Dagsordner-referater

Ledersiden

Pernille Blach Hansen (regionsdirektør), Ole Thomsen (koncerndirektør), Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt), Poul Blaaberg (hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Tina Ebler (direktør, Psykiatri og Social), Kim Kofod Hansen (udviklingsdirektør, Regional Udvikling), Ditte Hughes, (afdelingschef, Koncern HR), Jørn Mørup (afdelingschef, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).

Medarbejdersiden

Anja Laursen (kredsformand, DSR), Jette Ohlsen (sektorformand, FOA, Aarhus), Karin Vestergaard (regionsformand, Dbio), Nethe Lunden (faglig sekretær, 3F), Rene Lodal Christensen (socialpædagog, Granbakken), Christina Thisted-Høeg (radiograf, RAR), Helle Larson (civilingeniør, IDA), Laila Garsdal Petersen (sygeplejerske, DSR), Winnie Winther Berdin (faglig sekretær, FOA Horsens), Helle Engelsen (sygeplejerske, Regionshospitalet Viborg), Jacob Preben Gøtzsche (intensivsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital), Anja Amdisen (specialkonsulent, Koncern Kommunikation - suppleant for Rose Marie Mollerup), Kirsten Ægidius (fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital), Tanja Lyth (jordemoder, Aarhus Universitetshospital), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, Aarhus Universitetshospital), Britta Ørnfelt Lund (afdelingslæge Regionshospitalet Horsens), Peter Hansen (fuldmægtig, Regionshuset Viborg), ), Kirsten Hansen (sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital), Therese Simonsen Straarup (1. reservelæge, Hospitalsenhed Midt), Mette Højbjerg Skjødt (lægesekretær, Hospitalsenhed Midt - suppleant for Dorthe Vestergaard), Maj Britt Middelhede Olsen (Ergoterapeut, HE Midt - suppleant for Jette Nielsen)

Afbud før mødet

Poul Michaelsen (hospitalsdirektør, Hospitalsenheden Vest), Dorthe Vestergaard (lægesekretær, Regionshospitalet Horsens), Lone Winther Jensen (lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers), Nina Dorthea Søndergaard (oversygeplejerske, Regionshospitalet Randers), Jette Nielsen (kredsformand, KOST), Rose-Marie Mollerup (psykolog, Risskov), Ole Echers (konsulent, Regional Udvikling), Heidi Glud Christensen (SOSU, FOA),

Deltagere fra HMU i temadrøftelse om ny sundheds- og hospitalsplan

Thomas Balle Kristensen, HMU-formand, Hospitalsenhed Midt, Christina Hedegaard Kildevang, HMU-næstformand, Hospitalsenheden Vest, Bent Lykke, HMU-næstformand, Psykiatri og Social.

Dagsordenen og referat af RMU's ordinære møde 6. juni 2019 godkendes.

Koncern HR har som opfølgning på sidste møde udarbejdet vedlagte notat, der uddybende forklarer udviklingen i antallet af ansatte på særlige vilkår.

Dagsordenen og referat af RMU's ordinære møde 6. juni 2019 godkendes.

Referat af temadrøftelser 7. juni 2019 er vedlagt til orientering.

Der blev på sidste møde anmodet om en uddybende forklaring af udviklingen i antallet af ansatte på særlige vilkår. Koncern HR har udarbejdet et notat, som er vedlagt til orientering.

Dagsordenen og referat af det ordinære RMU-møde 6. juni 2019 blev godkendt.

Der var et spørgsmål i relation til den opdaterede delpolitik om vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, som blev udskudt på sidste RMU-møde.

Der blev spurgt til, om der er en regional politik, hvis en patient fravælger behandling af en bestemt personalegruppe.

Der blev henvist til, at der er udformet en retningslinje om patienters fravalg af læge eller anden sundhedsperson i eDok. Retningslinjen kan findes via følgende link: Patienters fravalg af læge eller anden sundhedsperson

Patienters fravalg af læge eller anden sundhedsperson

• RMU referat 060619
• RMU referat temadrøftelser 070619
• Notat om uddybning af udvikling i fleksjob

Regionsrådet besluttede i forbindelse med budget 2019 at udarbejde en ny sundheds- og hospitalsplan for regionen. I den forbindelse ønskes input til planens indhold. HMU'erne har før sommerferien givet input til den ny sundheds- og hospitalsplan (vedlagt). Det er aftalt med formandskabet i RMU at afvikle en temadrøftelse, og HMU-formandskaberne er inviteret til at deltage. RMU's input vil være en gengivelse af synspunkter, der er fremkommet på mødet.

Regionsrådet besluttede i forbindelse med budget 2019 at udarbejde en ny sundheds- og hospitalsplan for regionen.

Sundheds- og hospitalsplanen er en strategi, der udstikker retning og spor for udviklingen af det midtjyske sundhedsvæsen inden for et 10-årigt sigte og er retningsgivende for muligheder og håndtering af udfordringer. Samtidig er det et konkret dokument over organiseringen af hospitalsvæsenet i Region Midtjylland, og fordelingen af akuthospitaler og specialer.  

Med vedtagelse af budgetaftalen for 2019 blev det besluttet, at sundheds- og hospitalsplanen skal:

• Danne grundlag for de nuværende præmisser for sundhedsvæsenet,
• Understøtte det sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi både udvikler det specialiserede behandling og det nære sundhedsvæsen
• Fastholde regionens position som førende i den sundhedsfaglige udvikling til gavn og glæde for patienterne i regionen og i resten af landet
• Fastlægge profiler og udviklingsspor for regionens hospitaler

Regionsrådet har den 21. august 2019 besluttet, at sundheds- og hospitalsplanen ikke skal fastlægge profiler for regionens hospitaler som vedtaget i forbindelse med budgetaftalen. I stedet skal planen fokusere på de somatiske og psykiatriske hospitalers (fælles) rolle og opgaver i det sammenhængende sundhedsvæsen samt regionshospitalernes og universitetshospitalets særlige roller.

