Dagsordner-referater

Ledersiden

Ledersiden

Pernille Blach Hansen (regionsdirektør), Anders Kjærulff (koncerndirektør), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Poul Michaelsen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Gødstrup), Kim Kofod Hansen (udviklingsdirektør, Regional Udvikling), Poul Blaaberg (hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital), Tina Ebler (hospitalsdirektør, Psykiatrien), Lone Winther Jensen (lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers), Nina D. Søndergaard (oversygeplejerske, Regionshospitalet Randers), Ann-Britt Wetche (socialdirektør, Socialområdet), Ditte Hughes, (vicedirektør, Koncern HR), Jørn Mørup (vicedirektør, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).

Medarbejdersiden

Anja Laursen (kredsformand, DSR Midtjylland), Karin Vestergaard (regionsformand, Dbio Midtjylland), Nethe Lunden (faglig sekretær, 3F Aarhus Rymarken), Ulla Gram (formand, FOA Silkeborg), Rene Lodal Christensen (Granbakken, SL), Jette Nielsen (regionsformand, Kost og Ernæring), Cecilie Bommer Lenz (ergoterapeut, AC/ERGO, Regionspsykiatrien Midt), Holger Lyngklip Strøm (geolog, DM, Regional Udvikling), Laila Garsdal Petersen (sygeplejerske, DSR, Hospitalsenheden Vest), Jens Boe Krag, (plejer, FOA, Psykiatri), Niels Jørgen Nielsen (sygeplejerske, DSR, Regionshospitalet Horsens), Lene Thorbjørnsen (bioanalytiker, Dbio, Hospitalsenhed Midt), Alexander d`Amore (reservelæge, AC/YL, AUH), Henrik Ørskov (sygeplejerske, DSR, Psykiatri), Mette Højbjerg Skjødt (lægesekretær, HK, Regionshospitalet Viborg), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, HK, Aarhus Universitetshospital), Peter Hansen (fuldmægtig, AC/DJØF, Regionshuset Viborg), Tanja Lyth (jordemoder, AC/Jordm., AUH), Kirsten Hansen (sygeplejerske, DSR, AUH), Morten Krogh Christiansen (reservelæge, AC/YL, Regionshospitalet Horsens), Heidi Glud Christensen (SOSU, FOA, Regionshospitalet Randers).

HMU

Henning Voss (HMU formand, Præhospitalet), Jonas Dahl (HMU formand, RH Randers), Thomas Balle (HMU formand, HE Midt), Christina Borgen Nielsen (HMU næstformand, Præhospitalet), Kirsten Strauss (HMU næstformand, AUH), Kasper Kolind (HMU, fællesfunktioner, deltager som suppl. for Lisbeth Gilberg), Marianne Østerlund Madsen (HMU næstformand, AUH), Marianne Bjørn (HMU næstformand, Gødstrup), Peder Bang (HMU næstformand, Fællesfunktioner), Peder Würtz (HMU næstformand, Psykiatri), Tine Beck Nielsen (HMU næstformand, Socialområdet), Liselotte Svane Pedersen (HMU næstformand, Horsens)

AMIR

Alice Kjær Dahl (AMIR Gødstrup), Bo Simonsen (AMIR Præhospitalet), Louise Barner Kjærgaard (AMIR Socialområdet), Marianne Therkildsen (AMIR HE Midt), Pernille Fuglsang (AMIR AUH), Susanne Flensborg Jørgensen (AMIR RH Horsens)

Afbud før mødet

Christina Thisted-Høeg (radiograf, RAR, Hospitalsenhed Midt), Mette Fjord Nielsen, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt)

Dagsorden og referat af RMU-mødet den 13. juni 2022 godkendes.

Dagsorden godkendes og referat af det ordinære møde den 13. juni 2022 godkendes. Referat og program for seminaret er vedlagt som bilag.

Pernille Blach Hansen bød velkommen til det ordinære RMU-møde og efterfølgende seminar.   

Dagsorden og referat af det ordinære møde 13. juni 2022 blev godkendt.

• Referat RMU-møde 130622
• Program døgnseminar 2022

Der orienteres om status vedrørende økonomi og budget 2023.

Der gives på mødet en orientering om status vedrørende økonomi og budget 2023. På mødet vil der være mulighed for at drøfte høringssvar fra HMU'erne. Materielet fra 1. behandlingen er budget 2023 er vedlagt som bilag.

Der er budgetforligsdrøftelser den 6. september 2022.

Udtalelse fra RMU-medarbejderside af 8. juli 2022 samt HMU'erne høringssvar er vedlagt som bilag.

31. august kl. 12 er der frist for supplerende høringssvar fra RMU/RMU-formandskabet.

Tidsplan for den resterende budgetproces

Pernille Blach Hansen orienterede om, at der er budgetforligsdrøftelser tirsdag den 6. september.

Der har været fremlagt et første budgetforslag fra direktionen, og der er lavet HMU-høringssvar. Gennemgående temaer i HMU-høringssvarene er balance mellem kapacitet og personale, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling samt særlige input afhængig af, hvad der særligt presser sig på inden for det enkelte HMU fx omkring behovet for anlægsinvesteringer. Medarbejdersiden i RMU har også lavet et supplerende høringssvar.

Efter bilaterale dialoger mellem regionsrådsformanden og de enkelte partier, og på baggrund af de ønsker, der kommer frem, laver regionsrådsformanden et udkast til, hvordan et forlig kan se ud. Det er det forslag, som regionsrådet drøfter ud fra på tirsdag. De sidste tre år har der ligget et budgetforlig hen på aftenen, men vi må vente og se, hvornår det foreligger i år.

Der er i det budgetforslag, som direktionen har lagt frem, 204 mio. kr., som kan fordeles. Indtil videre har en del af drøftelsen gået på, at så meget som muligt heraf skal gå til realvækst, fordi der er så stor opdrift på grund af ændret befolkningssammensætning mv., men i princippet er hele budgettet på godt 30 mia. kr. i spil, hvis politikerne vælger at fokusere på
andet end de 204 mio. kr.

Det blev fra medarbejderside bemærket, at RMU først havde lavet et fælles indspil til budgettet på ledelses- og medarbejderside, hvor man havde stået på de samme områder, hvilket havde været rigtig positivt. Disse fælles indspil er faktisk gået igen i HMU-høringssvarene og i det supplerende høringssvar fra medarbejderside, hvor de har valgt at trække disse emner frem igen. Håbet er, at regionsrådet lytter hertil og på den ene side balancerer, at midlerne skal ud, og på den anden side også prioriterer, at der skal gøres noget særligt for fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Medarbejdersiden forestiller sig ikke, at man kan løse det lokalt alene ved, at der kommer opdrift i forhold til midlerne med hensyn til antal patienter og borgere. I det supplerende høringssvar har man fra medarbejderside kort skitseret nogle af de forslag, som HMU'erne har foreslået i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Konklusion

Orientering om status vedrørende økonomi og budget 2023 blev taget til efterretning, og høringssvarene fra HMU'erne blev kort vendt.

