Dagsordner-referater

Ledersiden

Anders Kjærulff (koncerndirektør), Lisbeth Holsteen Jessen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens), Poul Michaelsen (hospitalsdirektør, Regionshospitalet Gødstrup), Kim Kofod Hansen (udviklingsdirektør, Regional Udvikling), Poul Blaaberg (hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital), Tina Ebler (hospitalsdirektør, Psykiatrien), Lone Winther Jensen (lægefaglig direktør, Regionshospitalet Randers), Thomas Balle Kristensen (hospitalsdirektør, Hospitalsenhed Midt), Ann-Britt Wetche (socialdirektør, Socialområdet), Ditte Hughes, (vicedirektør, Koncern HR), Jørn Mørup (vicedirektør, Koncern HR), Jakob Olesen, (sekretariatschef, Koncern HR, Stab), Rachel Mortensen, (HR-konsulent, Koncern HR, Stab).

Medarbejdersiden

Anja Laursen (kredsformand, DSR Midtjylland), Karin Vestergaard (regionsformand, Dbio Midtjylland), Rene Lodal Christensen (Granbakken, SL), Jette Nielsen (regionsformand, Kost og Ernæring), Christina Thisted-Høeg (radiograf, RAR, Hospitalsenhed Midt), Cecilie Bommer Lenz (ergoterapeut, AC/ERGO, Regionspsykiatrien Midt), Holger Lyngklip Strøm (geolog, DM, Regional Udvikling), Laila Garsdal Petersen (sygeplejerske, DSR, Hospitalsenheden Vest), Jens Boe Krag, (plejer, FOA, Psykiatri), Lene Thorbjørnsen (bioanalytiker, Dbio, Hospitalsenhed Midt), Alexander d`Amore (reservelæge, AC/YL, AUH), Henrik Ørskov (sygeplejerske, DSR, Psykiatri), Mette Højbjerg Skjødt (lægesekretær, HK, Regionshospitalet Viborg), Helle Maibritt Jørgensen (telefonist, HK, Aarhus Universitetshospital), Peter Hansen (fuldmægtig, AC/DJØF, Regionshuset Viborg), Kirsten Hansen (sygeplejerske, DSR, AUH), Morten Krogh Christiansen (reservelæge, AC/YL, Regionshospitalet Horsens).

Afbud før mødet

Pernille Blach Hansen (regionsdirektør), Mette Fjord Nielsen, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenhed Midt) - Thomas Balle Kristensen deltog i stedet, Nethe Lunden (faglig sekretær, 3F Aarhus Rymarken) - suppleant Isabel Feldballe Pedersen deltog i stedet, Niels Jørgen Nielsen (sygeplejerske, DSR, Regionshospitalet Horsens), Heidi Glud Jensen (SOSU, FOA, Regionshospitalet Randers), Ulla Gram (formand, FOA Silkeborg), Tanja Lyth (jordemoder, AC/Jordm., AUH).

Dagsorden og referat af RMU-mødet den 12. december 2022 godkendes.

Dagsorden og referat af det ordinære møde den 22. december 2022 godkendes. Referat er vedlagt som bilag.

Anders Kjærulff var mødeleder i Pernille Blach Hansens fravær.

Der blev, på baggrund af ønske fra medarbejderside, givet en orientering om status på akutområdet under "gensidig orientering". Medarbejdersiden henviste til, at akutområdet har fyldt meget i medierne den seneste tid og særligt de sidste par dage. De ønskede desuden at tage status for akutområdet løbende op i RMU den kommende tid. Endelig ønskede medarbejdersiden kort at drøfte 1. maj og havde derudover nogle forslag til punkter til kommende møder.

Dagsorden og referat af møde 12. december 2022 blev derefter godkendt.

Jakob Olesen orienterede om, at Koncern HR har afholdt et møde med Karin Vestergaard og Lene Thorbjørnsen, som på sidste RMU-møde havde haft nogle spørgsmål til RMU's rolle i forhold til retningslinjen om sporbarhed og emneidentifikation. Der var på mødet enighed om, at intentionerne i retningslinjerne holder – vi laver ikke logning for at vurde-rer eller følge op på den enkelte medarbejders effektivitet. Der var også enighed om at se på, hvor og hvordan retningslinjerne bliver brugt, og om der eventuelt er behov for at lave en opdatering. Der vendes tilbage til RMU om emnet senere på året.

• Referat RMU-møde 12. december 2022

RMU-formandskabet har efter ønske fra medarbejderrepræsentanter aftalt at lægge op til en drøftelse i RMU omkring udviklingen i vikarforbruget.

Vikarer er blevet vigtige for driften af et stigende antal afdelinger. Dette påvirker både de fastansatte medarbejdere og udgiftsniveauet. Brugen af vikarer kan derudover have konsekvenser for kvalitet og produktivitet.

På baggrund af Danske Regioners bestyrelses Handlingsplan for reduceret brug af eksterne vikarer – plejepersonale m.fl. skal der findes en regional tilgang til udmøntningen af handleplanen. Den skal understøtte Danske Regioners handleplans mål om en halvering af forbruget af eksterne vikarer i plejen senest i 2025.

