Dagsordner-referater

Deltagere ved mødet:

Lederside:

Jacob Stengaard Madsen (regionsdirektør), Ole Thomsen (koncerndirektør), Christian Boel (koncerndirektør), Poul Michaelsen (hospitalsdirektør, Hospitalsenheden Vest), Vibeke Krøll (sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital), Christian Møller-Nielsen (lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt), Gert Pilgaard (direktør, Psykiatri- og Social), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Helle Dybkjær (ledende ergoterapeut, Hammel Neurocenter), Ditte Hughes, (afdelingschef, Koncern HR), Jørn Mørup (afdelingschef, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab) 

Medarbejderside:  

Anja Laursen (kredsformand, DSR), Jette Ohlsen (sektorformand, FOA, Aarhus), Mette Thomsen (regionsformand, Dbio), Jette Nielsen (regionsformand, Kost og Ernærings- forbundet), Rene Lodal Christensen (socialpædagog, Granbakken), Henrik Ørskov (sygeplejerske, Risskov), Elin Randrup (SOSU-assistent, Hospitalsenheden Vest), Helle Engelsen (sygeplejerske, Regionshospitalet Viborg), Lise Lotte Christensen (Regionshospitalet Silkeborg), Pirkko Dinnesen (sygeplejerske, Regionshospitalet Randers), Kirsten Ægidius (fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital), Lene Buhl (sekretær, Hospitalsenhed Midt), Vibeke Grusgaard Andersen (ergoterapeut, Psykiatri og Social), Lene Buhl Carstensen (lægesekretær, Regionshospitalet Viborg), Nethe Lunden (serviceassistent, Aarhus Universitetshospital), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, Aarhus Universitetshospital), Mikkel Seneca (reservelæge, Aarhus Universitetshospital), Therese Simonsen Straarup (reservelæge, Aarhus Universitetshospital), Tue Hartmann, (personalepsykolog, Risskov), Kirsten Hansen (sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital), Marianne Kirk-Thomsen (oftalmologiassistent, Regionshospitalet Holstebro), Maria Gaden Bjerre (jordemoder, Regionshospitalet Randers), Jens Boe Krag (plejer, retspsykiatrien, Risskov), Ole Echers (konsulent, Regional Udvikling), Ulrik Serges (suppleant for Peter Hansen).

Afbud til mødet:

Peter Hansen (fuldmægtig, Regionshuset Viborg), 

Øvrige deltagere:

Dagsordenen godkendes.

Dagsordenen godkendes.

Jacob Stengaard Madsen indledte med at viderebringe tak og anerkendelse fra regionsrådet, som havde haft møde den foregående dag, hvor der blev udtrykt tilfredshed med og anerkendelse af den økonomiske styring og indsatsen på regionens arbejdspladser.

Anja Laursen udleverede i forbindelse med den internationale arbejdsmiljødag en antologi "Bladet fra munden – mod og vilje til et godt arbejdsliv", som giver en række bud på, hvordan man arbejder med arbejdsmiljøet.

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Punkt 12 blev behandlet i forlængelse af punkt 4 og 5.

Referat fra mødet 29. januar 2016 er vedlagt.

Referatet fra mødet 29. januar 2016 er vedlagt.

Referatet blev godkendt.

• Referat_Endeligt 29.01.16

Der er fra medarbejderside fremsat ønske om at drøfte anvendelsen af chip til sporing af personale. Som baggrundsinfo vedlægges de retningslinjer om sporbarhed og emneidentifikation, som er godkendt af RMU.

Der er fra medarbejderside fremsat ønske om at drøfte anvendelsen af chip til sporing af personalet.

Som baggrundsinfo vedlægges de retningslinjer om sporbarhed og emneidentifikation, som er godkendt af RMU.  

(Nina Skarum, personalejurist, Koncern HR, deltog under punktet). 

Anja Laursen orienterede kort om baggrunden for ønsket om en drøftelse af anvendelse af chip til sporing af personale. I februar opstod der en historie om, at man kunne spare 12 minutter om dagen, hvis alle medarbejdere blev udrustet med en chip. Det rejste overvejelser hos mange om, hvad vi vil med chip. Intentionen med punktet var at drøfte, om RMU kan have nogle fælles holdninger til, hvad vi vil med anvendelsen af chip til lokalisering/sporing af personale, og hvordan vi arbejder med det, og herunder hvordan vi håndterer processerne, når det overvejes indført.

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

·         Siden 2013 er der kommet nye muligheder med hensyn til sporing - fx af regionens biler. Det giver anledning til dels at se på retningslinjerne igen, og dels at man lokalt drøfter de nye muligheder i de relevante LMU'er.

·         Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om medarbejderne ved, hvad der overvåges og opfordret til at orientere medarbejderne om, hvad der overvåges/lagres, når man får udleveret it-udstyr.

·         I 2013 var der stor bekymring omkring sporing og lagring. Vi fik de gode intentioner skrevet ind i retningslinjerne, bl.a. om lokal dialog og afrapportering til RMU.

·         Flere gav udtryk for at retningslinjerne fortsat er gode og dækkende bortset fra eksemplerne. Andre opfordrede til at genoverveje nogle af formuleringerne i retningslinjerne.

·         Det kan opfattes som om, at der er en undertone i retningslinjerne om mistillid, og det er vigtigt at holde fast i, at vi bygger vores samarbejde på tillid. Når man ikke lige er til stede, betyder det ikke, at man ikke laver noget.

·         Det kræver stor tillid at lade sig overvåge som medarbejder. Vi skal sørge for, at tilliden er der, og fortsat bliver der. Formuleringen i retningslinjerne om, at "der skal være mulighed for dialog mellem ledelsen og de berørte medarbejdere" (afsnit
         C.14) er vagt formuleret og bør gøres skarpere i retning, at der skal være en dialog og opfølgning.

·        De sidste eksempler i retningslinjerne handler om tidsmåling af medarbejderne, og det er netop det, som medarbejdersiden ikke ønsker. De første tre eksempler giver ikke problemer, mens de sidste tre handler mere om lagring og stramninger.

