Abonnér
Referat
til
mødet i Regions-MEDudvalget
den 8. juni 2017 kl. 12:00
i The Mayor Hotel, Banegårdspladsen 12, 8000 Aarhus


Sagnr.: 1-01-77-12-16

2. Mødedeltagere i RMU's ordinære møde 9. juni 2017

Sagsfremstilling

Deltagere ved RMU-mødet 9. juni 2017

 

Lederside:

Jacob Stengaard Madsen (regionsdirektør), Christian Boel (koncerndirektør), Poul Michaelsen (hospitalsdirektør), Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt), Regional Udvikling, Inge Pia Christensen (Lægefaglig direktør), AUH, Gert Pilgaard (direktør, Psykiatri- og Social), Jonas Dahl (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Helle Dybkjær (ledende ergoterapeut, Hammel Neurocenter), Ditte Hughes, (afdelingschef, Koncern HR), Jørn Mørup (afdelingschef, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).  

 

 

Medarbejderside:

Anja Laursen (kredsformand, DSR), Jette Ohlsen (sektorformand, FOA, Aarhus), Mette Thomsen (regionsformand, Dbio), Nethe Lunden (faglig sekretær 3F), Rene Lodal Christensen (socialpædagog, Granbakken), Henrik Ørskov (sygeplejerske, Risskov), Carsten Haglund (FOA), Helle Engelsen (sygeplejerske, Regionshospitalet Viborg), Lise Lotte Christensen (Regionshospitalet Silkeborg), Pirkko Dinnesen (sygeplejerske, Regionshospitalet Randers), Kirsten Ægidius (fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital), Tanja Lyth (jordemoder, Aarhus Universitetshospital), Lene Buhl Carstensen (lægesekretær, Regionshospitalet Viborg), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, Aarhus Universitetshospital), Mikkel Seneca (afdelingslæge, Aarhus Universitetshospital), Therese Simonsen Straarup (reservelæge, Aarhus Universitetshospital), Peter Hansen (fuldmægtig, Regionshuset Viborg), Rose-Marie Mollerup (psykolog, Risskov) Kirsten Hansen (sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital), Gunhild Libach Burup (økonoma, Aarhus Universitetshospital), Maria Gaden Bjerre (jordemoder, Regionshospitalet Randers), Jens Boe Krag (plejer, retspsykiatrien, Risskov), Ole Echers (konsulent, Regional Udvikling), Vibeke Grusgaard Andersen (suppleant for Hanne Sloth).

 

Afbud til mødet:

Ole Thomsen, Jytte Gad Lauridsen, Michael Braüner Schmidt, Hanne Sloth

 

 

 

Beslutning

Lederside:

Jacob Stengaard Madsen (regionsdirektør), Christian Boel (koncerndirektør), Poul Michaelsen (hospitalsdirektør), Hospitalsenheden Vest, Hospitalsenhed Midt), Regional Udvikling, Inge Pia Christensen (Lægefaglig direktør), AUH, Gert Pilgaard (direktør, Psykiatri- og Social), Jonas Dahl (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Helle Dybkjær (ledende ergoterapeut, Hammel Neurocenter), Ditte Hughes, (afdelingschef, Koncern HR), Jørn Mørup (afdelingschef, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).  

 

 

Medarbejderside:

Anja Laursen (kredsformand, DSR), Jette Ohlsen (sektorformand, FOA, Aarhus), Mette Thomsen (regionsformand, Dbio), Nethe Lunden (faglig sekretær 3F), Rene Lodal Christensen (socialpædagog, Granbakken), Henrik Ørskov (sygeplejerske, Risskov), Carsten Haglund (FOA), Helle Engelsen (sygeplejerske, Regionshospitalet Viborg), Lise Lotte Christensen (Regionshospitalet Silkeborg), Pirkko Dinnesen (sygeplejerske, Regionshospitalet Randers), Kirsten Ægidius (fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital), Tanja Lyth (jordemoder, Aarhus Universitetshospital), Lene Buhl Carstensen (lægesekretær, Regionshospitalet Viborg), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, Aarhus Universitetshospital), Mikkel Seneca (afdelingslæge, Regionshospitalet Viborg), Therese Simonsen Straarup (1. reservelæge, Aarhus Universitetshospital), Peter Hansen (fuldmægtig, Regionshuset Viborg), Rose-Marie Mollerup (psykolog, Risskov) Kirsten Hansen (sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital), Gunhild Libach Burup (økonoma, Aarhus Universitetshospital), Maria Gaden Bjerre (jordemoder, Regionshospitalet Randers), Jens Boe Krag (plejer, retspsykiatrien, Risskov), Ole Echers (konsulent, Regional Udvikling), Vibeke Grusgaard Andersen (suppleant for Hanne Sloth).

 

Afbud til mødet:

Ole Thomsen, Jytte Gad Lauridsen, Michael Braüner Schmidt, Hanne Sloth

 

Øvrige deltagere:

Hanne Rosenlund, projektleder for uniformsprojektet (punkt 7). 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

3. Godkendelse af dagsorden (kl. 9.00 - 5 min)

Resume

Dagsorden godkendes.