• Sætte retning for samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, herunder også samarbejdet om sundhedsdata.

Det er en central sigtelinje i planen, at alle borgere i regionen skal modtage samme høje kvalitet i såvel akut som planlagt behandling.

Proces

Efter indledende møde den 14. januar 2019 med bl.a. RMU-formandskabet og formændene for de tværfaglige specialeråd, vedtog regionsrådet den 28. marts 2019 en politiske ramme for sundheds- og hospitalsplanen, som er konkretiseret i syv overskrifter (vedhæftet).

Processen for at udarbejde sundheds- og hospitalsplanen følger en model, hvor der med udgangspunkt i den politiske ramme lægges op til, at synspunkter og input fra borgere, sundhedspersonale og samarbejdsfora inddrages tidligt.

Sundhedsplanlægning samler alle input, og vil, på baggrund af de mange input, den politiske rammesætning og regionsrådets temadag vedr. fremtidens sundhedsvæsen 21. oktober 2019, udarbejde et udkast til sundheds- og hospitalsplanen. Før den endelige godkendelse i Regionsrådet bliver der mulighed for at give bemærkninger.

Input til sundheds- og hospitalsplanen

RMU anmodes på baggrund af dagens temadrøftelse om at komme med input til regionens arbejde med sundheds- og hospitalsplan. HMU'erne er før sommerferien blevet bedt om input. Deres input er vedlagt.

Dagens temadrøftelse indledes med en præsentation (vedlagte planchesæt) af den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplanen samt en kort sammenfatning af HMU-høringssvarene. Efterfølgende lægges op til gruppedrøftelser med fokus på overvejelser i forhold til den politiske ramme for planen samt kommentering/uddybning af HMU høringssvarene.  

Der samles afslutningsvist op på gruppedrøftelserne i plenum. Slutproduktet (RMU's input) vil være en gengivelse af synspunkter (fælles / ledelses- og medarbejdersiden), der er fremkommet på mødet.

Status

Regionsrådet har den 21. august 2019 godkendt en revideret tidsplan for sundheds- og hospitalsplanen og besluttet, at der afholdes en temadag vedr. fremtidens sundhedsvæsen som led i udarbejdelsen af sundheds- og hospitalsplanen. Temadagen afholdes den 21. oktober 2019, og RMU formandskabet er inviteret til at deltage.

Ole Thomsen præsenterede den politiske rammesætning for den ny sundheds- og hospitalsplan. Han understregede, at det er en plan med et 10-års sigte, og at det derfor er væsentligt at forsøge at tænke langsigtet og se relativt langt frem og ikke fokusere på de nuværende økonomiske problemer.  

Sundheds- og hospitalsplanen skal danne grundlag for de nuværende præmisser for sundhedsvæsenet, herunder understøtte det sammenhængende sundhedsvæsen, fastholde regionens position som førende i den sundhedsfaglige udvikling, fastlægge profiler og udviklingsspor for regionens hospitaler og sætte retning for samarbejdet mellem regi-on, kommuner og praksissektor. Det er en central sigtelinje, at alle borgere i regionen skal modtage samme høje kvalitet i såvel akut som planlagt behandling.

Sundhedsplanen er en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, mens hospitalsplanen fastlægger organiseringen af hospitalsvæsenet i Region Midtjylland og fordelingen af akuthospitaler og specialer. Tilsammen en strategi, der udstikker retning og spor for det midtjyske sundhedsvæsen indenfor et 10-års sigte.

Ole Thomsen gennemgik de syv politiske rammesætninger, som regionsrådet har fastlagt.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med præsentationen, er vedlagt som bilag.

Ditte Hughes introducerede gruppearbejdet, hvor hver af de seks grupper først skulle drøfte udvalgte dele af de politiske rammesætninger, hvorefter de frit kunne drøfte de øvrige. Hun henviste til, at HMU'erne før sommerferien havde sendt deres høringssvar ind, og at essensen var opsummeret på en fremsendt slide.

Opsamling gruppearbejdet i plenum:

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på fælles tværsek-torielt populationsansvar

• Der skal tages højde for, at sammenhæng også skal gælde patienter udenfor "egen" klynge. Det indebærer let og ensartet adgang til viden om kommunale tilbud ifm. udskrivelse.

• Datadeling – JA TAK

• Skal/kan "nært" og "sammenhængende" altid stå i samme sætning?

• Forebyggelse er svært, når patienterne er hos os i kort tid.

Balance mellem specialisering, tilgængelighed og tryghed

• Der skal være balance mellem faglighed og ambitionen om rette tid/rette sted.

• Der er forskel på, hvad der er akut for os (fagligt synspunkt) og hvad der er akut for patienterne.

• Der er generelt forskel mellem forventningerne fra borger, pårørende, fagpersoner osv. Der er behov for en samordning af forventningerne. Forventningen skal ikke være, at sundhedsvæsnet skal "fikse" det hele.

• Tryghed kommer i mange former og afskygninger, og det er vores ansvar at skabe trygge rammer for patienterne. Tryghed er også tilgængelighed – tilgængelighed kan også være digital.

Sundhedshuse og psykiatrihuse som ét af omdrejningspunkterne for øget opgavevaretagelse og samarbejde med den primære sektor

• Der skal være klarhed om, hvorvidt opgaver og funktioner i sundhedshuse bygger ovenpå eksisterende tilbud, eller betyder det, at andre tilbud (eks. på hospitalet) falder væk.