Der er efterfølgende den 9. september 2022 indgået aftale om budget 2023 for Region Midtjylland. Link til budgetaftalen: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/nyheder-2022/september-22/regionsrad-stor-del-af-okonomisk-raderum-skal-bruges-pa-at-behandle-flere-patienter/

• Forslag til budget 2023 for Region Midtjylland
• Notat om Region Midtjyllands gæld
• Bemærkninger RMU-medarbejderside til budget 2023
• Høringssvar budget 2023 HMU for AUH
• Høringssvar budget 2023 HMU for Hospitalsenhed Midt
• Høringssvar budget 2023 HMU for Regionshospitalet Gødstrup
• Høringssvar budget 2023 HMU for Regionshospitalet Randers
• Høringssvar budget 2023 HMU for Regionshospitalet Horsens
• Høringssvar budget2023 HMU for Præhospitalet
• Høringssvar budget 2023 HMU for psykiatrien
• Høringssvar budget 2023 HMU for socialområdet
• Høringssvar budget 2023 HMU for fællesfunktioner, stabe og Regional Udvikling
• Supplerende høringssvar budget 2023 RMU-medarbejderside

Forslag til temaer på mødet med forretningsudvalget drøftes.

RMU drøfter, hvilke temaer der skal lægges op til at fokusere på i forbindelse med mødet med forretningsudvalget 11. oktober 2022.

Forslag:

1. Det vedtagne budgets konsekvenser ift. personaleforhold (formelt obligatorisk punkt)

2. Væsentligste udfordringer og muligheder i det offentlige sundhedsvæsen (på dagsordenen til mødet med forretningsudvalget 17. maj 2022, som blev aflyst)

3. Temadrøftelse om attraktive arbejdspladser (på dagsordenen til mødet med forretningsudvalget 17. maj 2022, som blev aflyst)

Pernille Blach Hansen orienterede indledningsvist om processen. Når RMU er blevet enige om nogle temaer, som de ønsker at drøfte med forretningsudvalget, så involveres
regionsrådsformanden for at høre, om forretningsudvalget eventuelt også har noget, som de ønsker at drøfte.

Der blev aftalt en anden ordlyd i punkt 2 om væsentligste udfordringer og muligheder i det offentlige sundhedsvæsen, så overskriften ændres til væsentligste udfordringer og muligheder indenfor Region Midtjyllands opgaveområder, hvilket der var opbakning til.

På medarbejdersidens formøde havde de drøftet en prioritering af emnerne, fordi mødet ikke så langt. Der plejer først at være en drøftelse af det vedtagne budget, og så er der ikke lang tid igen, hvis der skal være yderligere to temaer. Medarbejdersiden vurderede punkt 2 om fremtidige udfordringer og muligheder som det vigtigste tema.

Pernille Blach Hansen foreslog at sætte budgettet på til slut, fordi vi på det tidspunkt har fået alle input og mest kommer til at drøfte på bagkant. Vi kunne starte med temaet om udfordringer og muligheder, dernæst attraktive arbejdspladser og til slut budgettet og kun afsætte lidt tid hertil, og dermed lægge fokus på det fremadrettede. Hun foreslog endvidere at lave nogle af drøftelserne i grupper, da det plejer at fungere godt.

Der var opbakning hertil.

Konklusion
Forslag til temaer på mødet med forretningsudvalget blev drøftet, og det blev besluttet at gå videre med de tre foreslåede temaer i rækkefølgen 2, 3 og 1.

To analyser fremskriver udbuddet af og behovet for velfærdsuddannede i fremtiden. Region Midtjylland og KKR Midtjylland har i fællesskab bestilt en analyse af behovet for velfærdsuddannede i Region Midtjylland i perioden 2022-2032. Analysen omfatter en række store faggrupper i regionen, såsom sygeplejersker, radiografer og hospitalsserviceassistenter. Analysen viser, at der kan opstå mangel på visse faggrupper, mens der forventes et overskud af medarbejdere i andre faggrupper.

Sundhedsstyrelsens Lægeprognose viser det forventede udbud af læger og speciallæger i Danmark fra 2021 til 2045. Ifølge prognosen forventes antallet af læger og speciallæger at stige med henholdsvis 61% og 74% i perioden 2021-2045.

På baggrund af analyserne vil RMU have mulighed for at drøfte, hvad analysernes resultater betyder for regionen på sigt, og hvilke mulige tiltag disse kalder på.

Koncerndirektør Anders Kjærulff vil indlede punktet.

Analyse af behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland 2022-2032 (COWI-analysen)

Analysen omfatter en historisk analyse og fremskrivning af udbuddet og efterspørgsel af 15 velfærdsuddannelser, herunder sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre, hospitalsserviceassistenter, lægesekretærer og radiografer.

Analysen peger bl.a. på, at der inden for de kommende ti år er sandsynlighed for, at der kommer til at mangle hospitalsserviceassistenter, sygeplejersker, radiografer og bioanalytikere. Omvendt tyder det på, at der i fremtiden kan være et overskud af ergoterapeuter, fysioterapeuter og professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

Fremskrivningerne er baseret på forskellige scenarier for, hvordan efterspørgslen forventes at udvikle sig under nogle bestemte antagelser. Derfor giver fremskrivningerne alene et muligt udfaldsrum og ikke et endeligt facit. Beregninger forholder sig bl.a. til den historiske udvikling af efterspørgslen på faggruppen og den forventede udvikling i den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sundhedsvæsenet. Analysen giver også bud på, hvilken betydning deltid og tilbagetrækningsalder har for, om der er medarbejdere nok til at løfte fremtidens velfærdsopgaver. Resultaterne er opdelt i det forventede behov for Øst- og Vestjylland.

Fremskrivningerne i rapporten tager ikke højde for ubesatte stillinger, og at mangel på en faggruppe kan medføre, at arbejdsgiverne efterspørger andre, beslægtede faggrupper, eller at der sker ændringer i arbejds- og opgavedeling mellem forskellige faggrupper. Tallene i den historiske del af analysen er oftest baseret på tal fra slutningen af 2019, og de tager derfor ikke højde for konsekvenser af COVID-19 og sygeplejerskestrejken.