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes.

Sagsfremstilling

Dagsorden godkendes.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

4. Godkendelse af referat fra mødet den 28. april 2017 (kl. 9.05 - 5 min)

Resume

Referat fra mødet 28. april 2017 er vedlagt som bilag.

Det indstilles,

at referat fra mødet 28. april 2017 godkendes.

Sagsfremstilling

Referat fra mødet 28. april 2017 er vedlagt som bilag.

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

5. RMU's arbejdsform og ønsker til kommende temadrøftelser mv. (kl. 9.10 - 45 min)

Resume

RMU's opgaver, arbejdsform og ønsker til temadrøftelser/indsatsområder i den kommende periode drøftes på mødet, og der følges op på drøftelserne om RMUs forretningsorden på det seneste møde.

Det indstilles,

at RMU's opgaver, arbejdsform og ønsker til temadrøftelser/indsatsområder i den kommende periode drøftes, og

 

at der tages stilling til, om § 2 i RMU's forretningsorden vedrørende etablering af kontaktudvalg bør glide ud.

Sagsfremstilling

På sidste RMU-møde blev det nye RMU konstitueret, og det blev aftalt, at der på døgnseminaret skulle være en drøftelse af RMU's opgaver, arbejdsform og ønsker til temadrøftelser/indsatsområder i den kommende periode.

 

Det blev endvidere aftalt, at det skulle drøftes, om § 2 i forretningsordenen, hvor der står, at medarbejdersiden etablerer et kontaktudvalg, bør glide ud, da der hidtil ikke har været behov herfor.

 

RMU-formandskabet/Koncern HR vil indledningsvist give et kort rids af RMU's formelle opgaver.

 

Der lægges herefter op til gruppedrøftelser omkring ønsker til temadrøftelser/indsatsområder og arbejdsform i den kommende periode (25 min) med afsæt i nedenstående spørgsmål:

 

  • Forslag til temadrøftelser/indsatsområder i den kommende periode?

 

  • Er der forslag til nytænkning/forbedringer vedr. arbejdsformen i RMU, inkl. input vedr. mødeform, døgnseminar, samspillet med HMU osv?

 

Drøftelsen i grupper afrundes med en opsamling i plenum, hvor hovedbudskaberne fra hvert gruppebord kort opsummeres (10 min).

 

Vedlagt som baggrundsinfo en opsummeringen af hovedbudskaberne fra gruppedrøftelserne om evaluering af samarbejdet i MED-systemet på mødet med de centrale parter 8. december 2016. Derudover vedlagt RMU's opgaveoversigt over formelle aktiviteter i 2017 og 2018 og tilrettet forretningsorden.

Beslutning

Jakob Olesen gav et kort rids af RMU's formelle opgaver med afsæt i RMU's opgaveoversigt.

Der skal være en drøftelse af, hvilke emner og indsatsområder der er væsentlige at fokusere på i udvalgets valgperiode, en løbende orientering og drøftelse af budget og regnskab og en årlig arbejdsmiljødrøftelse. RMU skal desuden årligt drøfte status vedr. Det Sociale Kapitel og status vedr. sygefraværsstatistik. Det er, hvad RMU skal og har aftalt at drøfte, resten er op til, hvad det nye RMU ønsker at prioritere.  

Det blev fra medarbejderside tilkendegivet, at de ønsker at afprøve en bredere inddragelse gennem etablering af et kontaktudvalg i henhold til § 2 i RMU's forretningsorden. Medarbejdersiden vil vende tilbage med et forslag om, hvordan det kan foregå i praksis, og forslaget vil blive drøftet i formandskabet.


Det blev endvidere tilkendegivet, at medarbejdersiden generelt ønsker, at flest mulige orienteringspunkter sendes ud på mail, så der bliver mere plads til drøftelsespunkter.    

 

Formandskabet har aftalt, at de fremover vil komme rundt til bordene under gruppedrøftelserne og lytte, men ikke indgå i drøftelserne.  

Der var herefter drøftelser ved bordene om ønsker til temadrøftelser/indsatsområder og arbejdsform i den kommende periode.

 

Opsamling i plenum i stikordsform:

 

Bord 1:  

  • Oplægget fra HE Vest med både en leder og tillidsrepræsentant var spændende.
  • Kvalitetsdagsordenen bør fremover tages op i form af konkrete cases.
  • I forhold til oplægget om mentale modeller var det interessant at høre om de forskellige vinkler, vi taler ud fra og forstår emner på.
  • Vi skal fremover øve os i at tale arbejdsmiljø som en naturlig del af de relevante dagsordenspunkter.
  • Kan vi tale om besparelserne på en anden måde – fx med fokus på hvad vi gerne vil gøre bedre?
  • I forhold til de nye byggerier handler det nu om at flytte ind og få delt erfaringerne herom på tværs af enhederne.
  • Vi bør så vidt muligt sætte punkterne på RMU-dagsordenen i forhold til hinanden, så vi får en rød tråd.
  • Vi vil gerne holde fast i gruppedrøftelserne. Det giver en god energi. Grupperne må ikke være for store.