• Der er behov for en afklaring af, hvad vi forstår ved sundhedshuse. Er det et fællesskab i mursten eller er det noget mere/andet end det?

• Der er behov for refleksioner over, hvilken kvalitet vi ønsker, når funktioner lægges i sundhedshusene. Gør det kvaliteten bedre end i dag? er det noget andet/mere end kvalitet, vi ønsker at opnå? - tilgængelighed.

• Der skal være fokus på, at der er risiko for ineffektivitet ved at lægge funktioner ud samt andre (ikke nødvendigvis attraktive) arbejdsvilkår.

• Der skal samtidig være fokus på, at mange opgaver kan klares i eget hjem.

• Fordel: det virker mindre indgribende at komme i psykiatrihus fremfor indlæggelse.

Behandling på patientens præmisser og brug af patienternes egne ressourcer

• Det kræver kompetenceudvikling, ændrede arbejdsforhold og kultur at komme i mål med brug af patientens egne ressourcer.

• De muligheder vi skal lægge over til patinterne skal være let tilgængelige og at-traktive.

• Brug erfaringer med involvering fra allerede kendte patientgrupper (fx diabetes).

• Der skal være plads til en klar differentiering af tilbud til pateinter.

• Overvejelse: hvem presser mest på for udviklingen? sundhedsprofessionelle eller patienterne?  

Grundlag med fem akuthospitaler fastholdes

• Grundlaget med fem akuthospitaler skal fastholdes – forskellige åbningstider giver ikke lighed i sundhed i regionen.

• Der skal være sammenhæng mellem akut og de øvrige funktioner. Man skal kunne holde samling af patienter med mange sygdomme.

• Snitflade til præhospitalet: præhospitalet har fået en større rolle siden hospitalsplanen 2008 og større snitflade til akutafdelingerne.

• Vi skal "bore huller" mellem sektorer. Der bør være et koncept for den gode kommunale akutfunktion. Herunder faglighed, tilgængelighed og evt. deling af personale/delestillinger.

Hospitalsplan

• Grundforudsætningerne skal på plads (tid til opgaven, løn, arbejdstid/fleksibilitet, personlig udvikling/uddannelse, høj faglighed/faglig udvikling, arbejdsmiljø – psykisk – indflydelse m.m.).

• Der skal fokus på faglig ledelse/ledelse på højt fagligt niveau.

Særlige indsatsområder (digitale og teknologiske løsninger, lighed, multisygdom)

• Telemedicin: skal ikke implementeres bredt, men tilpasses enkelte patientgrupper.

• Uanset hvor meget vi digitaliserer, skal pejlemærket være, at det skal være let (for personale, patienter mv.).

• Det kræver tid at lave/implementere gode digitale løsninger – lad vær med at høste gevinster før det er implementeret.

• Lighed: differentieret behandling giver mere ligestilling. Patienter, der kan selv, skal understøttes i det. Det kræver kompetenceudvikling. Vi skal have fokus på både social og geografisk lighed.

• Multisygdom: En svær opgave, med de komplekse forløb i et søjleopdelt sundhedsvæsen. Det kræver mere planlægning eksempelvis i form af sammedagsudredning. Det kræver en helhedsorienteret mere fleksibel tilgang internt på hospitalet fra alle faggrupper.

Øvrige bemærkninger:

• En rammesætning 8 vedr. arbejdsmiljø. Der er behov for fokus på arbejdsmiljø, der er en forudsætning for, at vi kan nå i mål med ambitionerne i fremtidens sundhedsvæsen.

Konklusion

Pernille Blach Hansen kvitterede for de mange gode input. Dagens input vil indgå i det videre arbejde med sundheds- og hospitalsplanen, og MED-systemet vil blive involveret igen i forbindelse med den senere høringsproces.   

• Rammesætning af sundheds- og hospitalsplan (plancher)
• Politisk rammesætning sundheds- og hospitalsplan
• Tidsplan for sundhed- og hospitalsplan ver. 21.08.19
• HMU AUH - høringssvar Sundheds- og Hospitalsplan
• HMU Hospitalsenheden Vest - høringssvar Sundheds- og Hospitalsplan
• HMU Psykiatri og Social - høringssvar Sundheds- og Hospitalsplan
• HMU Regionshospitalet Horsens - høringssvar Sundheds- og Hospitalsplan
• HMU HE Midt - høringssvar Sundheds- og hospitalsplan
• HMU fællesfunktioner, stabe og RMU - høringssvar Sundheds- og hospitalsplan

Som opfølgning på drøftelsen om systematisk logopfølgning på sidste RMU-møde, er der udarbejdet et notat, som besvarer de spørgsmål, som fremkom under drøftelsen (vedlagt).

Som opfølgning på drøftelsen om systematisk logopfølgning på sidste RMU-møde 6. juni har Regionssekretariatet i samarbejde med Koncern HR udarbejdet et notat, som besvarer de spørgsmål, som kom frem under drøftelsen.

Notatet vedlægges til orientering og eventuel drøftelse.

Poul Carstensen, kontorchef, Regionssekretariatet, og Nina Skarum, personalejurist, Koncern HR, deltog under drøftelsen af punktet.

Pernille Blach Hansen henviste til det vedlagte notat med de svar, som Regionssekretariatet har udarbejdet i samarbejde med Koncern HR på baggrund af spørgsmålene på sidste RMU-møde.   

