Dagsordner-referater

Deltagere ved mødet:

Lederside:

Ole Thomsen (koncerndirektør), Christian Boel (koncerndirektør), Poul Michaelsen (hos-pitalsdirektør, Hospitalsenheden Vest, Michael Braüner Schmidt (lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt), Jonas Dahl (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Gert Pilgaard (direktør, Psykiatri- og Social), Helle Dybkjær (ledende ergoterapeut, Hammel Neurocenter), Ditte Hughes, (afdelingschef, Koncern HR), Jørn Mørup (afdelingschef, Koncern HR), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).

Medarbejderside:  

Anja Laursen (kredsformand, DSR), Jette Ohlsen (sektorformand, FOA, Aarhus), Mette Thomsen (regionsformand, Dbio), Jette Nielsen (regionsformand, Kost og Ernærings- forbundet), Nethe Lunden (faglig sekretær 3F), Rene Lodal Christensen (socialpædagog, Granbakken), Henrik Ørskov (sygeplejerske, Risskov), Elin Randrup (SOSU-assistent, Hospitalsenheden Vest), Helle Engelsen (sygeplejerske, Regionshospitalet Viborg), Lise Lotte Christensen (Regionshospitalet Silkeborg), Pirkko Dinnesen (sygeplejerske, Regi-onshospitalet Randers), Kirsten Ægidius (fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital), Lene Buhl (sekretær, Hospitalsenhed Midt), Vibeke Grusgaard Andersen (ergoterapeut, Psykiatri og Social), Lene Buhl Carstensen (lægesekretær, Regionshospitalet Viborg), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, Aarhus Universitetshospital), Mikkel Seneca (reservelæge, Aarhus Universitetshospital), Therese Simonsen Straarup (reservelæge, Aarhus Universitetshospital), Peter Hansen (fuldmægtig, Regionshuset Viborg), Rose-Marie Mollerup (psykolog, Risskov) Kirsten Hansen (sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital), Marianne Kirk-Thomsen (oftalmologiassistent, Regionshospitalet Holstebro), Maria Gaden Bjerre (jordemoder, Regionshospitalet Randers), Jens Boe Krag (plejer, retspsykiatrien, Risskov), Ole Echers (konsulent, Regional Udvikling).  

Afbud til mødet:

Jacob Stengaard Madsen (regionsdirektør).

Øvrige deltagere:

Per Grønbech, programchef (punkt om projekt "professionel vareforsyning"), Dorte Christensen, afdelingschef Indkøb og Medicoteknik (punkt om ny indkøbs- og udbudspolitik),  Anja Amdisen, specialkonsulent, Koncernkommunikation og Nina Skarum, personalejurist, Koncern HR (punkt om Politik for billed- og lydmedier), Mette Jensen, økonomidirektør, Koncernøkonomi (punkt om forventet  regnskab for 2016), Anne Domino, journalist, Koncernkommunikation.   

Dagsorden godkendes.

Dagsorden godkendes.

Christian Boel var mødeleder i Jacob Stengaard Madsens fravær.

Dagsordenen blev godkendt.

Referat fra mødet 15. september 2016 er vedlagt.

Referat fra mødet 15. september 2016 er vedlagt.

Referatet blev godkendt.

• Referat_150916_Endeligt

Frem mod 2020 er der forudsat betydelige effektiviseringer på indkøbsområdet. Effektiviseringerne skal findes ved dels øget anvendelse af udbud og dels ved etablering af en ny vareforsyning.

I maj 2016 er der etableret en midlertidig projektorganisering, der skal opbygge en "professionel vareforsyning" i regionen.

Allerede i forbindelse med omstillingsplanen 2010/2011 blev det besluttet, at en privat logistikpartner skal drive et fælles varelager for hospitalerne samt sikre transporten af varer fra et regionslager og ud til hospitalerne.

På baggrund af denne beslutning blev der indgået en aftale med Freja Transport & Logistic. Aftalen udløb 31. maj 2016.

Aftalen med Freja blev ikke forlænget, fordi udgifterne til drift af lageret var for høje, og med den eksisterende kontrakt var det vanskeligt at sikre den fornødne udvikling. Hertil kom at regionens eget bidrag til en professionel vareforsyning var utilstrækkeligt.   

Det er fortsat vurderingen, at etableringen af en mere professionel vareforsyning kan bidrage med effektiviseringer på 75 mio. kr. Hertil kommer, at øget anvendelse af udbud på indkøbsområdet kan bidrage med yderligere 225 mio. kr. frem mod 2020.  

Regionsrådet godkendte den 26. februar 2016, at aftalen med Freja ikke blev forlænget. Samtidig blev det besluttet, at der laves en midlertidig organisering af varelagerfunktionen, med henblik på at opgaven med etablering af et effektivt regionslager konkurrenceudsættes inden for to år, dvs. senest sommeren 2018.

I maj 2016 blev der etableret en midlertidig projektorganisering. Målbilledet for projektet er nærmere beskrevet i vedlagte notat.

For yderligere beskrivelse af projektet henvises til: http://intranet.rm.dk/indkob/professionel-vareforsyning/

På RMU-mødet den 1. december 2016 vil programchef Per Grønbech orientere om projektet, og det videre forløb.

Det anbefales, at RMU drøfter, om der skal udpeges to medarbejderrepræsentanter til at følge projektet.

HMU/CMU er opfordret til at drøfte konsekvenserne af omstillingen, og herunder sikre at de relevante LMU'er også involveres.

Per Grønbech, programchef, orienterede om projektet og det videre forløb.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt referatet som bilag.  

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

·        Et smallere varesortiment, hvor alle bruger samme vare til samme opgave, vil kræve en længere proces i forhold til at afprøve produkter og inddragelse af brugergrupper. Der er eksempler på regionale aftaler, som har gjort, at vi i den sidste ende sidder med et dyrere produkt.

·        Det er vigtigt at lytte til og inddrage brugerne. Der er eksempler på, at de regionale aftaler er gået galt, og der har været problemer med produkterne.  

·        Jo større beløb, man laver aftaler for, jo billigere. Vil det ikke kunne føre til monopollignende tilstande? Risikoen for monopoldannelse drøftes på nationalt plan og hører primært til på det niveau, hvor man drøfter fælles udbud på tværs af regionerne.

·        Hvordan implementerer vi en god kultur omkring anvendelse af procedurerne for, hvad man gør, når et produkt ikke er i orden?

·        Tænker vi også arbejdsmiljø helt ud i forhold til de personer, som skal håndtere varerne – fx størrelse og vægt? Det kunne fx være billigere at købe større enheder. Projektet stopper populært sagt ved hospitalsrampen. Ansvaret vil være hos dem, som bestiller varerne hos leverandøren. Det må   
således være brugergrupperne.

·        Der er stor opmærksomhed på dette aspekt i arbejdsmiljøorganisationen. Det er vigtigt, at vi tænker arbejdsmiljø hele vejen rundt.

·        Hvad sker der, hvis man ikke kan finde pengene til projektet? Er det i givet fald de enkelte hospitaler, som skal levere pengene? Det vil det være, men der er i vid udstrækning tale om en videreførsel af Spar1519. Og vi er rigtig godt på vej.

·        Medarbejdersiden anbefalede, at der udover to medarbejderrepræsentanter suppleres med en arbejdsmiljørepræsentant.