 

Bord 2:

  • Gruppedrøftelser giver god mening, og det er fint med formandskabsbesøg. Det giver god videnspredning.
  • Forslag til tema om akutområdet: "Hvad betyder akutafdelingen for hele hospitalet, og hvordan arbejder vi med arbejdstilrettelæggelse, bemanding og arbejdsmiljø?"
  • Forslag til tema: "Hvordan kan vi tale om fleksibilitet?" Vi taler om det ved ok-forhandlingerne, kan vi også i RMU tale om behovet for fleksibilitet og sammenhængen i forhold til de variende patientflow hen over året og arbejdsmiljøet.
  • Forslag til tema: "Forandring og flytning". Der er meget på spil i forhold til flytning til nye bygninger, og det fylder.
  • Hvordan arbejder vi med social kapital – bør vi have en ny "møntfod" med fokus på patienterne først?

Bord 3:

  • Hvad er RMU's rolle i forhold til kvalitetsdagsordenen, og hvordan får vi bragt kvalitetsdagsdrøftelserne videre fra dette forum?
  • Forslag til tema: Akutafdeling – integration af psykiatri og somatik.
  • Forslag til tema: Se på nogle af de politiske problemstillinger, som ikke er så kliniknære.
  • Stigende pensionsalder - hvordan fastholder vi medarbejdere, så de bliver længere på arbejdspladsen? Vi skal også sikre rekruttering af de unge medarbejdere. De har ikke samme ønsker
  • Arbejdsformen i RMU - reducere orienteringspunkter – og sige til og fra i forhold til, om der er behov for at tage dem op på mødet.
  • Ros til gruppearbejde og opbakning til at forsætte det. Forslag om at bevæge sig lidt ud af mødelokalet under gruppearbejde.

 

Bord 4:

  • Det er vigtigt med tid til fordybelse og refleksion.
  • Gruppedrøftelser er meget værdifulde og bør fastholdes.
  • Det sociale skal ikke underkendes, det er væsentligt for samarbejdet, og måden vi er sammen på.
  • Det er gavnligt at dykke helt ned på arbejdspladsniveau som i oplægget fra HE Vest. 
  • Forslag til tema om sammenhængende forløb og sektorovergange
  • Vigtigt også at drøfte etik

 

Konklusion

 

Forslagene til fremtidige temadrøftelser noteres og vil blive taget op i løbet af den kommende periode. Orienteringspunkter vil så vidt muligt blive fremsendt pr mail. Formen med gruppedrøftelser vil blive fastholdt, med mulighed for at afprøve nye dialogformer.
 

Det blev besluttet, at § 2 i RMU's forretningsorden vedrørende etablering af kontaktudvalg fastholdes i forretningsordenen. Medarbejdersiden vil vende tilbage med et forslag om, hvordan det kan foregå i praksis.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-15-09

6. Årlig drøftelse om Det Sociale Kapitel (kl. 9.55 - 30 min)

Resume

Der er udarbejdet et statusnotat til RMU vedrørende Det Sociale Kapitel med statistiske opgørelser over udviklingen i antal ansatte på særlige vilkår.

Det indstilles,

at statusnotat vedrørende Det Sociale Kapitel drøftes.

Sagsfremstilling

I henhold til rammeaftalen om Socialt Kapitel § 3 skal der årligt ske en generel og over-ordnet drøftelse i RMU med henblik på at fremme en fælles forståelse af og holdning til beskæftigelse på særlige vilkår mv.  

 

I forbindelse med RMU’s årlige drøftelser vedrørende Det Sociale Kapitel udarbejder Koncern HR, Stab et statusnotat med statistiske opgørelser over udviklingen i antal ansatte på særlige vilkår.

 

Hovedbudskaberne i notatet vil kort blive præsenteret på mødet, hvorefter der vil blive mulighed for at stille spørgsmål og kommentere udviklingen.

Beslutning

Jakob Olesen præsenterede kort hovedbudskaberne i statusnotatet vedrørende Det Sociale Kapitel. Hovedkonklusionen er, at på trods af, at rummeligheden løbende udfordres af effektiviseringer, specialisering og i perioder også besparelser, så tager arbejdspladserne i Region Midtjylland fortsat socialt ansvar. Man er på de enkelte arbejdspladser dygtige til at finde løsninger der kan bidrage til fx at kunne fastholde kolleger som rammes af sygdom mv., og der er en kultur, hvor mange ønsker at tage et socialt ansvar.  

Der har i de foregående år været et forventet fald i antallet af fleksjob på grund af fleksjobreformen, og der er nu sket en stagnering. Tabel 1 og 2 i notatet viser, at vi samlet set ligger på status quo, og vi ligger fortsat pænt i forhold til andre regioner og mange private virksomheder.