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

• Spørgsmålet er, om vi gør det, vi skal, og hvad det koster? Databeskyttelsesforordningen foreskriver, at vi skal kontrollere og kunne dokumentere. Region Sjælland har i flere år foretaget systematisk logopfølgning på deres patientjournal, og de øvrige regioner har lagt sig op ad deres praksis. Vi kender ikke prisen på, hvad det koster. I Region Midtjylland er der ansat én person til opgaven, og vi ser på de mest problematiske områder. Regionssekretariatets vurdering er, at vi gør det vi som minimum skal. Der ses heldigvis en tendens til, at der er færre problematiske opslag.

• Hvordan foregår kontrollen? Der er udviklet algoritmer som automatisk identificerer mulige mistænkelige opslag, som fx at der kan konstateres opslag på ægtefælle eller eget barn, selvom personen ikke er indlagt. Audit handler om, at man i en kort periode tager alle opslag på sundhedsjournalen og tjekker, om der er noget mistænkeligt.  

• Er det en anbefaling ikke at behandle pårørende og bekendte? Det afhænger af, hvor fjern en pårørende/bekendt der er tale om, og om man er den eneste læge, som er til stede. Der ligger en anbefaling fra Lægeforeningen om, at man ikke behandler pårørende, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den risiko og særlige ansvarsfølelse, der er forbundet med en behandling, og herunder risikoen for fejl eller dødsfald.

• Jørn Mørup bemærkede, at en god rettesnor og tænkning omkring logopfølgningen er, at ingen kommer efter nogen, fordi de passer deres arbejde. Hvis man passer sit arbejde, vil der altid være en god forklaring.

Konklusion

RMU fik en orientering om hvordan og hvorfor, der sker logopfølgning og audit i forhold til opslag i patientjournaler og sundhedsjournaler. Der er udformet et notat, som beskriver, hvilke regler der gælder. Link: : http://intranet.rm.dk/it/sundheds-it/epj/Log-og-logopfoelgning/ Juridisk Kontor vil udarbejde en FAQ med oftest stillede spørgsmål.

• Notat spørgsmål og svar vedr logopfølgning og audit

Betaling af kørselsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i alle former for uddannelse skal fremover afregnes efter den lave kilometer-takst. Den forskellige administrationspraksis på tværs af matrikler omkring udbetaling af kørselsgodtgørelse ændres samtidigt.

4. februar 2019 drøftede RMU erfaringerne med, at befordringsgodtgørelse i forbindelse med kørsel til kurser ydes efter den lave takst som konsekvens af regionsrådets beslutning i forbindelse med spareplan 2015-19 om, at befordringsgodtgørelse i forbindelse med kurser, konferencer mv. skulle afregnes til lav takst. Det blev på besluttet, at HR-/Personalechefkredsen skulle se på de eksempler, der fremgik af de regionale retningslinjer og drøfte, hvordan ordningen administreres.

Eksemplerne blev justeret og drøftet på RMU-mødet 6. juni 2019, hvor der herefter var følgende uklarheder: 1) Hvad er snittet mellem obligatoriske/ikke obligatoriske kurser?, 2) Der er forskellig administrationspraksis på tværs af matrikler og 3) Der er forskel på, hvilke interne seminarer, der ydes henholdsvis høj og lav takst til. Det blev besluttet, at ledelsen på baggrund af drøftelserne ville overveje den fremtidige praksis i forhold til sondringen mellem obligatorisk/ikke obligatorisk, og om der kan være lokale retningslinjer.  

I forbindelse med regionsrådets beslutning omkring spareplan 2015-19 blev det som nævnt besluttet, at retningslinjerne vedr. kørselsgodtgørelse ændres til:

• Ved kørsel til uddannelsesaktiviteter bruges lav takst.
• Ved kørsel med tjenstlige formål bruges høj takst.

Forså vidt angår obligatoriske kurser har der flere steder i regionen været den opfattelse, at der til obligatoriske kurser kunne ydes kørselsgodtgørelse efter den høje sats. Der har i den forbindelse været nogen uklarhed om, hvornår deltagelse i et uddannelsesforløb var obligatorisk og hvornår ikke.

Det er direktionens opfattelse, at den praksis, der har været, ikke har været i overensstemmelse med regionsrådets beslutning.

Direktionen vurderer, at det er i overensstemmelse med den politiske vedtagelse af spareplan 2015-19, at al kørsel til uddannelsesformål, hvor der ydes kørselsgodtgørelse, kun kan afregnes efter den lave kilometer-takst. Dette gælder også for kørsel til obligatoriske kurser.

Dette indebærer, at når der ydes kørselsgodtgørelse til uddannelsesformål, så skal der fremover - fra den 1. oktober 2019 - afregnes efter den lave kilometertakst.

Den forskellige administrationspraksis på tværs af matrikler ensrettes samtidigt som følge af den nye praksis fra 1. oktober. Med hensyn til om der ydes henholdsvis høj eller lav takst ved deltagelse i seminarer, vurderer direktionen, at deltagelse i interne seminarer er arbejde og afregnes efter høj kilometertakst, mens deltagelse i eksterne seminarer er uddannelse og afregnes efter lav kilometer-takst.

Koncern HR vil beskrive de fælles retningslinjer på intranettet sammen med en oversigt over typiske spørgsmål og svar (Q&A).

Nina Skarum, personalejurist, Koncern HR deltog under drøftelsen af punktet.

Pernille Blach Hansen opridsede de tre problematikker, som var kommet op på sidste RMU-møde: snittet mellem obligatoriske/ikke obligatoriske kurser, forskellig administrationspraksis på tværs af matrikler samt forskel på, hvilke interne seminarer der afregnes med henholdsvis høj og lav takst.