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning. Det blev besluttet, at der udover to medarbejderrepræsentanter også udpeges en arbejdsmiljørepræsentant til at følge projektet. Følgende er udpeget: Nethe Lunden, Lise Lotte Christensen og Kirsten Hansen.
(o)

• inddragelse MEDudvalg ifm etablering af ny vareforsyning
• brev til formændene for HMU
• Professionel vareforsyning - oplæg RMU Per Grønbech

Der er udarbejdet udkast til en ny indkøbs- og udbudspolitik, som har været i høring. Der er fortsat lagt op til, at der lægges stor vægt på sociale klausuler samt medarbejderhensyn- og inddragelse igennem MEDsystemet i forbindelse med konkurrenceudsættelse. Procedureretningslinjerne vedrørende drøftelse af større omstillingsprojekter, inkl. udbud/udlicitering mv. gælder fortsat.

Der vil på mødet blive givet en uddybende orientering om baggrunden for udkastet og en orientering om de indkomne høringssvar og opfølgning. Eventuelt supplerende bemærkninger fra RMU vil kunne indtænkes i den videre proces.

Der er udarbejdet udkast til en ny indkøbs- og udbudspolitik. Udkastet skal imødekomme øgede besparelseskrav til regionen i de kommende år samt et generelt øget fokus på regionernes serviceydelser fra centralt hold. Disse krav er beskrevet og stillet i økonomiaftalen for 2017 og de nye nationale målsætninger for indkøbsområdet for 2016-2020.

De væsentligste ændringer i udkastet er:

Tjenesteydelsesområdet bliver som udgangspunkt centraliseret som den største ændring. Dette er med henblik på at kunne opnå kravene til besparelser og sikre, at alle besparelser bliver indberettet på en ensartet måde, der tilsvarer den, der bliver benyttet i alle regionerne. Det er i dag svært at få et samlet overblik over området i regionen, og der er derfor lagt op til at få styringen ét sted fra.

• Der vil umiddelbart efter vedtagelsen blive påbegyndt en implementering med alle relevante parter for at få skabt det nødvendige samarbejde på området.

• Indkøb og Medicoteknik vil i umiddelbar forlængelse af vedtagelsen af politikken indkalde til møder med berørte stabe.

• Alle af regionen vedtagene procedure, politikker m.v. vil fortsat blive inddraget og overholdt i udbudsprocesserne som det er tilfældet i dag. Der sker ingen ændring i berørte områder ved den ændrede indkøbs- og udbudspolitik.

Indkøbs- og udbudspolitikken er skrevet med henblik på at være let læselig og forståelig for alle. Det betyder, at den er skåret ned i omfang. Fokus er på, hvor kompetencerne er placeret i regionen, hvem den er gyldig for og kort om de udbudskriterier regionen ligger vægt på.

• Målsætninger og andre konkrete overvejelser, der vedrører udbud vil fremover blive skrevet ind i et strategipapir og relevante retningslinjer med henblik på at gøre revidering af disse mere løbende og fleksible. Disse vil blive forelagt ledelsessystemet.

• Et strategipapir forventes forelagt kort efter vedtagelsen af den nye indkøbs- og udbudspolitik.

Sociale klausuler og medarbejderinddragelse

Der er fortsat lagt op til, at der lægges stor vægt på sociale klausuler samt medarbejderhensyn- og inddragelse igennem MEDsystemet i forbindelse med konkurrenceudsættelse.  Der er i forbindelse med overvejelser om udbud fortsat lagt op til behandling i relevante MEDudvalg.

De procedureretningslinjer, der tidligere er aftalt i RMU, vedrørende drøftelse af større omstillingsprojekter, inkl. udbud/udlicitering mv. gælder fortsat. Link: http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/politikker-og-retningslinjer/personalepolitik/omstillingsprojekter-herunder-i-forbindelse-med-udbud-udlicitering-mv/   

Høring   

Udkast til en ny indkøbs- og udbudspolitik blev sendt i høring 3. oktober 2016 igennem ledelsessystemet og RMU med henblik på at kunne få sagen på regionsrådet 21. december 2016. Der var høringsfrist 11. november 2016.

Der vil på mødet blive givet en uddybende orientering om baggrunden for udkastet og en orientering om de indkomne høringssvar (vedlagt) og opfølgningen herpå.
  

Vedlagt udkast til ny indkøbs- og udbudspolitik.

Dorte Christensen, afdelingschef Indkøb og Medicoteknik, orienterede om baggrunden for udkastet til en ny indkøbs- og udbudspolitik og de indkomne høringssvar.  

En af grundene til, at politikken er revideret, er oprettelsen af Regionernes Fælles Indkøb (RFI), som omfatter alt fra hospitals- og operationsudstyr til kontorartikler, fødevarer, ambulancetransport mv. Formålet med RFI er at sikre, at flere og flere af disse varer og tjenesteydelser købes ind i fællesskab. RFI har haft stor fokus på vareydelser, men nu kommer tjenesteydelser også med.

Det har vist sig, at indkøb af tjenesteydelser foregår meget decentralt her i regionen. Spørgsmålet er, om vi får det konkurrenceudsat, som vi skal. Når udgiften er over 1 ½ mio. kr. skal der ske konkurrenceudsættelse. 

Den store ændring i forhold til den ny politik om indkøbs- og udbudspolitik er, at tjenesteydelsesområdet bliver centraliseret. Politikken har været sendt i høring, og vi har fået nogle gode input, som er indarbejdet i politikken.

Det er meget vigtigt med brugerinddragelse. Og med centraliseringen bliver der ikke mindre brugerinddragelse. I øjeblikket har Indkøb- og Medicoteknik en dialog med alle hospitalsledelser og er i gang med at få etableret en runde i stabene, så vi kan få fundet ud af, hvordan centraliseringen skal implementeres. Centraliseringen skal ske i et tæt samarbejde med brugerne, og der er udarbejdet retningslinjer for brugerinddragelse.

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

·         Politikken bør drøftes igen i RMU, inden den går i regionsrådet, så RMU kan se, hvordan de indkomne høringssvar tænkes indarbejdet i politikken. Ikke mindst set i forhold til høringsvaret fra Præhospitalet og Hospitalsapoteket.

·         Dorte Christensen gjorde opmærksom på, at alle bemærkningerne er indarbejdet i politikken. Det er skrevet ind, at lægemiddelområdet ikke er indeholdt. Præhospitalet kører videre, som det hele tiden har gjort. It-området er det område, hvor der sker mest, og Indkøb- og Medicoteknik er i dialog med dem. Indkøb- og Medicoteknik skal alene hjælpe med det juridisk faglige.

·         Det er svært at forholde sig til politikken, når RMU ikke har set den udgave, hvor høringssvarene er indarbejdet. I den tidligere politik stod der meget mere om arbejdsmiljø. Dorte Christensen gjorde opmærksom på, at der er skrevet mere ind om arbejdsmiljø i den tilrettede udgave.

·         Politikken bør deles op i både en udbuds- og indkøbspolitik. Den bør evt. også udbygges, da den er blevet meget tynd. 

·         Når der tales om tjenesteydelser, tænker man på medarbejdere. Skal vi være bange for, at det koster stillinger? Der står ikke noget om, at vi skal udlicitere mere end tidligere i politikken. Vi skal samle nogle indkøb på tjenesteydelsesområdet.

·         Hvad med det udstyr på hospitalerne, som er forskelligt i dag – skal man have samme udstyr? Vi ser også på, om vi kan lave nogle standardiseringer vedrørende vores udstyr. Det vil dog tage noget længere tid at få gennemført. Fx er vi gået fra 30 til 5 sprøjtepumper.

·         Det er godt, at der sker en centralisering af området, så det er bestemte medarbejdere, som sidder med området, og der derved sker en professionalisering.