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

 

  • Har vi undersøgt, hvordan de personer, som ansættes i disse job, føler sig modtaget? Langt de fleste er vores egne medarbejdere, og der er mange eksempler på, at de er taknemmelige for de løsninger der etableres.
  • Bemærkning 1 til tabel 1 om, at reformen har medført, at personer med høje lønindtægter og personer med mindre begrænsning i arbejdsevnen forbliver i ikke støttede job, og som konsekvens heraf går ned i tid er en svært bekymrende tendens. Det har betydning for, hvilke muligheder der er på sigt for at indgå aftale med kommunen, hvis man selv er medfinansierende. Det bør vi være meget opmærksomme på.
  • Begrebet "ansatte på særlige vilkår" kunne godt udvides en smule, for vi kan en helt masse andet end blot fleksjob mv. I psykiatrien ansætter vi fx tidligere patienter.
  • Der er problemer med brugen af seniorordninger ude i afdelingerne. Der bliver sagt nej, fordi man ikke kan undvære en person en dag om måneden. Vi får at vide, at det er medarbejdere med helt særlige kompetencer, som kan komme i betragtning til en seniorordning. Hvad er det for nogle kompetencer?
  • Det ville være interessant at se på deltidsansatte og aldersfordelingen. Der kan være en tendens til, at ældre medarbejdere beder om nedsat tid, fordi de ikke kan holde til fuld tid længere.
  • Hvorfor kan den procentdel, som betales af puljen, ikke sættes op, så arbejdspladsen ikke skal betale så meget selv?
  • Seniorpuljen bør bruges som fastholdelse, for vi får brug for mere arbejdskraft.
  • Vi skal passe på alene at fokusere på seniorordninger, vi skal også huske rekrutteringen af unge medarbejdere.

 

Jakob Stengaard Madsen konstaterede, at RMU tidligere har drøftet seniorordninger, og udvalget bakker op omkring muligheden for at indgå seniorordninger. Vi kan dog ikke tvinge den enkelte arbejdsplads til at indgå aftaler.

 

Jakob Olesen bemærkede, at der er lavet eksempler på, hvad seniorordninger koster, og  de er formidlet. Repræsentanter for koncernledelsen har flere gange drøftet procentandelen for, hvor stor en del af de lokalt indgåede aftaler der skal finansieres af "den regionale pulje til seniorordninger", og der har været enighed om , at det er væsentligt, at der er en lokal medfinansiering på det nuværende niveau.

Jakob Stengaard Madsen tilkendegav afslutningsvist, vi godt kan tillade os at "prale" lidt mere overfor omverdenen med vores sociale ansvarlighed og rummelighed. Det er en meget flot indsats.  


Konklusion

Det blev besluttet, at følgegruppen vedr. Mangfoldighedsindsatsen, Det Sociale Kapitel og Livsfasepolitik indkaldes for at drøfte en række kommentarer og input fra dagens drøftelse omkring bl.a. seniorordninger, positiv kommunikation om Region Midtjyllands sociale ansvarlighed og rummelighed på arbejdspladserne.
(o)

RMU ser fortsat gerne, at seniorordninger anvendes og kommer i spil på de enkelte arbejdspladser. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

7. Opfølgning på drøftelse om de nye uniformer (kl. 10.25 - 20 min + 10 min pause)

Resume

Projektleder for uniformsprojektet Hanne Rosenlund fortæller på mødet om de foreløbige erfaringer med de nye uniformer, og hvordan der er arbejdet med at følge op på de fremsatte kritikpunkter og spørgsmål.

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning og eventuelle spørgsmål/kommentarer drøftes.

Sagsfremstilling

Det blev på RMU-mødet 28. april 2017 besluttet, at de nye uniformer skulle drøftes videre på næste RMU-møde, og at der forinden skulle ses på de bemærkninger, som blev fremsat.

 

Hanne Rosenlund fra midtVask, der er projektleder for uniformsprojektet, vil deltage i mødet og fortælle om de foreløbige erfaringer med de nye uniformer, og hvordan der er arbejdet med at følge op på de fremsatte kritikpunkter og spørgsmål fra medarbejderside. Alle bemærkninger er videregivet til de personer, som arbejder med de nye uniformer.


Plan for skift til ny uniform:

2017: Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg/Skive

2018: Hospitalsenheden Vest

2019: Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers

2020: Aarhus Universitetshospital

Beslutning

Hanne Rosenlund, projektleder for uniformsprojektet, fortalte om de foreløbige erfaringer med de nye uniformer, og hvordan man har arbejdet med at følge op på de kritikpunkter, der er fremsat. De nye uniformer er pt. indført fire steder, og det er kørt rimeligt godt ind.

Hanne Rosenlund havde på baggrund af kritikpunkterne lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 88 personer, hvor alle punkter indgik. Undersøgelsen blev udleveret på mødet sammen med en oversigt over de uniformer, som blev fravalgt i forbindelse med besparelserne.

Hanne Rosenlund gennemgik herefter en del af de konkrete kritikpunkter.

