede en række hovedbudskaber fra eksterne samarbejdspartnere. Kommunernes svar er noget forskellige, hvilket er naturligt, da der er stor forskel på, hvordan spareforslagene påvirker de enkelte kommuner. Regionens geografiske balance adresseres også i høringssvarene samt det tværsektorielle samarbejde. Kommunerne er klar til at trække i arbejdstøjet, når spareplanen er godkendt. I forhold til praksissektoren er der kommet et langt høringssvar fra PLO, som er meget differentieret. Noget er de meget positive overfor, andet mener de er overenskomststridigt. Nogle brugerorganisationer anerkender ny måde at tænke på inden for psykiatrien med hensyn til brugerstyrede senge (hotelsenge), men der er bekymring for antallet af senge.

Bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:  

Der blev indledningsvist fra medarbejderside gjort opmærksom på, at de på deres formøde alene havde drøftet høringssvar fra MEDsystemet med fokus på høringssvar fra HMU’er og CMU’er.

Medarbejdersiden udtrykte stor forundring over, at høringsfristen blev forlænget to timer efter fristens udløb og stillede spørgsmålstegn ved, hvor det stiller RMU som MED-udvalg. Det er meget uacceptabelt, da RMU tidligere netop har bedt om en længere høringsperiode. Bo Johansen udtrykte forståelse herfor og forklarede om baggrunden for udmeldingen fra politisk side om, at høringssvar fra eksempelvis en kommunalbestyrelse som ikke havde kunnet nå at fremsende høringssvar inden 8. maj ville kunne eftersendes.

Det blev fra medarbejderside understreget, at det udfordrer MED-systemet, når en politiker allerede nu går ud i pressen og siger, at der ikke vil blive sparet på akutsystemet. Høringen kommer derved til at virke som en pseudoproces. Spørgsmålet er, om MED-aftalen kan overholdes, og om dagens møde og mødet 19. maj med forretningsudvalget giver mening. Hvordan behandler RMU høringssvar, som kommer ind efter RMU-mødets afholdelse? Der bør sendes et klart budskab til politikerne om, at sådan en udmelding ikke er rimelig og ordentlig overfor medarbejderne.

Bo Johansen svarede, at RMU forholder sig til de spareforslag, som er udarbejdet af administrationen og drøfter dem på baggrund af de indkomne HMU-høringssvar. Høringssvar fra fx en ekstern samarbejdspartner, som måtte blive indsendt efter fristen 8. maj, vil indgå i høringsmaterialet til politikerne - uden at blive behandlet i forskellige fora ligesom de øvrige svar - og blive lagt på hjemmesiden. De opridsede problematikker kan fint tages op på mødet med forretningsudvalget 19. maj.

Der blev fra medarbejderside kort redegjort for nogle af de generelle bekymringer de ser i HMU-høringssvarene:

1) Reduktion af sengepladser er en kæmpestor udfordring på grund af overbelægning og presset arbejdsmiljø. Tænkes der for meget ”one size fits all” omkring senge fx i forhold til psykiatrien?

2) 75/25 modellen til beregning af de budgetmæssige konsekvenser.

3) Samspillet med kommunerne.

4) Kvalitetsperspektivet – hvad forstår vi egentlig ved kvalitet. Det handler ikke alene om afregning af DRG, men om den hele patient.

5) Det er påfaldende, at alle HMU’er påpeger, at de er meget hårdt ramt.

6). Det er påfaldende, at der er en masse besparelser, som der ikke er sat områder på.

7) Der mangler et udviklingsperspektiv i spareforslagene, hvilket er en kæmpe udfordring.

Der blev desuden fra medarbejderside givet udtryk for, at nogle af besparelsesforslagene overlapper de besparelser, som allerede er igangsat på hospitalerne. Meget af materialet er uklart, og mange sætter spørgsmålstegn ved, om det er de korrekte tal, som ligger til grund for forslagene, og om hvor meget der skal spares. 75/25 modellen skaber splitting mellem medarbejderne i organisationen, hvilket er meget alvorligt.