Hun forklarede, at regionsrådet besluttede, at al kørsel skulle være til lav takst i forbin-delse med spareplan 2015-19. Der har efterfølgende nogle steder været en administrativ praksis, hvor deltagelse i obligatoriske kurser sidestilles med almindeligt arbejde og kør-selsgodtgørelse afregnes til høj kilometertakst. Direktionen vurderer på baggrund af regionsrådets beslutning, at al kørsel til uddannelsesformål, hvor der ydes kørselsgodt-gørelse, kun kan afregnes efter den lave kilometertakst, hvilket også gælder for kørsel til obligatoriske kurser. Fra 1. oktober 2019 afregnes al kørsel til uddannelse således efter den lave kilometer-takst.

Med hensyn til seminarer vurderer direktionen, at det ikke er hensigtsmæssigt med den meget forskellige praksis på tværs af matrikler. Fra 1. oktober 2019 afregnes kørsel til deltagelse i interne seminarer med høj kilometertakst, da det vurderes som arbejde, mens deltagelse i eksterne seminarer vurderes som uddannelse og afregnes efter lav kilometertakst.

Der kan være gråzoner, og Koncern HR vil lave en oversigt over typiske spørgsmål og svar på hjemmesiden. Hvis der er spørgsmål om gråzoner, skal de sendes til Koncern HR, som vurderer, om de skal indgå i spørgsmål/svar på hjemmesiden. Det er ikke muligt at gøre alle tilfredse, men forhåbentligt giver det mere klarhed.

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

• Beskriv de tre problematikker på hjemmesiden, ryd op og gør siden mere enkel. Der er i øjeblikket link, som ikke virker.

• Det er ganske uforståeligt, at kørsel til uddannelse skal være til lav kilometertakst. Den høje takst dækker over de reelle udgifter. Uddannelse er i alles inte-resse. Der er eksempler på medarbejdere, som kører langt til obligatorisk uddannelse og hvor der er betingelser om samkørsel, og det ville være mere rimeligt med høj takst.

• Pernille Blach Hansen konstaterede, at uddannelse er vigtigt for både samfundet, arbejdspladsen og den enkelte. Det er svært at forsvare meget forskellige regler for forskellige medarbejdergrupper og niveauer. Vi vil gerne gøre det enkelt på hjemmesiden. Er der noget som ikke er tydeligt eller link, som ikke virker, bedes det meddelt Koncern HR.      

Konklusion

Kørselsgodtgørelse til alle former for uddannelse skal fremover afregnes efter den lave kilometertakst. Nærmere info om de fælles retningslinjer og oversigt over typiske spørgsmål og svar kan ses på: https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/lon-og-lonforhandling/befordringsgodtgorelse/

Efter den nye ferieaftale kan en medarbejder med sin leder aftale afholdelse af ferie på forskud, hvis den pågældende ikke har optjent (nok) ferie.

Der er udarbejdet et forslag til generelle rammer i regionen, indenfor hvilke ferie på forskud kan aftales.

Punktet er overført fra RMU-dagsordenen 6. juni 2019.  

Fra den 1. september 2020 træder den nye ferieaftale i kraft. Aftalen betyder for de fleste ikke nogen ændringer i måden, man kan afvikle sin ferie på.

Aftalen indebærer samtidighedsferie, hvilket medfører, at ferie optjenes og afvikles sideløbende.

I henhold § 9 i den nye ferieaftale er der åbnet op for, at ansatte holde ferie med løn, selvom ferie ikke er optjent, hvis det aftales med arbejdsgiver.

Der er fra flere sider kommet spørgsmål til, om der i regionen skal være fælle rammer for indgåelse af sådanne konkrete aftaler om ferie på forskud med den enkelte medarbejder – og herunder, hvor kompetencen til at indgå aftalen skal ligge.

Dette har været drøftet på lederforum for HR den 6. maj 2019.

På baggrund af drøftelsen i Lederforum for HR foreslås det:

• at udover tilgodehavende ferie fra tidligere ferieår og optjent 6. ferieuge, som afvikles først, vil der være mulighed for indgåelse af aftale om at afholde op til 5 dages ferie på forskud
• at en eventuel aftale indgås mellem medarbejderen og dennes nærmeste leder

Efter direktionens beslutning orienteres alle områder om muligheden for afholdelse af ferie på forskud.

Der er oprettet en hjemmeside om den nye ferieaftale:

https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/retningslinjer/ferie---den-nye-ferielov/

På hjemmesiden kan man bl.a orientere sig om hovedpunkter i loven/aftalen, læse om overgangsordningen og se de spørgsmål og svar (FAQ), der er stillet om

den nye aftale. Siden opdateres løbende med nyt materiale herunder nye spørgsmål og svar. MidtNyt vil ligeledes orientere om den nye ferieaftale.

Nina Skarum, personalejurist, Koncern HR, deltog under drøftelsen af punktet.

Pernille Blach Hansen redegjorde for, at Lederforum for HR har udarbejdet et forslag til generelle rammer for ferie på forskud. Som beskrevet i sagsfremstillingen foreslår de, at der - udover tilgodehavende ferie fra tidligere ferieår og optjent 6. ferieuge, som afvikles først -, skal være mulighed for indgåelse af aftale om at afholde op til 5 dages ferie på forskud. En eventuel aftale indgås mellem medarbejderen og dennes nærmeste leder.    

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

• Det er problematisk at blande overenskomstbestemte feriefridage og ferieloven. Nogle får udbetalt 6. ferieuge. 6. ferieuge bør derfor ikke indgå i aftalen.

• Hvorfor alene en aftale om 5 dage? Der bør i foreligge en skriftlig aftale.