·         Er der undtagelser, hvor man kan sætte sig udenfor Indkøbs- og udbudspolitikken fx Hospitalsapoteket og vikarbureauet? Der er som nævnt en undtagelse på lægemiddelområdet, som allerede er meget centraliseret. Derudover er hele anlægsområdet, herunder rådgivningsdelen undtaget.

Anlægsprojekter bliver altid konkurrenceudsat. Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at der er en udbudsstrategi. Der skal også laves en strategi for indkøbsområdet.

Konklusion

Det blev besluttet, at den reviderede indkøbs- og udbudspolitikken med de indarbejdede bemærkninger fra høringssvarene skal drøftes igen på RMU-mødet 6. februar 2017. Øvrige relevante dokumenter, herunder retningslinjer for brugerinddragelse og udbudsstrategien omtalt på RMU-mødet, skal vedlægges sagsfremstillingen. Dorte Christensen vil deltage i mødet 6. februar 2017. Den politiske proces bliver udsat til efter drøftelsen i RMU.

• Udkast til ny indkøbs- og udbudspolitik 2016
• Høringssvar_Indkøbspoltik

Der lægges op til, at Region Midtjyllands politik for billed- og lydmedier justeres. Der tilføjes et afsnit om, at medarbejdere ikke må tage fotos, lyd mv. uden samtykke. Desuden er afsnit om fotos af medarbejdere på skærme m.v. revideret. Der lægges op til, at tidligere foreslået afsnit vedr. medarbejderes brug af mobiltelefoner og IPads til at optage udgår. I stedet bemærkes i politikken at: "Området vedrørende medarbejderes optagelser med mobiltelefoner og IPads, i de tilfælde, hvor fotografering er klart defineret som en del af arbejdsopgaven, er under afklaring". Øvrige kommentarer på RMU-mødet 15. september giver ikke anledning til yderligere justering af politikken.

Der lægges op til, at Region Midtjyllands politik for billed- og lydmedier justeres.

Medarbejderrepræsentanter fra RMU, Henrik Ørskov og Ole Echers, har på møde 30. maj gennemgået og drøftet politikken med administrationen, herunder de punkter, der blev drøftet af RMU på møde 28. april 2016.

På RMU-møde 15. september 2016 blev politikken igen drøftet, og det blev konkluderet, at der skulle ses nærmere på punkt 2 i sagsfremstillingen vedr. medarbejderes brug af mobiltelefoner og Ipads til at optage, hvorefter politikken igen skulle forelægges RMU.

Der foreligger nu nyt udkast, der er revideret i forhold til punkt 2 i sagsfremstillingen, og det er tilføjet, at politikken er justeret 1. december 2016. Øvrige revideringer nævnt nedenfor blev fremlagt allerede på mødet 15. september.

Følgende afsnit i politikken er revideret:

1. I afsnittet "Generelt om fotografering på regionens matrikler" (s. 3) er teksten:

"Som medarbejder eller leder må man IKKE tage fotos, lyd eller filme patienter, brugere m.fl., med mindre fotografering er klart defineret som en del af arbejdsopgaven. Således må medarbejdere og ledere ikke optage, vise, videregive eller offentliggøre private film, fotos eller lyd af patienter, brugere m.fl."

Tilføjelsen er en beskrivelse af gældende regler. Der har konkret været episoder, hvor medarbejdere uden samtykke har fotograferet patienter. Det ønskes derfor tydeliggjort i politikken, at dette ikke må ske.

2. Afsnit vedrører medarbejderes brug af mobiltelefoner m.v. til at filme m.v. Det blev på mødet 15. september konkluderet, at der skulle ses nærmere på dette punkt.

Der er nu foretaget en vurdering: Problematikken er kompleks og kræver en nærmere udredning, før der kan konkluderes. Der kan ikke forventes en endelig afklaring inden for kort tid.

På den baggrund foreslås at følgende forslag til afsnit udgår:

"Man må som medarbejder eller leder IKKE lave film, fotos eller lyd af patienter, brugere, medarbejdere m.fl. på sin arbejdsmobiltelefon, Ipad m.v. eller på sin private mobiltelefon, IPad m.v.  Foto, lyd eller filmoptagelser som er klart defineret som en del af arbejdsopgaven må alene ske med udstyr, der opfylder de It-sikkerhedsmæssige krav." (s. 3)

I stedet foreslås følgende tekst i politikken:

"Området vedrørende medarbejderes optagelser med mobiltelefoner og IPads i de tilfælde, hvor fotografering er klart defineret som en del af arbejdsopgaven, er under afklaring".

3. Afsnittet om fotos af medarbejdere på skærme mv. og krav til samtykke (s. 5) er desuden revideret – dette er sket på baggrund af administrationens juridiske vurdering.

4. Desuden er der tilføjet et eksempel med bruger, der videoovervåger i eget hjem (s. 8).

5. Herud over er der foretaget en række mindre justeringer.

RMU-repræsentanter og administration har i forbindelse med revideringen drøftet muligheder for at synliggøre og anvende politikken og lægger op til, at RMU tager en kort drøftelse heraf.

På møde 15. september kom der en række yderligere bemærkninger til politikken. Disse er revurderet, men giver ikke anledning til yderligere justering, hvilket forklares nedenfor:

a) Implikationerne i forhold til klinisk logistik bør også undersøges nærmere. Lægerne tager også fotos af patienter.

Kommentar: Dette vil være en del af afklaringen vedr. punkt 2.

b) Meget af RMU's input fra mødet 28. april er taget med i revisionen. Det vil dog være en fordel at skrive mere om, hvad man må, idet det kan forvirre rent formidlingsmæssigt, når der står så meget om, hvad man ikke må.

Kommentar: Vurderingen er, at det i disse tilfælde i politikken ikke vil være hensigtsmæssigt for kommunikationen af  bl.a. det juridiske grundlag, at  omformulere til, hvad man må.

c) Der mangler måske også noget om de etiske overvejelser fx patienternes mulighed for at sige til og fra. Bliver de overhovedet spurgt og bør de ikke det?

Kommentar: I indledningen til politikken bemærkes at "Politikken omfatter ikke direkte patientens forhold. Derfor er disse forhold ikke udfoldet i politikken. Af kommissorium for politikken fremgår, at anledningen til politikken var et behov fra medarbejderside for at vide, hvordan medarbejder er stillet, når det handler om retningslinjer for brug af billeder/video af medarbejdere.

Man må lokalt forholde sig til de etiske overvejelser i forhold til borgerne, og herunder forhold omkring samtykke om billeder/video i forbindelse med behandling mv.

For mere information om politik og overordnede retningslinjer for mediernes adgang til at filme, fotografere eller interviewe patienter henvises til Region Midtjyllands politik "Patienten i pressen".

d) Måske skal politikken deles op i forhold til personale og patienter, og de etiske overvejelser der er.

Kommentar: Som nævnt har politikken fokus på forhold for medarbejdere og er således allerede afgrænset.

e) Der kan eventuelt beskrives  nogle eksempler.

Kommentar: Der henvises til eksempelsamlingen i politikken, der kan udbygges i  forbindelse med en senere afklaring af forhold vedr. medarbejderes brug af mobiltelefoner og Ipads til at optage.

Vedlagt revideret politik (afsnit og sætninger med rettelser er fremhævet med grøn markering i teksten og kommentarer til ændringerne ses af kommentarfelterne).

(Anja Amdisen, specialkonsulent, Koncernkommunikation og Nina Skarum, personalejurist, Koncern HR, deltog under behandlingen af punktet).

Christian Boel henviste til sidste RMU-møde 15. september 2016, hvor RMU havde ønsket en uddybning om optagelser med mobiltelefoner og iPads indarbejdet i politikken. Det er dog så kompliceret et område, at det må afvente en nærmere afklaring. Der er tale om et dynamisk dokument, som udvikler sig løbende i takt med de nye tekniske muligheder.