Ole Thomsen henviste til, at det er en stor udfordring at lave så store spareforslag uden at der opstår forskellige opfattelser og en vis splittelse og oplevelse af uretfærdighed. Mange har måttet ”sluge kameler” i forbindelse med at lave spareforslagene, og det popper op nu. Spareplanen overlapper nogle af de nuværende lokale effektiviseringskrav. Hospitalsledelserne har sagt, at vi må se, hvordan det kan løses – ikke at det er umuligt.

Christian Boel bemærkede, at der er stor opmærksomhed på sengereduktioner og det sammenhængende sundhedsvæsen. I forhold til akutområdet skal vi høste nogle af gevinsterne af samarbejdet med kommunerne. Det er en forudsætning for de psykiatriske hotelsenge, at der sker en sammenkædning i forhold til kommunernes indsats samt en række støtteforanstaltninger. Med hensyn til fejlagtige tal, så er der forskellige opfattelser af, hvorvidt det handler om forkerte tal eller snarere om manglende supplerende oplysninger (tal som har været for indforståede). Der er en opgave i at få bragt et fyldestgørende billede, hvilket er helt naturligt i så stor en spareplan.

Per Grønbech forklarede kort om baggrunden for 75/25 modellen, som vurderes at være den bedst anvendelige regneregel i den nuværende situation. Det er dog forståeligt, at den ikke altid opfattes som retfærdig eller rimelig i de lokale berørte enheder. Med hensyn til, at alle besparelser endnu ikke er fordelt på konkrete områder, så er størstedelen på områder, hvor man er ret sikre på, at besparelserne vil kunne findes fx indenfor spor 6.

Det blev fra mange på medarbejderside fremhævet, at så voldsomme nednormeringer ikke kan gennemføres uden det får negativ indvirkning på kvaliteten. Kvalitetsmålene kommer til at fremstå som laveste fællesnævner, ikke som noget man stræber efter. Det er frustrerende, at det fremstår som om, at ændringerne ikke vil få betydning for kvaliteten og uddannelsen af personalet. Forhåbentligt kikker man på de mange høringssvar, der også kommer fra de faglige selskaber fx omkring radiologiske undersøgelser til akutte patienter. Spareplanen bærer præg af, at man ser meget på de politiske budskaber, og taberen er den ældre medicinske patient og de psykiatriske patienter.

Bo Johansen forklarede, at der er lagt vægt på forskellige aspekter omkring kvaliteten i forbindelse med udformningen af spareforslagene. Der er i spareplanen stor fokus på at opretholde patientsikkerhed og behandlingskvalitet, men det betyder ikke at der ikke vil kunne opleves negative konsekvenser med hensyn til serviceniveau, tryghed mv. Han gav udtryk for, at splitting også bekymrer ham, og at det ligger direktionen meget på sinde at undgå det.

Der var en længere drøftelse af kvalitetsbegrebet, som opsummeres i det følgende.

Det blev fra medarbejderside understreget, at det må siges højt, at serviceniveau og tryghed vil blive forringet på nogle området, så personalet - og også resten af befolkningen og politikerne - ved det. Ellers virker det som om budskabet, der bliver sendt ud til arbejdspladserne er, at nogen har et indtryk af, at der er hundredvis af medarbejdere, som ikke er effektive samtidig med, at de i praksis oplever at have meget travlt. Det virker voldsomt provokerende, når der i sparekataloget står, at mange forslag ikke har betydning for kvaliteten.

Det blev fra medarbejderside understreget, at nærhed og omsorg altid vil være en del af kvaliteten, og at det også er afgørende i forhold til medarbejdernes trivsel. Der blev henvist til, at sammenhængen mellem trivsel, kvalitet, produktivitet og effektivitet er forskningsmæssigt dokumenteret. Det er vigtigt, at vi er meget tydelige med, hvad vi vil med kvalitet, og at vi har et fælles billede af, hvad patienterne kan forvente.

