Dagsordner-referater

Dagsordenen godkendes.

Dagsordenen godkendes.

Dagsordenen blev godkendt.

Referatet fra mødet 7. december 2015 er vedlagt som bilag.

Referat af 7. december 2015 er vedlagt som bilag.

Referatet blev godkendt.

Med henvisning til både debatten i RMU og den politiske interesse for brugen af vikarer blev det konstateret, at der er behov for en præcisering af, hvad der er aftalt om brugen af vikarer, herunder regionens interne vikarbureau.

(o)

• Referat_Endeligt.

På mødet i RMU 7. december 2015 blev TULE-styregruppens principielle anbefalinger til nyt TULE-koncept fremlagt. Strategisk HR-Forum har drøftet anbefalinger til nyt TULE-koncept på mødet 16. december 2015 med tilbagemeldingerne fra RMU-mødet 7. december in mente. TULE-sekretariatet har herefter arbejdet videre med indarbejdelse af kommentarerne til anbefalinger om nyt TULE-koncept, herunder også arbejdet med den formelle opfølgning på undersøgelsen, kadencen for gennemførelse af undersøgelser samt hvilke spørgsmål, undersøgelsen skal indeholde. De udpegede medarbejderrepræsentanter fra RMU har været involveret i dette arbejde. Nedenfor præsenteres det samlede forslag til et nyt fortsat integreret TULE-koncept.

På baggrund af drøftelsen på RMU mødet 7. december 2015 og på mødet i Strategisk HR-Forum 16. december 2015 anbefales følgende TULE-koncept:

Én forenklet Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE)

Der er sket en forenkling af TULE ved en reduktion i antallet af spørgsmål.

Spørgsmålene i det nye koncept kan ses i bilag 1.

Hurtighed i opfølgningen på TULE

TULE-rapporter modtages senest 4 uger efter lokal dataopsamlingsdeadline. TULE-dialog afvikles senest 3 måneder efter svarfrist.

To-årig kadence

Den to-årige kadence fastholdes. APV og TULE kan med fordel som en del af forenklin-gen gennemføres samtidigt.

Næste koncerntværgående TULE påbegyndes i efteråret 2016 og afsluttes senest juni 2017.

Harmoniseret procesplan

TULE-sekretariatet udarbejder i tæt samarbejde med de lokale TULE-planlæggere en koncerntværgående procesplan for afvikling af TULE.

Det anbefales, at der i det enkelte HMU besluttes, hvornår det anbefales at anvende en konsulent i forbindelse med den opfølgende dialog om TULE, ud fra nødvendighedsprincippet.

Spotundersøgelser

TULE-sekretariatet udarbejder enkle redskaber til spotundersøgelser, som kan anvendes som opfølgning på trivslen lokalt efter behov. Redskaberne vil blive udviklet og afprøvet inden sommeren 2016, således at disse er klar til brug til næste TULE runde.

Anonymitet fastholdes

RMU har tidligere besluttet, at anonymitet i TULE-undersøgelsen skal fastholdes.

Uddybende om baggrunden og de formelle krav til det reviderede TULE-koncept

Efter evaluering af TULE i 2014 blev der nedsat en styregruppe til at udarbejde et oplæg til nyt koncept for TULE. Styregruppen består af to HR-chefer, en HR-konsulent samt repræsentanter fra TULE-sekretariatet, som består af medarbejdere fra Koncern HR, Udvikling, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og Koncern Kvalitet.

De formelle krav, som TULE skal indfri er:

Trivselsundersøgelse

(Teksten er hentet fra Regionernes lønnings- og takstnævn: Aftale om trivsel og sund-hed i forbindelse med OK11 i 2008)

§ 3. Trivselsmålinger

Stk. 1. Regionen er forpligtet til, mindst hvert tredje år, at foretage målinger af medar-bejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Målinger kan ske i tilknytning til den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

Stk. 2. Regionens øverste medindflydelsesudvalg aftaler retningslinjer for indhold og opfølgning på målingerne jf. stk. 1.

OK 11/2008

Kilde: http://www.personaleweb.dk/sites/default/files/Regionerne%20trivsel_1.pdf (hen-tet 26.02.2015)

Ledelsesevaluering

(Aftaleteksten omkring leder/ledelsesevaluering fra: Aftale mellem regeringen, KL, Dan-ske Regioner, LO og AC, 2007)

”Regeringen, KL og Danske Regioner tilkendegiver, at alle offentlige ledere bør have eva-lueret deres ledelsespraksis mindst hvert tredje år med henblik på at udvikle deres le-delseskompetence. Den enkelte institution, kommune eller region kan selv fastlægge, hvordan evalueringen skal foregå, men medarbejderne skal inddrages i evalueringen af ledelsespraksis. I forlængelse heraf bør alle offentlige ledere have en årlig lederudvik-lingssamtale med deres nærmeste overordnede.”

Kilde: http://www.stm.dk/multimedia/LO-AC1.pdf

I de ovenstående anbefalinger er der taget hensyn til de formelle krav til Trivselsunder-søgelse og Ledelsesevaluering.

Per Bo Nørgaard Andersen, kontorchef, Koncern HR Udvikling, orienterede om, hvordan der er arbejdet videre med TULE-konceptet på baggrund af de bemærkninger, som blev fremsat på sidste RMU-møde 7. december 2015, og det efterfølgende møde i Strategisk HR-Forum 16. december 2015.   

De slides, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt referatet.