Analysen giver et fundament for drøftelser og beslutninger i Region Midtjylland

Analysen giver et opdateret vidensgrundlag om behovet for velfærdsuddannede i Region Midtjylland i de kommende ti år og mulighederne for at kunne rekruttere det nødvendige antal medarbejdere inden for velfærdsområdet i fremtiden.

Analysens resultater vil bl.a. blive præsenteret og diskuteret i udvalg for personale samt i forbindelse med en temadag for regionsrådet i løbet af efteråret.

Analysen er udarbejdet af konsulentvirksomheden, COWI A/S, der også i 2018 udarbejdede en lignende rapport for KKR Midtjylland og Region Midtjylland.

Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2021-2045

Lægeprognosen 2021-2045 fremskriver antallet af læger og speciallæger, der er til rådighed for det danske sundhedsvæsen fremover. Rapporten indeholder desuden viden om udviklingen på det lægelige arbejdsmarked de seneste år.

Forventninger til antallet af læger og speciallæger i fremtiden

Prognosen peger på, at der i perioden frem mod 2045 sker en væsentlig stigning i antallet af læger og speciallæger, der er til rådighed for det danske sundhedsvæsen. Der forventes en stigning i antallet af speciallæger i stort set alle de 39 lægelige specialer.

Med den ventede stigning i antallet af læger og speciallæger vil der i fremtiden være flere læger pr. indbyggere end i dag, da væksten af læger stiger hurtigere end den forventede befolkningstilvækst.

Udviklingen i antal læger og speciallæger de seneste år

Der er i perioden 2013-2019 sket en stigningen i antallet af hospitalsansatte læger og speciallæger i Region Midtjylland på henholdsvis 18% og 14%. Væksten i antallet af speciallæger i almen praksis og praktiserende speciallæger er steget med henholdsvis 4% og 10%.

Om Lægeprognosen

Sundhedsstyrelsen udgiver cirka hvert tredje år en opdateret prognose for antallet af læger og speciallæger i fremtiden. Den seneste udgave er fra juni 2022 og omfatter perioden fra 2021 til 2045. Prognosen er en udbudsprognose, der viser det forventede antal læger og speciallæger, der er til rådighed for det danske sundhedsvæsen. Fremskrivningerne i prognosen er baseret på den historiske udvikling, hvor grundscenariet er, at den nuværende produktion af kandidater i medicin fra universiteterne fastholdes.

Prognosen udarbejdes af Sundhedsstyrelsen under rådgivning af Prognose- og Dimensioneringsudvalget, der bl.a. består af repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, Danske Regioner og Lægeforeningen.

Om den lægelige videreuddannelse og dimensionering af uddannelsesforløb

Den lægelige videreuddannelse består af tre dele. Efter den medicinske kandidatuddannelse gennemfører lægen den kliniske basisuddannelse af ét års varighed. Herefter består speciallægeuddannelsen af ét års introduktionsuddannelse og 4-5 års hoveduddannelse inden for ét af de 39 lægelige specialer. Den lægelige videreuddannelse er organiseret i tre videreuddannelsesregioner; Øst, Syd og Nord. Øst dækker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Nord omfatter Region Midtjylland og Region Nordjylland, mens Syd alene omfatter Region Syddanmark.

Sundhedsstyrelsen fastsætter under rådgivning af Prognose- og Dimensioneringsudvalget antallet af uddannelsesforløb fordelt på specialer og videreuddannelsesregioner. Dimensioneringsplanen er typisk fastsat for en 5-årig periode og omfatter både introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Den nuværende dimensioneringsplan gælder for 2022 og 2023. Forløbene dimensioneres ud fra det forventede behov i sundhedsvæsenet fremover og Lægeprognosen.

Perspektiver på analysens resultater og fremtidens kompetencebehov

De to analyser af behovet og udbuddet af forskellige faggrupper viser, at der er sandsynlighed for et overskud eller en væsentlig vækst for nogle faggrupper, mens der for andre faggrupper sandsynligvis vil være mangel.
Det kan give anledning til en nytænkning af den måde, opgaverne løses på og af hvem. I Region Midtjylland arbejdes der bl.a. med dette under overskriften "Sammen om opgaven", og
der er nedsat en følge- og dialoggruppe under RMU, hvor udviklingen drøftes.

Fremtidens kompetencebehov afhænger af, hvordan sundhedsvæsenet kommer til at udvikle sig fremover, herunder den igangværende digitale transformation af sundhedsvæsenet. Analyseresultater indikerer også, at behovet og udbuddet af de velfærdsuddannede afhænger af en række faktorer. Eksempelvis peger resultaterne på, at andelen af medarbejdere, der arbejder fuldtid har en stor betydning for udbuddet, og der er derfor et væsentligt potentiale i at flere medarbejdere øger deres arbejdstid (under hensynstagen til den enkeltes behov i forskellige livsfaser, jf. Region Midtjylland livsfasepolitik). Udbuddet af velfærdsuddannede afhænger desuden af, at uddannelserne fortsat er attraktive, og at der fortsat arbejdes for at minimere frafaldet og sikre gode overgange fra studie- til arbejdsliv. Også mangfoldigheden, og særligt kønsfordelingen, inden for uddannelser/fag må forventes at få stor betydning for udbuddet. For de færdiguddannede er god introduktion til arbejdspladsen og løbende muligheder for opgave- og kompetenceudvikling medvirkende til at understøtte, at der i fremtiden er medarbejdere nok til at løfte fremtidens velfærdsopgaver. Tilsvarende gælder for de erfarne medarbejdere, og i den sammenhæng er det også afgørende, at seniorerne har mulighed for og lyst til at blive på arbejdsmarkedet.

Initiativer der sigter mod at fremme rekruttering og tilknytning

I Region Midtjylland arbejdes der lokalt og regionalt med mange indsatser rettet mod rekruttering og medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen. En række af dem er drøftet i RMU i løbet af det seneste år, blandt andet i forbindelse med dialogerne om regionsrådets 360-gradersplan mv., og der er nedsat to følge- og dialoggrupper under RMU. Det forventes, at en række af indsatsområderne vil blive dagsordenssat i RMU igen i løbet af det kommende år. På de førstkommende møder vil det blandt andet ske i form af en status vedrørende arbejdet i RMU's følge- og dialoggrupper, regionsrådets Udvalg for personale samt vakancesituationen pr. november 2022.

Anders Kjærulff præsenterede indledningsvist COWI analysen og Lægeprognosen.

De slides, som blev anvendt i forbindelse med præsentationen, er vedlagt som bilag.