Der lægges op til en drøftelse af udviklingen i vikarforbruget og eventuelle forslag til tiltag, der kan bidrage til at reducere vikarforbruget.

RMU-formandskabet har efter ønske fra medarbejderrepræsentanter aftalt at lægge op til en drøftelse i RMU omkring udviklingen i vikarforbruget.

På mødet vil der indledningsvist kort blive orienteret om status og lagt op til dialog i grupper om udviklingen i vikarforbruget og eventuelle forslag til tiltag i forhold til at reducere vikarforbruget samt eventuelle input hertil. Til sidst vil der være en kort opsamling i plenum.

Den 24. november vedtog Danske Regioners bestyrelse en handleplan med fem anbefalinger, som skal understøtte en halvering af udgifterne til eksterne vikarer på plejeområdet inden 2025. Læger indgår for nuværende ikke i denne plan. Målet er at få flere fastansatte på hospitalerne samt at dække en større del af det resterende vikarbehov ved hjælp af interne vikarbureauer. Udover at oprette interne vikarbureauer (Region Midtjylland har allerede Vikar Region Midt) opfordrer bestyrelsen blandt andet til, at regionerne som udgangspunkt laver kontrakter og vilkår i rekrutteringen af eksterne vikarer på forhånd, så afdelingerne ikke presses til dyre nødløsninger. Man kan læse nyheden og de fem anbefalinger her:

www.regioner.dk/services/nyheder/2022/november/regionerne-saetter-ind-mod-brug-af-dyre-private-vikarbureauer

Ud over plejeområdet er lægerne en faggruppe, hvor udgiften til eksterne vikarer har været stigende over årene. Der formidles ikke interne lægevikarer, som det er tilfældet med Vikar Region Midt på plejeområdet.

I 2017 blev det administrativt besluttet at igangsætte et udbud af lægevikarydelser med henblik på at konkurrenceudsætte lægevikardækningen i Region Midtjylland og indgå aftaler med et eller flere firmaer. Et sådant udbud har været gennemført igen, og der er indgået aftaler med forskellige firmaer inden for de forskellige lægelige specialer.

I forlængelse af Region Midtjyllands Budget 2018 blev muligheden for at have lægevikarer i Vikar Region Midt undersøgt. Her vurderede hospitalerne, at ideen med et internt lægevikarkorps ikke var bæredygtig, da læger er meget specialiserede, og der er for lille et grundlag på de enkelte specialer til at etablere vikarkorps kun for Region Midtjylland.

Stigende vikarudgifter

Samlet set har Region Midtjyllands vikarforbrug og dermed vikarudgifter i de senere år været stigende. Data fra Vikar Region Midtjylland viser, at dette blandt andet skyldes en stigning i brugen af eksterne vikarer. I det vedlagte bilag Data om vikarforbrug gives der billeder på denne udvikling.

Region Midtjylland ønsker at arbejde for, at regionens model for vikarer understøtter ansættelser i afdelingerne samt at undgå en bevægelse fra ansættelser på hospitaler og institutioner til eksterne vikarbureauer.

Input til tiltag

På baggrund af Danske Regioners bestyrelses Handlingsplan for reduceret brug af eksterne vikarer – plejepersonale m.fl. skal der findes en regional tilgang til udmøntningen af handleplanen. Den skal understøtte Danske Regioners handleplans mål om en halvering af forbruget af eksterne vikarer i plejen senest i 2025.

På den baggrund lægges der op til en drøftelse af udviklingen i vikarforbruget og eventuelle forslag til tiltag, der kan bidrage til at reducere vikarforbruget.

Der vil på mødet også være mulighed for at komme med input og belyse fælles og lokale dilemmaer ved at reducere brugen af eksterne vikarer.

Eksempler på mulige tiltag med inspiration fra Danske Regioners handleplan:

• Kun at benytte vikarer formidlet via det interne vikarbureau (Vikar Region Midt)
• At der på forhånd er lavet kontrakter og vilkår ift. rekrutteringen af eksterne vikarer
• At samarbejde og videndeling på tværs af regioner om løsninger på de aktuelle vikarudfordringer udbygges
• At der overvejes alternativer til eksterne vikarbureauer, fx at der arbejdes for at etablere flere "seniorkorps", der kan bidrage med en eller flere vagter pr. måned, jf. modellen fra RH Gødstrup: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/her-staar-de-i-koe-faa-vagter-pensionerede-sygeplejersker-er-en-fast-del

Emnet drøftes ligeledes på møder i HR-forum og i HR-/personalechefkredsen, hvor lederen af Vikar Region Midt bidrager.

Fakta om Vikar Region Midt

Hvem er Vikar Region Midt?