·        Medarbejderne bør vide, hvad der lagres omkring fx nøglekort. RMU bør have fokus på, at der skal meldes tilbage til RMU om de beslutninger, der lokalt er taget om indførelse af sporbarhed/lokalisering af medarbejdere, hvilket også fremgår af
        retningslinjerne.

·        Der blev henvist til, at arbejdsgruppen vedr. retningslinjerne i sin tid var meget opsat på at sikre beskyttelse af den enkelte medarbejder. Den teknologiske udvikling går stærkt, og medarbejdersiden vil gerne holde sig opdateret, så de løbende
        udvikler deres viden om, hvordan lokaliseringsteknologi anvendes. Frygten fylder meget hos medarbejderne.

·        Der blev henvist til, at meget kan kommes i møde, når man tager dialogen lokalt inden implementering. Dialogen bør omfatte en drøftelse af formålet og hvad lokaliseringsteknologien skal bruges til, og den bør tage afsæt i fakta om de konkrete
       anvendelsesmuligheder for en given teknologi.  

·         Da man startede op i Horsens var nøgleordet netop lokal dialog, og sporing giver rigtig god mening i forhold til fx akutafdelinger.

·         Nogle opfordrede til at afvente flere erfaringer, inden retningslinjerne revideres.

Ole Thomsen tilkendegav forståelse for medarbejdersidens bekymring. Der er store perspektiver i lokaliseringsteknologi, og der satses meget på det. Han foreslog, at der laves en oversigt over, hvilke planer der er for de næste par år med hensyn til at benytte lokaliseringsteknologi i forbindelse med de nye hospitalsbyggerier, hvilket der blev udtrykt opbakning til.

Jacob Stengaard konstaterede, at udviklingen indenfor lokaliseringsteknologi/overvågning er kommet for at blive, og at vi løbende må forholde os til det. Det lyder til, at retningslinjerne bør opdateres med hensyn til eksemplerne. RMU skal have en dialog om holdninger til lokaliseringsteknologi/overvågning på baggrund af en status om, hvor vi er henne. 

Konklusion
Det blev aftalt, at der skal ses på retningslinjerne igen, herunder eksemplerne. Der skal på et kommende møde præsenteres en status vedrørende de nuværende planer for anvendelse af lokaliseringsteknologi i forbindelse med de nye hospitalsbyggerier. RMU skal på den baggrund have en drøftelse af, hvad regionen vil med lokaliseringsteknologi.   

• Retningslinjer sporbarhed og lokalisering

Der er fra medarbejderside fremsat ønske om en orientering om, at der i forbindelse med opførelsen af DNV-Gødstrup skal indkøbes og opbygges anlæg og systemer, der kan håndtere patientopkald, akutkald og overfaldsalarmer i det nye hospital. Der vil kort blive orienteret herom på mødet.

Der vil på mødet kort blive orienteret om, at der i forbindelse med opførelse af DNV-Gødstrup skal indkøbes og opbygges anlæg og systemer, der kan håndtere patientkald, akutkald og overfaldsalarmer i det nye hospital.

Regionsrådet behandlede på deres møde 30. marts en bevilling på 18,8 mio. kr. til formålet.

Jævnfor sagsfremstillingen til mødet i regionsrådet skal der i DNV-Gødstrup projektet indkøbes og installeres anlæg, der kan håndtere patientkald, akutkald og overfaldsalarmer. Der gives en bevilling til formålet på 18,8 mio. kr., så anlæggene kan blive etableret i forbindelse med, at hospitalet opføres.

Patientkaldesystemet skal opbygges omkring et centralanlæg, som håndterer kald samt enheder i form af displays, rumapparater og træksnore. Personalet skal have adgang til patientkaldesystemet gennem en applikation via smartphone, som kan modtage patientkald, akutkald mv. Den centrale patientkaldserver skal kunne tilsluttes hospitalets IP-netværk, så integrering med andre systemer er muligt. Patientkald på sengestuer og toiletter skal baseres på trækkontakter, men der skal også være mulighed for, at patienter kan bære trådløse håndledssendere eller lignende. Patientkaldeanlægget skal derfor have indbygget sit eget sporingssystem på rumniveau, således at patienter hurtigt kan findes, når de aktiverer deres håndledssender.

Sporingssystemet kan også anvendes af personalet som en overfaldsalarm. Systemet vil omfatte somatikkens behandlingsområder med patientadgang. Det vil typisk være i de områder på hospitalet, hvor der også i dag er patientkaldeanlæg.

Psykiatrien vil ligeledes have systemer for patientkald og overfaldsalarmer, men det håndteres indenfor det regionalt finansierede anlægsprojekt.

(Nina Skarum, personalejurist, Koncern HR, deltog under punktet). 

Poul Michaelsen orienterede kort om indkøb og opbygning af anlæg og systemer, som kan håndtere patientkald, akutkald og overfaldsalarmer i det nye hospital.

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

·         Der blev opfordret til generelt at involvere medarbejderne så hurtigt som muligt. Nogle gange er man selv skyld i, at tingene kan komme til at lyde meget farlige, fordi medarbejderne kommer for sent ind i forløbet.

·         Der blev spurgt til patientkald. Der bliver samme funktionalitet som når der " trækkes i en snor ved sengen", men den konkrete løsning kendes ikke endnu.

·         Der blev endvidere spurgt til, hvor pengene til anlægget/systemet kommer fra. Det er en del af den samlede anlægsbevilling, og de afsatte midler ligger inden for anlægsrammen.

·         Det blev bemærket, at det er vigtigt at vide, hvem der skal komme, når patienten  kalder personalet, og der skal være nogen, som kan komme.

·         Der var enighed om, at når systemet også skal bruges som overfaldsalarm, så skal det være så præcist som muligt. En overfaldsalarm er intet værd, hvis der ikke er nogen i den anden ende, og man ved, hvor man skal løbe hen.

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning.

Sundheds- og Ældreministeriet har på vegne af Folketingets partier fremlagt syv principper til prioriteringer inden for sygehusmedicin. Der vil på mødet kort blive orienteret om de syv principper, og hvad der i øvrigt sker på medicinområdet. Der vil på mødet være mulighed for at drøfte konsekvenserne heraf.