Der fulgte herefter 10 minutters refleksion ved bordene, inden drøftelse i plenum.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

De unge

• Nogle gange kommer vi nok til at fortælle mere om de dårlige historier end de gode. Spørgsmålet er, om vi ved nok? Hvad vil de unge gerne have? Måske burde vi lave en undersøgelse af det.
• Vi taler meget om onboarding. Vi skal have fat i dem, før vi skal onboarde. Der ligger en stor opgave i at motivere unge til at søge ind.
• På AUH har vi haft en fremtidsforsker på besøg, som har fortalt om de unge og deres fremtidsdrømme. De kræver noget helt andet end det, som vi har gjort i vores arbejdsliv. De kommer til at jobbe/shoppe meget mere end tidligere. De vil blive ca. 2 år i jobbet. Vi er nødt til at gøre os lækre.
• På sidste års RMU-seminar havde vi også en fremtidsforsker, som sagde noget om det her. De unge bliver ikke længe. Måske skal vi tænke mere systematisk omkring karriereveje, hvilket vi kan gøre langt bedre.
• Det handler om, at vi førhen indrettede vores liv efter vores arbejde, nu skal vores arbejde indrette sig efter vores liv. De unge gider ikke, at arbejdslivet skal fylde så meget.
• Det gælder ikke alle unge – henviser til advokatbranchen. Kontrakten med velfærdssamfundet skal gøres klar for de unge. Man kan ikke få uden at yde.
• Vi er en helt fantastisk arbejdsplads, hvor de har mulighed for at arbejde 24 timer i døgnet. Det er en stor og god mulighed for de unge.
• Der er en ungestyrke, som gerne vil arbejde ved siden af deres studier. Bedre de arbejder hos os end andre steder.

Omdømme

• Samfundets italesættelse af velfærdsuddannelse betyder meget. Vi skal have italesat de gode historier.
• Tænker tilbage – hvad var det, der kendetegnede offentlige arbejdspladser tidligere? Det var noget trygt, og det var noget godt. Der er nogle ting, som skal med til historien.

Faggrupper

• Hvordan kan man tale et fag op, hvis det samtidigt signales at man blot kan kompetenceudvikle andre faggrupper for at kunne lave sygeplejearbejde? Svært at tale faglighed, når et fag kan overtages af andre faggrupper.
• I oplægget til i morgen ligger der noget omkring autorisationer. Læser man det oplæg og opdrag, så bliver det tydeligt, hvor forskellige vores faggrupper er. Skal vi bøje os mod hinanden for at løse opgaverne? Nogle faggrupper vil skulle flytte sig meget. Spørgsmålet er, hvor meget man skal flytte sig rent uddannelsesmæssigt.
• Vigtigt overvejelse at gøre sig. Respekt for synspunktet, men vi er "på spanden", hvis det ikke kan lade sig gøre at bevæge sig.

Konkrete forslag

• Henviser til mulighed for talegenkendelse. Det kunne få frigivet hænderne til noget andet (lægesekretærer).
• Vores seniorpulje er blevet beskåret år efter år, fordi der ikke er nok, der søger. Det skyldes, at det er lagt ud til afdelingsledelserne. Der er stor forskelsbehandling i forhold til faggrupper. Der kunne være potentiale i denne ordning i forholdelse af seniorer.
• Jeg hører, at det er uforudsigeligheden, som får medarbejderne til at rejse - hvornår man skal møde, vagter der flyttes osv. Vi er nødt til at komme tilbage til, at vagtplaner skal overholdes.

Øvrige bemærkninger

• Hvad kan man forvente, og hvem skal prioritere? Nu er det den enkelte medarbejder, som står og skal prioritere. Hvilken forventning har vi til sundhedsvæsenet? Hvordan får vi talt om at prioritere indenfor de rammer, som vi har
• Vi må se på udbud og efterspørgsel. Vi er nødt til at se på efterspørgslen, så vi kan prioritere, hvad vi skal lave.
• Vi siger, at løsninger er, at folk skal på fuld tid. Vi må se på, hvordan vi får folk til at få lyst til at arbejde på fuld tid.
• Som arbejdsgiver skal man væk fra "Corydon-doktrinen". Væk fra i forhandlingssituationer at fokusere på, om der nu er nogle fordele, man kan tage fx frokostpause. Det fremmer ikke noget, men gør mere skade.
• MeToo, strukturelle kønsforskelle og kønsopdelt arbejdsmarked. Der er sket så meget det sidste år. Det går bare ikke med den store løntilbageholdenhed.
• Anders Kjærulff takkede afslutningsvist for de mange gode input. De vil blive samlet op og bragt videre.

Konklusion
Orienteringen om analyserne blev taget til efterretning. De mange gode input bringes videre.

• Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland 2022-2032- Hovedrapport_v3
• Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland - Bilagsrapport
• Præsentation - Behovet for velfærdsuddannede
• Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2021-2045
• Præsentation af Lægeprognosen 2021-2045
• Slides vedr. orientering om analyser v/Anders Kjærulff

Der orienteres om status på akutområdet med efterfølgende mulighed for spørgsmål og dialog.

Medarbejdersiden har bedt om en orientering vedrørende status på akutområdet, herunder hvordan sommeren er forløbet, og hvordan det forventes at se ud i den kommende tid. Meldingen fra hospitalerne har været, at sommeren generelt er gået godt og bedre end forventet. På mødet vil en repræsentant fra koncernledelsen/direktionen give en uddybende orientering - også overordnet vedrørende situationen på andre områder - og efterfølgende vil der være mulighed for spørgsmål og dialog om perspektiver på situationen, og hvad vi fremadrettet kan gøre.

Ann-Britt Wetche gav en kort orientering om status på socialområdet. Vi gik ind til sommeren med frygt for at kunne dække de forskellige områder døgnet rundt. Det har været svært at finde vikarer, men alt andet lige er det lykkedes os at få det til at hænge sammen med lodder og trisser.

Socialområdet er fuldt ud indtægtsdækket, og alle kommuner er presset på deres økonomi på velfærdsområdet. Vi ser tendenser på besparelser, som vi også kommer til at mærke. På et tilbud ser vi allerede stor nedgang på vores pladser, som betyder, at vi er nødt til at reducere ret kraftigt på vores personale. Vi forventer, at der kommer mere af den slags. Vi følger budgetforhandlingerne i kommunerne tæt.