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

·         Det er blevet en meget fin og tydelig politik. Alligevel var der på medarbejdersidens formøde spørgsmål til de etiske overvejelser vedrørende patienterne. Det skal ikke skrives ind i politikken, men bør på en eller andet måde omtales i forbindelse med udsendelse af politikken. Der blev henvist til, at der var en klinisk/etisk komite i det tidligere Aarhus Amt, og måske burde vi overveje noget lignende.

·         Da spørgsmålet blev rejst var det netop for at få nogle regionale præciseringer, og nu kommer det så tilbage til det lokale niveau. Der er i øjeblikket ingen klinisk/etisk komite, hvor man kan drøfte det.

·         Vi bør også tale om arbejdsmiljø og patientsikkerhed. HMU'erne og CMU'erne har drøftet det her i flere år, og vi bør derfor ikke sende drøftelsen retur til dem.

·         Spørgsmålet er, om politikken er tilstrækkelig dynamisk. Omkring fokus på skærme i det lukkede rum (koordinatorrum), så er der behov for billeder med fulde navn på de ansatte. Ude på gangene, hvor der kommer pårørende og patienter, kan det godt kun være billede og fornavn.

·         Da vi drøftede politikken på sidste RMU-møde, var det patientperspektivet, som vi tog afsæt i i forhold til billeder af fx et leje. Politikken bør opfordre til, at man anbefaler en drøftelse af de etiske aspekter i de enkelte HMU'er.

·         Det ville være godt, hvis vi kunne lave politikken mere værdibaseret, så vi ikke skal ind og lave instrukser. Der kunne henvises til, hvor man kan henvende sig for at få hjælp ved konkrete problemstillinger.

·         Der er faktisk ros til, at der står helt konkret i politikken, hvad man skal og ikke skal – må og ikke må. Det er godt i en travl hverdag. Den tidligere forside på politikken var rigtig god og hjælpsom.

·         Kunne vi ikke ændre overskriften på politikken, så man kan se, at politikken handler om personale?

·         RMU bør godkende politikken, som den foreligger, da der er mange juridiske aspekter, som er væsentlige at få formidlet ud i organisationen. Vi kan opfordre til, at man lokalt bør overveje en række etiske forhold.

·         Vi har talt om denne politik i flere år og måtte erkende, at vi ikke kunne skrive den hurtigt nok i forhold til udviklingen på området. Der står vi stadig. Det lokale MED-system må være med til at drøfte politikken og de etiske overvejelser. Politikken bør kommunikeres ud nu.

Konklusion

Justeringen af Politik for billed- og lydmedier blev taget til efterretning. Den foreliggende politik er det bedste bud, vi har pt. Den skal ud og imødekommer et behov hos personalet. RMU opfordrer til, at politikken drøftes lokalt i MED-systemet. Der opstilles nogle støttespørgsmål til denne drøftelse fx i forhold til de etiske overvejelser. Overskriften skal ændres, så det fremgår, at politikken gælder personalet.  

• Politik for billed og lydmedier RMU 011216

Medarbejdersiden har fremsat ønske om en drøftelse af målet på 80 pct. fuldtidsansatte i Region Midtjylland i 2021, herunder hvordan eventuelle udfordringer med at få allerede deltidsansatte op på fuld tid mv. håndteres.

Der gives på mødet en kort orientering om status.

Medarbejdersiden har fremsat ønske om en drøftelse af målet på 80 pct. fuldtidsansatte i Region Midtjylland i 2021, herunder hvordan eventuelle udfordringer med at få allerede deltidsansatte op i tid og øvrige udfordringer håndteres.

Politik om fuld tid er vedtaget af Danske Regioners bestyrelse, og regionerne skal implementere politikken i perioden 2014-2021. Politikken og implementeringen af den har tidligere været drøftet i RMU 5. december 2013 og 11. september 2014.

I forbindelse med implementering af politikken om fuldtid i 2014 besluttede direktionen, at implementeringen skulle tage afsæt i følgende konkrete initiativer:

1. På de regionale arbejdspladser opslås ledige stillinger fremadrettet som udgangspunkt på fuldtid under skyldig hensyntagen til lokale forhold og udfordringer i relation til arbejdstilrettelæggelsen, normeringsforhold, økonomi osv.

2. Direktionen henstillede samtidig, at driftsenhederne generelt er opmærksomme på politikken om fuldtid og arbejder hen imod en større andel af fuldtidsansatte og gjorde samtidig opmærksom på de forpligtelser, der følger af centrale aftaler om at tilbyde deltidsansatte flere timer, når muligheden byder sig i forbindelse med stillingsledighed.

3. Som led i implementeringen af politikken om fuldtid på de enkelte driftsenheder henstillede direktionen, at konkrete tiltag drøftes med de stedlige tillidsrepræsentanter og de lokale MED-udvalg.

4. Udviklingen i andelen af deltidsansatte i de enkelte driftsenheder følges løbende af direktionen og medtages bl.a. i den årlige personaleredegørelse.

Direktionen forudsatte samtidig, at implementeringen af politikken fortrinsvis sker i forbindelse med naturlig afgang, og at ingen medarbejdere vil få forøget arbejdstiden mod eget ønske, samt at bestræbelserne på at forøge andelen af fuldtidsbeskæftigede frem til 2021 i det hele taget udfoldes med respekt for Region Midtjyllands Personalepolitik/ Livsfasepolitik.

Koncern HR bemærker, at udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede siden 2014 har været påvirket af især to faktorer, nemlig

dels at fastansatte timelønnede medarbejdere med under 8 timers ugentlig beskæftigelse pr. 1. september 2014 skulle overgå til månedsløn som en konsekvens af implementeringen af et EU-direktiv og

dels at gennemførelsen af spareplan 2015-2019 visse steder har givet udfordringer i forhold til arbejdet med at forøge andelen af fuldtidsstillinger.

Emnet har senest været drøftet i HR-/Personalechefkredsen den 14. november 2016.

Generelt er hospitalerne opmærksomme på, at stillinger som udgangspunkt skal opslås på fuld tid. I praksis giver denne forudsætning dog anledning til visse udfordringer, bl.a. fordi der ikke altid kan skabes økonomi til at opslå ledigblevne deltidsstillinger på fuld tid, og fordi ansøgere til opslåede fuldtidsstillinger ikke sjældent stiller som en forudsætning for ansættelse, at de kan ansættes på mindre end 37 timer ugentligt.

Hertil kommer, at medarbejdere og ledere værdsætter den fleksibilitet, der er forbundet med at være på deltid, og herunder mulighederne for at påtage sig ekstra vagter, jfr. også den gennemførte spørgeskemaundersøgelse i tilknytning til implementeringen af politikken.

Endvidere blev der peget på, at det, især inden for det sociale område, vil afstedkomme dilemmaer i forhold til arbejdstilrettelæggelsen, hvis alle stillinger besættes på fuld tid.

Der vedlægges en oversigt over udviklingen. Det bemærkes særligt, jfr. tabel 3, at ud over at den samlede andel af fuldtidsbeskæftigede er steget, har andelen af deltidsbeskæftigede bevæget sig hen imod deltidsansættelser med et højere timetal, d.v.s. mod ansættelser med et timetal på mellem 32 og 36.

For deltidsansatte med et ugentligt timetal mellem 0 – 19 timer er andelen steget. Det skyldes udelukkende, at timelønnede med under 8 timers ugentlig beskæftigelse fra 1. september 2014 skulle overgå til månedsløn.