Sundheds- og Ældreministeriet har på vegne af Folketingets partier fremlagt syv principper til prioriteringer inden for sygehusmedicin. Der er enighed blandt Folketingets partier om, at sundhedsvæsenet skal sikre fri og lige adgang til behandling af høj kvalitet. Patienterne skal have adgang til behandling med sikre, effektive lægemidler samtidig med, at vi skal sikre mest mulig sundhed for pengene. De overordnede principper omhandler vurderingen af lægemidler og skal ses i lyset af den nuværende ansvars- og opgavefordeling i sundhedsvæsenet. Der vil på mødet kort blive orienteret om de syv principper, hvad der i øvrigt sker på medicinområdet.

Der vil være mulighed for på mødet at drøfte konsekvenserne heraf.

Vedlagt princippapir om prioritering for sygehuslægemidler.

Jacob Stengaard Madsen orienterede om, at der er aftalt syv principper til prioritering inden for sygehusmedicin, og udtrykte anerkendelse af medarbejderrepræsentanternes og de faglige organisationers arbejde med at sætte fokus på vigtigheden af prioriteringer indenfor området.

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

·       Der blev givet udtryk for, at det er et område, som RMU med fordel kunne kaste mere energi ind i. Det blev foreslået at invitere fx Jørgen Schøler Kristensen, som netop er udpeget som den ene af to formænd for Danske regioners nye Medicinråd,
       Keld Møller Pedersen, sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet, Rikke Søgaard, økonom ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet eller Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og programleder ved KORA, til at holde oplæg for RMU om emnet.

·      Ole Thomsen tilkendegav, at vi er i en god position, fordi vi kan måle og dokumentere medicinforbruget, og de ændringer der sker. Vi har haft en stærk styringsenhed, som kan involveres i en evt. senere drøftelse af emnet. I forhold til drøftelser i
      RMU, skal vi være opmærksomme på, rammerne er fastlagt, og vi ikke kan ændre på dem.  

·      Christian Boel orienterede om, at der er lavet en prisaftale med lægemiddelindustrien.   
  

·      Jacob Stengaard Madsen henviste til det nye koncept "Direktionen Debat", hvor næste tema er: "Hvordan håndterer vi de økonomiske udfordringer? Debat om prioritering i sundhedsvæsnet", hvor Keld Møller Pedersen, sundhedsøkonom fra Syddansk
      Universitet; Rikke Søgaard, økonom ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet samt Lillian Bondo, jordemoder og medlem af Etisk Råd er inviteret. Desuden vil Ole Thomsen deltage i debatpanelet. Man kan tilmelde sig via Plan2learn: 
      https://rm.plan2learn.dk/

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning.

• Oplæg Ole Thomsen RMU 28. april2016
• Princippapir om prioritering af sygehuslægemidler

Der forventes at foreligge en endelig aftale om de nationale mål for sundhedsvæsenet i løbet af april måned. På mødet gives en status for de nationale mål samt hvordan der arbejdes med dem i Region Midtjylland. Der vil være mulighed for at drøfte status og den videre proces.

I regi af regionernes og kommunernes økonomiaftaler for 2016 er regeringen, Danske Regioner og KL enige om at fastlægge få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet. De nationale mål omfatter såvel Kvalitetsmål som andre mål for sundhedsvæsenets udvikling, jf. regeringsgrundlaget.

De nationale mål for sundhedsvæsenet er et bærende element i et nyt nationalt program for kvaliteten i Sundhedsvæsenet, der betyder en omstilling af styringen, hvor der i højere grad balanceres i forhold til aktivitet, omkostninger, kvalitet og værdi for patienterne. Målet med det nationale kvalitetsprogram er at øge forbedrings- og innovationshastigheden i det samlede sundhedsvæsen. Det sker bl.a. ved at styrke det kliniske ejerskab og fremme en kvalitetskultur, hvor ledelse og medarbejdere skaber kvalitetsforbedringer som en del af det daglige kliniske arbejde.

I løbet af april måned forventes der at foreligge en endelig aftale om de nationale mål. På mødet gives en status for de nationale mål samt hvordan der arbejdes med dem i Region Midtjylland. Der vil være mulighed for at drøfte status og den videre proces.

Jævnfør punkt 9 er der lagt op til, at arbejdet med kvalitetsmål er et tema til mødet med forretningsudvalget 13. maj 2016.

Ole Thomsen orienterede kort om status vedrørende de nationale kvalitetsmål, som ville blive lanceret den følgende dag.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt som bilag. 

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

·        Det er positivt med en første indføring. Det er interessant at drøfte, hvad vi forstår ved kvalitet, og hvad vi ønsker at måle.

·        Ole Thomsen henviste til, at der vil blive udviklet kurser i forbedringsarbejde. Vi skal være dygtige til at få de rigtige data hurtigt, og de rigtige hjælpere til at bistå med forbedringsarbejdet. Det gode ved målene er, at de er forholdsvis brede, hvilket
        kan mindske bekymringerne for, om der kommer for meget fokus på tempo og tal.

·        Grundlaget for det nye program er hele forbedringstanken. Vi skal finde ud af, om og hvordan vi på de enkelte hospitaler skal bruge udviklings- og læringsteams. Vores kompetencer skal ændre os i kvalitetsarbejdet og ikke være defensive.

·        Når vi ser på tidligere drøfter i RMU, så har der været forskellige perspektiver. Det er interessant, hvordan der skabes kobling mellem de overordnede mål, og det at medarbejderne lokalt skal tage dem til sig og se det fornuftige i at arbejde efter
        dem.

·        Udfordringen er at få alle inddraget i dette spændende arbejde, så alle kommer med i kvalitetsarbejdet. Det er vigtigt, at de nye metoder og værktøjer bredes ud, og ikke blot til en lille snæver kreds af eksperter. Ole Thomsen tilkendegav, at
        udfordringen er, hvordan udviklingsagenter får afsmittende virkning på resten af medarbejderne. Der er pt. ved at blive udviklet kurser med dette fokus.

·       Det forventes, at det kan give meget energi lokalt, og der er lagt op til at det bliver kliniknært. Der er mange gode erfaringer med at arbejde med forbedringsmetoder, som giver mening i klinikken. Der blev opfordret til at tænke i, at vi alle har to
       opgaver: 1) vores opgaver og 2) forbedre vores opgaveløsning.

