Dagsordner-referater

Velkomst og præsentation af dagens program ved Jacob Stengaard Madsen.

Der vil herefter være en kort præsentationsrunde.

Program og deltagerliste for temadrøftelser 8. juni 2018 er vedlagt som bilag.

• Deltagerliste Temadrøftelser 8. juni 2018
• Program seminar 7-080618 - 060618

Præsentation af resultaterne af befolkningsundersøgelse "Hvordan har du det? – 2017" (20 min) ved programleder og seniorforsker Finn Breinholt Larsen, DEFACTUM, Koncern Kvalitet, og kort oplæg om "ABC mental sundhed" (15 min) ved seniorforsker Vibeke Koushede, Statens Institut for Folkesundhed, der sætter fokus på de sundhedsgavnlige effekter af at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre.

Link til rapporten "Hvordan har du det? 2017": http://www.defactum.dk/om-DEFACTUM/projektsite/hvordan-har-du-det/

Finn Breinholt Larsen præsenterede resultaterne af befolkningsundersøgelse "Hvordan har du det? – 2017". De store sundhedsudfordringer er en stigende sygdomsbyrde, her-under a) flere med aldersrelaterede sygdomme og b) flere med dårlig trivsel, stress og psykiske ledelser samt c) stigende social ulighed i sundhed. Sygdomsbyrden kan reduce-res gennem forebyggelse og behandling. Forebyggelse er både billigere og mere skån-somt for den enkelte frem for behandling. Det er derfor vigtigt, at vi følger udviklingen i forebyggelige risikofaktorer – KRAM (kost, rygning, alkohol, motion – og overvægt). Der er et meget stort behov for forebyggelse blandt borgere med kroniske sygdomme, og vi har en udfordring i at få behandling og forebyggelse til at spille bedre sammen.

Andelen med mistrivslen og psykiske lidelser er øget markant hos unge og noget hos personer i den erhvervsaktive alder. Vi ved meget mindre om forebyggelse af mistrivsel og psykisk sygdom end forebyggelse af somatiske sygdomme. En af de store udfordrin-ger er fremme af mental sundhed. Det er vigtigt, at vi udvikler og afprøver metoder til fremme af trivsel og forebyggelse af psykiske lidelser – også her er forebyggelse af foretrække frem for behandling.  

Forskelle i sundhedsvaner er en vigtig årsag til ulighed i sundhed, og derfor er sund-hedsvæsenet en god arena til at arbejde med social ulighed i sundhed. Almen praksis og kommunerne spiller en vigtig rolle i den patientrettede forebyggelse.

Udover KRAM-faktorerne har sociale relationer og aktiviteter også en rolle i forhold til fysisk og mental sundhed. "Hvordan har du det" undersøgelsen kan også anvendes til at få indtryk af hvor aktive befolkningen er i frivilligt arbejde og foreningslivet, jf. plancher-ne.   

Vibeke Koushede holdt herefter et kort oplæg om "ABC mental sundhed". Vi har set en massiv stigning i stress og depression, hvilket er et problem for den enkelte, samfundet og sundhedsvæsenet. ABC for mental sundhed er en forskningsbaseret forståelses- og arbejdsramme for mental sundhedsfremme, hvis formål er at fremme mental sundhed.

Hovedbudskabet er, at det har stor betydning for menneskers mentale og fysiske sund-hed at være engageret i at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre.

Mental sundhed skal forstås som "en tilstand af trivsel, hvor individet kan udvikle sig og udfolde sine evner, kan håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bi-drage til fælleskabet". Det er et positivt begreb, og det handler også om en god følelse af at kunne bidrage til noget, som rækker ud over os selv og kunne fungere godt med andre og sig selv.

Det er meget væsentligt, at alle – kommuner, praktiserende læger, regioner, frivillige mv. - gør noget for den mentale og fysiske sundhed udover at arbejde med KRAM-faktorerne. Det handler om at skabe en fælles bevidsthed og styrke den tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.  ABC-rammen kan bruges sundhedsfremmende, forebyg-gende og som led i behandling og rehabilitering.  

De slides, som blev anvendt i forbindelse med de to oplæg, er vedlagt som bilag.  

Spørgsmål og bemærkninger fra mødedeltagerne:  

• Hvor meget betyder krav og tests for risikoen for mistrivsel - fx de mange tests i børnehave, skole mv.? Ingen tvivl om, at det er en medvirkende årsag for nogen. Vi har nogle andre forventninger til unges uddannelsespræstationer end tidligere, og det presser dem. Det er ikke alene det, men det er medvirkende.

