A: Hvem er vi:
A.1: Antal, køn og alder
Antallet af ansatte opgjort i fuldtidsstillinger er i november 2022 30.060 medarbejdere, hvilket er en stigning på 272 fuldtidsstillinger sammenlignet med november 2021. Stigningen skyldes bl.a. hjemtagelsen af ambulancedriften, hvor antallet af fuldtidsstillinger blandt ambulanceuddannet personale er gået fra 292 fuldtidsstilligner i november 2021 til 521 fuldtidsstillinger i november 2022.
A.2: Region i balance:
Det er de 8 kommuner, hvor de somatiske og psykiatriske hospitalsenheder ligger, der har de fleste regionale arbejdspladser (Aarhus, Herning, Viborg, Randers, Horsens, Silkeborg og Favrskov). Med åbningen af Regionshospitalet Gødstrup er der sket en større forskydning af de regionale arbejdspladser mellem Holstebro og Herning Kommune. Holstebro Kommune er faldet fra 1.723 i november 2021 til 108 regionale arbejdsplader i november 2022, og Herning Kommune er steget fra 2.683 i november 2012 til 4.319 i november 2022.
B: Rekruttering og tilknytning:
Personaleomsætningen og personaleforbrug har været på et historisk højt niveau i 2022. Dette skal ses med covid-19, hvor der særligt i starten af 2022 var et øget behov for personale, hvilket bl.a. skyldes test- og vaccineindsats samt et højt sygefravær.
Andel på fuldtid
Andelen af medarbejdere på fuldtid er steget fra 68,0% i november til 69,3% i november 2022. I februar 2023 var fuldtidsprocenten steget til 69,6%.
C: Løn:
Den gennemsnitlige bruttoløn inkl. stedtillæg i Region Midtjylland for 4. kvartal i 2022 var på 45.266 kr., hvilket er ca. 1.600 kr. under regionernes gennemsnitlige lønniveau på 46.842 kr. Det indplacerer Region Midtjylland som nummer 4 blandt regionerne, hvor Region Nordjylland har den laveste gennemsnitlige bruttoløn inkl. stedtillæg på 45.168 kr., mens Region Hovedstaden har den højeste gennemsnitlige bruttoløn inkl. stedtillæg på 48.612.
D: Fravær:
Sygefravær
Det gennemsnitlige sygefravær for ansatte ved Region Midtjylland var i 2022 på 13,94 sygedage, hvilket svarer til et sygefravær på 6,08%. Det samlede sygefravær i 2022 var signifikant højere end niveauet i 2021, hvor det gennemsnitlige antal sygedage var 11,72 svarende til 5,15%. Den markante stigning i sygefraværet skal ses i sammenhæng med Covid-19, men også andre virus-epidemier efter geneåbningen af samfundet.
Arbejdsulykker
Det samlede antal af arbejdsulykker er opgjort til 1.884, hvoraf 495 er fraværsulykker. Det samlede arbejdsulykker ligger nogenlunde på samme niveau i perioden 2013-2022.
E: Mangfoldighed:
Køn
Der er en forholdsvis skæv kønsfordeling, idet andelen af kvinder udgør 78,8%, hvilket skyldes, at større faggrupper som sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og lægesekretærer, hvor der er et stort flertal af kvinder, udgør næsten halvdelen af alle ansatte i Region Midtjylland. Kønsfordelingen i Region Midtjylland har i perioden november 2008 til november 2022 ændret sig lidt, da andelen af mænd er steget fra 18,9% til 21,2%.
Ansatte på særlige vilkår
Region Midtjyllands tager socialt ansvar, blandt andet ved så vidt muligt at tilbyde ansættelse på særlige vilkår til egne medarbejdere, som får nedsat eller ændret arbejdsevne og ved at bidrage til at indsluse ledige personer - både med og uden særlige behov. Procentandelen af medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår udgør i marts 2023 2% af alle ansatte, hvilket ligger nogenlunde på samme niveau i perioden 2019 til 2023. Dog er der en pæn stigning fra marts 2022 til marts 2023 i antallet af ansatte på særlige vilkår.
Seniorordninger
Der er givet tilskud via finansiering fra regionens seniorpuljer til i alt 568 seniorordninger i Region Midtjylland i opgørelsesperioden 1. oktober 2021 - 30. september 2022, hvilket er en stigning på 91 sammenlignet med 2021.
Etnisk ligestilling
Etnisk ligestilling er et af fokusområderne i Region Midtjyllands Mangfoldighedspolitik, som skal medvirke til, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke vestlige lande udgør 9% internt i Region Midtjylland, hvilket er en stigning fra 8% ved seneste opgørelse i 2020. Det er dog fortsat under det samlede gennemsnit for det samlede arbejdsmarked i den midtjyske region, hvor 11,4% er indvandre eller efterkommere fra vestlige og ikke vestlige lande.
F: Politiske fokusområder:
Udviklingen i antallet af speciallæger
Der er fortsat en positiv udvikling i antallet af speciallæger, hvor der i februar 2023 er 1.988 fuldtidsansatte i Region Midtjylland. Antallet af fuldtidsansatte speciallæger er vokset med 2,4% sammenlignet med 2022.
Hvis speciallægeudviklingen i Region Midtjylland følger den udvikling som Sundhedsstyrelsen forventer på landsplan, er forventningen, at der i 2035 vil være 2.708 speciallæger i Region Midtjylland. Stigningen forventes på tværs af næsten alle lægespecialer undtagen neurokirurgi