·       Punktet blev drøftet indgående på medarbejdersidens formøde. Vil det være muligt at få repræsentation fra MED med i det videre arbejde på regionalt plan?

·       Ole Thomsen tilkendegav, at der både skal involveres personer, som har kompetencer og erfaring med forbedringsarbejde og kompetencer omkring analyser af data. Det er lovet de tværfaglige specialeråd, at der alene skal være et fagligt
       udgangspunkt. 

·       Ditte Hughes orienterede om, at der er sat et uddannelsesprogram i gang. Det er ikke for alle medarbejdere. I øjeblikket er der ca. 20 pladser ud af 40 tilbage. I efteråret laves der en bredere plan for uddannelse.

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der er udarbejdet en samlet opgørelse over, hvor mange der er blevet omplaceret og afskediget som følge af Spar1519, inkl. statistik vedr. fordelingen på køn og aldersintervaller.

Der lægges op til, at evalueringen af retningslinjerne vedr. omplacering mv. sker på RMU-mødet i juni på baggrund af input fra RGO (den regionale gruppe vedr. omplacering) og HR-/Personalechefkredsen. 

Der er udarbejdet en samlet opgørelse over, hvor mange der er blevet omplaceret og afskediget som følge af Spar1519, inkl. statistik vedr. fordelingen på køn og aldersintervaller.

Opgørelsen og en række kommentarer fra Koncern HR fremgår af vedlagte notat med bilag.

RMU godkendte reviderede retningslinjer vedr. omplacering og afskedigelse i forbindelse med strukturændringer 20. februar 2015. Det blev samtidigt aftalt, at RMU skulle evaluere retningslinjerne efter et års tid og i den sammenhæng vurdere antallet af sager, hvor der har været foretaget nedtrapning af grundløn med henblik på at vurdere omfanget af anvendelsen. Der lægges op til, at evalueringen af retningslinjerne sker på RMU-mødet i juni (døgnseminaret). Forud herfor vil der være mulighed for at komme med input til evalueringen fra bl.a. RGO og HR-/Personalechefkredsen.

Jørn Mørup orienterede kort om status vedrørende de personalemæssige konsekvenser af spareplan 2015-2019 med afsæt i det fremsendte notat.

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

·         Oplevelsen har generelt været, at processerne i forbindelse med afskedigelserne/omplaceringerne har været håndteret bedst muligt, selvom det har været på en trist baggrund.

·         Overrepræsentationen af de over 50 og 60 årige kan have mange facetter. Måske bør seniorpuljen tages op til drøftelse igen?

·         Forud for den første store sparerunde blev det aftalt, at der skulle iværksættes en informationskampagne i forhold til de enkelte HMU-områder, hvor der skulle orienteres om muligheden for seniorordninger, så regionen viste, at man gerne vil
         seniorordninger. Nogle seniormedarbejdere benytter lejligheden til at holde, fordi tempoet er blevet så højt. Det er på tide, at seniorordninger bliver taget op igen.

·         Det blev foreslået at lave om på kriterierne for udvælgelse af, hvem der skal omplaceres/afskediges, ved en evt. næste sparerunde, så der også kan tages hensyn til alder. Dette kan dog ikke lade sige gøre, da alder ikke må indgå som kriterium.
         Regionen har tidligere tabt en sag herom.

·         Der blev opfordret til at tænke i kompetenceudvikling for ansatte over 50 år.

·         Der er nogle mio. kr. i seniorpuljen, som ikke bliver brugt. Der blev opfordret til at få brugt pengene på det, der er intentionen. Man kunne orientere om ordningen, og hvordan den finansieres samt give nogle eksempler, som kunne være
         hjælpsomme lokalt, så vi kan få etableret nogle flere af disse ordninger.

·         Jørn Mørup oplyste, at den måde seniorpuljen fungerer på, er, at man søger fra den enkelte afdeling, som skal være medfinansierende. Hertil blev det bemærket, at der er mange tilfælde, hvor medarbejdere har søgt, men fået afslag. De er så gået
         ned i tid for egen regning.

·         Der blev spurgt til, om nogen er varslet ned i tid. Jørn Mørup oplyste, at det er der, men ikke i stort antal. De afspejles i oversigten under kategorien "andet", hvor der i alt er 15 medarbejdere. Der er fortsat en fælles holdning til, at man bør være
         på fuld tid.

·         Jakob Olesen oplyste, at der som aftalt har været etableret forskellige muligheder for sparring og hjælp i forhold til de medarbejdere og afdelinger, som har været ramt af besparelserne. Der er i omkring 200 tilfælde gjort brug af tilbuddene, og
         mange har udtrykt stor tilfredshed med muligheden, og den støtte de har fået.  

Jacob Stengaard Madsen roste RMU/MED-systemet for dets involvering i besparelsesprocesserne. Det anerkendes fuldt og helt, at mange er blevet berørt. Heldigvis er det trods alt en mindre del af det samlede antal berørte, som er endt med en afskedigelse og fratrædelse. Det er uheldigt, at der ses en overrepræsentation af ældre, som er blevet varslet omplaceret eller afskediget. Samme mønster er set ved tilsvarende processer i staten. Ledelsen vil gå i tænkeboks med hensyn til, hvad der eventuelt kan gøres fremadrettet og herunder overveje om der bør tages nye initiativer vedrørende seniorordninger, men der gives ikke løfter om at ændre på den nuværende ordning og praksis.

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning. Ledelsen vil overveje, hvad der eventuelt kan gøres fremadrettet og herunder overveje, om der bør tages nye initiativer vedrørende seniorordninger, men der gives ikke løfter om at ændre på den nuværende ordning og praksis.

• Notat til RMU møde 28-04-2016 vedr oversigt pr 31-03-2016
• Opgørelse 31-03-2016 orientering til til RMU 28-04-2016

Der er udarbejdet en proces for medarbejderinddragelse i budgetlægningen for 2017. Proces for medarbejderinddragelse beskriver frister for høringssvar, møder mellem RMU og forretningsudvalget mv.