• Jørn Mørup forklarede, at man foreslår at udvide det, som lovgivningen foreskriver. De fleste holder tre ugers sommerferie og en uges efterårsferie, og de får ingen problemer. Forslaget er lavet til særsituationer, og vurderingen har været, at 5 dage vil række. Vi har ikke forholdt os til, om det skal være skriftligt eller ej. Hvis man efter eget valg ønsker at afvikle ferie på forskud, vil det være naturligt at man først har afviklet 6. ferieuge, før man bruger ferie, der endnu ikke er optjent.

• Kan aftalen ikke udformes således, at det klart fremgår, at det er frivilligt i forhold til 6. ferieuge? Tanken har været at give nogle ekstra muligheder ud over de mulighederne man allerede har for at afvikle overført ferie og 6. ferieuge. Fx hvis man gerne vil have 5 ugers sommerferie og efterfølgende lidt yderligere ferie.

• Hvad med den indefrosne ferie? Kan den enkelte medarbejder få adgang til at se, hvad der står? Indefrysningen sker i henhold til lovgivningen, og ferien er låst indtil pensionen. Medarbejderen kan godt se oplysningerne.

• Der er ingen forskel på, om arbejdsgiver beholder pengene eller de indberettes til fonden. Forrentningen bliver den samme.   

• Pernille Blach Hansen takkede for input og konstaterede, at intentionerne har været at give nogle muligheder, ikke fratage nogen noget. Forslaget vil efterfølgende blive drøftet i direktionen, og når der er truffet beslutning om de generelle rammer, vil der blive informeret om det.  

Konklusion

Der blev drøftet et oplæg til administrationsgrundlag omkring den nye ferieaftale, hvor der lægges op til, at ansatte i Region Midtjylland får mulighed for at indgå aftaler mellem medarbejder og leder om op til 5 dages ferie på forskud. Når direktionen har truffet beslutning om de generelle rammer orienteres der om det.

Direktionen har efterfølgende besluttet, at i stedet for at medarbejderne skal holde deres 6. ferieuge, inden de kan holde ferie på forskud, så ændres det til, at de kan holde deres 6. ferieuge, inden de holder ferie på forskud.

Info om den nye ferieaftale og udmøntningen heraf kan ses på: https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/retningslinjer/ferie---den-nye-ferielov/

Der orienteres om status vedrørende økonomi og budget 2020, herunder også om resultatet af økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen. Desuden vedlægges et notat om status vedrørende udviklingen i medicinudgifterne.

Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi 2020 blev indgået 4. september 2019 og er vedlagt. På mødet gives en status vedrørende økonomi og budget 2020, herunder resultatet af økonomiforhandlingerne med regeringen.

I juli 2019 blev MED-systemet orienteret om den reviderede budgetproces som følge af nye frister for behandling af budgettet. Den reviderede tidsplan fremgår nedenfor.

Der er udarbejdet et notat om status vedrørende udviklingen i medicinudgifterne (vedlagt).  

Mette Jensen, økonomidirektør, Koncernøkonomi, orienterede om status vedrørende økonomi og budget 2020, herunder om resultatet af økonomiforhandlingerne.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med orienteringen, er vedlagt som bilag.

Der er en ny tone og tilgang i økonomiaftalen, og der er meget få bindinger på de penge, som vi har fået. Det er positivt og stiller os mere frit, men der er en forventning om, at pengene skal dække den udvikling, der er på sundhedsområder. Regional Udvikling skal spille en central rolle med hensyn til infrastruktur og kollektiv trafik, ren jord og drikkevand og let adgang til gode uddannelser.  

Vi har fået samlet set i regionerne fået et økonomisk løft på ca. 1,5 mia. til deling mellem de fem regioner, og det giver godt 300 mio. kr. til Region Midtjylland. Det er værd at bemærke, at omprioriteringsbidraget på både sundhedsområdet og Regional Udvikling er afskaffet med økonomiaftalen. Koncernøkonomi er i gang med at regne på de forventede udgifter til bl.a. medicin og praksisområdet og gennemgå alle konti for at se, hvor mange penge, der er til politisk prioritering.

Med hensyn til anlæg har Region Midtjylland fået nogenlunde samme niveau i 2020 som i 2019, hvilket er meget positivt. Med hensyn til kvalitetsfondsbyggerierne lægges der vægt på, at de fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer. Med hensyn til OPP er der en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2020, hvoraf der kan søges om dispensation fra disponeringsforpligtigelsen i lånebekendtgørel-sen.

Den nye styringsmodel fortsætter i 2020. Hovedprioriteten er at styrke sammenhængen for patienten, og det passer rigtig fint med transformation af sundhedsvæsenet.

Nærhedsfinansiering fastholdes med fire indsatsområder i 2020: 1) reduktion i antal sygehusforløb pr. borger, 2) reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes, 3) reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til akut genindlæggelse inden for 30 dage og stigning i andel af virtuelle sygehusforløb.

Sidste år var der mange penge øremærket til psykiatrien i økonomiaftalen, og regionsrådet øremærkede yderligere. Det er der ikke i år. Det er beskrevet, at der skal laves en 10-års psykiatriplan. De særlige pladser i psykiatrien (32 i Region Midtjylland) fortsætter indtil videre og skal være en del af 10 års planen.  

Med hensyn til Regional Udvikling er der i 2020 tale om en videreførsel af udgiftsrammen fra 2019. Der er en anerkendelse af Regional Udviklings opgaver indenfor en lang række områder. Udgifter til investeringer på privatbanerne og forurening i overfladevand skal afklares senere.  

Socialområdet er ikke en del af økonomiaftalen. Budgettet fastlægges på baggrund af rammeaftalen, som indgås mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Generelt er der en god udvikling i efterspørgslen efter pladser, og der er ingen forventede kommunale overtagelser i 2020. Der er tale om 1 pct. takstreduktion i 2020.  

