Speciale-ansvarlig sygeplejerske Kirstine Lopdrup fortæller om løsningen, som går ud på, at patienter, der skal opereres for tarmkræft går til forberedelse før operation i grupper – en forberedelse som tidligere foregik individuelt. Kirstine Lopdrup arbejder på kirurgisk ambulatorium på Regionshospitalet Randers:

 Ideen opstod af nød pga. et boom i antallet af kræfttilfælde pga. tarmscreening. Man finder flere tilfælde, og det vidste man godt, at man ville, men det er ikke altid ressourcerne følger med, og vi havde ikke længere ressourcer til at gøre det på den måde.

Som udgangspunkt tænkte vi, at det nok ikke kunne lade sig gøre, men lavede en prøvehandling, hvor forberedelse foregik i grupper suppleret med ti minutters individuelle samtaler med den enkelte patient.

Det har vist sig at det fungere godt og sparer tid, og patienterne er glade for muligheden for at kunne lære af hinanden. Vi har spurgt om de foretrak at være alene frem for at være i en gruppen, og kun én udtrykte utilfredshed. En mindre gruppe af patienterne har dpg stadig brug for at forberedelsen udelukkende sker individuelt.

 

Kan ideen overføres til andre hospitaler/specialer?

Ja, det kan den godt.