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

• Der blev kvitteret for arbejdet i arbejdsgruppen. Godt, at der er lyttet til medarbejdersidens tilbagemeldinger, herunder strammet op omkring opfølgningen. RMU bør anbefale, at der altid udarbejdes en tidsplan/procesplan for den lokale TULE-undersøgelse og opfølgning.
• Kvaliteten i opfølgningen er også vigtig. Det bør overvejes, om ledere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter er klædt godt nok på, og om der bør udvikles opfølgningsredskaber.
  
• Per Bo Nørgaard Andersenhenviste til, at der allerede findes udkast til procesplan, beredskab og redskaber til opfølgning på hjemmesiden, som TULE-sekretariatet forestiller sig fortsat skal køre. Opmærksomheden omkring redskaberne til opfølgning kan godt skærpes.
  
• Administrationen har ikke de samme arbejdsmiljøudfordringer som den øvrige organisation. Der bør følges op på, om konceptet her fortsat er det bedst mulige, da der bindes mange ressourcer op om det. Vi skal passe på ikke at udvande ledelsesspørgsmålene for meget, også derfor bør konceptet følges.
  
• Der blev henvist til, at TULE både er et målingsinstrument og et dialogredskab. Vi skal huske, at der også er et ledelsesmæssigt beredskab ude på hospitalerne, hvor hospitalsledelserne får praj om resultater og kan følge op med dialog.
  

• Der blev opfordret til at lade arbejdsgruppen genoverveje det nye spørgsmål omkring stolthed. Der er en lidt normativ drejning i det, og der bør være en forventningsafstemning af, hvordan man opfatter spørgsmålet.
  
• Det blev tilkendegivet, at debatten omkring den faglige kvalitet de seneste år gør, at det er et meget væsentligt spørgsmål.
  

Konklusion:
TULE-konceptet med de foreliggende spørgsmål blev godkendt. TULE og APV gennemføres således samtidigt hvert andet år (næste gang fra efteråret 2016 - foråret 2017). Rapporter skal foreligge senest 4 uger efter deadline for besvarelse, og den opfølgende dialog gennemføres senest 3 måneder efter deadline for besvarelse af undersøgelsen. Der kan lokalt suppleres med spotundersøgelser i perioden mellem de koncerntværgående undersøgelser. Arbejdsgruppen genovervejer spørgsmålet omkring faglig stolthed.

• bilag1_sporgsmaal_i_TULE
• TULE_slides_290116

På RMU’s møde 25. juni 2015 blev orienteret om Strategisk HR Forums beslutning om, at Region Midtjylland skal formulere en fælles regional politik for grunduddannelser.

Formålet med politikken er blandt andet er at få en ramme for det fortsatte arbejde med at forenkle og skabe større sammenhæng og dermed effektivitet og kvalitet i uddannelsesopgaven.

Der foreligger nu et udkast til en politik for grunduddannelse.

RMU blev på mødet 25. juni 2015 orienteret om arbejdet med formulering af en politik for grunduddannelser. Formålet med politikken er at have en ramme for det fortsatte arbejde med at forenkle og skabe større sammenhæng og dermed effektivitet og kvalitet i uddannelsesopgaven, at få en ramme for dialogen med samarbejdspartnere på uddannelsesområdet og at få grundlag for en styrket indflydelse i forhold til relevante ministerier mv.

Udkast til politik har været udformet i et tæt samarbejde med et netværk af repræsentanter fra alle enheder og alle større faggrupper og har senest været i høring ved hospitalsenhederne og drøftet i Strategisk HR Forum.

Der foreligger nu et udkast til en politik for grunduddannelse.

Udkastet er formuleret i forhold til en vision for grunduddannelse i Region Midtjylland:

Region Midtjylland vil bidrage til at uddanne elever og studerende i praktikophold i regionen, så de kan matche fremtidens sundhedsvæsen og arbejdsmarked.

Et antal pejlemærker understøtter visionen. Derudover beskriver politikken for hvert pejlemærke et antal handlinger, som vi tilstræber i hverdagen.

Efter drøftelse i RMU vil uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer blive involveret i form af en høring af politikken, hvorefter politikken skal vedtages af regionsrådet inden implementering.

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

• Politikken kan man som udgangspunkt ikke være uenig i. Set i forhold til andre drøftelser om ressourcer, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi kan leve op til politikken i dag - fx det første pejlemærke om balance mellem antal elever og ansatte.
  
• Det blev bemærket, at uddannelse tages meget alvorligt ude på hospitalerne. Det er blandt andet helt afgørende i forhold til at sikre patientsikkerhed.
  
• Der blev spurgt til, om der også er tænkt tværgående på fx håndværkere, som deler forskellige lærepladser ved region, kommuner og private? Ditte Hughes bekræftede, at der er tænkt tværgående, og øvrige uddannelser er også tænkt ind. Håndværkere er dog ikke nævnt specifikt.

• Der blev spurgt om, hvem ”vi” dækker over, når der fx står i politikken, at vi søger indflydelse? Christian Boel svarede, at det dækker over Region Midtjylland som organisation.

• Det blev tilkendegivet, at det er godt at have en politik om, hvad vi gerne vil og stiler efter. Det afgørende spørgsmål bliver, hvordan man får det til at fungere i praksis ude på afdelingerne.

  
Konklusion:

Der var tilslutning til udkast til Politik for Grunduddannelser. Politikken vil nu blive sendt i høring og skal efterfølgende godkendes i regionsrådet.   