Der lægges op til, at RMU godkender processen omkring medarbejderinddragelse i budgetlægningen som beskrevet i nedenstående tabel. Der er planlagt et møde mellem forretningsudvalget og RMU vedr. budget 2017 den 17. maj 2016 (jf. mødeplanen for RMU).

Proces for medarbejderinddragelse:

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om forslaget til proces for medarbejderinddragelse i budgetlægningen for 2017.

Konklusion

RMU godkendte processen for medarbejderinddragelse i budgetlægningen for 2017.

RMU-formandskabet har lavet et forslag til, hvordan møderne mellem forretningsudvalget og RMU fremover kan afvikles på en ny måde med hensyn til form og indhold. Formandskabet foreslår, at der som tema på det kommende møde 13. maj sættes fokus på arbejdet med kvalitetsmål.

På det sidste møde mellem forretningsudvalget og RMU 20. oktober 2015 blev det besluttet, at RMU-formandskabet skulle komme med forslag til, hvordan de fremtidige møder mellem forretningsudvalget og RMU kan afvikles på en ny måde med hensyn til form og indhold, så de opleves mere nærværende og konkrete i forhold til de aktuelle temaer og udfordringer i Region Midtjylland.

RMU-formandskabet foreslår på den baggrund følgende:

• Forud for møderne aftales 1-2 aktuelle emner/temaer, som ønskes drøftet på mødet, fx med afsæt i, hvad de politiske udvalg og/eller RMU aktuelt har fokus på.  

• Den hidtidige bordopstilling ændres, så alle deltagere sidder ved gruppeborde med 6-8 personer ved hvert bord, hvilket vil muliggøre flere gruppedrøftelser.

På næste møde mellem forretningsudvalget og RMU 17. maj foreslår RMU-formandskabet som tema at sætte fokus på arbejdet med kvalitetsmål som første punkt på dagsordenen. Det foreslås, at der indledes med et kort oplæg, som efterfølges af drøftelser i grupper ved bordene og en kort opsamling i plenum. Derudover vil der af-slutningsvist være en orientering om status og forventninger til økonomiforhandlingerne.

Formelt set mødes forretningsudvalget og RMU en gang årligt for at drøfte den del af budgetbehandlingen, der vedrører budgettets konsekvenser for arbejds-, samarbejds-, personale- og arbejdsmiljøforhold i regionen. Jævnfør forretningsordenen for RMU er det aftalt, at forretningsudvalget og RMU som udgangspunkt mødes to gange om året med forretningsudvalget. Der har igennem de senere år i varierende omgang været planlagt oplæg og temadrøftelser i forbindelse med møderne.

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om RMU-formandskabets forslag til, hvordan møderne mellem forretningsudvalget og RMU fremover kan afvikles. Han orienterede også om, at forretningsudvalget på deres sidste møde besluttede, at de gerne vil drøfte whistleblowerordninger med RMU. RMU-repræsentanterne bør derfor overveje, hvad de tænker om dette forud for mødet. Det blev fra medarbejderside oplyst, at medarbejdersiden havde drøftet whistleblowerordninger på et tidligere formøde, og at de dengang syntes, at det var en dårlig idé, blandt andet fordi det vil boykotte MED- og Arbejdsmiljøsystemet.

Der blev opfordret til at sætte skilte på bordene inden mødet, så deltagerne bliver hensigtsmæssigt fordelt.

Konklusion

RMU-formandskabets forslag til afvikling af møderne mellem forretningsudvalget og RMU fremover blev godkendt.

Det blev ligeledes godkendt, at der sættes fokus på arbejdet med kvalitetsmål og whistleblowerordninger som temaer på mødet med forretningsudvalget 13. maj 

Der lægges op til, at Region Midtjyllands politik for billed- og lydmedier justeres. Der tilføjes et afsnit om, at medarbejdere ikke må tage fotos, lyd mv. uden samtykke.  

Der lægges op til, at Region Midtjyllands politik for billed- og lydmedier justeres med følgender:

I afsnittet "Generelt om fotografering på regionens matrikler" (s.3) tilføjes følgende:

”Som medarbejder må man IKKE tage fotos, lyd eller filme patienter, brugere m.fl. uden samtykke, med mindre fotografering er klart defineret som en del af arbejdsopgaven. Således må medarbejdere ikke optage, vise, videregive eller offentliggøre private film, fotos eller lyd af patienter, brugere m.fl. ”

Tilføjelsen er en beskrivelse af gældende regler. Der har konkret været episoder, hvor medarbejdere uden samtykke har fotograferet patienter. Det ønskes derfor tydeliggjort i politikken, at dette ikke må ske.

Politikken vil desuden senere blive opdateret med hensyn til fotos af medarbejdere på storskærme, idet krav til samtykke aktuelt drøftes og vurderes. RMU vil senere blive orienteret herom.

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om, at der på baggrund af konkrete episoder lægges op til, at politik for billed- og lydmedier justeres, så det fremgår, at medarbejdere ikke må optage, videregive eller offentliggøre private film mv. af patienter og brugere.

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

·         Vibeke Krøll gjorde opmærksom på, at man på AUH er stødt ind i problemer vedrørende formuleringerne i politikken på side 5 om patienternes ret til at lave lydoptagelser. I afsnittet mangler de ansattes perspektiv på at blive udsat for (skjulte)
         lydoptagelser fx ved dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, og det fylder meget. Der bør tilføjes en formulering i stil med fx at "Region Midtjylland anser det for at være god skik og vigtigt for tilliden, at man gør opmærksom på, hvis man
         ønsker at optage en samtale".

·         Det blev foreslået at bruge formuleringen "ansatte" i stedet for "medarbejdere", da det ellers kan lyde som om, at lederne må tage fotos mv. af patienter uden samtykke. Desuden bør det præciseres, at det også gælder for studerende og frivillige.

·         Måske er det nødvendigt at få politikken læst igennem og gennemskrevet. Der er allerede sket meget, siden politikken blev vedtaget.   

·         Der blev gjort opmærksom på problemstillinger indenfor psykiatri- og socialområdet i forhold til borgere, som filmer alt hvad der foregår i deres eget hjem, og at der er eksempler på, at der benyttes droner ved større arrangementer mv.