• Etableret ved regionsrådsbeslutning i 2008/2009
• Non-profit regionalt vikarbureau. Finansieret via mindre grundbudget og salg
• Vikarer til somatiske og psykiatriske hospitaler samt Socialområdet i RM
• Cirka 1.700 vikarer tilknyttet – kontinuerlig tilgang
• Leverer: Sygeplejersker, SOSA’ere, sygehjælpere, ergoterapeuter, pædagoger, omsorgsmedhjælpere, lægesekretærer, sygeplejestuderende, medicinstuderende samt ergo- og fysioterapeutstuderende
• Primo 2023 forventes tilknytning af ambulanceuddannet personale som vikarer til Præhospitalets drift

Organisering

• Refererer til hospitalsdirektøren på AUH
• Vikarbureauchef og 7 funktionsledere med hver deres kundeområde – årlige kundebesøg
• Egen stab og administration
• Tæt samarbejde AUH og Koncern HR samt Center for Kompetenceudvikling
• Bookingen åbent alle årets dage kl 6-24
• 7-9.000 bestillinger pr måned og årlig omsætning på godt 150 mio. kr.
• Jævnlige forhandlinger med de faglige organisationer
• Vikar Region Midt tilbyder generelt bedre forhold for vikarerne i forhold til pension og sygdom, men grundlønnen før pension er formentlig lavere end hos private vikarbureauer

Kvalitet i vikarydelser

• Krav til uddannelse, kompetencer og erfaring
• Gennemførelse af e-læringskurser og tilstedeværelseskurser
• Kundetilfredshedsundersøgelse 2022 viser et billede af stor tilfredshed med vikarerne og deres kompetencer

Bestilling af vikar

• VRM kontaktes, når man ikke selv kan dække vagten
• VRM-vikar hvis muligt. Alternativt sendes bestilling videre til eksternt bureau/bureauer med samarbejdsaftale
• Der kan bestilles 4 uger frem
• KundeWeb giver overblik – både over bestillinger og forbrug
• VRM matcher bestilling med kompetencer og kvalifikationer
• Videreformidler til eksternt bureau, hvis VRM ikke kan dække. Pt. er der aftale med PowerCare. Rollen som ekstern leverandør er i udbud hvert 4. år (nyt udbud i gang)

Fakta om de andre regioner

Region Midtjylland har et regionalt vikarbureau, der leverer vikarer meget bredt. Vikar Region Midt leverer vikarer til både somatiske og psykiatriske hospitaler samt regionale bosteder på Socialområdet i hele regionen.

Kun Region Nordjylland har tilsvarende dækningsområde. Region Sjælland har også et regionalt vikarkorps, men det dækker ikke medicinstuderende. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har vikarkorps på de enkelte hospitalsenheder. Disse vikarkorps dækker ikke så bredt som Vikar Region Midt. Region Syddanmark er aktuelt i gang med at udvide med flere faggrupper til de psykiatriske hospitaler.

Anders Kjærulff introducerede kort temadrøftelsen om vikarforbrug. En del af baggrun-den er, at Danske Regioners bestyrelse har arbejdet med en handlingsplan for at reduce-re brugen af eksterne vikarer på plejeområdet. Der var lagt op til på mødet at få nogle bud på, hvordan vikarforbruget kan reduceres, herunder også en drøftelse af de res-sourcer, der ligger i VRM.

Det blev fra medarbejderside bemærket, at da de havde efterlyst at få punktet på dags-ordenen, så skyldtes det mere en undren over Danske Regioners bestyrelses udspil end et ønske om at komme med bud på at reducere vikarforbruget. Hvad er formålet med udspillet? Økonomi/besparelser, fokus på "antal hoveder" eller at få sundhedsvæsenet til at hænge sammen? Det virker fortsat uklart. Der var enighed om, at man fint kunne nå omkring begge dele i dagens drøftelsen.

Jørn Mørup supplerede med at forklare, at opdraget fra Danske Regioner er, at bestyrel-sen har besluttet sig for, at de vil nedbringe udgiften til eksterne vikarer. Det retter sig primært mod de regioner, som ikke i forvejen har et internt vikarbureau, hvilket Region Midtjylland har. Danske Regioners bestyrelse har en målsætning om at nedbringe udgif-terne til det halve af forbruget i 2021. Regionerne er blevet bedt om at komme med nog-le forslag til, hvordan vi kan arbejde med det. Herefter var der dialog i grupper med ef-terfølgende dialog i plenum.

Opsamling på dialog i grupper:

Gruppe 1

• Hvad er præmissen for drøftelsen? Det handler allermest om, hvordan vi fasthol-der og skaber attraktive arbejdspladser. Billedligt talt er det mest attraktive at ha-ve
fastansatte, det næstmest attraktive er at anvende vikarer fra VRM og det mindst attraktive er eksterne vikarer.

• Der er også stort forbrug af lægevikarer særligt i psykiatrien, og der kommer og-så en indsats i forhold til at få det nedbragt.

• Notatet fra Danske Regioners bestyrelse kommer til at skubbe til medarbejderne på en uheldig måde. Det får konsekvenser, hvis man skal spare på vikarforbru-get, for så hænger det slet ikke sammen, da der mangler så meget plejepersona-le. Medarbejdersidens indstilling er derfor, at vi i stedet skal se på eksempelvis normering.

• Ledelse og politikere kommer ubevidst til at tale fag/fagligheden ned ved at an-sætte" ufaglærte" ind i faglærte stillinger, og når det bare kommer til at handle om "hænder" fremfor faglærte kompetencer.