I forhold til den videre tidsplan for inddragelse, så bliver materialet til 1. behandling sendt ud til ledelsesområderne 19. september. Frist for høringssvar fra HMU'erne til 2. behandlingen er 1. oktober kl. 12.00. Frist for supplerende høringssvar fra RMU/RMU-formandskabet, efter de har haft lejlighed til at se høringssvarene fra HMU'erne, er 4. oktober kl. 12.00.

22. oktober er der møde mellem forretningsudvalget og RMU.

Opsummering af bemærkninger fra mødedeltagerne:

• Region Midtjylland fik kun 100 mio. kr. til flytteudgifter i 2019, og der var oprindeligt opfordret til at give en ekstrabevilling på 600 mio. kr. Hvad med de øvrige penge Aarhus Universitetshospital har vurderet der er behov for? Det blev forklaret, at det er bedre at få det generelle niveau løftet i stedet for engangsbeløb.

• Er de 100 mio. kr. øremærket Aarhus Universitetshospital? Vi ser det som en samlet løsning. Der står "driftstilskud til ekstraordinære balanceproblemer afledt af indflytning i kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri" i økonomiaftalen. Vi kan ikke læse præcist, hvad de skal gå til. Udfordringen er, at det er penge, som skal bruges i 2019. De besparelser, der skal være i 2019, ligger fast.

• Der bliver fortsat tale om en form for incitamentsstyring? Ja, det er korrekt, vi skal hele tiden omstille og effektivisere.

• Fokuseret administration betyder det, at vi skal finde besparelser? Det betyder, at vi skal finde 500 mio. kr. til arbejdet med effektivisering indenfor nogle områder. Vi får dog lov til selv at beholde de 500 mio. kr. Det giver os ikke anledning til at lave nye besparelser. Der er allerede lavet besparelser på det administrative område, som er lagt ind i 2020.

• Pernille Blach Hansen konstaterede afslutningsvist, at vi har fået en god økono-miaftale. Der er allerede nu politiske udmeldinger om, hvad politikerne gerne vil prioritere. Administrationen vil forsøge at lave så god en proces som muligt, og Pernille Blach Hansen vil drøfte med formandskabet, hvordan vi kan tilrettelægge MED-systemets inddragelse bedst muligt. Høringssvarene fra MED-systemet vil komme ind, inden politikerne laver et budgetforlig.

Konklusion

Orienteringen om status vedrørende økonomi og budget 2020 (samt udviklingen i medicinudgifter) blev taget til efterretning.  

• Udvikling i udgifterne til hospitalsmedicin
• Aftale om regionernes økonomi 2020
• Slides økonomi og budget 120919

Forslag til temaer på mødet med forretningsudvalget 22. oktober 2019 kl. 10.00-11.30 drøftes og prioriteres.

Forslag til temaer på det kommende møde med forretningsudvalget 22. oktober 2019 kl. 10.00-11.30 drøftes og prioriteres.

Mulige temaer kunne være:

• økonomi og budget ("obligatorisk" i henhold til budgetproces)
• afrapportering vedrørende arbejdet med at styrke samarbejdet i MED-systemet
• udvalgte emner omkring den ny Sundheds- og Hospitalsplan og/eller andre temaer vedrørende transformationen af sundhedsvæsenet

Pernille Blach Hansen henviste til de opridsede temaer i sagsfremstillingen. Det ligger fast, at økonomi og budget skal på dagsordenen til mødet. Desuden udestår en tilbagemelding til forretningsudvalget vedrørende afrapportering omkring samarbejdsprojektet.

Der blev fra medarbejderside i relation til emnet transformation af sundhedsvæsenet fremsat ønske om at drøfte, hvilke medarbejdere man tænker, at vi skal have i fremti-den. Det kunne være spændende at høre politikernes mening om det.

Der blev ligeledes fra medarbejderside fremsat ønske om at drøfte, hvordan vi sikrer, at medarbejderne (alle personalegrupper) bliver lidt længere på arbejdsmarkedet?

Pernille Blach Hansen foreslog en overskrift i retning af "Hvordan sikrer vi os, at fremtidens gode arbejdskraft vil være i Region Midtjylland?". Hun konstaterede, at metoden med dialog ved små borde havde fungeret fint på sidste møde og foreslog at fastholde denne form, hvilket der var tilslutning til.

Konklusion

Der udarbejdes med afsæt i drøftelsen på mødet en dagsorden for mødet med forret-ningsudvalget.  

Der lægges op til at drøfte, hvad den ny regering og den politiske forståelse "Retfærdig retning for Danmark" betyder for os.

Der lægges op til at drøfte, hvad den ny regering og den politiske forståelse "Retfærdig retning for Danmark" betyder for os, og hvilke muligheder der tegner sig i tilknytning de områder regionerne/Region Midtjylland har ansvar for.

Vedlagt "Retfærdig retning for Danmark".

Pernille Blach Hansen redegjorde indledningsvist kort for hovedlinjerne i det nye politiske forståelsespapir, som bærer præg af, at nogle områder er mere konkret beskrevet end andre. De dele der vedrører sundhedsområdet og regionernes øvrige ansvarsområder er  ret åbent beskrevet, og dermed er det også mere usikkert, hvad der skal ske på disse områder sammenlignet med andre områder, hvor regeringsgrundlaget er mere præcist.

Det står dog fast, at der skal laves en 10-års psykiatriplan, og at det nære sammenhængende sundhedsvæsen er kommet for at blive. Der skal også forhandles en sund-hedsplan.

Socialområdet bærer præg af, at det er italesat, men det er ikke beskrevet konkret.