·         Der blev gjort opmærksom på dilemmaer omkring Klinisk Logistik i forbindelse med operationer, og herunder f.eks. kejsersnit. Lisbeth Holsteen Jessen bemærkede, at kameraerne ikke er rettet mod patienterne, og at billederne ikke lagres.

·         Det blev bemærket, at Klinisk Logistik giver anledning til en række etiske overvejelser. Patienterne skal orienteres og kunne sige fra. De etiske dimensioner er ikke alene et lokalt anliggende, men også er regionalt.

·         Medarbejdersiden tilbød sig som sparringspartnere i forbindelse med en revision/tilretning af politikken ved Henrik Ørskov og Ole Echers.

Konklusion
Jacob Stengaard Madsen konkluderede, at der skal ses på politikken igen på baggrund af bemærkningerne på mødet. Henrik Ørskov og Ole Echers vil blive involveret i dette arbejdet.  Den reviderede politik vil blive forelagt for RMU igen på et kommende møde.    

• Politik for billed og lydmedier revideret

På baggrund af drøftelsen på sidste RMU-møde om de ansættelsesretslige konsekvenser af at overtræde færdselsloven i arbejdstiden og et brev, som medarbejderne skal underskrive i den forbindelse, er der udarbejdet en status.

På sidste RMU-møde 29. januar 2016 var der en drøftelse af de ansættelsesretslige konsekvenser af at overtræde færdselsloven, og medarbejdersiden var på formødet blevet orienteret om et brev, som medarbejderne skal underskrive, hvor der står, at man vil kunne blive afskediget, hvis man overtræder færdselsloven i arbejdstiden. Det blev aftalt, at Koncern HR skulle følge op, og der skulle gives en status på næste RMU-møde.

I forbindelse med en ændring af færdselsloven skal ejeren af en bil betale fartbøden, hvis føreren af bilen nægter at betale. I de situationer, hvor en medarbejder kører i en af regionens biler, vil det derfor være regionen, der skal betale, hvis medarbejderen nægter. I disse tilfælde ønsker regionen at kunne modregne bøden i medarbejderens løn. Det kan kun ske umiddelbart, hvis medarbejderen har accepteret dette. Der er derfor udarbejdet en blanket, hvor medarbejdere, der kører i regionens biler, kan skrive under på, at der kan ske modregning i lønnen. Det er den enkelte arbejdsplads, der beslutter, om man ønsker at anvende blanketten.

I forbindelse med udarbejdelse af blanketten – og med baggrund i en konkret sag – har Koncern HR fundet det relevant at sikre, at medarbejdere er klar over, at der kan være situationer, hvor overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med kørsel i regionens biler kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. Dette er ment som en oplysning til medarbejderen – og vil være gældende uanset om det står på blanketten eller ej.

Der er udarbejdet to blanketter – en for medarbejdere, der lejlighedsvis kører i regionens biler – og en for medarbejdere, der kører som en fast del af deres arbejde (vedlagt).

(Nina Skarum, personalejurist, Koncern HR, deltog under punktet). 

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

·         Der blev udtrykt forundring over, at man ikke blot kan skrive, at man er forpligtet til at betale bøden, hvis man kører for stærkt i regionens biler.

·         Der blev spurgt til, om det ikke bør udgå, at det det kan få ansættelsesretslige konsekvenser, hvis det alene handler om fartbøder, parkeringsbøder mv. Nina Skarum oplyste, at blanketterne er lavet, fordi der var nogle enheder, som efterspurgte
         det. Formuleringen om at det kan få ansættelsesretslige konsekvenser kan godt udgå, da det kan få ansættelsesretslige konsekvenser uanset om det står der eller ej. Det er ment som en "forbrugeroplysning" og det er frivilligt, om man vil benytte
         blanketten eller ej.   

·         Det blev fremsat en række konkrete spørgsmål og kommentarer til eksempler omkring brugen af blanketterne og booking af regionens biler (fx om en sekretær, som booker en af regionens biler for en ansat, kan risikere at få bøden, og hvorfor
         bilens registreringsnummer og mærke skal fremgå, da man typisk kører i mange forskellige biler mv). 

Konklusion

Orienteringen blev taget til efterretning. Der var enighed om, at formuleringen om ansættelsesretslige konsekvenser bør slettes i blanketterne.

• Blanket vedr kørsel ifm arbejde i regionens biler
• Blanket vedr kørsel som fast del af arbejde i regionens biler

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet har henvendt sig vedrørende besøg i Region Midtjylland 22. november 2016. Det er foreløbigt aftalt, at der på mødet vil blive fokuseret på temaet om MED-systemet og MED-samarbejdet samt samarbejdet i andre fora. Der er endvidere lagt op til, at mødet kan udgøre en del af evalueringen af Region Midtjyllands egen MED- og Arbejdsmiljøaftale.

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet har henvendt sig vedrørende besøg i Region Midtjylland 22. november 2016.

Det er foreløbigt aftalt, at der på mødet i Region Midtjylland vil blive fokuseret på temaet om MED-systemet og MED-samarbejdet samt samarbejdet i andre fora (der er således ikke lagt op til at fokusere på det lokale aftalesystem).

Der er endvidere lagt op til, at mødet kan udgøre en del af evalueringen af Region Midtjyllands egen MED- og Arbejdsmiljøaftale.  

Det foreslås, at det drøftes på døgnseminaret i juni (hvor HMU-formandskaberne inviteres til at deltage), hvilke temaer der skal indgå i evalueringen af MED- og Arbejdsmiljøaftalen, og hvordan evalueringen skal gennemføres i praksis.

Strategisk HR-forum har kort drøftet henvendelsen på deres møde 25. februar 2016, hvor det bl.a. blev nævnt, at det kunne overvejes at invitere Foreningen af Speciallæger med til mødet med Danske Regioner.

Vedlagt henvendelse af 26. februar 2016.

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om parternes besøg i Region Midtjylland og at der lægges op til, at besøget kan udgøre en del af evalueringen MED- og Arbejdsmiljøaftale.

Jakob Olesen oplyste, at det rent praktisk er tænkt at invitere HMU-formandskaberne. Datoen bliver 8. december i stedet for 11. november 2016. Formandskabet/sekretariatsbetjeningen vil sørge for en bred repræsentation. 