• Udkast til Region Midtjyllands Politik for Grunduddannelser

RMU har på tidligere møder drøftet hospitalernes indsatser vedrørende overbelægning, og de anbefalinger som ”Dialogforum vedrørende overbelægning” udformede i 2013. Hospitalsledelsesrepræsentanterne vil på mødet kort orientere om status vedrørende dialogen om overbelægning og opfølgning på dialogforums anbefalinger i de relevante afdelinger og MEDudvalg. På mødet vil der kort blive orienteret om to typer af belægningsvisninger, som anvendes på henholdsvis regions- og afdelingsniveau.

RMU besluttede 21. februar 2013 at nedsætte et dialogforum vedr. overbelægning med repræsentanter fra leder- og medarbejderside. Baggrunden herfor var bl.a. drøftelser om den aktuelle overbelægningssituation på det medicinske område og den hidtidige og forventede fremtidige udvikling vedr. antallet af sengepladser. Dialogforum udarbejdede i september 2013 en række konkrete anbefalinger i forhold til den videre indsats på området.

Dialogforum og RMU har på tidligere møder drøftet opfølgningen på dialogforums anbefalinger og hospitalernes mange indsatser på området. På trods af de mange fokuserede indsatser, opleves der fortsat udfordringer med overbelægning rundt omkring på hospitalerne. Samtidig må det forventes, at der i det kommende år kommer øget national fokus på området. Nedbringelse af overbelægning er således et af regeringens syv krav til sundhedsvæsnet. Dette kommer også til at afspejle sig i udmøntning af midler fra finansloven, hvor nogle af de afsatte midler forventes bundet til initiativer med henblik på nedbringelse af overbelægning. Det er dog endnu ikke afklaret, hverken hvor stor en andel af de samlede midler der kommer Region Midtjylland til gode, eller hvilke betingelser der kommer til at knytte sig til udmøntningen.

På mødet vil hospitalsledelsesrepræsentanterne i RMU kort orientere om status vedrørende dialogen om overbelægning og opfølgning på Dialogforums anbefalinger i de relevante afdelinger og MEDudvalg (maks fem minutter til hvert indlæg).

På mødet vil der kort blive orienteret om to typer af belægningsvisninger, som anvendes på henholdsvis regions- og afdelingsniveau.  

Hospitalsledelsesrepræsentanterne orienterede kort om status vedrørende dialogen om overbelægning og opfølgning på Dialogforums anbefalinger i de relevante afdelinger og MEDudvalg.

Der er bl.a. arbejdet med følgende:  

• De 12 anbefalinger er drøftet i hospitalernes HMU, og der er arbejdet videre med dem – enten har der været eller også er der indsatser på alle områder. Mange af de anbefalede tiltag er nu indarbejdet i dagligdagen.
  
• Mange steder laves daglige oversigter via BI-portalen, hvor man kan følge den daglige belægningssituation, og nogle steder er der daglige tavlemøder om belægningssituationen anskueliggjort med grønne, gule og røde intervaller.
  
• Omfanget af røde overbelægningssituationer vurderes at være reduceret flere steder.
  
• Der er lavet retningslinjer i e-dok om overbelægning.
  
• Der arbejdes med projekt sikkert patientflow.
  
• Der arbejdes med det tværsektorielle samarbejde med kommunerne og praktiserende læger.
   
• Der arbejdes med udviklingsbesøg med opfølgende hjemmebesøg
  
• Der er udformet planer for, hvornår afdelinger må lukke i løbet af året.
  

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

• Der blev spurgt, om man også kan se belægningsprocenten for psykiatrien via BI-portalen, hvilket man kan. BI-portalen vil blive præsenteret for RMU på et senere tidspunkt, så medarbejderrepræsentanterne kan se hvordan alle kan følge med i udviklingen. Det er væsentligt at kunne drøfte belægningssituationen ”her og nu” og ikke flere måneder tilbage.
  
• Regeringen vil afsætte midler til at forebygge overbelægning på det akutte område, men det er endnu uvist, hvor og efter hvilke principper pengene kan anvendes. Vi bruger flere og flere penge på det akutte område, men der er fortsat udfordringer med overbelægning. Det er meget væsentligt at kunne få det rigtige billede af belastningerne.
  
• Der er lavet milepæle for det tværsektorielle samarbejde, og der blev givet en række eksempler på nogle af milepælene.
  
• Det er godt, at der bliver gjort meget for at minimere overbelægning og følge op på de 12 anbefalinger. Den mindre gruppe vedrørende belægningssituationen (Anja Laursen, Jette Ohlsen, Mikkel Senecasamt Ole Thomsenog Christian Boel) har fået en oversigt over hvordan belægningen opgøres på timebasis. Der er ønske om et snarligt møde i gruppen (inkl. Jacob Stengaard Madsen) med henblik på fortsat at følge udviklingen på området og drøfte anvendelsen af de ekstra midler, som tilføres fra centralt hold.
  

Jakob Olesen orienterede afslutningsvist kort om de to typer af belægningsopgørelser på henholdsvis regions- og afdelingsniveau og viste eksempler herpå.

Konklusion:
RMU vil på et senere tidspunkt få vist, hvordan man konkret danner belægningsrapporter via BI-portalen. Designet er ved at blive forbedret i BI-portalen, så demonstrationen af, hvordan systemet kan anvendes vil afvente det nye design.

Der indkaldes til et møde i den mindre gruppe vedrørende overbelægning.
(o)

Der vil blive givet en kort orientering om status for arbejdet med den nationale kvalitetsdagsorden.