• I stedet for at reducere vikarforbruget skal vi skabe ordentlige vilkår, som vi kan være stolte af. Der er nogle ting, som kommer forud for at skabe et godt sund-hedsvæsen.

Gruppe 2

• Hvad kan man bruge FEA til, og hvornår kan man bruge vikarer? Det er mere re-levant at have en kollega, som kender området fremfor eksterne kolleger. Hvad er det for en kompetence, der kommer ind via vikarer? Fastansatte og vikarer
kan noget forskelligt.

• Sundhedsvæsenet har fået flere opgaver, penge og ansatte gennem årene, men der er en forventning om, at vi kan løse mere komplekse opgaver indenfor de rammer, vi har.

• Nultimerskontrakter – nogle steder virker det godt, andre steder ikke.

• Der er formentligt noget omkring VRM, som ikke er tilstrækkeligt tydeligt og kendt. Der er nogle kvalitetsniveauer i VRM for, hvad man skal kunne. Der bør være mere kommunikation om mulighederne i VRM, og herunder at man som in-tern vikar godt kan vælge kun at tage vagter i bestemte afdelinger/hospitalsenheder.

• Tør vi som organisation og politikere helt undlade at bruge eksterne vikarer?

Gruppe 3

• Hvad er brugen af vikarer udtryk for? Hvorfor har vi det store forbrug af vikarer?

• En medarbejder, som kender afdelingen, er at foretrække fremfor en, der ikke kender afdelingen. Man får mere for pengene med en medarbejder, der kender arbejdsstedet, selvom de har samme kompetencer.

• Incitamenter til at være vikar handler ofte om selv at ville bestemme og have ind-flydelse og fleksibilitet omkring arbejdstid og -sted. Øges denne indflydelse og fleksibilitet i forhold til de fastansatte, så ville de have mere lyst til at blive.

• I forhold til 'sammen om opgave' så kan bagsiden være, at man kan miste faglig-heden.

Gruppe 4

• At undgå at have vikarer kan
give nogle arbejdsmiljømæssige udfordringer.

• Hvordan kan vi give mere fleksibilitet på arbejdspladsen? Det går nok begge veje. Det er ligesom et nyt arbejdsmarked, som opstår i vikarbureauerne.

• Mange unge og også nogle ældre ønsker et mere frit arbejdsliv, og det kan de få via vikarbureauer. Det må vi acceptere og samtidig sætte en grænser for, hvad vi vil være med til. Det er kommet for at blive, så lad os lave vores egne vikarbu-reauer og sige, at vi godt vil have vikarer, men de skal være en del af VRM. Vi skal turde lukke af for dem udefra.

• 'Working poor' er i yderste konsekvens bagsiden af et fleksibelt arbejdsmarked. Det har vi ingen interesse i.

Afsluttende bemærkninger

• Opfattelsen af VRM har altid været, at de leverer en faglighed. Det overrasker derfor, at omsorgsmedarbejdere er benævnt som en faggruppe (nævnt i vikarbi-laget). Det er en uuddannet faggruppe.

• I forhold til 'sammen om opgaven', så er det vigtigt ikke at italesætte det som no-get, der undergraver fagligheden. Vi er meget optaget af at beskrive, hvordan de forskellige faggrupper kan løse opgaver sammen. Det er en svær øvelse, som vil tage lang tid, og det er meget vigtigt at have dialog herom.

• Der blev henvist til vakanceopgørelsen, som var blevet drøftet på medarbejdersidens formøde. Der er en note, hvor der står, at der er ændret i opgørelsesmetoden fra 2021, og at stillinger, der er besat med en person fra en anden faggruppe, ikke længere tælles som vakancer. Man kommer dermed til at stå i en situation, hvor der ikke er en vakant fx sygepleje- eller bioanalytikerstilling, når den er dækket af en anden faggruppe. Det gør noget ved kvaliteten og/eller opgaveløsningen. Medarbejdersidens forslag er, at vi tager en drøftelse af vakanceopgørelsen på et kommende RMU-møde.

• Det blev præciseret, at noten handler om, at der er nogle typer opgaver og stillin-ger, som kan dækkes af forskellige faggrupper. Det dækker ikke over, at vi tager nogle uuddannede ind fra gaden. Det har ikke været tanken at opgøre tallene på den måde, hvilket gerne belyses nærmere på et kommende møde.

Konklusion

Anders Kjærulff takkede for en god dialog med mange gode input. Input fra mødet brin-ges videre til de forestående politiske dialoger om emnet, og der følges op senere med mere kommunikation om det interne vikarkorps VRM.

Vakanceopgørelsen tages op på et kommende møde.

• DR notat med de fem anbefalinger
• Data om vikarforbrug

På baggrund af drøftelserne i RMU den 12. december 2022, ønskes en drøftelse og dialog om Region Midtjyllands politik for vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. Herudover ønskes drøftelse og dialog om direktionens tilgang til at imødekomme ønsker fra medarbejderne om at undlade efternavn på ID-kort. Efter dialogen i RMU vil direktionen forholde sig til den endelige kommunikation om muligheden for at undlade efternavn på ID-kort.