• Internettet nævnes ikke, men det kan vel også gøre nogen ensomme? Det er der ikke forsket så meget i. Det kan både gøre nogle mere ensomme, andre mindre. Det er et lidt underbelyst område.

• Vi må se på det med børn og stressede forældre, fordi de to ting hænger uløseligt sammen. Vi bør også anskue det strukturelt.

• Graviditet og fødsel er et godt sted at begynde med forebyggelse, men det er nedprioriteret. Sundhedsplejerskerne kunne også være gode til det forebyggende arbejde. De er der længe før børnene og familierne bliver syge.

• Vi bør se på balancen i "det gode liv". Ligesom vi taler om forløb på hospitalerne, så bør vi også tale om forløb i det her. Noget af det, der lykkes godt, er, når vi har et fælles sprog som "ABC mental sundhed". Så spiller sektorerne bedre sam-men på tværs.

• Det er ikke alene sundhedsvæsenets ansvar. Indsatsen skal ske i hverdagen, og alle er ansvarlige. Vi er gode til at italesætte noget, som handler om individer. Det er sværere, når det handler om overordnede strukturer.

• KRAM bør udvides til KRAMS, hvor S står for sociale relationer. Vi bør interesse os mere for, hvordan sociale relationer og frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan bidrage til at forebygge og rehabilitere.

• Kommunerne har mange unge uden job og uddannelse. Psykiatrien må "fixe" de unges problemer, men det kan vi ikke alene. Måske skal vi også i dialog med rek-torer og skoleledere mv. Det kunne være spændende at drøfte, hvordan vi får skabt en fælles dagsorden. Der er mange anbefalinger og bud på, hvad vi skal gøre, men hvordan gør vi det sammen?

• Hvordan med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Hvordan kan vi løfte fællesska-berne på arbejdspladsen?  Vi har et godt måleredskab i "hvordan har du det?". Det kunne være en idé at benytte det på arbejdspladserne hen over en periode.

• Den kultur, der bliver skabt, skabes af alle: Det skal der skabes en bevidsthed om. Professionalisering af ledelse skal der også til.

• Det kunne være interessant at se på de patienter, vi har indlagt i psykiatrien, og hvordan vi kan understøtte dem som mennesker.

• Vi ved godt det her, og vi vil også gerne gøre noget ved det, men hvordan skal vi prioritere det ind i alle de øvrige opgaver. Det politiske fokus er andre steder. Hvad kan vi som RMU gøre både i forhold til forebyggelse og mental sundhed?

• Det store forebyggende informationsarbejde i amternes tid forsvandt, fordi øko-nomien ikke var til det. Det er nu blevet kommunernes opgave. Det er vigtigt, at der også er nogle centrale initiativer i forhold til forebyggelse.

• Det er ikke altid, så meget der skal til. Det kan vi se i forhold til "ABC mental sundhed", som er meget enkelt. Husk lige naboen!

• I forhold til de ansatte, så skal vi styrke det at være sammen om det faglige.

• Hvordan får vi fat i dem, som vi ikke kender? Vi finder alliancer i erhvervslivet fx uddanner REMA ansatte i at kunne spotte demente. Kunne vi få erhvervslivet til at spotte sårbare børn mv.

• Vi kan lade os inspirere af fx KOL lungekor og andre frivillige fællesska-ber/aktiviteter for forskellige målgrupper.

• Hvorfor har +65 næsten lige så højt stressniveau, som dem der er i arbejde? I den arbejdsaktive alder er arbejde den vigtigste kilde til stress. Udenfor arbejds-markedet er det sygdom, og det fylder naturligt blandt ældre pensionister.

• Budskabet må være: Gør noget selv og engager dig i meningsfulde aktiviteter sammen med andre. Vi har alle mulighed for "det lille møde". Hver dag har vi en chance for at gøre noget der fremmer egen og andres trivsel og sundhed.   

• Jacob Stengaard Madsen kvitterede afslutningsvist for to meget gode og spæn-dende oplæg med fokus på, at vi jo alle faktisk godt kan gøre noget for at frem-me både mental og fysisk sundhed. Kommunerne har meget data fra DEFACTUM, og vi kan også sætte fokus på mulighederne i Sundhedsaftalen. Der var også spændende ideer til at bringe "ABC mental sundhed" ind på arbejdspladserne.  