Medarbejdersiden har efterspurgt en orientering om status for arbejdet med den nationale kvalitetsdagsorden og en mulighed for at komme med input til det videre arbejde i Region Midtjylland. Der vil blive givet en kort orientering på mødet, og der vil blive mulighed for kort at komme med kommentarer til det videre arbejde.

Det forventes, at emnet vil blive taget op igen på et af de førstkommende RMU-møder.

Ole Thomsen orienterede kort om status for arbejdet med den nationale kvalitetsdagsorden. Det nye kvalitetsprogram skal give ”klinisk mening”. Der er fokus på ambitiøse mål og ens resultater, effektiv ledelse og handlekraft samt ensartethed.

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

• Vil det få konsekvenser, når Sundhedsstyrelsen får bedre mulighed for selv at trække tal fra regionerne? Der vil helt sikkert være fokus på, om man får nok for pengene. Nogle siger, at man skal have budget efter kvalitet, nogle ser på den svenske model. Der kan være en principiel bekymring for, at ministeriet ikke får de relevante informationer - fx at der åbnes 4 nye senge i næste uge - hvis de alene selv trækker data uden at få regionernes bemærkninger til tallene.
  
• Ministeriets egen adgang til datamateriale kan også være med til at skabe mere retfærdighed omkring fordeling af midler.
  
• Der er stort fokus på data. Er der noget indtryk af, hvordan vi skal måle kvalitet, og hvor bredt er kvalitetsperspektivet, der lægges op til? Der er stor opmærksomhed på de hårde kliniske data, men er der også stor opmærksomhed på, hvad patienterne oplever. Fx spørger vi i dag ikke om, hvordan patienterne har det efter 6 måneder. Det er der stor lyst til at vide mere om.
  
• Alle er optaget af styringsmodeller. Med hensyn til data, så er det nyttigt, hvis vi også arbejder med, hvad vi bruger data til og har en dialog om det.
  
• Læringsfællesskaber kan give anledning til bekymring, hvis det får karakter af kontrol i retning af fx Rigsrevisionen. Det skaber ikke meget læring. Forbedringsteams som ”Projekt sikre fødsler” har givet os gode erfaringer. Der skal altid være fagfolk med - klinikere, som har forstand på at skabe forbedringer, og personer, som har forstand på data.
  
• Vi skal huske, at når noget skal give ”klinisk mening”, så består vi af mere end en faggruppe – det skal give klinisk mening for alle faggrupper.
  
• Hvis de fleste mål vil give klinisk mening, er vi nået langt. Vi skal hjælpes ad og gøre os umage med at få målene til at mening.
  
• Det kan undre, at der slet ikke er nogen, som interesserer sig for, hvordan man udfører opgaverne. Det gør ikke noget, at man fra central side ikke siger noget om det - det er en fordel med metodefrihed. Der bør være tillid til, at det er noget vi kan finde ud af lokalt.
  
• Er der tænkt ligeværdighed ind i forhold til kvalitetsmålene? Den sociale ulighedsdagsorden har næsten tabt til den geografiske ulighedsdagsorden.
  

Konklusion:
Orienteringen blev taget til efterretning. Kvalitetsdagsordenen vil løbende blive sat på dagsordenen. Der vil komme en opfølgning på kvalitetsmålene på et kommende møde.
(o)

I forbindelse med vedtagelse af retningslinjerne om sporbarhed og emneidentifikation i 2013 blev det aftalt, at retningslinjerne skulle evalueres. På baggrund af et ønske fra medarbejderside foreligger der nu en skriftlig redegørelse for, hvad der har været af til-tag på området.

It har som opfølgning på drøftelsen i RMU 7. december 2015 vedrørende registreringsudstyr udarbejdet en skriftlig status om mulighederne for brugen af Mobile Device Management systemet (vedlagt).

RMU vedtog i juni 2013 retningslinjer om sporbarhed og emneidentifikation. Det fremgår af retningslinjerne, at de skulle evalueres inden udgangen af 2014. RMU besluttede i december 2014 at udsætte evalueringen i et år. Der er på baggrund af et ønske fra medarbejderside udarbejdet en skriftlig redegørelse for, hvilke tiltag der har været på området. Redegørelsen er vedlagt. Da der fortsat er begrænsede erfaringer med brugen af retningslinjerne anbefales det, at evalueringen udskydes, indtil der er opnået flere erfaringer.

Som opfølgning på drøftelsen i RMU 7. december 2015 vedrørende registreringsudstyr har It udarbejdet en skriftlig status om mulighederne for brugen af Mobile Device Management systemet (vedlagt).

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

• På medarbejderside havde der på formødet været en lang drøftelse om retningslinjerne. Medarbejdersiden ønsker at drøfte det principielle omkring brugen af registrerede data på baggrund af en konkret sag på næste RMU-møde. På medarbejdersidens formøde var der blevet orienteret om et brev, som medarbejdere skal underskrive, hvor der står, at man vil kunne blive afskediget, hvis man overtræder færdselsloven i arbejdstiden. Der var desuden forlydende om, at man nogle steder nu dagligt gennemgår sporingen i regionens biler. Det blev foreslået at genoplive den gamle arbejdsgruppe vedrørende sporbarhed for at drøfte retningslinjerne lidt dybere.
  
• Det blev fra medarbejderside tilkendegivet, at formålet med retningslinjerne, da de blev lavet i 2013 og drøftet igen i 2014, netop var, at de ikke skulle bruges som en kontrolforanstaltning bagudrettet. Spørgsmålet er, om den nuværende praksis, der nu forlyder at være, er i orden i forhold til persondataloven. Det er tankevækkende, at man giver et brev til personer om, at det kan få personalemæssige konsekvenser, hvis man ikke overholder færdselsloven. Det er interessant for os alle, hvis man risikerer at miste sit job, fordi man kører for stærkt.
  