Længden på t-shirts skal kunne dække mange personer. Der er valgt at køre med unisex-modeller, og der er 5 størrelser for den ene slags t-shirts og 7 for den anden slags. Man må prøve begge t-shirts for at se, hvilken der passer bedst.  

Der er ikke nok plads til rumpen i bukserne. Der er sat designer på for at se på, hvordan der kan laves mere rumpeplads. Når man sætter t-shirten ned i bukserne bevirker det, at bukserne rykkes ned. Næste omgang bukser bliver både med snor og elastik.

Hanne Rosenlund viste en ny og gammel buksekvalitet frem. Den nye kvalitet er ikke mere gennemsigtig end den gamle. Hvide trusser og ikke for stramme bukser afhjælper problemet. Hun viste også et eksempel på en t-shirt. Der er valgt den bedste stofkvalitet, som kan vaskes ved 74 grader.   

Den ny uniform er af samme kvalitet som den gamle. Når den slides bliver den blødere.

 

Bemærkninger fra mødedeltagerne:

  • Hvad gør man ved den 1. portion bukser? I første omgang må vi leve med dem. Der kan laves en specialløsning, hvis nogle har særlige problemer, hvilket allerede er sket for nogle.
  • Er det muligt at få en anden farve i busseronner i Hammel, da man ikke ønsker at se for hospitalsagtig ud? Såfremt farven skal ændres på busseronner, må styregruppen involveres igen.
  • I Hammel bevæger vi os meget op og ned, og det er irriterende, at bukserne glider ned. Det kunne være en god løsning, hvis vi kunne få samme tunika som de øvrige i vores egne farver. Patienterne griber ud efter personalet, da t-shirtsene er mere kropsnære.
  • Der er også ønske om en jakke uden på uniformerne i Hammel som nødværgestrategi, da nogle patienter er udadreagerende. 
  • Uniformen for køkkenpersonalet kan ikke genkendes på de udleverede billeder. Det vil der blive set på igen. Køkkenpersonalet vil få samme bukser som resten, men overdelen er specielt udformet.
  • Uniformen kan lugte, når den kommer op i kropstemperatur. Den øverste tryklås kan desuden ofte ikke lukkes.
  • De nye t-shirts gør, at der kommer svedskjolder, hvilket ser uhygiejnisk ud. Strømper er desuden ikke en del af uniformsprojektet, hvilket er ganske uforståeligt, da der kommer kropsvæsker herpå fra patienterne på en operationsgang. Med hensyn til strømper skal man gå til den hygiejneansvarlige.
  • Hvad med allergikere, som skal have bomuld, har de fortsat mulighed for det? Allergikere vil indtil videre få de gamle bomuldsuniformer.
  • Hvis der opleves problemer med duftgener efter vask kan tøjet lægges i en plasticpose og sendes til Hanne Rosenlund, så hun kan se på det.
  • Det kan opleves som nedværdigende, at der er synligt påtrykt størrelse  - fx XXXL - uden på bukserne.
  • De indkomne uniformer skal naturligvis bruges. Hvad kan vi gøre indtil da? Skal vi forvente, at de skal slides op? Kunne det ikke være en idé at tage medarbejderrepræsentanterne med til et styregruppemøde?
  • Hanne Rosenlund understregede, at hvis nogen har specielle problemer, så kommer hun gerne ud til dem og ser på, hvad der kan gøres. Det har været et stående tilbud, og foreløbigt har ingen henvendt sig.
  • Hvad med den videre proces? Næste hospital er Regionshospitalet Herning, hvor Hanne Rosenlund har deltaget i et HMU-møde. Poul Michaelsen oplyste, at alle spørgsmål var blevet besvaret på mødet, og at der er generel optimisme omkring de nye uniformer. Der er ønske om et bredere sortiment.

 

Christian Boel konstaterede, at der fortsat er behov for en informationsindsats med hensyn til de nye uniformer. Der er nogle børnesygdomme, som der skal tages hånd om, og de skal videreformidles til dem, som sidder med området. Om der er behov for, at styregruppen mødes igen, og om medarbejderrepræsentanterne skal deltage, må vurderes igen.


Konklusion

Hanne Rosenlund kommer fortsat gerne ud til HMU-møder og orienterer om de nye uniformer inden udrulningen. Kommentarerne fra RMU-mødet viderebringes til styregruppen og andre relevante personer, som arbejder med de nye uniformer.

 

Hvis man oplever problemer, er der mulighed for at kontakte Hanne Rosenlund Er der duftgener fra vaskede uniformer kan uniformerne sendes til Hanne Rosenlund. Afdelingens hygiejneansvarlige kan kontaktes med hensyn til spørgsmål vedr. behov for eventuelle strømper.

 

Ledelsen vil vurdere, om der er behov for endnu et styregruppemøde og evt. medarbejderrepræsentation.

(o)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

8. Orientering om og drøftelse af Region Midtjyllands leasingstrategi (kl. 10.55 - 20 min)

Resume

Der vil blive givet en orientering om Region Midtjyllands Investeringsplan og leasingstrategi.