RMU drøftede på mødet den 12. december 2022 status vedrørende adgang til medarbejdernavne i journaler mv. og beskyttelse af medarbejdere.

Det blev på mødet besluttet, at drøftelsen skulle genoptages på det først kommende møde med særligt fokus på Region Midtjyllands politik for vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, og tilgangen til at imødekomme medarbejdernes ønsker om at undlade efternavn på deres ID kort.

Vedr. Politik for krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane

Politik for krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane favner i dag såvel vold foretaget af patienter og borgere, samt de handlinger der måtte ske i Region Midtjylland som arbejdsplads blandt medarbejderne.

Det er umiddelbart Koncern HR's vurdering, at politikken dermed favner de problemstillinger, der kan være i relation til krænkelser, mobning og seksuel chikane.

Dog er det Koncern HR's vurdering, at politikken bør opdateres for så vidt angår anmeldelser til politiet, da der her er sket nogle lovgivningsmæssige ændringer.

Samtidig vil Koncern HR sørge for at opdatere det materiale der i dag er på HR-portalen om politianmeldelser.

Koncern HR oplever, at ledere og medarbejdere finder det vanskeligt at finde ud af, hvordan man kan/skal/bør agere, hvis man er udsat for eller observerer at andre er udsat for krænkende handlinger. Koncern HR vurderer derfor, at politikken med fordel kan udbygges med mere handlingsanvisende retningslinjer.

Det bemærkes, at politikken allerede i dag er udbygget med en retningslinje om seksuel chikane.

Det foreslås, at Koncern HR på baggrund af drøftelserne i RMU udarbejder et udkast til en tilpasset politik og handlingsanvisende retningslinjer.

Link til politik om vold og krænkende handlinger mv.: https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/personalepolitik/vold-mobning-og-chikane/

Vedr. undladelse af efternavn på ID-kort

Direktionen har på baggrund af dialogen i RMU drøftet beslutningen om, at ID-kortet som udgangspunkt indeholder oplysninger om medarbejderens for- og efternavn samt funktion.

Det fremgår af BSK, at det i særlige tilfælde er muligt at undlade efternavn, hvis det ønskes af hensyn til den ansattes sikkerhed. En anmodning herom skal fremsendes til egen leder, der beslutter om ønsket kan imødekommes.

Der blev på RMU efterspurgt en mere ens tilgang til, hvornår medarbejderne kan undlade at have efternavn på deres ID-kort.

Direktionen er enig om, at ledernes tilgang bør være ens på dette punkt, men at det fortsat konkret er en leder der vurderer, om et ønske om at undlade efternavn kan imødekommes.

Koncern HR har lagt op til, at det kommunikeres til lederne, at de i videst mulige omfang bør imødekomme medarbejderes begrundede ønsker om at undlade efternavn på ID-kortet under behørig hensyntagen til patientperspektivet. Det bør gælde i forhold til alle medarbejdere i Region Midtjylland, også de, der ikke har en behandlerrelation til patienterne men f.eks. tager imod i en reception.

Det vil imødekomme det synspunkt, som blev rejst på RMU den 12. december 2022 om, at der her kigges på den enkelte medarbejderes behov og ønsker og ikke særkilt på et patientperspektiv. Udgangspunktet vil således være, at et begrundet ønske om at undlade efternavn som udgangspunkt bør imødekommes.

I forlængelse af dialogen i RMU vil direktionen forholde sig til den endelig kommunikation om muligheden for at imødekomme begrundede ønsker om at undlade efternavn på ID-kort.

(Mette Flemming, personalejurist, Koncern HR, deltog under drøftelsen af punktet)

Anders Kjærulff henviste til drøftelsen på sidste RMU-møde, hvor det var blevet aftalt at se på behovet for en opdatering af politik om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, og fortsætte drøftelsen om ID-kort. Direktionens tilgang er at lægge op til fleksibilitet i forhold til at imødekomme anmodninger om at undlade efternavn på ID-kort. Der er mange lag i drøftelsen og forskellige aspekter der skal hensyn til. Der kan eksempelvis være mange i en afdeling med samme fornavn, og så det kan være svært at identificere, hvem der er tale om, hvis der alene anvendes fornavne på ID-kort. Der er også et hensyn til åbenhed overfor patienter og borgere og til sikkerhed og tryghed
hos medarbejderne.

Der arbejdes med tre spor i øjeblikket 1) Et spor med it-løsninger, der kører i regi af Danske Regioner, hvor vi både fra Region Midtjylland og andre forsøger at presse på for løsninger
så hurtigt som muligt. 2) Et andet spor der følger op på dialogen på sidste RMU-møde og bemærkningerne om, hvorvidt vi er handlingsanvisende nok. Det har Kon-cern HR set på og mener, at politikken med fordel kan gøres mere tydelig i beskrivelsen af handlingsanvisninger. Hvis RMU er med på det, så vil Koncern HR komme med et bud på en revideret politik. 3) Det tredje spor er det omkring ID-kort, hvor den beskrevne tilgang forsøger at balancere de hensyn, der er mellem på denne ene side åbenhed over-for borgerne og hinanden og lydhørhed overfor medarbejderne, som er utrygge ved at bruge fulde navn på navneskilte. Der er i den sammenhæng både taget hensyn til de sig-naler, der er kommet fra politisk side nationalt og lokalt og
til de mange medarbejder-perspektiver, konkrete sager, og den uhensigtsmæssige udvikling i samfundet, som man-ge har gjort opmærksom på.