• Der blev fra medarbejderside givet udtryk for, at det ikke er rimeligt, at RMU drøfter retningslinjerne på denne måde. Det ser ud til, at vi nu ser nogle resultater, som ikke lever op til det, som RMU lagde op til med politikken. Det er rimeligt for alle, at disse breve bæres frem i lyset, så RMU kan få en ordentlig drøftelse.
  
• Jacob Stengaard Madsentilkendegav, at det er tydeligt, at den konkrete sag og de omtalte breve fylder meget principielt. Spørgsmålet er dog, om arbejdsgruppen er det rette forum for en drøftelse. De omtalte breve må formidles til Koncern HR, som må forholde sig til dem.

Konklusion:
Koncern HR følger op og tager kontakt til de relevante medarbejderrepræsentanter og giver en status på næste RMU-møde 28. april 2016.
(o)

• Notat tiltag sporbarhed emneidentifikation
• Statusnotat MDM

Der er fra medarbejderside fremsat ønske om en drøftelse af arbejdsskadeanmeldelser og ny procedure omkring bagatelskader samt konsekvenserne heraf, herunder om der er noget, Region Midtjylland kan gøre anderledes. Der er sket en praksisændring på området efter en Højesteretsdom i november 2013 har givet anledning til at en række ulykker, som tidligere typisk blev anerkendt, nu afvises.

Der er fra medarbejderside ønske om en drøftelse af arbejdsskadeanmeldelser og ny procedure om omkring bagatelskader samt konsekvenserne heraf på baggrund af en henvendelse fra arbejdsmiljøkoordinatorer fra afdeling Q og afdeling R i Risskov (vedlagt), herunder om der er noget, som Region Midtjylland kan gøre anderledes i den forbindelse.

Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø oplyser, at bagatelskader er et tema, der løbende er blevet rejst af arbejdsmiljøkoordinatorerne efter, at en Højesteretsdom i november 2013 har givet anledning til, at en række arbejdsulykker, som tidligere typisk blev anerkendt, nu afvises.

Der er informeret om praksisændringen i en orienteringsmail til hovedpostkasserne fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø 23. februar 2015, og Forsikringsenheden har på arbejdsmiljøkoordinatormødet 25. februar 2015 orienteret om den ændrede praksis.

Forsikringsenheden har 7. januar 2016 udarbejdet et notat, der uddyber Forsikringsenhedens praksis omkring bagatelskader med særlig fokus på de psykiske arbejdsskader (vedlagt).

Uddrag af Forsikringsenhedens notat af den 7. januar 2016:

I juni 2015 udstedte Ankestyrelsen principafgørelserne 24-15, 25-15 og 26-15, der alle angiver nærmere retningslinjer for behandling af psykiske arbejdsskader, herunder bagatelskader. Samtidigt vurderede Forsikringsenheden, at man nu havde set tilstrækkeligt med afgørelser til at kunne forvalte praksis for bagatelskadebegrebet for de psykiske arbejdsulykker.

Omkring sommeren 2015 begyndte Forsikringsenheden således at behandle anmeldelserne af de psykiske arbejdsulykker i henhold til praksis. Det er derfor korrekt, hvis medarbejdere på det psykiatriske område har oplevet, at flere af deres anmeldelser nu bliver afvist som bagatelskader. Det er dog vigtigt at understrege, at behandlingen af de psykiske arbejdsulykker nu følger samme linje som de fysiske arbejdsulykker.

Det er Forsikringsenhedens opfattelse, at det ændrede arbejdsskadebegreb i praksis har begrænset betydning for de skadelidte. De ulykker, der i dag afvises som bagatelskader, er dem, hvor der ikke er varige eller behandlingsudgifter, som er relevante for helbredelsen.

Arbejdsskader kan desuden genoptages inden for 1 år.

Arbejdsskadestyrelsen anfører i deres årsstatistik for hele landet 2014, at det ændrede arbejdsskadebegreb har medført et fald på 33 % i antallet af anerkendte arbejdsskader i 2014. Antallet af anerkendte arbejdsskader er således faldet fra 75,7 % i 2013 til 60,2 % i 2014. Ser man på anerkendelse af skader på grund af chok er dette faldet fra 67,8 % i 2013 til 41,7 % i 2014, og ser man på kategorien psykisk chok, vold m.m. er anerkendelsesprocenten faldet fra 76, 1 % til 56,7 %. Forsikringsenheden har pt. ikke mulighed for at holde disse tal op imod resultater fra Region Midtjylland.

2014 var det første år med det nye arbejdsskadebegreb, og det må derfor forventes, at når tallene for 2015 er klar, vil der være et yderligere fald i antallet af anerkendte arbejdsskader.

Forsikringsenheden understreger, at det er vigtigt, at man som skadelidt er opmærksom på, at begrebet ”bagatelskade” er et neutralt juridisk begreb, der bruges til at beskrive, om en given ulykke falder inde for arbejdsskadesikringslovens område eller ej. Begrebet indeholder således ikke en vurdering, der har til formål at forklejne den skadelidtes oplevelser.

Jette Ohlsen orienterede kort om baggrunden for, at medarbejdersiden har ønsket en drøftelse af arbejdsskadeanmeldelser og den ny procedure omkring bagatelskader og konsekvenserne heraf. Det ændrede arbejdsskadebegreb har medført et fald på 33 pct. i antallet af anerkendte arbejdsskader i 2014. Bør Region Midtjylland ikke bekymre sig om, hvordan der tages ansvar for de 33 pct.? Det mest interessante er, om der er noget, som Region Midtjylland kan gøre anderledes.