Lisbeth Holsteen Jessen orienterede om status på Regionshospitalet Horsens, som nok er ret dækkende for de øvrige hospitaler. Der var stor bekymring før sommerferien for, om vi havde lukket for mange senge, men det gik. Der var maksimalt pres de første par uger i sommerferien, men så aftog det heldigvis. Mange afdelinger vil formentligt sige, at de var maksimalt pressede, men personalet fik heldigvis mulighed for at holde deres ferie. Der er forskel på specialer fx havde kirurgi i Horsens voldsomt travlt henover sommeren. Der afvikles fortsat sommerferie mange steder endnu, men de praktiserende læger og befolkningen var tilbage 8. august, så der har også været pres på de seneste uger. Det gælder generelt hele huset og ikke kun akutafdelinger. Det gik dog ikke så galt hen over sommeren, som vi havde frygtet.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Akutafdelingerne er meget forskellige, fordi deres bemanding er forskellig. Der sker det, at når resten af huset standser til, så får patienterne lov til at ligge længere på akutafdelingen. Akutafdelingen i Horsens har haft travlt, men de har kunnet få det til at hænge sammen.
• På Regionshospitalet Gødstrup har der også været tryk på, og der er meget tæt sammenhæng med resten af hospitalet. I Gødstrup har vi særlig mangel på behandlingssygeplejersker, og det har på grund af ferien betydet, at vi har måttet lukke ned for akutklinik i Lemvig og have en anden bemanding i Holstebro end
  planlagt, hvilket har påkaldt sig opmærksomhed.
• Nu er sommeren gået, og det interessante er, hvad vi gør fremadrettet, for det er jo ikke noget som går væk.
• Vi mangler læger over hele fronten på akutområdet. Det er desværre svært at få besat hoveduddannelsesforløb og introstillingen på akutområdet. Det er ikke kun en udfordring i Region Midtjylland, men et problem på landsplan. Vi bør have fokus på det fremadrettet.
• Vi sidder i øjeblikket og forhandler med de praktiserende læger om lægevagten. Vi drøfter bl.a., om de sender for mange ind på akutafdelingerne. Der er lavet audits på akutafdelingerne, og det tyder ikke på, at de patienter, der kommer ind, ikke er syge nok til det. Vi drøfter også, om Præhospitalet kan få lov at afslutte flere patienter. Endelig drøfter vi vagtlægernes opgaver, da de har et presset arbejdsmiljø, og hvordan vi kan få mere til at ske i dagstimerne. Vi drøfter også genindlæggelser på plejehjemmene med kommunerne. Vi skal arbejde med arbejdsmiljøet på akutafdelingerne, men vi skal også arbejde med "fødekæden".
• Der bør være opmærksomhed hele vejen rundt. Der skal ekstra ressourcer til de afdelinger, som aflaster akutafdelingerne. Når man skruer et sted, så får det konsekvenser et andet sted. Det skal tænkes godt igennem.
• Der er ikke noget quickfix, men vi vil fra medarbejderside gerne gentage nogle tidligere forslag: geriatriske teams i akutafdelinger, systematisk introduktionsforløb, sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv - og måske er man nødt til at køre højere normeringer i en periode. Der er nogle ting, som man gøre, så det bliver attraktivt.
• Der blev henvist til Præhospitalets forskningsprojekt om video i forhold til ambulancer, hvor tiltagene evt. kan udbredes.
• I Gødstrup har vi haft en refleksion omkring forventningerne til 2-3 ugers ferie i skolernes sommerferie. Når vi har svært ved at få det til at hænge sammen med opgaver og bemanding, så sker der helt automatisk det, at det, der var svært i april og maj, bliver umuligt, når vi rammer sommerferien. Vi møder det hvert år.
• Når man har problem med høj arbejdsbelastning, så må man enten sænke belastningen eller få færre opgaver. Man må forsøge at fordele belastningen mere med andre afdelinger – fx se på subakutte ambulatorier mv. Når arbejdspresset er så stort og akut, så sørg for lidt mere rum til mere ikke kliniknært arbejde fx forskning, kvalitetsarbejde eller administrativt arbejde.
• Pernille Blach Hansen takkede for de mange gode input og refleksioner. Vi tager dem med i de videre processer, og vi kommer også til at vende tilbage til emnet. Det er et område, som vi kommer til at arbejde med længe.

Konklusion
Orienteringen om status på akutområdet blev taget til efterretning.

Direktionen vil kort orientere om seneste status på de opfølgende undersøgelser om karkirurgien.

Der var på sidste RMU-møde 13. juni 2022 en orientering om opfølgningen på situationen omkring karkirurgien, og der blev efterfølgende bragt en artikel i Midtnyt nr. 11, 17. juni 2022, om status på amputationssagen.

Direktionen vil på indeværende møde orientere om seneste status på de opfølgende undersøgelser om karkirurgien.

Pernille Blach Hansen orienterede om seneste status på de opfølgende undersøgelser om karkirurgien.

Sagen har fyldt meget for de involverede patienter, Region Midtjylland - særligt de involverede afdelinger - og i pressen. Det har skadet vores omdømme, og hvis der skal komme noget godt ud af denne sag, så er det, at der kommet lys på en gruppe af sårbare patienter, som vi forhåbentligt kan hjælpe med endnu bedre behandling i fremtiden.

Der kom først en rapport, som viste, at vi måske have amputeret 47 ben for meget årligt i en 10-årig periode. Siden er der kommet en analyse af RKKP, som dækker hele landet. Den viser et helt andet billede, hvor Region Midtjylland ligger i midten af feltet med hensyn til amputationer.

På patientsiden har vi gennemgået 1800 patientjournaler over de seneste 10 år. Vi har været igennem stort set alle dem, som har været igennem karkirurgien. Vi kan ikke finde 47, som årligt skulle have fået amputeret ben uden grund i henhold til den første rapport. Vi har fundet 150 patienter, som skal have brev om, at de kan søge erstatning. Gennemgangen er lavet sådan, at eventuel tvivl kommer patienten til gode. De 150 kan nu søge om erstatning, og vi ved ikke, hvor mange Patienterstatningen ender med at tilkende erstatning.

Vi står midt i en budgetdrøftelse, hvor en styrkelse af karkirurgien vil blive drøftet. Regionsrådet skal forholde sig til det i næste uge. Vi ved ikke, hvor det ender, før budgetforhandlingerne er færdige.

Det er besluttet af forretningsudvalget, at der skal laves en ekstern analyse af hele forløbet. Konsulentbureauet kommer i første omgang ud på AUH og Regionshospitalet Viborg, hvor relevante ansatte vil blive inviteret til at lade sig interviewe. Forhåbentligt har mange lyst til at bidrage.