Mette Flemming bemærkede, at politikken favner bredt – den dækker både patienter, pårørende og udefrakommende og det, der sker mellem ansatte. Der vurderes at mangle lidt mere om, hvad det er, at man konkret skal gøre, når ens medarbejder, kollega eller man selv har været udsat for noget.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Der er en formulering i sagsfremstillingen 'under behørig hensyntagen til patient-perspektivet', som er uklar. Hvis der er fem der hedder Louise i en afdeling, hvad så? Man bør kunne finde tilbage til personen. Der skal altid stå et fornavn, så man som patient/borger kan se, hvem man taler med. En løsning kan være at sætte initialer efter fornavnet, så man kan identificere personer.

• Hvis der skal være en arbejdsgruppe i forhold til at få gjort politikken mere hand-lingsorientering, så vil det være givtigt, at der kommer nogle medarbejderrepræ-sentanter med, som arbejder ude blandt patienter og borgere.

• Nøglekort og navnekort er adskilte fx i retspsykiatrien.

• Det vil være ærgerligt, hvis hospitalerne fremover bliver kendetegnet ved medar-bejdere kun med fornavn. Lad os begrænse dette mest muligt.

• Hvad ligger der i et "begrundet ønske"? En fornuftig dialog mellem leder og med-arbejder. Der vil formentligt være forskellige aspekter i forskellige afdelinger og i forholdt til forskellige personer.

• Husk at efterlade lederside med en opgave, som er til at håndtere. Kommunikatio-nen skal være klar, så det er til at forstå.

• De fleste vil nok kun vælge fornavn, hvis de oplever sig utrygge, og hvis de selv kunne vælge. Som hjælp til lederne kunne man gøre det simpelt og sige, at hvis en medarbejder kun ønsker fornavn, så er det ok. Så man undgår diskussioner.

• Vi skal gøre det enkelt – også for vores mellemledere. Det med begrundelsen er godt på den måde, at vi får øje på noget, som ellers ikke ville blive set. Hvad dækker det over, når man ønsker at få slettet sit efternavn?

• Der skal være klare retningslinjer for, hvad man gør, hvis man taber sit navne-kort.

• I forbindelse med revision af politikken bør man være opmærksomme på eventu-elle lokale retningslinjer.

• Anders Kjærulff konstaterede, at der er kommet vigtig input, som vil blive taget med tilbage i det videre arbejde. Der skal være mulighed for dialog samtidig med at tilgangen skal være til at forstå og ikke for administrativt tung.

Konklusion

Der blev aftalt en revision af Region Midtjyllands politik for vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. Henrik Ørskov og Jens Boe Krag involveres i ar-bejdet med revisionen. Har andre input til
arbejdet, er de velkomne til at kontakte sekre-tariatsfunktionen i Koncern HR.

Der kommunikeres om tilgangen til at imødekomme begrundede ønsker om at undlade efternavn på ID-kort til ledelses- og MEDsystemet, når koncernledelsen har forholdt sig til et forslag til kommunikationen herom.

Tidsplan for dialog og inddragelse af MED-systemet præsenteres. Tidsplanen er med forbehold for politisk godkendelse.

Den politiske budgetvejledning, der indeholder tidsplanen for dialog og inddragelse af MED-systemet i budgetprocessen, godkendes først af regionsrådet på mødet d. 25. januar 2023. Derfor er nedenstående tidsplan med forbehold for politisk godkendelse.

Sideløbende med den politiske behandling af budget 2024 vil regionens ledelse være i dialog med medarbejderne via MED-systemet. Det fastholdes, at RMU/RMU-formandsskabet får mulighed for at afgive et høringssvar, efter de har haft lejlighed til at se HMU-høringssvarene. Der er derfor en særskilt frist for høringssvar fra RMU, der er sat et par dage efter fristen for høringssvar fra HMU og øvrige høringsparter.

Forslag til tidsplan for dialog og inddragelse af MED-systemet

Fristerne for høringssvar til budgettet er tilrettelagt således, at høringssvarene fra HMU og RMU kan indgå som input i budgetforligsdrøftelserne.

Som følge af placeringen af RMU-døgnseminaret i august, vil der ikke være indgået budgetforlig ved mødeafholdelsen, hvor RMU skal forberede dialogen med forretningsudvalget.

Hvis ovenstående plan for budgetlægningen 2024 og inddragelse af RMU/HMU ændres, vil der hurtigst muligt blive udmeldt en opdateret plan for inddragelse af MED-systemet med henblik på at sikre deres inddragelse i processen.