Jørn Mørup orienterede kort om status. Det går den rigtige vej omend i et beskedent tempo. Ser vi på, hvordan det ser ud, hvis vi ser på gruppen, som ligger lige under fuld tid (32-36 timer), er vi faktisk oppe på 85 pct. af de ansatte.  

Politikken om fuld tid har været drøftet med HR-cheferne. De enkelte enheder har forskellige initiativer i gang fx har Hospitalsenhed Midt strammet op efter at have drøftet politikken i deres MED-system. Tendensen er, at andelen af fuldtidsansatte vokser i alle enheder.

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

·         Fuldtidsstillinger er en ret, ikke en pligt. Vi hører i tiltagende grad historier som, at man tilbyder fuldtidsstillinger sammensat af flere forskellige deltidsstillinger, som tilsammen giver 37 timer. Vi hører også, at man nogle steder anbefaler nedsat tid, da man ikke skal forvente at kunne klare den pågældende stilling på fuld tid.

·         Det dur ikke, hvis vi organiserer os sådan, at vagtbelastningen bevirker, at vi ikke kan holde til fuld tid.

·         Økonomien kan ifølge HR-cheferne bevirke, at man må skrue flere stillinger sammen for at få en fuldtidsstilling.

·         Der er også ledere, som siger, at ansatte på deltid ikke kan få flere timer, selvom der er ledige timer. Det er således ikke alle, som mener, at vi skal spørge hele vejen rundt blandt ansatte på nedsat tid om, hvorvidt de ønsker flere timer, når der opslås en stilling.

·         Da vi startede dialogen om fuld tid var det for at øge udbuddet af arbejdskraft. Kan vi lave nogle projekter i HR, hvor vi ser på de her områder? Kan det organiseres på en anden måde fx omkring arbejdstilrettelæggelsen?

·         Der arbejdes meget med implementering af politikken om fuld tid på hospitalerne. Det er dog mere komplekst end som så og ikke noget, som vi kan klare med et snuptag. Nogle advarer om, at det ikke må blive en pligt at være på fuld tid. I forhold til personaleomsætning hører vi sjældent, at folk rejser på grund af manglende fuld tid, det er mere vagtbelastningen. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne kommer til deres ledelser med konkrete problemer vedrørende fuld tid. Der er ikke meget RMU kan gøre ved det.

·         Hvis alle ledere kender til politikken, hvordan kan man så varsle ned i tid i forbindelse med besparelser? Det går direkte imod politikken om fuld tid. Hvad skal man som tillidsrepræsentant gøre, når man gør en leder opmærksom på, at det ikke går i forhold til politikken, og de så gør det alligevel?

·         Vi bør satse meget på de nyuddannede, så de kommer ud på fuld tid fra en start og ikke vænner sig til nedsat tid.

·         Det er meget uheldigt, når vagtbelastning eller arbejdsmiljø gør, at man ikke kan holde til at komme på fuld tid. Ved fusionen i 2007 kunne vi dog se, at den ene del af regionen i høj grad var på fuld tid, mens den anden del var på nedsat tid. Der er også meget kultur forbundet med det her. Vi skal være med til at understøtte en anden kultur.

·         Mange medarbejderne er godt tilfredse med den nuværende balance. Vi skal passe på ikke at skubbe alt for hårdt på. 
  

Konklusion

Orienteringen om status blev taget til efterretning. Drøftelsen om fuld tid er ikke uden dilemmaer. Lederforum for HR bør også fremadrettet interessere sig for området. Der vil på et senere tidspunkt komme en status på RMU igen.

(o)

• Udviklingen i andelen af fuldtids-deltidsansættelser

Der er fra medarbejderside gjort opmærksom på en række problemstillinger i forbindelse med overgangen til den Fælles it-platform (FIP) i relation til kontorpakker. I nærværende orientering redegøres for status på kontorpakker.

It og Regionssekretariatet, der er systemejer for kontorpakker, anerkender, at der det aldrig er simpelt at skifte it-systemer. Det gælder selvfølgelig også for kontorpakker, uanset om man skal anvende en ny kontorpakke fra samme leverandør (Microsoft Office) eller man skifter til en ny leverandør (LibreOffice).  Det vil altid være forbundet med ekstra arbejde, tilvænning til nye arbejdsgange osv. Fx vil der være behov for at bygge nye skabeloner og lignende.

Baggrunden for skiftet er, at Microsoft Office 2003 havde "End of life", og dermed ikke længere blev vedligeholdt af leverandøren. Derfor var den ikke længere forsvarlig at anvende sikkerhedsmæssigt. Region Midtjylland var således nødt til at skifte til en anden kontorpakke. Baggrunden for at vælge en to-strenget strategi, hvor der både anvende Microsoft Office 2010 og LibreOffice var, at det ville koste et to-cifret millionbeløb årligt, hvis Microsoft Office 2010 skulle anvendes af alle. I en situation hvor regionen var presset på økonomien og gennemførte sparerunder, var dette ikke en mulighed.

Projektet har været meget opmærksomme på de udfordringer den to-strengede strategi giver. Derfor har der været et stort fokus på information og samarbejde med hospitalerne. Dels er der udpeget en række implementeringsansvarlige på hospitalerne, dels er der løbende informeret, ligesom der er oprettet en intranetside med al relevant information, som løbende vedligeholdes. På intranetsiden kan også ses en oversigt over de lokale implementeringsansvarlige. Man kan finde siden her: kontorpakker.rm.dk.

Projektet er afsluttet, idet udrulningen af de nye kontorpakker er afhængig af FIP, og derfor udrulles sammen med FIP. Men såvel It som systemejer har fortsat stor opmærksomhed på de problemstillinger, der opstår i forbindelse med kontorpakkerne. Herunder er der bl.a. ansat en systemforvalter for kontorpakker, hvilket der ikke tidligere har været.

Der er ikke (og har aldrig været) brugssupport på kontorpakker, men konkrete udfordringer af teknisk karakter kan indmeldes via serviceportalen. Herudover har projektet opfordret hospitalerne til at udpege lokale superbrugere, og det er planen, at It og systemejer vil understøtte superbrugerfunktionen, fx med facilitering af erfaringsudveksling.

Herudover er der den 6. oktober afholdt et møde mellem It, systemejer, hospitalernes sundheds-it-enheder og de implementeringsansvarlige hvor udfordringerne blev drøftet. Her blev det bl.a. klart at det ikke er slået igennem i hele organisationen, at det er LibreOffice, der er regionens grundlæggende kontorpakke. Der udveksles ofte dokumenter i fx Word i stedet for LibreOffice eller pdf. Det vil der derfor blive gjort en indsats for at formidle.

Det skal bemærkes, at kontorpakkeprojektet i forbindelse med udrulningen er kommet med en række grundlæggende gode råd:

• Brug pdf når du sender færdige dokumenter, regneark og præsentationer til andre.
• Byg skabeloner til dine breve, notater og vagtplaner. Der ligger grundskabeloner på intranettet.
• Brug samme kontorpakke som dem du samarbejder med, hvis det er muligt. Brug f.eks. LibreOffice hvis flere samarbejder om kliniske dokumenter. Til administrative dokumenter kan der samarbejdes i Microsoft Office 2010, hvor det giver bedst mening.
• Tag på kursus for at lære gode kontorpakkevaner!
• Kontorpakker.rm.dk bliver løbende opdateret med nyt om kontorpakkerne, der er vejledninger, skabeloner og en omfattende FAQ.

Medarbejdersiden har i forbindelse med ønsket om en orientering om kontorpakker peget på en række konkrete problemstillinger, der for en god ordens skyld skal besvares.