I forhold til Regional Udvikling kommer der formentlig en klimalov. Der står også lidt om transportområdet, og hvordan man vil regulere gymnasieområdet. Problematikkerne er beskrevet, men ikke hvad der konkret skal ske.

Det blev fra medarbejderside tilkendegivet, at med hensyn til at lede den offentlige sektor på en ny måde (side 17 i forståelsespapiret), kan RMU være med til at spille ind i forhold til fuld tid og mere tid til omsorg.

Konklusion

RMU-formandskabet vil drøfte, hvordan RMU kan være med til aktivt at spille ind i forhold til indsatsområderne omkring at lede den offentlige sektor på en ny måde.

(o)    

• Retfærdig retning for Danmark

De væsentligste budskaber fra mødet drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU´erne mv. De foreløbige punkter til kommende RMU-møder er oplistet i sagsfremstillingen.

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet RMU ønsker at videreformidle til HMU´erne, MidtNyt mv.

Der foreligger foreløbigt følgende forslag til emner/dagsordenspunkter til de kommende RMU-møder:

• Temadrøftelse om psykiatrien
• Udvalgte temaer vedr. transformation af sundhedsvæsenet
• Status på aktiviteter i forbindelse med implementering af "God ledelse og styring i Region Midtjylland"
• Retningslinje for it-adgangsforhold for ansatte under længerevarende fravær fra arbejdspladsen
• Ny regional bæredygtighedsstrategi  

Der vil være mulighed for at komme med forslag til temaer/punkter til kommende møder.

Der kommunikeres om følgende fra dagens møde:

Orientering til HMU'erne:

• RMU og HMU-formandskaberne drøftede input til ny sundheds- og hospitalsplan. Input vil indgå i det videre arbejde med planerne, og MED-systemet vil blive involveret igen i forbindelse med den senere høringsproces.

• RMU fik en orientering om, hvordan og hvorfor der sker logopfølgning og audit i forhold til opslag i patientjournaler og sundhedsjournaler. Der er udformet et notat, som beskriver, hvilke regler der gælder. Link: http://intranet.rm.dk/it/sundheds-it/epj/Log-og-logopfoelgning/. Juridisk kontor vil udarbejde en FAQ.

• Kørselsgodtgørelse til alle former for uddannelse skal fremover afregnes efter den lave kilometertakst. Link til hjemmesiden med de fælles retningslinjer og oversigt  over typiske spørgsmål og svar (Q&A): https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/lon-og-lonforhandling/befordringsgodtgorelse/

• Ferieaftalen. Der blev drøftet et oplæg til administrationsgrundlag omkring den nye ferieaftale, hvor der lægges op til, at ansatte i Region Midtjylland får mulighed for at indgå aftaler mellem medarbejder og leder om op til fem dages ferie på forskud. Dette var der enighed om. Direktionen har efterfølgende besluttet, at medarbejderne kan, men ikke skal holde deres 6. ferieuge, inden de kan holde ferie på forskud.

Info om den nye ferieaftale og udmøntningen heraf kan ses på: https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/retningslinjer/ferie---den-nye-ferielov/

• RMU fik en orientering om økonomiaftalen, den videre budgetproces og udviklingen i medicinudgifterne. Forud for budgetforligsdrøftelserne har HMU'erne mulighed for at komme med input/høringssvar. Frist 1. oktober kl. 12.

Konklusion

Der kommunikeres til HMU'erne om hovedbudskaber fra dagens møde. Orienteringen om foreløbige punkter til kommende RMU-møder blev taget til efterretning.

• Mødeplan 2020

Der er siden sidste RMU-møde ifølge aftale med RMU-formandskabet udsendt orienterende mails om 1) opdateret delpolitik om vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane og 2) håndtering af utilsigtede hændelser.

Der blev fra medarbejderside spurgt til, om kommunikationen om rammer og muligheder for at indgå senioraftaler er blevet sendt ud ledelsen som aftalt på sidste RMU-møde? Der er informeret om, at der igen er udsendt information om mulighederne for  seniorordninger i forbindelse med udsendingen af det sidste RMU-referat. Der blev fra medarbejderside opfordret til at tage drøftelsen om senioraftaler i de enkelte HMU'er, hvis det ikke allerede er sket. Vi har haft drøftelsen i RMU og nikket til hinanden omkring brugen af seniorordninger. RMU's holdning har ikke ændret sig, men der kan være forskel på de enkelte arbejdspladser.  Pernille Blach Hansen tilkendegav, at eventuelle "trælse" sager, kan tages op med Koncern HR, og der vil blive set på, om der skal kommunikeres mere om mulighederne for senioraftaler i regi af HR-/personalechefkredsen.  

Der blev fra medarbejderside spurgt til status på det nye arbejdstidsplanlægningssystem OPTIMA. Det er vigtigt at få informeret om status, og et godt råd er at huske at inddrage organisationerne, TR og FTR. Jørn Mørup orienterede om, at der er kørt en test og lavet en fejlrapport, og at man på den baggrund skyder processen, da der var tale om flere fejl end forventet. I oktober kommer der en ny fejlrapport, og der udarbejdes en ny tidsplan. HMU'erne er blevet inddraget, og de medarbejdere, som har været involveret i OPTIMA, er informeret gennem hospitalerne. Det er vigtigt at have in mente, at hvis OPTIMA skulle vise sig ikke at være klar til drift 1. januar 2010, så fortsætter vi indtil videre med det nuværende system.

Processen omkring udformningen af et udkast til en bæredygtighedsstrategi er blevet forlænget. Der vil blive præsenteret et forslag på et kommende RMU-møde, og udkastet vil komme i høring. Det er en dagsorden, som mange gerne interesserer sig for og gerne vil komme med input til.