Det indstilles,

at orienteringen om Region Midtjyllands Investeringsplan og leasingstrategi drøftes.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands byggeprojekter og investeringer i nyt udstyr finansieres fra flere kilder. En stor andel er i disse år finansieret af Kvalitetsfonden, men derudover har Region Midtjylland også en årlig anlægsramme på knap 500 mio. kr.

 

Dette er imidlertid ikke nok til at dække behovet for et generelt løft til de fysiske rammer på regionens hospitaler, som skal sikre tidssvarende faciliteter og udstyr til behandling – og til at sikre, at vi ikke får et sundhedsvæsen i to niveauer, efterhånden som Kvalitetsfondsprojekterne bliver ibrugtaget. For at dække det resterende behov arbejdes der i regionens Investeringsplan, udover midlerne fra anlægsrammen, også med finansiering via driftsmidler og central leasing. Herudover er der i de senere år anvendt yderligere finansieringsformer, som senere vil påvirke driften, fx. OPP-kontrakter og decentral leasing.

 

Der vil blive redegjort for behovet for investeringer, finansieringen og den forventede effekt det forventes at have på driften, med særligt fokus på regionens strategi for leasing.

Beslutning

Jacob Stengaard Madsen orienterede indledningsvist om den politisk vedtagne Investeringsplan og leasingstrategi.

Baggrunden for leasingstrategien var et politisk ønske om samme bygningsmæssige standard for alle fem akuthospitaler i Region Midtjylland. Vi fik tre kvalitetsfondsprojekter. Det var på grund af anlægsloftet nødvendigt at anvende leasing for at kunne udbygge og modernisere alle hospitaler i regionen. Jacob Stengaard Madsen gennemgik derefter bl.a. de aktuelle udfordringer og den fremtidige strategi for leasing. 

De slides, som blev anvendt i forbindelse med oplægget, er vedlagt referatet som bilag.


Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

  • Vil de projekter, som ikke kan gennemføres, bliver skubbet? Det er en politisk afvejning, som politikerne vil se på i forbindelse med budgetforliget.
  • Hvis der er projekter, som vi ikke kan gennemføre, lejer vi så bygninger, og laves der i givet fald vurderinger af, hvad det koster på sigt, så man ikke gør noget ufordelagtigt? Vi må måske acceptere nogle nødløsninger, da vi ikke har penge til at bygge mere. Der bør ikke optages mere leasinggæld.
  • Hvad med OPP? Hvor meget samarbejde om OPP, kan vi være nødt til at indgå i, og hvordan spiller det sammen med leasing? Vurderingen har været, at vi gerne ville indgå i OPP, fordi det var måden, vi kunne få en ny psykiatri på, og det har været et politisk ønske. OPP påvirker også vores driftsbudgetter.
  • Der kan være en god businesscase forbundet med brugen af leasing, og det kan opstå svære diskussioner om, hvorvidt man må benytte leasing eller ej.
  • Der blev udtrykt tilfredshed med gennemgangen og udsagnet om, at vi nu bremser op i forhold til leasing. Hvad med oversigten mellem det decentrale og centrale, hvordan spiller det sammen? Vi er en samlet virksomhed, og opstår der problemer et sted, kan der være behov for at andre hjælper.
  • Uanset hvem der har truffet beslutningen om leasing tidligere, så skal det betales tilbage, og det er patienterne og personalet, som kommer til det, så det får betydning for alle ansatte.
  • Vi skal være meget taknemmelige over, at vi har fået lov til at bygge for 11,4 mia. kr. Vi skal huske, at det er fremtidens hospitalsvæsen, vi er i gang med at bygge, og det giver lige nu nogle udfordringer. RMU bør også være stolte og forventningsfulde.
  • Der er svært at forudsige alle udgifter til nybyggeri, og det handler også om mere en selve bygningerne. Der er fx også opstået nye behov for it og telefoni, og det er ikke alt vi har kunnet forudse.
  • Er det muligt at afhjælpe AUH med nogle af deres dobbeltudgifter – kunne universitet ikke flytte ind samtidig med, at vi flytter ud? Alle muligheder undersøges. Universitet må kun bruge driftsmidler på deres egne bygninger. Vi er skrappe overfor entreprenører i forhold til at blive færdige til tiden.


Konklusion

Orienteringen om Region Midtjyllands Investeringsplan og leasingstrategi blev drøftet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-17

9. Orientering om status vedr. økonomiaftalen og budget 2018 (kl. 11.15 - 15 min)

Resume

I henhold til tidsplanen for medarbejderinddragelse i budgetlægningen skal RMU informeres om og drøfte den centralt indgåede økonomiaftale. På mødet orienteres kort om økonomiaftalen, som forventes indgået i starten af juni. 

Det indstilles,

at orienteringen om budget 2018 tages til efterretning.

 

Sagsfremstilling

Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi 2018 forventes indgået i starten af juni. Såfremt økonomiaftalen er indgået vil der på mødet blive givet en orientering om økonomiaftalen. Økonomiaftalen vil under alle omstændigheder blive eftersendt, når den er offentliggjort.