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

• I Psykiatri og Social er mange udsat for trusler om vold og vold. Hvis man fx bliver slået i ansigtet, og det ikke bliver anerkendt som en arbejdsskade, så betyder det meget for ens selvbevidsthed. Har Forsikringsenheden den fornødne kompetence, som der skal til for at vurdere det?
  
• Hvordan registreres bagatelskader, og hvad med fremtidige skader? Hvordan følges der op?
  
• Hvis man fx er blevet revet i håret og får et brev om, at det juridisk set betragtes som en bagatelskade, kunne der så ikke står, at ulykken er registreret, hvis man senere får mén af de skader, man er påført?
  
• Der må kunne anvendes et andet udtryk end bagatelskade uanset, at det er tænkt som et neutralt juridisk begreb.
  

Konklusion:
Koncern HR kontakter Forsikringsenheden for at få belyst de rejste spørgsmål, og viderebringer budskabet om, at formuleringen i afslagsbrevene omkring bagatelskader bør ændres snarest muligt.
(o) 

• Henvendelse fra arbejdsmiljøkoordinatorer
• Forsikringsenhedens praksis omkring bagatelskader

Som overordnet tema for Arbejdsmiljøkonference 2016 forslås ”Arbejdsglæde – den fælles drivkraft”. Der opfordres til, at to RMU-medlemmer følger og bidrager til tilrettelæggelsen af konferencen.

På baggrund af evaluering af Arbejdsmiljøkonference 2015 i RMU 7. december 2015 og møde i Strategisk HR-Forum 16. december 2015 foreslås det, at Arbejdsmiljøkonference 2016 har ”Arbejdsglæde – den fælles drivkraft” som overordnet tema og sætter fokus på sammenhængen mellem faglig stolthed, sikkerhed, motivation, mening i arbejdet, kvalitet, arbejdsglæde og trivsel.

Hvordan kan arbejdsopgaver tilrettelægges, så der er synergi mellem kerneopgave og arbejdsmiljø i det daglige arbejde?

Konferencen foreslås afholdt som en blanding af oplæg i plenum, metodeværksteder, udstillingsvinduer og stande.

Koncern HR opfordrer til, at RMU udpeger to RMU-medlemmer, der følger og bidrager til arbejdet med tilrettelæggelsen af Arbejdsmiljøkonference 2016.

Arbejdsmiljøkonferencen 2016 finder sted 2. november 2016 i Herning Kongrescenter.

Opsummering af bemærkninger:

• Der blev fra medarbejderside udtrykt bekymring med hensyn til, om temaet er for positivt formuleret og opfordret til, at titlen evt. justeres. Det kan også være, at der skal være nogle underoverskrifter. Arbejdsgruppen må arbejde videre med dette. Maria Gaden Bjerreog Ole Echers er udpeget til at følge processen.
  
• Det blev fra medarbejderside bemærket, at både begrebet arbejdsglæde og robusthed kan være problematiske set i et arbejdsmiljøperspektiv.
  
• Det blev fra ledelsesside tilkendegivet, at temaet knytter godt an til, hvad der er fokus på i nogle af hospitalernes HMUer, og det er god timing at sætte fokus på temaet nu efter Spar15-19.
  
• Christian Boelbemærkede, at tankegodset til temaet kommer fra arbejdsmiljøkonference 2015. Det handler blandt andet om at have en proaktiv tilgang til arbejdsmiljø frem for en reaktiv.

Konklusion:
Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø arbejder videre med tilrettelæggelsen af Arbejdsmiljøkonference 2016, herunder tema og form, på baggrund af bemærkningerne på mødet. Medarbejdersiden udpegede Maria Gaden Bjerre og Ole Echers til at følge processen og bidrage til arbejdet.

Der orienteres kort om den økonomiske status i Region Midtjylland med fokus på regnskab 2015.

Der orienteres kort om den økonomiske status i Region Midtjylland med fokus på regnskab 2015, inkl. kort om hospitalernes økonomi og debatten i medierne om hospitalsbyggerierne.

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om den økonomiske status i Region Midtjylland.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt referatet.

Konklusion
Orienteringen blev taget til efterretning.

• Slides regnskabsresultat 2015

Koncern HR har lavet en oversigt over, hvordan de personalepolitiske puljer har været anvendt i 2015 samt hvordan puljerne prioriteres i 2016. 

Koncern HR har lavet en oversigt over, hvordan de personalepolitiske puljer har været anvendt i 2015 samt hvordan puljerne prioriteres i 2016.  

Prioriteringerne for 2016 har været drøftet på Strategisk HR-forum på deres møde 16. december 2015

Det overordnede formål med de personalepolitiske puljer er at sikre, at Region Midtjylland ved konkrete aktiviteter kan skabe forudsætningerne for, at regionen vedvarende kan rekruttere, udvikle og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere i et sundt og udviklende arbejdsmiljø.

De personalepolitiske initiativer drejer sig om: Mangfoldighedsindsats, Psykologordning, Det Sociale Kapitel, Organisationsudvikling, Lederudvikling, Trivselsundersøgelser og ledelses-evaluering (TULE-dialoger), Forskning Koncern HR, seniorpulje, MED-Uddannelse, Centrale arbejdsmiljøaktiviteter samt Rekruttering.