Der har været møde med de faglige organisationer om rammerne for undersøgelsen og konsulentbureauet har fortalt om deres etiske tilgang, og hvordan medarbejderne bliver behandlet mv. Rapporten forventes at ligge klar i november 2022.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• 
  Kan vi bede konsulentbureauet om at komme med nogle læringspunkter? Det gør vi. Analysen går på to ben – en bagudrettet og en fremadrettet del.
• Det er en "Kafkask proces". Der er altid noget, som kan forbedres, men vi ser ud til at ligge ret godt i Region Midtjylland. Det er stadigvæk lidt uklart, hvad rapporten skal undersøge. Det, der vil stå tilbage, er formentligt, at der var mange, inkl. politikere, som var hurtigt ude og klandre os. Vores omdømme er blevet forringet med den første rapport, og der er skræmt en masse patienter. Det er både synd for patienterne og for medarbejdere.
• Helt enig. Det er mere interessant, at vi altid kan blive bedre til at lytte til hinanden, når nogen påpeger noget fagligt, som kan gøres bedre.
• Der er heldigvis forskel på, hvordan man gør tingene – ellers var der ingen læring. Vi hylder faktisk forskellene, når vi finder Danmarks bedste hospital. Vi skal lære af hinanden.

Konklusion
Orienteringen blev taget til efterretning.

Der er med den nye sundhedsreform lagt op til etablering af nærhospitaler i hele landet. RMU orienteres om processen for etablering af nærhospitaler i Region Midtjylland.

Nærhospitaler indgår i aftalen om sundhedsreform - et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen og vil i fremtiden være en del af omstillingen i sundhedsvæsenet (link til aftale om sundhedsreform: Aftale om sundhedsreform). Med aftalen er der afsat 4 mia. kr. til etablering af op til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet. Heraf er der afsat en delramme på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning og andre dele af den samlede struktur for nære og sammenhængende tilbud.

Der er udarbejdet et forslag til ramme for etablering af nærhospitaler i Region Midtjylland, som blev politisk godkendt i regionsrådet d. 24. august 2022. Sagen inkl. bilag kan ses her. Der er peget på placering af nærhospitaler fem steder i Region Midtjylland:

• Skive
• Grenaa
• Skanderborg
• Ringkøbing-Skjern Kommune
• Nordvestlige del af regionen (Lemvig, Struer, Holstebro kommuner)

Med regionsrådets godkendelse inviteres de pågældende kommuner til dialog på administrativt og politisk niveau for at komme nærmere en placering og afklaring af funktioner og tilbud i nærhospitalerne.

Med afsæt i ramme for etablering af nærhospitaler i Region Midtjylland udarbejdes en procesplan, som vil sikre inddragelse af RMU.

På sidste RMU-møde 13. juni blev det under punkt 3 om ny sundhedsreform aftalt, at "det skal afklares, hvordan vi mest hensigtsmæssigt får lavet den rigtige inddragelse i forhold til medarbejdersiden omkring nærhospitaler, den nationale kvalitetsplan i forhold til akutområdet kommunalt mv. Det blev aftalt, at medarbejdersiden udpeger en håndfuld personer, som har lyst til at involvere sig i arbejdet". Formandskabet har efterfølgende aftalt, at der i stedet for i den kommende tid sættes et fast punkt på RMU-dagsordenen om emnet, da alle i RMU derved får mulighed for at høre om status og kan komme med bemærkninger/rådgivning.

Pernille Blach Hansen orienterede om, at formandskabet har aftalt, at punktet sættes på dagsordenen i stedet for at nedsætte en lille gruppe, som først aftalt, for ikke at afskære

nogen for at høre om status og komme med input, da mange formentligt har interesse i emnet.

Vi starter nu en proces med de kommuner, hvor de største sundhedshuse i Region Midtjylland ligger. Der er to områder, som er særligt vanskelige. Den ene er Ringkøbing/Skjern, idet regeringen oprindeligt har peget på et nærhospital i Tarm, og hvor vores største sundhedshus ligger i Ringkøbing. Vi skal have en drøftelse på politisk niveau med Ringkøbing/Skjern om, hvad vi skal pejle efter. Det andet område, der er vanskeligt, er den nordvestlige del af regionen, hvor Lemvig, Struer og Holstebro kommuner alle ønsker et nærhospital. Vi holder et fællesmøde med de tre kommuner om, hvor placeringen giver mest mening.

Vi afventer Sundhedsstyrelsens retningslinjer om, hvad skal der være i et nærhospital. Vores sundhedshuse er meget velfungerende, og vi har mange aktiviteter i de eksisterende sundhedshuse. Dialogen om, hvad der skal være af yderligere aktivitet skal holdes op imod dem, vi allerede har, hvilke muligheder vi har personalemæssigt og hvilke befolkningsgrupper, det vil være relevant at betjene tættere på. Der skal også være dialog med kommunerne om, hvad de har af ønsker. Der bliver formentligt også en drøftelse af, hvor mange speciallæger, der skal ud i nærhospitalerne. Vi bør i den sammenhæng drøfte, om nogen af de privatpraktiserende læger kan gennemføre nogle af deres aktiviteter i nærhospitalerne. Hvor vi lander afhænger af, hvad Sundhedsstyrelsen skriver, hvad vil kommunerne vil, og hvad er det vi selv vil. Der er under alle omstændigheder en bevægelse ud mod det nære.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Vi går nok op i emnet med forskellig intensitet - også her i RMU. Kan det give mening, for at alle er samme sted, at få et overblik over, hvad der er af forskellige aktiviteter? Vi har tidligere lavet et overblik over de forskellige aktiviteter i de enkelte sundhedshuse i regionen, som vi gerne vil dele med RMU.
• I øjeblikket er sundhedsklyngerne og sundhedssamarbejdet ved at blive etableret, hvordan er det tænkt ind i arbejdet med nærhospitalerne? Hvis speciallægerne skal ud på nærhospitalerne er foreningen af privatpraktiserende speciallæger et rigtig godt bud.
• Der laves en ny struktur for, hvordan vi skal arbejde sammen med kommunerne. Vi har jo allerede klynger omkring hvert akuthospital. Nu kommer der en politisk overbygning, hvor borgmestrene sidder sammen med regionsrådsformanden og nogle regionsrådsmedlemmer. De skal mødes to gange årligt. Nærhospitaler er ikke koblet ind i samarbejdet omkring klynger. Det er to parallelle spor, som fokuserer på, at mere skal foregå decentralt. Vi kommer til at drøfte faggrupper, og hvad der skal ske derude - og vi kommer formentligt også til at se på mere hospitalsaktivitet tættere på borgerne. Vi skal finde det, som giver mest effektiv drift, og det som retter sig mod de mest relevante patientgrupper. Det bliver ikke nemt.