 

Tidsplan for dialog og inddragelse af MED-systemet

Dato

Aktivitet

8.-9. juni

RMU-døgnseminar - orientering om status vedrørende budgetproces og økonomiforhandlinger

3. august

Frist for eventuel udtalelse/bemærkninger fra RMU til forretningsudvalg og regionsråd vedrørende budget 2018

10. august

Forslag til budget 2018 (materiale til forretningsudvalgets 1. behandling) fremsendes til ledelsesområderne samtidigt med udsendelsen til forretningsudvalget med henblik på drøftelse i HovedMED-udvalgene og eventuel afgivelse af høringssvar.

1. september

Frist for høringssvar fra HMU til 2. behandlingen + evt. supplerende svar/opsamling fra RMU

10. oktober

RMU afholder fællesmøde med forretningsudvalget om blandt andet det vedtagne budget 2018 og evaluering af MED-systemets inddragelse i budgetprocessen.

 

 

Beslutning

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om økonomiaftalen og de økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland. Økonomiaftalen blev sendt ud til RMU 7. juni 2017.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med oplægget, er vedlagt referatet som bilag.

 

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

 

  • Hvad med analysen af den overordnede styring af sundhedsvæsenet i forbindelse med kravet om et fortsat 2 pct. produktivitetskrav? Der er fortsat krav fra Folketinget om produktivitetsstigninger på 2 pct. årligt, men det er aftalt, at der skal laves en analyse af, om der skal laves en anden styringsmodel fremadrettet. Vi har i Region Midtjylland allerede afskaffet den tidligere styring efter aktivitet og DRG.    
  • Der kommer en efterfølgende politisk proces, som også vil få betydning for os – omkring psykiatriområdet, Finansloven, satspuljemidler og forhandlinger med de praktiserende læger, hvilket alt sammen vil få indflydelse på vores økonomi.
  • Forslag til budget 2018 sendes til HMU'erne 10. august, og det sendes samtidig til RMU - i lighed med tidligere år.

 

Konklusion

Orienteringen om status vedr. økonomiaftalen og budget 2018 blev taget til efterretning.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

10. Orientering om Feriefonden for Region Midtjylland (kl. 11.30 - 10 min)

Resume

Der orienteres kort om Feriefondens arbejde.

Det indstilles,

at orienteringen om Feriefondens arbejde tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På sidste RMU-møde 28. april 2017 var der valg til Feriefondens bestyrelse, men på grund af det fremskredne tidspunkt var der ikke tid til en orientering om Feriefondens arbejde.

 

Peter Hansen orienterer kort om status for fondens arbejde på mødet.

Beslutning

Peter Hansen orienterede kort om Feriefondens arbejde, herunder bl.a. Feriefondens formål og en række af fondens ferieboliger og nyeste indkøb. 

De slides, som blev anvendt i forbindelse med oplægget, er vedlagt referatet som bilag.


Konklusion

Orienteringen om fondens arbejde blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

11. Orientering om revision af Ledelses- og Styringsgrundlag (kl. 11.40 - 10 min)

Resume

Der er iværksat en proces omkring revision af Ledelses- og Styringsgrundlaget.

Det indstilles,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er iværksat en proces omkring revision af Ledelses- og Styringsgrundlaget, bl.a. på baggrund af en opfordring fra regionsrådet, så det inkluderer arbejdet med de nye målbilleder, værdibaseret styring og forbedringsdagsordenen.

 

Arbejdsprocessen sikrer involvering af såvel koncernledelsen som MED-systemet regionalt og lokalt, jf. vedlagte udkast til procesplan og kommissorium. Planen er, at det reviderede grundlag skal godkendes af det nye regionsråd.

 

Der vil på mødet blive givet en kort uddybende orientering om status og den videre proces.

Beslutning

Jacob Stengaard Madsen orienterede kort om status for revision af Ledelses- og Styringsgrundlaget med henvisning til den fremsende procesplan
 
På baggrund af spørgsmål omkring behovet for og omfanget af revisionen forklarede Christian Boel, at da de nye målbilleder blev lavet, stod det klart, at der var behov for at ændre Ledelses- og Styringsgrundlaget; særligt virksomhedsmodellen. Derudover er der også ønske om en forenkling. RMU vil blive inddraget igen i forbindelse med RMU-mødet 11. september.

