Henrik Lorentzen, overlæge i Dermatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital fortæller om løsningen:

 

Målet med løsningen er at give mulighed for at se de patienter, hvor der er mistanke om modermærkekræft, inden for max. 48, men i realiteten oftest 6-8 timer.

Det gør vi gennem en kapacitetsbuffer, hvor vi har afsat en række tider til disse patienter. Det kan lade sig gøre, fordi vi ”fryser” en række tider i bookingsystemet.

Denne kapacitetsbuffer bliver naturligvis ikke brugt fuldt ud hver dag, men samlet set giver det mening, fordi vi ikke bruger tid på at booke disse patienter til en tid senere.

De dage, hvor kapacitetsbufferen bruges fuldt ud, er det et fælles ansvar – både blandt lægerne og tværfagligt at blive til alle patienter er set. Det er samtidig en organisering, der forbedrer de yngre lægers uddannelse, fordi de altid har mulighed for at få hjælp fra speciallægen.

Det er en omkostningsneutral løsning, der fjerner ventetider, sikrer at potentielt alvorlig sygdom fanges tidligt og som betyder at udredningsretten overholdes 100 %. 

Kan løsningen bruges på andre hospitaler/i andre specialer?Ja, det kan den godt.