Det blev endvidere fra medarbejderside bemærket, at de frygter, at besparelserne vil udmønte sig i, at den enkelte frontmedarbejder selv vil komme til at stå med den konkrete prioritering i forhold til den enkelte patient.

Ole Thomsen forklarede, hvorfor der er lagt op til, at det på nogen områder vil være nødvendigt med serviceforringelser for patienterne, som ikke er livstruende. Nogle steder i spareforslagene skulle der nok have stået ”måske” ingen kvalitetsmæssige forringelser.

Bo Johansen sagde, at han var enig i, at serviceaspekter også er væsentligt, og at der er overlap og sammenhænge mellem de forskellige kvalitetsaspekter. Han henviste til, at definitioner og fokus med hensyn til kvalitet og servicemål løbende udvikler og forandrer sig, og til at det må medgives, at der kan være sammenhæng mellem stress og kvalitet. Der har på nogle områder været sat fokus på, hvordan vi anvender ressourcerne mest effektivt, men det må bestemt ikke opfattes som om, at nogen har indtryk af, at der går en masse medarbejdere rundt, som ikke er effektive.

Lisbeth Holsteen Jessen gav udtryk for, at hun forstår mange af bekymringerne, men at der også ligger potentialer i at udvikle nye arbejdsgange og indføre ny teknologi, og at regionen er godt på vej. Besparelserne skal omsættes lokalt, og rigtig meget vil kunne lykkes i samarbejde med patienter og klinikere.

Vibeke Krøll henviste til, at det kan være gavnligt at tænke i tre dimensioner af kvalitet (patientoplevet samt behandlings- og organisatorisk kvalitet). Nogle gange kan vi finde inspiration til at gøre tingene anderledes og billigere, når vi har dialog om det med patienterne.

Henning Vestergaard understregede, at vi er nødt til at være sammen om det her, ellers kan det ikke lade sig gøre. Nogle gange er vi også nødt til at drøfte, hvad ”god nok kvalitet” er, og om der er noget vi har overdimensioneret. Alle er enige om, at spareforslagene er meget voldsomme. Han udtrykte ønske om at hjælpe hinanden og en dialog om, hvad der kan gøres bedre, hvad vi kan holde op med at gøre, om der er glemt noget i spareforslagene mv.

Der blev fra medarbejderside tilkendegivet, at vi altid har været gode til at hjælpe hinanden. Det er væsentligt at få italesat, hvad vi skal og ikke skal. Nogle gange skal ledelsen gå foran, da de har ledelsesretten. Det er vigtigt, at der er enighed om, hvad kvalitet er, og man har et fælles billede af, hvad borgere og patienter kan forvente, når de træder ind ad døren. Så bliver det meget nemmere at være fælles om besparelserne. Der ligger en retorisk udfordring i at få forklaret, hvad vi forstår ved kvalitet.

Bo Johansen konstaterede, at dialogen i RMU er både vigtig og betryggende. Den afspejler – selvom kanterne bliver trukket lidt skarpt op indimellem – at vi er enige om, at vi gerne vil et godt sundhedsvæsen, hvor vi leverer en god kvalitet. Det er væsentligt med langsigtede sigtemål som fokuseringen på patientens præmisser mv.

Der blev fra medarbejderside givet udtryk for, at alle godt ved, at arbejdsmiljøet vil blive berørt og komme voldsomt under pres. Vi skylder hinanden at gøre opmærksom på, hvad den gentagne usikkerhed gør ved os.

Der blev fra medarbejderside endvidere givet udtryk for, at det er bekymrende, at der ikke bliver gjort noget ved den virkelige synder – de stigende medicinudgifter. Hvad sker der om to år, når de er steget endnu mere, skal vi så i gang igen?