• Slides Hvordan har du det 2017
• Slides ABC mental sundhed

Ifølge MED- og Arbejdsmiljøaftalen for Region Midtjylland skal RMU én gang årligt drøfte status på arbejdsmiljøområdet på baggrund af den årlige arbejdsmiljøredegørelse. RMU besluttede i juni 2016 at fortsætte med de nuværende 3 strategiske fokusområder i 3 år for perioden 2017-2019 med mulighed for årligt eventuelt at justere underpunkterne. Fokusområderne og underpunkterne i 2018 er:

Sundhed og trivsel:

Vi skal:

• Forbedre og forenkle i det daglige arbejde
• Samarbejde om kerneopgaven, forandringer og omstillinger
• Fremme det gode patient-/borgerforløb

Ergonomi og forflytning:

Vi skal:

• Fremme en kultur, hvor brug af hjælpemidler er det naturlige og sikre valg
• Inddrage arbejdsmiljø ved byggeri, indretning og ibrugtagning
• Stille krav om arbejdsmiljø ved indkøb

Ulykkesforebyggelse:  

Vi skal:

• Styrke systematik og sikkerhed i det daglige arbejde
• Styrke opmærksomhed på sikkerhed for nyansatte, praktikanter og studerende
• Nedbringe risiko for vold, trusler og chikane

På RMU-mødet i december 2013 blev det desuden besluttet, at en datapakke med aktuelle data på ulykker og påbud fremadrettet skal indgå i RMU’s årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Arbejdsmiljøredegørelse 2017 er en elektronisk udgivelse, der giver overblik over arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland. Kontorchef Jonna Pedersen, Fysisk Arbejdsmiljø,

præsenterer hovedpointerne fra redegørelsen sammen med input fra drøftelser mellem HR-/Personalechefkredsen og arbejdsmiljøkoordinatorerne om behovet for en eventuel justering af

underpunkterne for arbejdsmiljøindsatsen i 2019.

Der vil blive lagt op til drøftelser i grupper om:

• Hovedbudskaberne i Arbejdsmiljøredegørelse 2017.
• Behovet for en eventuel justering af arbejdsmiljøindsatsen i 2019 (de 3 fokusområders underpunkter, jf. vedlagt notat med forslag til arbejdsmiljøfokus 2019).

Jonna Pedersen præsenterede hovedbudskaberne i Arbejdsmiljøredegørelse 2017 og redegjorde for input fra drøftelser mellem HR-/Personalechefkredsen og arbejdsmiljøko-ordinatorerne om behovet for en eventuel justering af underpunkterne for arbejdsmiljø-indsatsen i 2019. Der blev udleveret en folder med Arbejdsmiljøfokus 2018 samt et papir med forslag til arbejdsmiljøfokus 2019 til drøftelse ved bordene.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med præsentationen, er vedlagt som bilag.

Opsamling i plenum på drøftelse af arbejdsmiljøfokus 2019 med afsæt i det ud-leverede papir:

Sundhed og trivsel

• Hvordan arbejder vi trivslen op og ikke ned? Hvordan kan vi i hverdagen sætte fokus på de positive ting? Væsentligt at fremme positive cirkler også i hverdags-dialogen.

• Kan vi få noget ind omkring mental sundhed – nogle af de elementer, vi har hørt om i de to foregående oplæg?

• Kan den sidste dot om at øge trivsel og sikkerhed ved at forbedre og forenkle ar-bejdsgange sættes sammen med den første dot om at arbejde tæt sammen om kerneopgaven, forandringer og omstillinger?

• Hvordan understøtter vi en god balance mellem krav og ressourcer ved udførsel af kerneopgaven, så vi hjælper den enkelte til at håndtere dilemmaer og afstem-me faglige/mulige valg.

• Måske skal der være en 4. dot under fokusområdet "Sundhed og trivsel"-

• Hvordan understøtter vi at kerneopgaven udføres, så kvalitet og glæden ved at gå på arbejde bliver øget? Fællesskaber og betydningen af relationer er vigtige, når vi skal fremme det psykiske arbejdsmiljø i det, som vi arbejder tæt sammen om i det daglige arbejde.

Ergonomi og forflytning

• Også gerne en formulering ind om de nyuddannede, og hvordan man understøtter gode og sikre vaner ved starten af arbejdslivet.

• Den 3. dot lyder lidt mærkelig. Kan vi evt. lade os inspirere af formuleringerne i indkøbspolitikken?

• Hjælpemidler skal være tilgængelige og velfungerende, der hvor de skal bruges.

• Der bør også være opmærksomhed på den daglige ergonomi (nedslidning og mu-skel-skeletskader) og ikke blot forflytning – fx sengeredning o.lign.