Anders Kjærulff opridsede kort forslag til proces for medarbejderinddragelse i budgetlægningen 2024, herunder særligt hvornår RMU/RMU-formandskabet skal involveres i processen.

Der vil eventuelt blive indarbejdet yderligere et halvdags møde i planen, idet politikerne har et ønske om at arbejde sig dybere ned i investeringsplansarbejdet, da det er meget svært at få til at hænge sammen.

Konklusion

Det beskrevne forslag til plan for inddragelse af MED-systemet i budgetprocessen blev godkendt.

HMU-formandskaberne anmodes om at være opmærksomme på de beskrevne tidspunkter for inddragelse af HMU'erne.

Sundhedssamarbejdsudvalget er ansvarlig for at udarbejde et udkast til Sundhedsaftalen 2024-2027, som skal godkendes i regionsrådet og de 19 byråd. Sundhedssamarbejdsudvalget har udsendt et debatoplæg med udvalgets bud på den fælles retning for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i Midtjylland. Sundhedssamarbejdsudvalget har endvidere inviteret til en konference den 23. februar 2023 om udviklingen af det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri, hvor deltagerne, blandt andet med afsæt i debatoplægget, kan drøfte retning og indsatsområder i den næste sundhedsaftale.

Sundhedsaftalen er en politisk aftale, der omhandler samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Sundhedsaftalen fastsætter gennem visioner, prioriterede indsatsområder og principper for det tværsektorielle samarbejde en fælles politisk retning for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Den nuværende sundhedsaftale udløber ved udgangen af 2023, og arbejdet med den næste sundhedsaftale er i gang. Sundhedssamarbejdsudvalget er ansvarlig for at udarbejde et udkast til sundhedsaftale, som skal godkendes i regionsrådet og de 19 byråd.

I november 2022 udsendte Sundhedssamarbejdsudvalget vedhæftede 'Debatoplæg til Sundhedsaftalen 2024-2027' med udvalgets bud på den fælles retning for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i Midtjylland. Sundhedssamarbejdsudvalget foreslår i debatoplægget visioner, få prioriterede indsatsområder, hvor udvalget mener, der særligt er brug for en ekstra indsats samt giver et bud på fælles samarbejdsprincipper.

De foreslåede indsatsområder er:

• Psykiatri og trivsel - med fokus på børn og unges trivsel samt mennesker med svær psykisk sygdom
• Borgere med kronisk sygdom - med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet
• Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling.

Sundhedssamarbejdsudvalget ønsker med debatoplægget at sætte gang i en bred politisk debat om, hvad region, kommuner og almen praksis i fællesskab skal prioritere i Sundhedsaftalen 2024-2027.

Sundhedssamarbejdsudvalget har inviteret til en politisk konference den 23. februar 2023 om udviklingen af det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri. Konferencen er en lejlighed til, blandt andet med afsæt i debatoplægget, at drøfte retning og indsatsområder i den næste sundhedsaftale. Målgruppen for konferencen er politikere og direktører
i region og kommuner, PLO Midtjylland, Patientinddragelsesudvalget, patientforeninger/interesseorganisationer og faglige organisationer.

Efter konferencen udarbejder Sundhedssamarbejdsudvalget en høringsversion af ny sundhedsaftale, som kommer i bred skriftlig høring fra maj til august 2023.

Anders Kjærulff orienterede kort om Sundhedssamarbejdsudvalgets debatoplæg til den næste sundhedsaftale. Den nuværende aftale udløber i 2023. Der skal udarbejdes en ny plan for 2024-27. Sundhedssamarbejdsudvalget har inviteret til en politisk konference om udviklingen af det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri, hvor de faglige organisa-tioner også er inviteret.

Der kommer en høringsversion af planen omkring maj måned. Det vil være naturligt, at den også kommer omkring RMU.

Opsummering af bemærkninger og spørgsmål fra mødedeltagerne:

• Det blev fra medarbejderside oplyst, at de faglige organisationer hverken har modtaget debatoplæg eller invitation. Det er efter mødet fulgt op, og flere af de faglige organisationer har tilmeldt sig konferencen.

• Vi vil gerne have lighed i sundhed. Det burde faktisk være overskriften i forhold til samarbejde. Nogle har lidelser og andre har sygdomme. De forskellige benævnelser gør, at man stigmatiserer, og det er formentligt dem med lidelser, som bliver mest stigmatiseret. Når man sammenligner, hvad man gerne vil på henholdsvis somatiksiden og psykiatrisiden, så vil man på somatiksiden gerne have, at alt går meget mere smidigt i forhold til overgange. Det adresserer man ikke på samme måde i forhold til psykiatrien.

• På medarbejdersidens formøde havde de drøftet udfordringer omkring demogra-fien. Det kunne eventuelt være hjælpsomt, at det bliver skrevet ind i aftalen. No-get af det, som sundhedsaftalen formentligt skal tage hånd om, er sektorover-gange. Det kunne godt have et tydeligere fokus. Rehabilitering kunne også godt have et generelt tydeligere fokus - og eventuelt også nærhospitaler. Det, at afta-len er opsagt med PLO, bevirker det, at det skal med i sundhedsaftalen?