Bo Johansen bemærkede, at der faktisk er en del forslag vedrørende medicinområdet. Det er korrekt, at det er en problemstilling, som vi ikke kan løse regionalt, og det er et etisk dilemma, at vi kan mere, end vi har råd til. Der er også mange andre etiske dilemmaer, som man kommer til at forholde sig til i årene fremover.

Der blev fra medarbejderside henvist til, at vi også skal huske på den demografiske udviklings betydning for medicinudgifterne.

Det blev fra medarbejderside tilkendegivet, at en samling af radiologisk vagtberedskab i Aarhus vil få stor betydning for Vest, da mange ting ikke længere kan gøres om natten. Også samling af klinisk mikrobiologi og patologi mv. gør det svært at se visioner i forhold til DNV-Gødstrup.

Der blev fra medarbejderside givet udtryk for bekymring for flytningen fra Vest med hensyn til rehabilitering/neurologiske patienter, som vil kunne skabe en pukkel af patienter og dermed ventetid. Man må hele tiden have øje for spareforslagenes konsekvenser for andre. Der blev endvidere givet udtryk for en bekymring for de svage borgere uden talerør.

Det blev på mødet oplyst fra medarbejderside, at pågældende var blevet orienteret om, at nogle ledere på afdeling M AUH Risskov allerede skulle være blevet opsagt på grund af spareplanen. Gert Pilgaard oplyste, at han ikke kendte til disse opsigelser. Sagsforløb er efterfølgende undersøgt nærmere. Det kan konstateres, at forløbet baserer sig på en kommunikationsmæssig misforståelse, hvor nogle ledere har fortalt om deres egen position i spareplanen, hvilket er blevet opfattet som om, de havde modtaget deres opsigelse. Det sidste er ikke tilfældet.

Det blev fra medarbejderside bemærket, at det kunne være skønt, hvis man kunne være mere visionær i besparelsesforslagene.

Der blev fra medarbejderside spurgt til, om et evt. tilskud til de stigende medicinudgifter mv. i forbindelse med de kommende centrale økonomiforhandler vil blive modregnet i spareforslagene. Bo Johansen tilkendegav, at det vil han forvente at det vil. Alt hvad der evt. kommer ind ved forhandlingerne med regeringen forventes at kunne medvirke til at nedskrive sparekravene. Hvis der kommer nye penge har det stor betydning, om de vil blive givet som et engangsbeløb eller varigt.

Det blev fra medarbejderside afslutningsvist bemærket, at medarbejdersiden godt ved, at det ikke har været nemt at udforme sparekataloget. RMU er stedet, hvor de skarpe holdninger og kritiske spørgsmål skal præsenteres. Debatten skal også forstås i den kontekst, at alle medarbejdere har haft adgang til sparekataloget, og at de medarbejdere, som besparelserne har konsekvenser for, er meget usikre og bekymrede.

Konklusion:

Udkast til sparekatalog samt høringssvar fra HMU'erne blev drøftet.

Referat af mødet udsendes inden mødet med forretningsudvalget 19. maj 2015.

Medarbejdersiden i RMU udarbejder ikke yderligere høringssvar end det allerede fremsendte, men budskaber fra dagens drøftelser vil kunne tages op på mødet med forretningsudvalget 19. maj 2015.

• RMU samt HMU´erne
• CMU´erne samt Præhospitalet

Forberedelse af mødet mellem forretningsudvalget og RMU 19. maj 2015 drøftes kort.

Forberedelse af mødet mellem forretningsudvalget og RMU 19. maj 2015 drøftes kort.

Der er lagt op til at drøfte spareplanen og de indkomne høringssvar fra MED-systemet på mødet, hvor der vil være mulighed for at uddybe og debattere nogle af medarbejderrepræsentanternes bemærkninger til spareforslagene.

Punktet blev drøftet i forbindelse med punkt 3 på dagsordenen. Budskaber fra dagens drøftelser vil kunne tages op på mødet med forretningsudvalget 19. maj 2015, og udkast til referat fra dagens møde skal foreligge senest mandag.

Ingen bemærkninger.