• I redegørelsen står der, at vi er i gang med det kulturbestemte og ikke kun bru-gen af hjælpemidler. Kan det skrives ind i underpunktet? Kan vi sætte fokus på patientens mobilisering samtidig med, at der arbejdes med fokus på sikkerhed ved forflytning.

Ulykkesforebyggelse

• Hvordan bruger vi statistikker bedre, herunder registrering og brug af data om vold, trusler og chikane i VTC-systemet?

• Øget fokus på den gode analyse, som fører til læring og efterfølgende handling. Der er gode erfaringer med at hente ekspertise ind - fx forflytningsekspertise, som kan understøtte, at det forebyggende arbejde styrkes.

• Formuleringen i forhold til fokusområderne er generelt ændret fra "skal" til "vil". Nogle synes, det er positivt, andre ikke. Ditte Hughes forklarede, hvad baggrun-den for ændringen er. "Vil" dækker over intentionen og viljen om at skabe en kul-tur, hvor det er et fælles anliggende og ansvar at skabe et godt og sikkert ar-bejdsmiljø, i stedet for noget man får stillet som krav "oppefra". "Skal" kan opfat-tes som noget, der kalder på kontrol og opleves mindre motiverende.

• Arbejdsmiljøredegørelse 2017
• Ulykker 2013-2017 - Region Midtjylland
• BI-datapakke - Ulykker 1 kvt 2017-2018 - Region Midtjylland
• Ulykker 1 kvt 2017-2018 - Region Midtjylland - grafisk
• Påbud i Region Midtjylland januar 2012 - april 2018
• Notat vedr årlig Arbejdsmiljødrøftelse 2018
• Slides Arbejdsmiljødrøftelse 2018

Formålet med de fire workshops er at give deltagerne mulighed for erfaringsudveksling og inspiration samt skabe debat om, hvilke roller TR, AMIR og ledere i MEDudvalg kan spille i forhold til de aktuelle temaer.

Hver workshop indledes med en kort rammesætning af temaet (5 -7 min) og afrundes med, at hovedbudskaberne fra workshoppen opsummeres på en flip-over, der kan anvendes til den efterfølgende opsamling i plenum.

(Hver deltager har forudgående tilmeldt sig èn af 3 workshops).

Tema 1: Den gode flytteproces

Hvad er vigtigt i gode flytteprocesser, og hvordan kan medarbejderinddragelse gennem MEDudvalg mv. bidrage til en god proces? Hvilke roller kan MEDudvalget have, og hvad bør ledelsen og TR/AMIR have fokus på?

Dialog om erfaringer og gode råd omkring håndtering af flytteprocesser.   

Tema 2: Hvad kan vi gøre for at nedbringe tvang og sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø

Hvordan forenes hensynet til borgerne og ønsket om gode behandlingsforløb med opretholdelsen af et godt og sikkert arbejdsmiljø? Hvilke gode er faringer har vi, og hvilke roller kan MEDudvalget/TR/AMIR spille?

Tema 3: Det gode samarbejde om forandringer

Hvordan hjælper ledere og medarbejde bedst hinanden med at skabe og gennemføre forandringer? Hvad fordrer det af ledelsen, TR/AMIR og MEDudvalget? Hvordan får man intentionerne i MED-aftalen om medarbejderinddragelse til at leve i hverdagen.  

Dialog om hvornår, og hvordan vi bedst får nytte af MED-samarbejdet.

• Deltagerliste. Den Gode flytteproces
• Deltagerliste. Nedbring Tvang
• Deltagerliste. Det gode samarbejde

De vigtigste hovedbudskaber fra hver workshop præsenteres i plenum.  

Opsamling i plenum

Tema 1: Den gode flytteproces

• LMU'er har minimum 1½ år før udflytning et fast punkt på dagsordenen om flyt-ning.  

• Simulation før udflytning er meget væsentligt. Det letter presset, når man øver sig før udflytning.

• Systematik i forhold til tracerforløb (arbejdsmiljøgennemgang) er meget væsent-ligt og givtigt. Det står arbejdsmiljøgruppen for i de enkelte afdelinger.  

• Afdelingskoordinatorer i hver afdeling samt funktionsledere har været guld værd. De ordner alt muligt.

• Der er et modtagerteam til stede 2 uger efter flytningen, som man kan spørge om det praktiske (håndværkere, it mv.). 40 dage før udflytning etableres der et fixerhold, som gennemgår alt, inden man flytter ind.

• Der afvikles "rød knap møder", hvor 20-25 involverede ledere mødes. Ordet er helt frit – så alt kan komme på bordet, og det har været virkelig godt.