• Det omkring lægevagten forventer vi naturligt vil blive drøftet. Det vil fylde meget i regionen og i almen praksis. Status omkring nærhospitaler er, at der kommer en sag på regionsrådsmødet onsdag den 25. januar. Lige nu har vi Sundhedsstyrel-sens beskrivelse i forhold til nærhospitaler, men der tilbagestår også en politisk drøftelse af, hvad der skal være i dem. Det er vigtigt at få afvejet, at en decen-tralisering af opgaver ikke kommer til at presse hospitalerne. Drøftelserne kom-mer til at foregå hen over foråret, og det er oplagt, at det kommer på RMU.

• De forskellige kommunale tilbud, der eksisterer, er en svær problemstilling. Man kunne eventuelt tage udgangspunkt i lighed i sundhed. Der er klare forskelle på, hvad kommunerne tilbyder.

Konklusion

RMU tog orientering om debatoplæg vedr. Sundhedsaftalen 2024-2027 til efterretning. Bemærkningerne på mødet viderebringes.

• Debatoplæg til Sundhedsaftalen 2024-2027

Mødeafviklingen drøftes med henblik på videreformidling af relevante informationer fra mødet til HMU'erne.

Det drøftes, hvilke informationer fra mødet RMU ønsker at videreformidle til HMU'erne, MidtNyt mv.

Der foreligger foreløbigt følgende "bruttoliste" med forslag til emner/dagsordenspunkter til de kommende RMU-møder:

• Status for arbejdet med transformation af sundhedsvæsenet
• Temadrøftelse om digitalisering
• Sundhedsklynger
• Temadrøftelse om, hvordan der arbejdes med introduktion/onboarding i Region Midtjylland
• Orientering om revideret lov om ligestilling af kvinder og mænd, hvor der stilles krav om måltal for kønssammensætning i topledelser og bestyrelser i offentlige institutioner

Jakob Olesen orienterede om, at Region Midtjylland lever op til de måltal for ligestilling i ledelse, som vi skal i henhold til revideret lov om ligestilling af kvinder og mænd, og at der laves en orientering til regionsrådet herom, som også kan sendes til RMU.

Der var fra medarbejderside ønske om at få følgende punkter på under kommende møder:

• Regeringsaftalen/regeringsgrundlag

• Status vedrørende arbejdstidsplanlægningssystem

• Status vedrørende akutområdet

• Vakanceopgørelsen (juni-mødet, hvor der foreligger nye tal)

Der kommunikeres om følgende fra dagens møde:

• RMU havde en temadrøftelse om udviklingen i vikarforbruget og tiltag rettet mod at reducere brugen af eksterne vikarer. Input fra mødet bringes videre til de fore-stående politiske dialoger om emnet, og der følges op senere med mere kommu-nikation om det interne vikarkorps VRM.

• Der blev aftalt en revision af Region Midtjyllands politik for vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. RMU drøftede i den sammen-hæng også tilgangen til at imødekomme begrundede ønsker om at undlade efter-navne på ID-kort. Der kommunikeres herom til ledelses- og MEDsystemet, når koncernledelsen har forholdt sig til et forslag til kommunikationen om muligheder-ne for at undlade efternavn på navneskilte.

• Det beskrevne forslag til plan for inddragelse af MED-systemet i budgetprocessen blev godkendt, og HMU-formandskaberne anmodes om at være opmærksomme på de beskrevne tidspunkter for inddragelse af HMU'erne.

• RMU fik en orientering om debatoplæg vedrørende Sundhedsaftalen 2024-2027. Bemærkningerne på mødet viderebringes.

Konklusion

Der kommunikeres til HMU'erne om hovedbudskaber fra dagens møde. De foreløbige punkter til kommende RMU-møder blev taget til efterretning og suppleret med en række ønsker fra medarbejderside.

Under eventuelt blev der taget en række emner op:

Presset og udsvingene inden for AKUT-området med hensyn til antallet af patienter, og hvordan det håndteres på tværs af regionen. Poul Michaelsen orienterede om kontekst, forhistorie og status vedrørende AKUT-området i Gødstrup, hvor han henviste til en pressemeddelelse, som var blevet udsendt samme morgen.

Opfordring til at huske 1. maj i forhold til planlægningen af bookning og bemanding. I EPJ's bookingsystem står Grundlovsdag som en fridag, hvor kun få ansatte holder fri, og 1. maj som en hverdag, hvorimod mange medarbejdergrupper i henhold til deres over-enskomster har fri. Der blev fra medarbejderside opfordret til at se på bookingsystemet.

Der blev henvist til, at der er indgået en ny aftale med PLO og opfordret til at inddrage medarbejderrepræsentanter i det videre arbejde med at finde ud af, hvordan det skal håndteres i Region Midtjylland.

En udvidelse af den "ret til fuld tid", der allerede gælder for en række grupper af sundhedspersonale, er på vej, når regionsrådet har forholdt sig til, hvordan beslutningen herom fra Danske Regioners bestyrelse udmøntes i Region Midtjylland.