Det skal bemærkes, at udgiften til dækning af Region Midtjyllands omkostning vedrørende medarbejdervalgte kurser i Folkeuniversitetet fra og med 2016 ikke længere dækkes af de personalepolitiske puljer, men via provenuet fra bruttolønsordninger (genereret som følge af mulighederne for moms-afløftning i forbindelse med nogle bruttolønsordninger). Tilskuddet til medarbejderes adgang til kurser i regi af Folkeuniversitetet til reduceret pris er samtidigt øget fra 400.000 kr. til 500.000 kr..

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

Det blev fra medarbejderside bemærket, at det ville være godt med en oversigt over forbruget på de personalepolitiske puljer over en årrække.
(o)

Det blev fra medarbejderside orienteret om, at det er oplyst, at personalepsykologordningen er sat ned fra 25 til 18 timer. Der blev efterlyst en status med ordningen i lighed med tidligere.

Ditte Hughes forklarede, at der ikke er sparet på personalepsykologordningen, men at midlerne er overført til arbejdsmedicinsk klinik. Der er pt. flere psykologer tilknyttet ordningen, hvilket giver mere fleksibilitet.

Det er aftalt med leverandørerne, at hvis der er mere end 4 ugers ventetid, så skal de sige til. Der kan nogle gange være længere ventetid, men så er det fordi, medarbejderen selv vælger det. Hidtil har der ikke været problemer med puljernes størrelse.

Konklusion:
Orienteringen om de personalepolitiske puljer blev taget til efterretning med de anførte bemærkninger. Der laves en status vedrørende personalepsykologordningen til døgnseminaret.
(o)

• Forbrug på personalepolitiske puljer 2015
• Oversigt over de personalepolitiske puljer 2016

RMU blev på mødet 25. juni 2015 orienteret om det nye uniformsprogram, herunder oplæg til drøftelse af sortimentsbredden. På mødet blev det besluttet, at referencegruppen for uniformsprojektet skulle suppleres med repræsentanter fra RMU. Efter udbuddet blev afgjort i efteråret 2015, blev der afholdt møde i uniformsgruppen, hvor de udvalgte medlemmer fra RMU også deltog. På mødet blev gruppen præsenteret for udbuddets resultat, økonomi og tidsplan og fik drøftet den videre proces med valg af sortimentsbredde. Udbuddets resultat og processen og rammerne for valg af sortiment præsenteres hermed.

Region Midtjylland har i 2015 gennemført et udbud af uniformer til sundhedspersonalet på regionens hospitalsenheder. Udbuddet bestod af tre delaftaler; hvide uniformer i polyester/bomuld, hvide uniformer i bomuld og farvede uniformsdele. Udbuddet blev vundet af henholdsvis Borch Textile Group A/S, som skal levere de hvide uniformer, og Jyden Workwear A/S, som skal leverede i farvede uniformsdele. Styregruppen for uniformsprojektet kan efter offentliggørelse af udbuddets resultat konkludere, at de opsatte mål for projektet er blevet imødekommet. Styregruppen har udtrykt stor tilfredshed med det endelige uniformskoncept, som både lever op til kravene om kvalitet, design og funktionalitet, og hvor kravene fra medarbejderne i høj grad er efterlevet.

Tidsplanen for indkørsel af de nye uniformer er for nuværende sådan, at Hospitalsenhed Midt starter i år 2016, Hospitalsenheden Vest i 2017, Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Horsens i 2019 og Aarhus Universitetshospital i 2020. Tidsplanen er foreløbig tilrettelagt med hensyntagen til bl.a. de investeringer, der skal foretages i nye uniformer, og udrulningen er derfor spredt ud over en længere periode. Der kan dog ske justeringer af planen, såfremt dette viser sig som værende en økonomisk og hensigtsmæssig mulighed.

Hospitalsenhed Midt har besluttet, at der skal indføres et standardsortiment, som består af to slags benklæder (buks og 3/4 buks), t-shirt, en lukket overdel (busseronne) og en unisex kittel. Derudover er der nederdele tilgængelige til receptionspersonalet på patienthotellerne. Arbejdet på Hospitalsenhed Midt med at fastlægge sortimentsbredden er primært foregået i en linnedgruppe, som er nedsat af hospitalets HMU. Hospitalsledelsen har herefter godkendt det sortiment, som linnedgruppen har anbefalet, hvorefter HMU er orienteret om valget. Udrulningen på Hospitalsenhed Midt vil blive fulgt tæt, således de øvrige hospitalsenheder kan drage nytte af erfaringerne herfra, dels i forhold til det valgte sortiment og dels i forhold til den mængde, der skal indkøbes. Sortimentet fremgår af vedlagte bilag, hvor der dels er en skematisk oversigt over uniformsdelene, dels billeder af uniformerne i brug.

Med valget af standardsortimentet reduceres udgifterne til både indkøb og drift væsentligt sammenlignet med et bredt sortiment. Det vurderes, at der vil være en samlet merudgift til indkøb af uniformer på ca. 15 mio. kr. ved valg af et bredt sortiment og en samlet merudgift til drift (håndtering, vask mv.) på ca. 11 mio. kr. Valget af standardsortimentet understøtter samtidig beslutningen fra spareplanen om at hente en besparelse på vaskeriydelsen, idet et bredt sortiment ikke ville gøre dette muligt grundet de højere driftsudgifter. Derudover har en af forudsætningerne i uniformsprojektet været, at de nye uniformer ikke skulle være dyrere end de nuværende, hvilket valget af sortiment i høj grad afhænger af. Efter indstilling fra styregruppen for uniformsprojektet har hospitalsledelserne derfor besluttet, at standardsortimentet skal udgøre rammen for det sortiment, der vælges på de øvrige hospitalsenheder. Der skal dog være plads til valgfrihed blandt de forskellige styles, idet der eksempelvis kan være lokale forhold der gør, at afvigelser vil være naturlige. Det anbefales derfor, at LMU'erne senest et år før de nye uniformer skal indkøres, indleder arbejdet med at fastlægge det nøjagtige sortiment.