• Tydelig kommunikation er vigtig. Alle er enige om det, men det svært. Det er meget væsentligt at få italesat rygter og manet dem i jorden. Der har været en del eksempler på rygter, som slet ikke har bund i virkeligheden.   

• Omkring kommunikation må man spørge lidt rundt i organisationen og kommuni-kere via intranet, aviser mv. Det kan være svært at opfange, hvad der rører sig, når det går meget stærkt. Det er vigtigt, at skrivegruppen er klædt på i forhold til at få kommunikeret om alt det væsentlige.  

• Drøftet hvordan AUH's meget specifikke opmærksomhedspunkter kan blive samlet op. Der blev talt om forskellige muligheder i forhold til erfaringsudveksling evt. i samspil med sundhedsplanlægning.

Tema 2: Hvad kan vi gøre for at nedbringe tvang og sikre et godt og sikkert ar-bejdsmiljø

• Fælles mål om fokus på sikkerhed

• Vigtigt, at sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet sker i samspil mellem ledelse, AMIR, HMU og LMU.

• Der er en forhøjet risiko for både personale og patienter/borgere, når der stilles krav, og det skal man forholde sig til! Det har stor betydning hvordan kravene stilles og hvornår. Fx krav om at der ikke må ryges.

• Sikkerhed rummer både noget om bygninger, alarmer, organisering, kommunika-tion med patienten, uddannelse (fx i konflikthåndtering).

• Vigtigt at kunne tale åbent om risikoadfærd.

• Hvordan får man det til at leve overalt ude i afdelingen. Både konkrete metoder fx omkring sygeplejeplaner og fokus på kultur og kropssprog. Pædagogisk indsats i forhold til at undgå tvang. Mindre "SKAL" i forhold til borgerne og vigtigt at have føling med, hvordan borgerne har det og modtager beskeder eller krav.

• Ledelsen tager rundt til alle driftsenheder hvert år og taler med udvalgte medar-bejdere  og AM-organisationen om, hvad de har gjort i forhold de seneste hæn-delser. Signalerer både interesse og forventninger.

• Der er arbejdet meget med uddannelse af personalet og med at komme væk fra at have meget fokus på krav til mere servicetilgang.

• Der er virkelig sket noget gennem de seneste år, og nogle afdelinger har sat sig som mål at blive "bæltefri". Ikke uproblematisk, men vi har også vænnet borgere til at bæltefiksering er et redskab. Nænsom nødværge, hvor man som udgangs-punkt ikke griber ind.

• Udfordringer omkring psykiatriens borgere, når de er i somatikken, fordi vi ikke her på samme måde er rustede til at håndtere dem som i psykiatrien. Samarbejde og læring på tværs er meget vigtig fx i form af scenarietræning med fokus på, hvordan man kan deeskalere i forskellige situationer.

• Vi bør gøre os flere overvejelser om, hvordan vi kan overføre viden fra Psykiatri og Social til somatikken, inkl. nogen gange at acceptere ødelæggelser fremfor indgriben. Mere samarbejde og mindre fagdeling. Det er meget vigtigt med viden om somatik, når man arbejder i Psykiatri og Social, ligesom det er vigtigt med vi-den om psykiatri, når man arbejder i somatikken. Det skal være viden på praktisk plan fremfor alene teoretisk viden. Så kan vi bedre rumme, forstå og hjælpe de psykiatriske patienter.

• De største gevinster opstår, når sikkerheden bliver en del af fagligheden.

• Link til film med læge, som reflekterer over egen behandling: http://www.en-af-os.dk/Regioner/Region%20Midtjylland.aspx

Tema 3: Det gode samarbejde om forandringer

• Masser af energi og spændende dialog i workshoppen.

• Vi satte en ny dagsorden – hvad er det der sker i DK? Vores velfærdssamfund under forandring. Vi skal ikke tilbyde noget dårligere, men noget andet. Hvordan kan MED støtte op herom.

• MEDsystemet kan være en vigtig medspiller. Fx være budbringer om nye ting.

• Forandringer sker, fordi samfundet ændrer sig, ikke på grund af en besparelse.

• Patienten er en vigtig medspiller i forandringen.

• Super gode oplægsholdere. Der kunne med fordel have været afsat mere tid til Finn Breinholt Larsen. Gode iagttagelser i oplægget om "ABC mental sundhed".

• Programmet er i god tråd med, hvad der rører sig lokalt.

• Formandskabet har en opgave i at få kvalificeret dagsordenerne fremover.

• Det giver stor værdi at komme med som HMU-repræsentant. Der er meget, der kan bruges, når man kommer hjem.

• Stor ros til både det faglige og det sociale arrangement torsdag aften.