Abonnér
Referat
til
mødet i Regions-MEDudvalget
den 9. juni 2016 kl. 13:00
i Helnan Marselis Hotel

Referat af tillægsdagsorden til RMU seminar 9.-10. juni 2016


Sagnr.: 1-01-77-7-15

1. Orientering om og drøftelse af planer om vaskeriudbud

Resume

Der vil blive orienteret om status for konkurrenceudsættelse af regionens vaskeriydelser og lagt op til en kort drøftelse, og at RMU udpeger repræsentanter, som vil få mulighed for at kommentere relevante dele af udbudsmaterialet vedrørende personaleforhold og sociale/arbejdsklausuler.

Det indstilles,

at RMU tager orienteringen om vaskeriudbuddet til efterretning, og at eventuelle bemærkninger fra drøftelsen i RMU viderebringes til den politiske behandling, og

 

at RMU udpeger 2 - 3 medarbejderrepræsentanter, der tilknyttes styregruppen og får mulighed for at kommentere relevante dele af udbudsmaterialet vedrørende personaleforhold og sociale/arbejdsklausuler.

 

Sagsfremstilling

I den politiske aftale om spareplanen for 2015-2019 blev det besluttet, at vaskeriydelserne og transporten i regionen skal konkurrenceudsættes, når den nuværende kontrakt med Jysk Linnedservice A/S udløber. Det blev samtidig besluttet, at konkurrenceudsættelsen også skal indbefatte interne kontrolbud, som afgives af regionens eget vaskeri, MidtVask

 

Den nuværende kontrakt med Jysk Linnedservice udløber den 31. juli 2017 og vedrører vask for Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet i Viborg og Skive, Psykiatrien i Midt og Vest og kantinen i Regionshuset Viborg. Vaskeriydelsen i den resterende del af regionen varetages af MidtVask.

 

Sagen og udbudsstrategien forelægges det politiske niveau på forretningsudvalget den 14. juni og regionsrådet den 22. juni, hvor der tages stilling til, hvor meget der skal konkurrenceudsættes og hvornår. Bemærkningerne fra RMU vil blive viderebragt til den politiske behandling.

 

MED-systemet vil blive involveret i den videre proces, som regionsrådet beslutter jævnfør "Retningslinjer vedrørende proceduren for drøftelse af større omstillingsprojekter, herunder i forbindelse med udbud, udlicitering mv. i Region Midtjylland".

 

Det forventes, at udbuddet offentliggøres senest i uge 28.

 

Der lægges op til, at RMU udpeger 2 - 3 medarbejderrepræsentanter, der tilknyttes styregruppen og får mulighed for at kommentere relevante dele af udbudsmaterialet vedr. personaleforhold og sociale/arbejdsklausuler mv.

Beslutning

Ole Thomsen orienterede om planer for udbud af regionens vaskeriydelser. Der er udar-bejdet fire scenarier til mødet med forretningsudvalget i næste uge. Et af scenarierne er, at hele vaskeriområdet konkurrenceudsættes inklusiv MidtVask. RMU's medarbejderre-præsentanter tilbydes at udpege 2-3 repræsentanter, som tilknyttes styregruppen og får mulighed for at kommentere relevante dele af udbudsmaterialet vedrørende personale-forhold og sociale/arbejdsklausuler.

 

Planerne om udbud af regionens vaskerydelser blev drøftet på baggrund af orienteringen. Medarbejderrepræsentanterne forhold sig meget kritisk til overvejelserne om kon-kurrenceudsættelse af MidtVask og processen frem til den politiske beslutning.

Medarbejdersiden har efterfølgende sendt et brev til politikerne, hvor de gør opmærksom på deres bekymringer og modstand mod at konkurrenceudsætte Midtvask og kritiserer processen i forhold til muligheden for inddragelse af medarbejderrepræsentanternes synspunkter og henviser til kommentarer fra LMU i MidtVask.

 

(Regionsrådet har efterfølgende behandlet sagen den 22. juni. Det er ikke besluttet, hvad der skal konkurrenceudsættes hvornår. Der skal tilvejebringes et fyldestgørende beslutningsgrundlag, som skal forelægges regionsrådet senest ved årets udgang).

 

Tilbage til toppen