Konklusion
Orienteringen blev taget til efterretning.  

• Brev besøg i Region Midtjylland nov 2016

Koncern HR har kontaktet Forsikringsenheden og fået belyst de spørgsmål, som blev rejst på sidste RMU-møde. Formuleringen i afslagsbrevene omkring bagatelskader blev ændret for ca et år siden og i stedet for ordet "bagatel" benyttes nu benævnelsen ”forbigående gener”. Derudover har Forsikringsenheden på baggrund af ønske fra medarbejderside nu tilføjet en formulering i afslagsbrevene om, at hændelsen er anmeldt i anmeldelsessystemet, og at hændelsen dermed er dokumenteret der. Registrering af bagatelskader foregår i Arbejdsmiljøsystemets ulykkesmodul og opfølgning herpå sker på institutionerne og håndteres gennem Arbejdsmiljøenheden.

På sidste RMU-møde blev det konkluderet, at Koncern HR skulle kontakte Forsikringsenheden for at få belyst de spørgsmål, som blev rejst på mødet og viderebringe budskabet om, at formuleringen i afslagsbrevene omkring bagatelskader bør ændres snarest muligt.

Formulering i afslagsbreve

Forsikringsenheden oplyser, at de for ca. 1 år siden blev gjort opmærksom på af arbejdsmiljøkoordinatorkredsen, at ordet "bagatel" blev opfattet som meget stødende. De er derfor holdt op med at bruge ordet i deres afslag og benytter i stedet benævnelsen ”forbigående gener”. Forsikringsenheden har desuden ændret deres skabelon, så den nu hedder "afslag – forbigående gener".

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de afslag på anerkendelse, Forsikringsenheden skriver, er egentlige afgørelser. Det betyder, at der både er nogle forvaltningsretlige krav, de skal overholde, ligesom der rent juridisk vil være begrænsninger for, hvad der kan stå. Når Forsikringsenheden udarbejder deres skabeloner for afslag, forsøger de i videst muligt omfang at bruge formuleringer, som de har kopieret fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Dog forsøger de – i modsætning til Arbejdsskadestyrelsen – at undgå brugen af ordet "bagatel".

Det er vigtigt at være opmærksom på at skille ordlyden i afslagsbrevene fra oplevelsen af, at arbejdsskadesafgørelserne ikke opleves retfærdige. Det, som for mange vil kunne opleves som ”uretfærdigt”, skyldes Arbejdsskadestyrelsens anerkendelsespraksis og ikke Forsikringsenhedens anerkendelsespraksis.

Registrering af bagatelskader

Med hensyn til registrering af bagatelskader, så foregår det som beskrevet i Forsikringsenhedens notat til RMU-mødet 29. januar 2016. Fra 1. februar 2016 sker registreringen i Arbejdsmiljøsystemets ulykkesmodul.

Der har fra medarbejdernes side været fremsat ønske om, at det fremgår af afslaget, at ulykken er registreret. Forsikringsenheden har drøftet, hvordan man kan imødekomme dette ønske, og har nu tilføjet følgende formulering til slut i skabelonen: "Til orientering kan vi oplyse, at din arbejdsgiver har anmeldt hændelsen i anmeldelsessystemet, og hændelsen er dermed dokumenteret der." Forsikringsenheden har valgt formuleringen "hændelse", da både "arbejdsskade" og "arbejdsulykke" efter Forsikringsenhedens vil være problematisk, da disse termer rent juridisk indikerer, at hændelsen er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. 

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at hvis man har fået afslag på at få anerkendt en arbejdsskade, kan man rette henvendelse til Forsikringsenheden inden for et år fra skadedatoen. Der er sagsbehandlingstid i Forsikringsenheden. Forsikringsenheden oplever derfor, at når afslaget sendes ud, retter de skadelidte, der fortsat har gener, straks henvendelse til Forsikringsenheden. Forsikringsenheden genoptager herefter straks sagsbehandlingen og vurderer, om der nu skal ske anerkendelse og/ eller om sagen skal indsendes til Arbejdsskadestyrelsen.

Ligesom det er tilfældet med Forsikringsenheden skal skader anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen inden for 1 år. Når først Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, kan de genoptage sagen i 5 år. Dette kræver dog, at der er nye oplysninger i sagen. Nye oplysninger kan f.eks. være, at det man troede var en forstuvning, viste sig at være et brud. De fleste af disse nye oplysninger vil vise sig inden for det første år.

Man skal være opmærksom på, at arbejdsskader vurderes enkeltvis og ikke akkumuleret. Det betyder, at hvis man får psykiske gener efter 3 år på baggrund af en ulykke, der er afvist som en bagatelskade, vil der være en formodning imod, at der er årsagssammenhæng med ulykken og formodning for, at generne skyldes andre ting.

Opfølgning på bagatelskader og fremtidige skader

Når Forsikringsenheden afgør, at en anmeldt skade falder under bagatelskadebegrebet, sendes der besked til arbejdsmiljøkoordinatorerne. Opfølgningen på bagatelskader sker herefter på institutionerne og håndteres gennem Arbejdsmiljøorganisationen.

Vedlagt skabelon fra Forsikringsenheden med ny formulering om registrering samt eksempel på afslagsbrev fra Arbejdsskadestyrelsen.

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om opfølgningen vedrørende arbejdsskadeanmeldelser. 

Konklusion

Opfølgningen blev taget til efterretning.  

• Ny skabelon forbigående gener
• Eksempel afgørelse ASK - psykisk skade

Mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne mv. Forslag til temaer på døgnseminar drøftes. De foreløbige punkter til kommende RMU-møder er oplistet i sagsfremstillingen.

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet RMU ønsker videreformidler til HMU'erne, Midtnyt mv.   