Konklusion
Status om nærhospitaler blev taget til efterretning. Hvis Sundhedsplanlægning har en opdateret oversigt over, hvad der er i de enkelte sundhedshusene i dag, vedlægges den referatet. Hvis oversigten ikke er opdateret, opdateres den til næste RMU-møde, hvor punktet sættes på til drøftelse. Eventuelle input før næste RMU-møde er også velkomne.

Foreløbig "bruttoliste" med forslag til emner/dagsordenspunkter til de kommende RMU-møder.

Der foreligger foreløbigt følgende "bruttoliste" med forslag til emner/dagsordenspunkter til de kommende RMU-møder:

• Status for arbejdet med transformation af sundhedsvæsenet
• Sundhedsklynger
• Yderligere tiltag for at øge sammenhængen mellem MED-niveauerne
• Lokalaftaler om hjemmearbejde
• Temadrøftelse om, hvordan der arbejdes med introduktion/onboarding i Region Midtjylland (efter sommerferien)
• Temadrøftelse om digitalisering (efteråret 2022)
• Adgang til medarbejdernavne i journaler og logningsoplysninger
• Resultat af Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE) 2021-2022 (december-mødet)

Der var fra medarbejderside ønske om på et kommende møde at drøfte, hvordan vi forebygger digital chikane, og hvordan vi understøtter dem, som bliver udsat for det.

På Hospitalsenhed Midt har HMU drøftet lagring af data. Vi har nogle it-systemer, fx klinisk logistik, som lagrer oplysninger om opgaver og de medarbejdere, som er involveret i opgaverne. Hvordan bruger vi disse data på et overordnet niveau, men mere interessant, hvordan bruges de i forhold til den enkelte medarbejder? Da vi drøftede det i HMU, var der ikke rigtig indsigt i, hvor mange data der lagres, i hvor lang tid og hvordan man får indblik i det. I RMU har man tidligere drøftet lokalisering og sporbarhed i 2013 og 2017 og givet udtryk for, hvad RMU mener om det. Det kunne være interessant at have en drøftelse i RMU om de andre data, og hvordan RMU tænker, at de kan bruges og ikke bruges. Som minimum skal medarbejderne gøres opmærksom på, at de gemmes og lagres.

Vi undersøger, hvad vi har og ser på, om det skal sættes på RMU eller vi skal noget andet.

Der vil på mødet blive kort orienteret om status vedrørende logningsbekendtgørelsen.

Jakob Olesen orienterede kort om status vedrørende logningsbekendtgørelsen.

Der er nedsat en arbejdsgruppe under Danske Regioner, som både skal afdække eksisterende initiativer og forslag til supplerende tiltag, der bl.a. sigter mod at beskytte medarbejdere. Det behandles i Danske Regioners bestyrelse i september, og derfor er forslaget, at det sættes på dagsordenen på næste RMU-møde. Derudover er der nogle konkrete sager bl.a. omkring navneskilte inden for visse områder.

Velkomst til HMU-formandskaber og AMIR'er og præsentation af eftermiddagens og aftenens program ved regionsdirektør Pernille Blach Hansen.

Mødedeltagerne præsenterer sig kort.

Pernille Blach Hansen bød velkommen til seminaret og præsenterede kort dagens program, hvorefter deltagerne kort præsenterede sig selv.

Oplæg ved Karina Friis, seniorforsker, Koncern Kvalitet, Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning, om hovedresultaterne af "Hvordan har du det? undersøgelsen 2021" med fokus på både positive og mindre positive tendenser med efterfølgende dialog i plenum.

Oplæg ved Karina Friis, seniorforsker, Koncern Kvalitet, Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning, om hovedresultaterne af "Hvordan har du det? undersøgelsen 2021" med fokus på både positive og mindre positive tendenser (20-25 min) med efterfølgende mulighed for spørgsmål og dialog i plenum.

"Hvordan har du det?" er en undersøgelse af helbred, trivsel og sundhedsvaner hos Region Midtjyllands borgere. Hvordan har du det? 2021 er Region Midtjyllands femte sundhedsprofil og belyser emner, som også har været med i de tidligere sundhedsprofiler, og som fortsat har en central betydning for folkesundheden. Det drejer sig om: rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost, overvægt, fysisk og mentalt helbred, kronisk sygdom og social og geografisk ulighed i sundhed. Nye emner i 2021 er COVID-19 (pandemiens påvirkning af befolkningens trivsel mv.) og seksuelle krænkelser, søvn og unges sundhed.

Link til Defactums hjemmeside om Hvordan har du det?: https://www.defactum.dk/om-DEFACTUM/projektsite/hvordan-har-du-det/

Karina Friis holdt et oplæg om hovedresultaterne af "Hvordan har du det? 2021".

De slides, som blev anvendt i forbindelse med oplægget, er vedlagt som bilag.

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

• Hænger det sociale og det geografiske sammen? Det hænger i høj grad sammen. Det er særligt kommunerne, der er interesseret i, hvordan det ser ud i deres område. Uddannelse og alder spiller en ret stor rolle.
• Hvordan ser det ud i forhold til snus sammenholdt med, at mange unge mænd ikke svarer på undersøgelsen? Holder jeres tal, og kan I være sikre på, at der ikke er flere, der bruges snus? Brugen af snus er kommet til meget hurtigt. Der er meget, der tyder på, at der er mange i 9. og 10. klasse og på efterskolerne, som bruger snus, men at mange derefter stopper igen. Mange der bruger snus, bruger også tobak, og det er bestemt en bekymrende tendens.
• Hvordan har I vurderet COVID-19 i forhold til ensomhed? Vi kan ikke gøre andet end skrive, at man skal være opmærksom på det. Min kollega har set på litteraturen/undersøgelser i udlandet, og det ser desværre ikke ud til at ensomheden er på vej nedad.
• Pernille Blach Hansen takkede for, at Karina Friis var kommet og havde fortalt RMU om sundhedslandskabet i Region Midtjylland. Der er nok at tage fat på, og det giver også stof til eftertanke til Region Midtjylland som arbejdsplads.

Konklusion

Oplægget blev taget til efterretning.

• Slides vedr. Hvordan har du det?2021 v/Karina Friis

Oplæg ved Jane Clemensen, professor på Odense Universitetshospital/Syddansk Universitet, om compassion (medmenneskelighed/hensyntagen) og efterfølgende dialog i grupper med opsamling i plenum.

Oplæg ved Jane Clemensen, professor på Odense Universitetshospital/Syddansk Universitet, om compassion (medmenneskelighed/hensyntagen) (ca. 30 min) med efterfølgende mulighed for at stille afklarende spørgsmål (10 min). Derefter dialog i grupper med afsæt i inspirationsspørgsmål (20 min) og opsamling i plenum (15 min).

