Region Midtjylland disponerer over en række boliger (”lægeboliger” og ”funktionærboliger”), som regionen enten selv ejer eller har lejet, og som stilles til rådighed for især yngre læger, men også i et vist omfang for andre medarbejdere som led i ansættelsesforholdet.
Med virkning fra 1. januar 2013 er reglerne for opgørelse af beskatningsgrundlaget for boliger, der stilles til rådighed for medarbejdere ændret.
At få stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren betragtes i skattemæssig henseende som et personalegode, der i udgangssituationen er skattepligtig. Det betyder, at medarbejderne skal beskattes af differencen, hvis den opkrævede husleje er mindre end den såkaldte markedsleje.
Region Midtjylland har fået markedslejen vurderet af en statsautoriseret ejendomsmægler og valuar fra EDC. Nedenstående link henviser til de forudsætninger som ligger til grund for vurderingen af markedslejen. Vurderingen af de enkelte lejemål er sendt direkte til de berørte medarbejdere.