• Konvertering fra et Excelark til Libre Calc, som kan påvirke rtg beregning, antibiotika resistensberegning og ikke mindst blandevejledninger for potente stoffer i bl.a. hjerteafdelingen.
• Svar: Man må altid forvente udfordringer når man flytter data mellem to forskellige kontorpakker (dette ville også gælde hvis det er mellem to forskellige versioner af Microsoft Office pakker). Konkret er makrosproget i Libre Calc og MS Excel forskelligt. Anbefalingen er derfor at man ikke konvertere mellem to pakker, men arbejde enten i Excel eller Calc. I nogle tilfælde vil man være nødt til at bygge regnearket op påny i Calc.

• Der sker noget med konverteringen fra Word til Libre Writer, så det kan se noget mærkeligt ud. Kræver mange gange, at det skal konverteres til pdf-filer.
• Svar: Hvis et dokument ikke skal redigeres af den modtagende part skal det altid fremsendes i pdf. Dette har altid været et krav, men er i vidt omfang ikke tidligere blevet fulgt. Skal der redigeres videre i dokumentet hos modtageren, anbefales generelt at bruge samme kontorpakke som dem man samarbejder med, hvis det er muligt. Brug f.eks. LibreOffice hvis flere samarbejder om kliniske dokumenter.
• Alle distributionslister/mailgrupper skal oprettes på ny, de flyttes ikke. Hvis en skal af listen, skal den slettes helt og oprettes påny.
• Svar: Denne problemstilling er ny for både systemejer og It. Alle distributionslister bør være overflyttet i forbindelse med overflytningen til de nye Exchangeservere (Webmail). Det er dog sandt at efter Internet Explorer blev opdateret har der været visse udfordringer med webmailen, men redigering i distributionslister virker fortsat i Google Chrome (dette er der informeret om på kontorpakker.rm.dk). Såfremt problemstillingen fortsat opleves, skal der oprettes en opgave på dette i serviceportalen.

• Vedhæftede filer i mailprogrammet kan ikke ses, når de er vedhæftet, så det giver en ekstra sagsgang at sætte sig selv i cc-feltet.
• Svar: Dette er udfordring der er opstået i forbindelse med opdateringen til Internet Explorer 11. Hvis man åbner webmailen i Google Chrome kan vedhæftede filer ses. I øvrigt behøver man ikke sætte sig selv på Cc. mailen inkl. vedhæftninger ligger i sendt post.

• Alle medarbejdere skal ind og lave nye signaturer, når de flyttes over på FIP.
• Svar: Det er korrekt at allerførste gang man logger på skal der oprettes ny signatur. Dette blev der ligeledes informeret om på forhånd.

Christian Boel orienterede om, at de problemstillinger, som medarbejdersiden har rejst i forbindelse med overgangen til FIP, er videregivet til Regionssekretariatet og It. 

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

·         Det er blevet noget mere vanskeligt at være ansat, efter der nu er indført to it-systemer. Der kan i øvrigt sagtens være andre problemstillinger end dem, som medarbejdersiden har rejst.

·         Det kan undre, at vi ikke har brugt erfaringerne fra Psykiatri og Social, som var de første, der implementerede de nye systemer. Hvor er den lærende organisation i det? Der er brugt mange penge på implementeringen.

·         Der er væsentligt at skelne mellem: 1) den Fælles It Platform, hvor vi har lært meget fra Psykiatri og Social og 2) kontorpakken LibreOffice, som har voldt nogen flere problemer end forventet. Det er to forskellige ting. Vi er nødt til at se på fordelingen mellem anvendelsen af LibreOffice og Microsoft Office.

·         Regionshospitalet Randers er blevet FIP'et de sidste to uger, og det har kørt rigtig godt. Der er kommet gode tilbagemeldinger fra medarbejderne.

·         Det er formentlig mest udfordringerne omkring LibreOffice, som medarbejderrepræsentanterne er blevet præsenteret for, særligt fra det kliniske personale. I administrationen oplever man stort set kun, at det er blevet hurtigere efter, at man er blevet FIP'et. Dagligdagen fungerer godt.

·         Selve overgangen til den Fælles It Platform gik fint. Det er kolleger med nicheopgaver som fx at tilrette i eDok og sende mails med dokumenter nogle gange om dagen, hvor det har været svært. Ingen har fået undervisning i LibreOffice. Det kræver ro og tid at sætte sig ind i et nyt program. Det skal bare fungere i en travl hverdag i klinikken.

·         Hvordan kan vi stå med så forskellige problemer, og hvorfor har vi ikke været mere strategiske i vores udrulning? Kritikken bør falde i forhold til læringen med at finde besparelser. Vi er nødt til at blive dygtigere til det fremover.

·         Vi var interesseret i at spare de 20 mio. kr., som implementeringen af LibreOffice kunne give os. Der skulle komme en ny udgave af LibreOffice. Vi er nødt til at give kontorpakken LibreOffice noget længere tid, da det vil være meget dyrt at gå tilbage til Microsoft Office. Der er i øvrigt eksempel på fx gode funktionaliteter, som kun få medarbejdere anvender i forhold til EPJ. Sådanne gode funktionaliteter bør vi udbrede mere.   

Konklusion

På næste RMU-møde 6. februar vil der være en status omkring udfordringerne vedrørende LibreOffice.
(o)

I forlængelse af drøftelsen på sidste RMU-møde og efterfølgende input fra HMU-formandskaberne og regionsrådet skal følgegruppen vedrørende Det Sociale Kapitel og mangfoldighedsindsatsen mødes 26. november 2016 og drøfte et udkast til revideret mangfoldighedspolitik. Det forventes, at der hurtigst muligt efter mødet vil blive eftersendt et revideret udkast.

I forlængelse af drøftelsen på RMU-mødet 15. september 2016 om mangfoldighedspolitik for Region Midtjylland og efterfølgende input fra HMU-formandskaberne og regionsrådet skal følgegruppen vedrørende Det Sociale Kapitel og mangfoldighedsindsatsen mødes 26. november og drøfte et udkast til revideret politik.

Det forventes, at der hurtigst muligt efter mødet vil blive eftersendt et revideret udkast til mangfoldighedspolitik.

Christian Boel orienterede kort om det reviderede udkast til mangfoldighedspolitik. 

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:
 

·         Det er en god mangfoldighedspolitik, som vi alle kan være tilfredse med. Det næste spørgsmål er, hvordan vi gør?

·         Spørgsmålet har været drøftet i følgegruppen. Tilgangen er værdibaseret og ikke at fastsætte alt for hårde måltal. Vi bevæger os på nogle følsomme balancer, og politikken er udtryk for, hvor langt vi er nået på området. Det er godt at have politikken - også i forhold til dialogen på HMU- og LMU-niveau.

·         Vi bør være varsomme med at blive alt for konkrete. Der skal være plads til lokal handlefrihed. Det er positivt med tillid og en værdibaseret tilgang.   

Konklusion

Det reviderede udkast til mangfoldighedspolitik vil nu blive sendt i høring i HMU'erne

• Master_mangfoldighedspolitik_udkast_2016

Regionsrådet har på mødet den 26. oktober 2016 vedtaget en strategi for udbud af vaskeriydelsen. Beslutningen forelægges hermed RMU til orientering. Samtidigt præciseres hvilke forhold der vil gælde omkring en eventuel virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra MidtVask. Endelig foreslås det, at de udpegede RMU-repræsentanter inddrages i udbudsprocessen, når de vaskeriydelser, som MidtVask håndterer i dag, bliver konkurrenceudsat.