Compassion handler grundlæggende om at sætte patienten og borgeren først og vise medfølelse – og samtidig kan denne adfærd hjælpe på udbrændthed blandt personer, som arbejder med sundheds/omsorgsarbejde, fordi den kan være med til at skabe den oplevelse af meningsfuldhed, som ofte er det, der forsvinder, når man brænder ud. Det er ikke noget, der koster lang tid, så der er noget at vinde for både patienter, borgere og ansatte.

Der er flere arbejdspladser på tværs af regionerne, som arbejder med begrebet compassion.

Såfremt I forud for oplægget ønsker mere viden om emnet, kan der henvises til:

Vedlagte artikel "Modgift mod udbrændthed".

Stephen Trzeciaks TED Talk "How 40 seconds of compassion could save a life": https://nhswalesleadershipportal.heiw.wales/repository/discovery/resource/156e8a9c-b89a-485f-9129-f77346b86b28/en?sort=recommended&strict=0

Jane Clemensen holdt et oplæg om compassion (medmenneskelighed/hensyntagen).

De slides, som blev anvendt i forbindelse med oplægget, er vedlagt som bilag.

Opsummering af bemærkninger, spørgsmål og svar:

• Meget spændende oplæg og meget enig. Er der ikke nogen strukturelle forhindringer i det? Der er behov for at retænke sundhedsvæsenet. Det er alvorlige udfordringer, vi står i, og hvad gør vi ved det? Vi skal have fat i patienter, pårørende og ansatte. Da vi havde corona-pandemien kunne personalet selv. Der er så meget saft og kraft derude.
• Hvordan hjælper man så? Vi kan starte med at se, høre og anerkende både patienter og medarbejdere – involvere medarbejderne i deres egen arbejdssituation.
• Er der nogle steder i sundhedssystemet, hvor vi kan se hen med hensyn til de strukturelle greb? Der bliver spurgt om det samme på internationale konferencer, og der er ingen der rigtig ved det. Det bliver interessant, hvad Sydvestjysk Sygehus gør. De har virkelig taget arbejdet med compassion til sig.
• Sundhedsvæsenet bliver dyrere og dyrere, og man skal hele tiden prioritere. I den sammenhæng kan man jo også bruge compassion.
• Psykiatrien er et af de steder, hvor der er indført "milde ord" i stedet for "skæld ud".
• Hvad er forskellen på compassion og empati? Forskellen er, at ved compassion handler du. Ved empati lytter du ofte. Og ved compassion får du noget igen.
• Målet er, at det skal gør godt for patienterne, men vejen derhen er personalet. Hvad arbejder man med på de 8-ugers kurser om compassion? Man arbejder hovedsageligt med sig selv.

Derefter var der dialog i grupper med afsæt i følgende inspirationsspørgsmål:

1) Hvordan står det til på min arbejdsplads?

- a) Har I erfaringer med, hvordan medmenneskelig adfærd kan have positiv virkning for både borgere/patienter og medarbejdere? Eksempler?

- b) Hvilken betydning oplever I det kan have for trivsel/arbejdsglæde og kulturen på arbejdspladsen?

2) Hvad kan være med til at fremme medmenneskelig adfærd?

- a) Hvad kan være med til at fremme/udbrede medmenneskelig adfærd? og hvad kan udfordre?

- b) Hvordan kan ledere, medarbejdere og MED-udvalg bidrage og inspirere til medmenneskelig adfærd?

Opsamling på dialog i grupper:

Gruppe 1

Vi talte om, at vi kunne nikke genkendende til det, men at det er svært at konkretisere og sætte struktur på. Vi vil meget gerne compassion og drøftede bl.a. vigtigheden af at prioritere åndehuller. Vi skal sætte patienten i centrum, men tage iltmasken på selv først.

Gruppe 2

Vi var langt omkring. Vi talte om, at det starter med en selv – der er en parallel til den frivillige verden og det at skabe fællesskaber og udvise medmenneskelighed og empati. Hvordan kan man som ledelse være med til at få det implementeret, så det ikke blot bliver endnu en opgave, som lægges oven på alle de andre? Lidt provokerende sagt, så bliver det lidt den enkeltes sag at blive compassioneret. Der skal noget struktur på.

Gruppe 3

Det vigtige i denne sammenhæng er, at det er noget som organisationen har en bevidsthed om. At arbejde med det kræver nok mere inspiration. Der ligger noget alment menneskeligt i det. Vi kan starte i det små med os selv. Det man giver, er ofte det man får tilbage. Det kræver et stærkt fokus fra organisationen for at fastholde perspektivet.

Gruppe 4
Vi var lidt omkring. Der var et eksempel fra Præhospitalet med selvskadende patienter, som får et bedre forløb, hvis man taler compassioneret til dem. Åndehuller er vigtige, men vi føler ikke rigtig, at de er der længere. Det er svært at prioritere med det stigende pres på sundhedsvæsenet.

Gruppe 5

Vi startede med at drøfte vigtigheden af, at det der bliver skrevet fra ledelsen er venligt, imødekommende og kærligt. Der ligger et stort ansvar hos den øverste ledelse – ikke mindst den politiske. Måske skal vi have flere "Ole Henriksen'er" ansat.

Gruppe 6:

Vi ser specialiseringsgraden som en hindring både fagligt og relationelt. Tiden kan også være en udfordring for at udvise compassion. Man kan være bange for at spørge ind til patienten, fordi man kun har et vist antal minutter til rådighed. I kraft af specialisering er man kun en lille brik i det hele patientforløb. Løsningen har vi ikke nødvendigvis. Psykiatrien har en lidt anden tilgang end somatikken. Man er nødt til at skabe en relation, så patienten tør fortælle om det, som betyder allermest for dem.

Gruppe 7:

Præhospitalet har et utrolig godt kollegaskab, og det smitter af på deres møde med patienten, men de er også meget pressede. Der er mange gode eksempler fx med jordemødre, der har et godt fællesskab under nattevagter. Fri kaffe er en god idé. Sociale arrangementer som DHL er også fantastiske og nærværende ledelse. Det er relationer det handler om.

Jane Clemensen anbefalede afslutningsvis bogen" Compassionatics", som er meget interessant, hvis man ønsker at dykke mere ned i compassion, og fortalte en lille historie om, hvad et smil kan gøre for den enkelte.

Pernille Black Hansen takkede for et spændende oplæg og gode dialoger.

Konklusion

Oplægget blev taget til efterretning.

• "Modgift mod udbrændthed", Dagens Medicin, Jane Clemensen
• Slides vedr. oplæg om compassion v/Jane Clemensen