Notatet har været drøftet på RMU’s møde den 20. april 2015.
Alle personalesager oprettes i SD (Silkeborg Data) Personalewebben, som bruges på alle decentrale afdelinger, institutioner, som arbejder med ansættelser.
SD Personaleweb digitaliserer store dele af tiltrædelsesprocessen, dvs. fra rekrutteringsprocessen er slut til den nye medarbejder er sat i løn og har fået en personalesag og der er dannet et ansættelsesbrev. Derudover anvendes løsningen også til at informere om ændringer i arbejdstiden, afdelingsskift, orlov og oplyse om fratrædelse.
Ved ansættelse i Region Midtjylland oprettes en elektronisk personalesag, hvori alle relevante dokumenter vedrørende ansættelsen journaliseres. Sker der ændringer under ansættelsesforholdet, vil relevante dokumenter også blive journaliseret på personalesagen.