Der er foreløbigt følgende emner udover de faste punkter på de kommende RMU-møder:

Døgnseminar 9.-10. juni:  

• Arbejdsmiljøredegørelse 2015 samt årlig arbejdsmiljødrøftelse
• Årlig drøftelse af Det Sociale Kapitel
• Udvikling i sygefravær og opdatering af sygefraværspolitik
• Evaluering af retningslinjer for omplacering og afskedigelse ifm strukturændringer
• Drøftelse af, hvilke temaer skal indgå i evalueringen af MED- og Arbejdsmiljøaftalen, og hvordan evalueringen skal gennemføres i praksis

• Drøftelse af Region Midtjyllands kodeks for forvaltningens rådgivning til politikere

• Status vedrørende personalepsykologordningen

• Visning af dannelse af belægningsrapporter via BI-enheden

Forslag til temaer drøftes på mødet.

Der lægges der op til, at formandskabet i RMU får ansvar for den praktiske planlægning af døgnseminaret.

Døgnseminaret finder sted på Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C.

15. september:

• Orientering om partikelterapi

• Forberedelse af møde med forretningsudvalget 11. oktober

1. december:

Det blev aftalt, at der skal kommunikeres om følgende fra dagens møde:

Der skal ses på retningslinjerne om sporbarhed og emneidentifikation igen, herunder eksemplerne i bilag 1. Der skal på et kommende møde præsenteres en status vedrørende de nuværende planer for anvendelse af lokaliseringsteknologi i forbindelse med de nye hospitalsbyggerier. RMU skal på den baggrund have en drøftelse af, hvad regionen vil med lokaliseringsteknologi.

Processen for medarbejderinddragelse i budgetlægningen for 2017 blev godkendt. 15. august fremsendes forslag til budget 2017 til ledelsesområderne, og 1. september 2016 er der frist for høringssvar fra HMU'erne til 2. behandling.

På mødet mellem forretningsudvalget og RMU 17. maj 2016 er det aftalt, at der som temaer sættes fokus på arbejdet med kvalitetsmål og whistleblowerordninger.

Det blev besluttet, at der skal ses på Politik for billed- og lydmedier igen på baggrund af en række bemærkningerne på mødet. RMU-medlem Henrik Ørskov og Ole Echers vil blive involveret i dette arbejdet.  Den reviderede politik vil blive sat på RMU igen på et kommende møde.    

Der var enighed om, at formuleringen om "ansættelsesretslige konsekvenser" udgår af blanketterne i forbindelse med kørsel i regionens biler i arbejdstiden.

Forslag til temaer på døgnseminaret: 

·        Vibeke Krøll foreslog, at der ses på borgerinddragelse/patientinvolvering. Hvad gør det ved os i forhold til vores faglighed/professionsrollen? Man kunne evt. invitere en patient/patientkonsulent til at holde et oplæg.

·        Det blev fra medarbejderside tilkendegivet, at de ønsker at sætte fokus på psykiatribehandling og socialpsykiatri, da der sker meget på området lige nu, og der er stor politisk bevågenhed.

·        Christian Boel bemærkede, at temaet kan indeholde flere forskellige emner, herunder sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet – hvordan holdes der et vedvarende fokus på sikkerhedsarbejdet?

·        Det blev fra bemærket, at der snart må være nogle evalueringer fra Regionshospitalet Randers med hensyn til at få de psykisk syge patienter ind på akutafdelingen.

·        Gert Pilgaard oplyse, at der foreligger nogle erfaringer fra akutmodtagelsen på regionshospitalet i Randers. Det, der udfordrer det somatiske personale, er blandt andet belastningen ved, at de psykisk syge patienter kommer ind og siger, at de vil
         begå selvmord. Skal vi se på psykiatri, bør vi også se på socialområdet. Der er på begge områder nogle patienter, som udfordrer, og de pendulerer mellem områderne. Det vi ser i psykiatrien er også noget, som vi ser i resten af samfundet – en
         forråelse, som også vil komme ind i forhold til det somatiske område.  

·        Jacob Stengaard Madsen konstaterede, at der er stemning for at arbejde videre med temaet om psykiatri- og socialområdet. Det skal være en drøftelse med fokus på fælles perspektiver, herunder de patienter som kommer meget både i psykiatrien
         og somatikken samt erfaringerne fra akutområdet. 

Konklusion

Der kommunikeres til HMU'erne om de aftalte punkter fra dagens møde.

Der arbejdes videre med temaet om psykiatri- og socialområdet. Formandskabet i RMU får ansvar for den praktiske planlægning af døgnseminaret.

De foreløbige punkter til kommende RMU-møder blev taget til efterretning.

Det er tidligere aftalt at opliste, hvilke orienterende mails der er fremsendt siden sidste ordinære RMU-møde.

Der er i den forløbne periode fremsendt mails om:

1) tilbud om ekspertrådgivning og inspiration om psykisk arbejdsmiljø (6/4/16)

2) tilbud om iværksættelse af forsøg på MED-området (6/4/16)

3) orientering om endelig beslutning om organisatorisk forankring af Projektafdelingen for DNU på AUH (13/4/16).

Ingen bemærkninger.

Der blev spurgt til, om RMU kommer til at høre om udvidet risikobaseret tilsyn. Ditte Hughes orienterede om, at Arbejdstilsynet i 2016 foretager udvidet risikobaseret tilsyn på mange arbejdspladser. Det gælder sygehuse, hjemmepleje, døgntilbud, rengøring og undervisning. De fem brancher er udvalgt til at få en særlig grundig og målrettet gennemgang af virksomhedens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladserne orienteres om besøg. RMU får fire årlige udsendelser af påbudsdatapakker samt den årlige udsendelse af ulykkesdatapakken.

Det blev tilkendegivet, at Region Midtjylland får en besøgsrunde, fordi vi har en række arbejdspladser, som ikke har en grøn smiley.

Det blev bemærket, at når der kommer et indsatsområde, ville det være godt, hvis RMU blev orienteret og drøftede, om der er noget, som vi kan lære af det.

Det blev påpeget, at det sjældent er påbuddene, men handlingerne, som er interessante.

Gert Pilgaard oplyste, at  Psykiatri og Social ofte har besøg af Arbejdstilsynet fordi de har mange matrikler, og derfor får de også mange påbud. På hvert HMU-møde er der en oversigt med alle påbud. Der er nedsat et underudvalg, som har set på alle påbud i et år, herunder om der ses nogle tendenser.

Der var udbredt opbakning til, at det er mest hensigtsmæssigt at følge op til på HMU-niveau.