 

Opsummering af bemærkningerne fra mødedeltagerne:

 

  • Der blev fra medarbejderside spurgt til, hvor meget der skal ændres? Det blev endvidere foreslået, at arbejdsgruppen også involverer nogen, som er tættere på driften end koncernledelsen. Christian Boel oplyste, at gruppen er sammensat på koncernledelsesniveau af direktionen, Kim Kofod Hansen fra Regional Udvikling, Ann-Britt Wetche fra socialområdet, Lars Dahl Pedersen fra Hospitalsenhed Midt og Ditte Hughes og Jørn Mørup fra Koncern HR. Målet er at få alle driftsområder med. Udgangspunkt er, at vi ikke skal lave en stor revision, men at der skal være overensstemmelse mellem målbilledet og Ledelses- og Styringsgrundlaget. Inddragelse af medarbejdere vil ske gennem MED-systemet.
  • Der blev fra medarbejderside spurgt til, om der udestår en større revision af funktions- og stillingsbeskrivelser? Revisionen omfatter ikke direkte dette, men der kan blive tale om konsekvensrettelser.
  • Det blev fra medarbejderside afslutningsvist bemærket, at både udformningen og den sidste revision var et meget omfattende arbejde. Ledelses- og Styringsgrundlagets hovedbudskaber betyder meget – og ledere på alle niveauer og medarbejdere ønsker inddragelse. Det er derfor klogt at inddrage ledere på lavere niveauer end koncernledelsen i revisionen.

 

Konklusion


Orienteringen om revision af Ledelses- og Styringsgrundlaget blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

12. Kommunikation fra mødet og planlægning af kommende møder (kl. 11.50 - 5 min)

Resume

Mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne mv. De foreløbige punkter til kommende RMU-møder er oplistet i sagsfremstillingen.

Det indstilles,

at mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer til HMU'erne mv, og

 

at de foreløbige punkter til kommende RMU-møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet RMU ønsker at videreformidle til HMU'erne, Midtnyt mv.   

 

Der er foreløbigt følgende emner udover de faste punkter på de kommende RMU-møder:

 

  • Orientering om MED-uddannelsen (11. september) 

Beslutning

Det blev aftalt, at der skal kommunikeres om følgende fra dagens møde:

 

·         RMU havde sin årlige drøftelse om Det Sociale Kapitel. Hovedbudskabet i den årlige opgørelse er, at Region Midtjylland fortsat har flotte resultater med at fastholde og rekruttere medarbejdere med midlertidigt eller varigt nedsat arbejdsevne. Følgegruppen vedr. Mangfoldighedsindsatsen, Det Sociale Kapitel og Livsfasepolitik indkaldes for at drøfte en række kommentarer og input fra dagens drøftelse omkring bl.a. seniorordninger, positiv kommunikation om Region Midtjyllands sociale ansvarlighed og rummelighed på arbejdspladserne. RMU ser fortsat gerne, at seniorordninger kan anvendes på de enkelte arbejdspladser.

·         RMU drøftede de nye uniformer, og Hanne Rosenlund fra midtVask fortalte om, hvordan man har arbejdet med indfasningen af de nye uniformer og opfølgning på kritik mv. Hanne Rosenlund kommer fortsat gerne ud til HMU-møder og orienterer om de nye uniformer inden udrulningen. Kommentarerne fra RMU-mødet vil blive viderebragt til styregruppen og andre relevante personer, som arbejder med de nye uniformer. (Se referatet for nærmere info om opfølgning på problemer og særlige behov).

 

·         RMU fik forklaret den politisk vedtagne investeringsplan og leasingstrategi, og hvorfor det på grund af anlægsloftet har været nødvendigt at anvende leasing for at kunne udbygge og modernisere alle hospitalerne i Region Midtjylland. De aktuelle udfordringer og den fremtidige strategi for leasing blev forklaret med afsæt i de vedlagte plancher.

·         Økonomiaftalen og de økonomiske konsekvenser for Region Midtjylland blev gennemgået med afsæt i de vedlagte plancher. Der er fortsat krav fra Folketinget om produktivitetsstigninger på 2 pct. årligt, men det er aftalt, at der skal laves en analyse af, om der skal laves en anden styringsmodel fremadrettet. Vi har i Region Midtjylland allerede afskaffet den tidligere styring efter aktivitet og DRG. Forslag til budget 2018 sendes til HMU'erne 10. august, og det sendes det samtidig til RMU - i lighed med tidligere år.

·         RMU fik en orientering om Feriefondens arbejde, herunder bl.a. om de nyeste indkøbte ferieboliger. Link til Feriefonden: http://www.rm.dk/om-os/feriefond/

·         RMU fik en orientering om status for revision af det nye Ledelses- og Styringsgrundlag, så det inkluderer arbejdet med de nye målbilleder, værdibaseret styring og forbedringsdagsordenen. Derudover er der også ønske om en forenkling. Det er planen, at der skal være en temadrøftelse i RMU 11. september, og der vil være en høring i HMU'erne i efteråret.

 
Konklusion

 

Der kommunikeres til HMU'erne om de aftalte hovedbudskaber fra dagens møde. De foreløbige punkter til kommende RMU-møder blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

13. Gensidig orientering (kl. 11.55 - 5 min)

Sagsfremstilling

Der er siden sidste RMU-møde 28. april 2017 sendt følgende orienteringsmails til RMU:

 

• Orientering om Arbejdsmiljøkonference 2017

• Orientering om status på forflytningsområdet i Region Midtjylland

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-77-12-16

14. Eventuelt (kl. 12.00 - 5 min)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Tilbage til toppen