Regionsrådet behandlede på mødet den 26. oktober 2016 en strategi for udbud af vaskeriydelsen i Region Midtjylland. RMU behandlede forinden sagen den 15. september 2016 som et lukket punkt. Høringssvaret fra RMU blev vedlagt som bilag til forretningsudvalgets og regionsrådets behandling af sagen.

Regionsrådet har vedtaget nedenstående strategi for udbud af vaskeriydelsen: 

• at vaskeriydelsen i regionen konkurrenceudsættes,

• at det gennem udbuddene sikres med en klausul, at regionen også fremover vil have mindst to leverandører, således at der også på sigt opretholdes en konkurrence på området,

• at vaskeriydelsen udbydes tidsforskudt, således at opgaven vedrørende den del, som i dag varetages af Jysk Linnedservice, udbydes i forbindelse med udløb af den nuværende konkrakt, mens den øvrige del udbydes i 2018/2019 til ikrafttrædelse senest med udgangen af 2019, når de nye hospitalsbyggerier er ibrugtaget, og

• at regionsrådet bekræfter, at MidtVask skal afgive kontrolbud på opgaven.

Den 21. december 2016 bliver regionsrådet præsenteret for en uddybende strategi med kriterier, sociale klausuler, udspecificeret tidsplan mv., der tager udgangspunkt i den besluttede overordnede strategi.

Virksomhedsoverdragelse

En overtagelse af medarbejdere fra MidtVask ved en eventuel udlicitering af opgaverne vil være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, hvorefter der vil være en ret for medarbejderne til at blive virksomhedsoverdragede med de vilkår, de har i deres nuværende ansættelse. Det vil være en del af kontrakten, og derved samme vilkår for alle bydende.

Det betyder, at de medarbejdere, der eventuelt overdrages vil være sikret løn- og ansættelsesvilkår ved den nye arbejdsgiver, som svarer til de vilkår, der gælder i regionen. Denne sikring gælder frem til næste overenskomstperiode.

Den virksomhed, der vinder udbuddet kan afvise at overtage de nuværende medarbejdere – eller en del af dem – hvis dette skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer.

Medarbejdere, der ikke kan overføres til den virksomhed, der vinder udbuddet, vil være omfattet af Region Midtjyllands retningslinjer om omplacering. Det samme gælder de medarbejdere, der kan overføres til den vindende virksomhed, men som ikke ønsker dette, fordi skiftet ville indebære væsentlige stillingsændringer – herunder især i forhold til arbejdsstedets geografiske placering. 

Regionsrådet besluttede i den overordnede strategi for udbud af vaskeriydelsen i regionen, at det i første omgang er de vaskeriydelser, der i dag varetages af Jysk Linnedservice, som skal udbydes. En eventuel virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra MidtVask vil derfor først komme på tale i forbindelse med udbud af vaskeriydelsen i den østlige del af regionen, som MidtVask varetager i dag. Dette udbud vil finde sted i 2018/2019 med ikrafttrædelse senest ved udgangen af 2019.

På den baggrund indstilles det, at de udpegede RMU-repræsentanter bliver inddraget i udbudsprocessen, når de vaskeriydelser som MidtVask håndterer i dag bliver konkurrenceudsat, og de således ikke bliver involveret i udbuddets første del, der ikke vil indeholde en eventuel virksomhedsoverdragelse.

Ole Thomsen orienterede kort om, at regionsrådet har vedtaget en strategi for udbud af vaskeriydelsen. Det er værd at hæfte sig ved, at der fremover skal være mindst to leverandører. Det betyder, at Midtvask ikke kan vinde begge udbud.

Der har været  afholdt et par politiske møder, og administrationen skulle komme med en strategi for udbudsprocessen i indeværende år, hvilket nu er sket. RMU var involveret heri i forbindelse med døgnseminaret i juni.

RMU skal inddrages igen i forhold til selve udarbejdelsen af udbuddet. Det foreslås, at de udpegede RMU-repræsentanter inddrages i udbudsprocessen, når de vaskeriydelser, som MidtVask håndterer i dag, bliver konkurrenceudsat.  

Der orienteres kort om forventningerne til regnskab 2016.

Der gives en kort orientering om forventningerne til regnskab 2016 på baggrund af den seneste økonomirapportering.

Mette Jensen, økonomidirektør, Koncernøkonomi, orienterede kort om forventningerne til regnskab 2016.

De plancher, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt referatet.

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

·         Det blev bekræftet, at de somatiske hospitalers besparelser er med i forventningerne til regnskabet, og at man i forhold til praksisområdet endnu ikke kan se besparelserne med blodprøvetagning.

·         Det er næsten hvert år, at vi skal nedbringe vores leasinggæld, fordi det er for dyrt, og senere på året, leaser vi så igen. Er det ikke dyrt? Mette Jensen bekræftede, at der koster en smule at nedbringe gælden.

·         Der blev spurgt til, hvad vi kan imødese i forhold til økonomien i 2017 - 0,3 pct. vækst? Vi ved ikke, hvad vi kan forvente. De 0,3 pct. vækst dækker hele den offentlige sektor, og fordelingen kender vi ikke endnu. Vi har dog aldrig set, at en regering har taget penge for det kommende år. Det er formentlig mere en udfordring i forhold til 2018.

• Slides vedr. økonomi_RMU 011216_Mette Jensen

Arbejdsmiljøkonference 2016 blev afholdt den 2. november 2016. Konferencen havde 810 deltagere og de primære målgrupper var RMU, HMU samt arbejdsmiljøgrupperne. Evaluering af konferencen præsenteres på mødet. RMU præsenteres på mødet for idéer til tema og indhold for Arbejdsmiljøkonference 2017.

Region Midtjylland afholdt den 2. november 2016 Arbejdsmiljøkonference med titlen: Arbejdsmiljø og faglighed – i et stærkt samspil til gavn for borgeren. Konferencen blev afviklet med en blanding af fælles oplæg i plenum og workshop samt stande. Der var 810 tilmeldte til konferencen, og konferencens primære målgrupper var RMU, HMU og arbejdsmiljøgrupper. Evaluering af konferencen præsenteres på mødet.

HR-/Personalechefkredsen har på deres møde den 14. november 2016 drøftet mulige temaer og indhold for Arbejdsmiljøkonference 2017. Temaerne præsenteres, og RMU drøfter de foreslåede idéer og kommer evt. med yderligere forslag og tager stilling til, om RMU i lighed med sidste år ønsker at bidrage til den første fase af planlægning af Arbejdsmiljøkonference 2017 ved at stille to RMU-medlemmer til rådighed for det indledende planlægningsarbejde.

Ditte Hughes præsenterede kort evalueringen af Arbejdsmiljøkonferencen 2016. Der er stor tilfredshed med både indhold og form.  

Vi har talt med bl.a. andet HR-cheferne om at koble arbejdsmiljø og kvalitet i 2017. Det er håbet, at et par medarbejderrepræsentanter igen i år vil være med til at planlægge konferencen.

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

·         Det var en rigtig god og flot tilrettelagt konference med et fint engagement.

·         En overvejelse kunne være, at man fremadrettet slutter af med at samle arbejdsmiljørepræsentanterne  indenfor de enkelte områder en halv times tid og får samlet op på dagen?

·         Der er fuld opbakning til at koble arbejdsmiljø og kvalitet på Arbejdsmiljøkonference 2017.

Mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne mv. Forslag til temaer på døgnseminar drøftes. De foreløbige punkter til kommende RMU-møder er oplistet i sagsfremstillingen.

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet RMU ønsker videreformidler til HMU'erne, Midtnyt mv.   

