Indstillet:
KOL-ALF-Teamet, Klinik for Lungesygdomme, Regionshospitalet Viborg i samarbejde med Skive og Viborg Kommune

Kort beskrivelse af løsningen:
Et forløb, der er udviklet til svært syge KOL patienter med det formål at øge kvaliteten af vigtige beslutninger om palliation og behandlingsniveau.

Forløbet består af dels af et IT-baseret samtaleværktøj, som patienten låner med hjem, og som evner at give patienter med KOL og deres pårørende viden om behandlings- og sundhedstilbud. Og dels af dybdegående samtaler med patienter og pårørende om, hvad de ønsker den sidste tid af livet, og bidrage til øget selvbestemmelsesret og tryghed.

Forløbet er tværsektorielt, og samtalerne foregår dels i Klinik for Lungesygdomme hos lungespeciallæger og i hjemmet - ved hjemmesygeplejersker samt ilt- og KOL sygeplejersker (regionsansat med udkørende funktion). Tilbuddet er for svært syge KOL-patienter, der tilhører Viborg og Skive Kommuner.

Forløbet udspringer af et 2-årigt udviklingsprojekt med bevilling på 1,4 mill kr. fra Sundhedsstyrelsen. Og projektet er udviklet i samarbejde med VIA-Århus, Lungeforeningen, VIBIS, samt Skive og Viborg Kommune. Forløbet er herefter implementeret som et fast tilbud til svært syge KOL patienter i omtalte kommuner. 

Læs mere her.