Jacob Stengaard Madsen tilkendegav, at man har forsøgt at lytte til medarbejdersidens input. Uniformerne er blevet dyrere end forventet, og det er man fra politisk side ikke tilfreds med.

Det blev på vegne af Jette Nielsen, som var fraværende på mødet, fremført, at der har været gener i forbindelse med afprøvning af uniformerne (eksem og knapper, som går i stykker). Dette skulle der være fulgt op på.

Konklusion:
Orienteringen blev taget til efterretning.

• HE Midt sortiment

Mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne mv. Eventuelle ideer til temaer på døgnseminaret drøftes.

De foreløbige punkter til kommende RMU-møder er oplistet i sagsfremstillingen.

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet RMU ønsker videreformidler til HMU'erne, Midtnyt mv.  Endvidere drøftes eventuelle ideer til temaer på døgnseminaret 9.-10. juni.

Der er foreløbigt følgende emner udover de faste punkter på de kommende RMU-møder:

28. april:

• Spareplan 2015-2019 - status vedr. personalemæssige konsekvenser (samlet opgørelse)
• Evaluering af retningslinjer for omplacering og afskedigelse ifm. strukturændringer (evt. på døgnseminaret)
• Budget 2017 - proces for medarbejderinddragelse
• Forberedelse af møde med forretningsudvalget 17. maj
• Planlægning af RMU´s døgnseminar i juni

9.-10. juni:  

• Årlig arbejdsmiljødrøftelse
• Årlig drøftelse af Det Sociale Kapitel

 
15. september:

• Orientering om partikelterapi

• Forberedelse af møde med forretningsudvalget 11. oktober

1. december:

Det blev aftalt, at der skal kommunikeres om følgende fra dagens møde:
 

Det reviderede TULE-koncept blev vedtaget. Et enkelt spørgsmål skal dog genovervejes.

Der var tilslutning til udkast til Politik for Grunduddannelser. Politikken vil nu blive sendt i høring og skal efterfølgende godkendes i regionsrådet.
  

Der blev orienteret om initiativer på de enkelte hospitaler i forbindelse med overbelægning inklusiv muligheden for at følge belægningssituationen på afdelings- og regionsniveau.

De foreløbige punkter til kommende RMU-møder blev taget til efterretning. Ideer til temaer på døgnseminaret blev ikke drøftet.  

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Deltagere ved mødet:

Lederside:

Jacob Stengaard Madsen (regionsdirektør), Ole Thomsen (koncerndirektør), Christian Boel (koncerndirektør), Poul Michaelsen (hospitalsdirektør, Hospitalsenheden Vest), Vibeke Krøll (sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital), Christian Møller-Nielsen (lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt), Hans Fredborg (vicedirektør, Regional Udvikling), Gert Pilgaard (direktør, Psykiatri- og Social), Thomas Pazyj (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Helle Dybkjær (ledende ergoterapeut, Hammel Neurocenter), Ditte Hughes, (afdelingschef, Koncern HR), Jørn Mørup (afdelingschef, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab, referent).

Medarbejderside:  

Jette Ohlsen (sektorformand, FOA, Aarhus), Mette Thomsen (regionsformand, Dbio), Rene Lodal Christensen (socialpædagog, Granbakken), Henrik Ørskov (sygeplejerske, Risskov), Elin Randrup (SOSU-assistent, Hospitalsenheden Vest), Helle Engelsen (syge-plejerske, Regionshospitalet Viborg), Lise Lotte Christensen (Regionshospitalet Silke-borg), Pirkko Dinnesen (sygeplejerske, Regionshospitalet Randers), Lene Buhl (sekretær, Hospitalsenhed Midt), Maj Britt Middelhede Olsen (suppleant for Vibeke Grusgaard Andersen), Lene Buhl Carstensen (lægesekretær, Regionshospitalet Viborg), Nethe Lunden (serviceassistent, Aarhus Universitetshospital), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, Aar-hus Universitetshospital), Mikkel Seneca (reservelæge, Aarhus Universitetshospital), Therese Simonsen Straarup (reservelæge, Aarhus Universitetshospital), Peter Hansen (fuldmægtig, Regionshuset Viborg), Kirsten Hansen (sygeplejerske, Aarhus Universitets-hospital), Marianne Kirk-Thomsen (oftalmologiassistent, Regionshospitalet Holstebro), Maria Gaden Bjerre (jordemoder, Regionshospitalet Randers), Jens Boe Krag (plejer, retspsykiatrien, Risskov), Ole Echers (konsulent, Regional Udvikling). 

Afbud til mødet:

Tue Hartmann, (personalepsykolog, Risskov), Kirsten Ægidius (fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital), Anja Laursen (kredsformand, DSR), Jette Nielsen (regionsformand, Kost og Ernærings- forbundet), Vibeke Grusgaard Andersen (ergoterapeut, Psykiatri og Social). 

Øvrige deltagere:

Per Bo Nørgaard Andersen, kontorchef, Koncern HR, Udvikling (punkt 3).