Der foreligger pt. følgende forslag til dagsordenspunkter til kommende møder:

- Ændring af rygepolitikken

- Kodeks - behandling af HMU-høringssvar

- Anvendelse af personalepolitiske puljer 2016 og prioritering af puljerne i 2017

- Status vedrørende overvejelserne om ændret arbejdstidstilrettelæggelse, jævnfør Spar1519

Det blev aftalt, at der skal kommunikeres om følgende fra dagens møde:

·         RMU blev orienteret om projekt "professionel vareforsyning". Frem mod 2020 er der forudsat betydelige effektiviseringer på indkøbsområdet, som skal findes ved dels øget anvendelse af udbud og dels ved etablering af en ny vareforsyning. Der er etableret en midlertidig projektorganisering, der skal opbygge en "professionel vareforsyning" i regionen. HMU/CMU er opfordret til at drøfte konsekvenserne af omstillingen, og herunder sikre, at de relevante LMU'er også involveres. RMU har udpeget Nethe Lunden, Lise Lotte Christensen og Kirsten Hansen til at følge projektet.

·         RMU drøftede udkast til en ny indkøbs- og udbudspolitik, som har været sendt i høring. Det blev besluttet, at udkastet skal drøftes igen på RMU-mødet 6. februar 2017 med de indarbejdede bemærkninger fra høringssvarene. Den politiske proces bliver udsat til efter drøftelsen i RMU.

·         Politik for billed- og lydmedier er justeret og vil snarest muligt blive lagt på hjemmesiden og formidlet til de enkelte enheder. Politikken vil skifte navn, så det fremgår, at den gælder for personalet. RMU opfordrer til, at politikken drøftes lokalt i MED-systemet. Der vil blive lavet nogle støttespørgsmål til denne drøftelse fx i forhold til etiske overvejelser.  

·         RMU drøftede status vedrørende implementeringen af politikken om fuld tid. Det går den rigtige vej omend i et beskedent tempo. Indregner man gruppen, som ligger lige under fuld tid (32-36 timer), er Region Midtjylland oppe på at have 85 pct. fuldtidsansatte. Drøftelsen om fuld tid er ikke uden dilemmaer, da der er forskellige udfordringer og hensyn, der fortsat må balanceres. Der vil på et senere tidspunkt komme en status på RMU igen.

·         RMU drøftede et udkast til en revideret mangfoldighedspolitik på baggrund af input fra ledelses- og MEDsystemet . Det reviderede udkast vil nu blive sendt i høring i HMU'erne.

·         RMU drøftede evalueringen med Arbejdsmiljøkonference 2016, som der var stor tilfredshed med både med hensyn til indhold og form. I 2017 vil der blive sat fokus på koble arbejdsmiljø og kvalitet som overordnet tema. To medarbejderrepræsentanter fra RMU vil indgå i den videre planlægning af Arbejdsmiljøkonference 2017 i lighed med tidligere år.    

Konklusion

Der kommunikeres til HMU'erne om de aftalte punkter fra dagens møde.

De foreløbige punkter til kommende RMU-møder blev taget til efterretning.

Der vil kort blive orienteret om situationen indenfor Psykiatri og Social.

Christian Boel orienterede om, at Region Midtjylland ligger meget pænt på landsdækkende plan med hensyn til behandlingsgarantien – faktisk som de bedste. 

Der har været en længere proces i forbindelse med udarbejdelsen af strategi for den regionale indsats i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor en række samarbejdsparter har haft mulighed for at give input bl.a. kommuner, faglige organisationer mv. Der har netop været afholdt et politisk møde med kommunerne og de praktiserende læger. Generelt er kommunerne positive, men er bekymrede for økonomien i forbindelse med den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen. Behovet for kompetenceudvikling blev også drøftet.

Der blev fra medarbejderside spurgt til, om strategien bliver sendt i høring. Strategien vil ikke  blive sendt i høring. Det planlægges, at regionsrådet behandler et strategiudkast på møde i januar.  Der er en national plan på vej om det nære sundhedsvæsen. Den regionale strategi vil blive tilpasset, hvis det bliver nødvendigt.

Slides i forbindelse med præsentationen mv. vil blive sendt ud med RMU-referatet.

(o)

Christian Boel orienterede kort om situationen indenfor Psykiatri og Social, hvor der er en række udfordringer med hensyn til bl.a. sikkerhed i arbejdsmiljøet og rekruttering.

Gert Pilgaard orienterede herefter om, at der har været en række fyraftensmøder i Risskov, hvor ledelsen er blevet præsenteret for belastninger, arbejdspres og frem for alt medarbejdernes utryghed ved at gå på arbejde. Sygefraværet falder, mens VTC (Vold, Trusler og Chikane) og tvangstal stiger. Der er særligt fokuseret på, hvor mange der er på arbejde – især om aftenen og natten, antallet af senge og misbrug.

Der er nedsat en styregruppe, som mødes hver måned, med Psykiatri- og Socialledelsen, repræsentanter fra afdelingsledelsen fra de to mest berørte afdelinger, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Styregruppen arbejder med forskellige løsninger, herunder bl.a. antal medarbejdere på vagt, uddannelse af vikarer, vagtværn og præciseringer i forhold til skærmninger. I forhold til misbruget blandt patienterne har der været narkohunde inde på afdelingerne, og der er opsat lys og videokameraer udenfor. Der skal laves vidensdeling mellem Risskov og Viborg, hvor man har en mere kontant tilgang ved visitering. Sengepresset er en særlig udfordring i Risskov i forhold til at kunne komme af med patienterne igen. Arbejdet i styregruppen fortsætter, så længe der er behov for det.

På landsplan er det besluttet, at der skal indføres en ny institutionsform - en hybrid mellem en hospitalsafdeling og en social institution. Det er en vanskelig opgave. Region Midtjyllands andel vil være ca. 34 pladser. Der er afsat 400 mio. kr. til opgaven. Der er ikke penge at anlægge nye bygninger, så der skal findes et sted, hvor de kan være.

Det blev fra medarbejderside bemærket, at vi skal overveje, hvilket signaler vi vil sende med vagtværn. Det er fx godt at have dialogen i MED-systemet om, hvilket tøj de skal have på. Gert Pilgaard oplyste, at vagtværn går i det samme tøj som de ansatte. Der bør ikke sendes signaler om, at her kommer "muskelkraft". Det handler om at finde en god balance, og det er værd at teste effekten af vagtværn af.  

Der blev fra medarbejderside udtrykt anerkendelse af, at ledelsen har sat en indsats i gang. Spørgsmålet er, om situationen tages alvorligt nok. Nogle af de yngre læger, som arbejder i Risskov, er virkelig bange for at gå på arbejde. Vi hører, at der mangler bemanding, og det overvejes at invitere et par regionsrådsmedlemmer med på vagt. De små projekter om fx lys forslår ikke. Gert Pilgaard bemærkede, at det handler meget om, hvad der besluttes på Christiansborg. Der har været inviteret regionsrådspolitikerne med til fyraftensmøde. Problemstillingen skal adresseres det rigtige sted. Det må ikke blive en kamp mellem ledelse og medarbejdere.

Det blev fra medarbejderside bemærket, at man forsøger at stå sammen som ledelse og medarbejdere. Der hersker ikke tvivl om, at ledelsen tager situationen alvorligt. Der blev udtrykt bekymring for den magtesløshed, der opleves i forhold til den økonomiske løsning på problemerne.

Det blev afslutningsvist fra medarbejderside konstateret, at ledelsen har lyttet. Vi skal stå på samme side af bordet, når politikerne på Christiansborg skal råbes op.

• Præsentation af strategispor politisk møde 231116

Ingen bemærkninger.